Leder

Debatten fortsætter: Argumenter imod el-løbehjul

El-løbehjul gør livet surt – og risikabelt – for andre bløde trafikanter, skriver David Rehling i denne leder som svar på Mathias Sindbergs leder om selvsamme
Det er kommunernes opgave at anvise praktiske løsninger på udlejningen af el-løbehjul. De kan udpege steder til opstilling – men ikke, hvor de havner. Henkastede el-løbehjul flyder, hvor de er til fare for især kørestols- og rollatorbrugere og for svagtseende og blinde, skriver David Rehling i denne leder.

Det er kommunernes opgave at anvise praktiske løsninger på udlejningen af el-løbehjul. De kan udpege steder til opstilling – men ikke, hvor de havner. Henkastede el-løbehjul flyder, hvor de er til fare for især kørestols- og rollatorbrugere og for svagtseende og blinde, skriver David Rehling i denne leder.

Rasmus Flindt Pedersen

17. juli 2019

Farligt er det i forvejen. Cyklister satser liv og helbred. Fra 2017 til 2018 steg antallet af alvorligt tilskadekomne cyklister fra 475 til 580 – det højeste i ti år. Ud af alvorligt tilskadekomne trafikanter udgør cyklister en tredjedel. Det viser Vejdirektoratets tal. De viser også en stejl stigning i ulykker med el-cykler. De udgør nu ti procent af dræbte og tilskadekomne cyklister – en overrepræsentation i forhold til antal kørte km. Elektrisk kraft på tohjulede gør dem farligere.

Uanset alle disse faresignaler er en ny alvorlig el-dreven tohjulet trussel ved at rulle ud over landet. Firmaer opstiller elektriske løbehjul til udlejning, ikke bare i København og Aarhus, men nu også i byer som Vejle og Odense. I sidstnævnte by kommer der i denne uge 440 udlejnings-el-løbehjul oven i de 250, der allerede suser rundt.

El-løbehjul gør livet surt

Er det kun sure gamle koner og mænd, der kan ærgre sig over el-løbehjuls trillen i bybilledet? De er jo en nem og fleksibel transportform, og deres el-drivkraft kan stamme fra vedvarende energi. Jo tak, det er markedsføringsdelen af historien.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jesper Eskelund
  • Jørn Vilvig
  • Hans Larsen
  • Katrine Damm
  • Marianne Stockmarr
  • Carsten Munk
  • Ejvind Larsen
  • Maj-Britt Kent Hansen
Jesper Eskelund, Jørn Vilvig, Hans Larsen, Katrine Damm, Marianne Stockmarr, Carsten Munk, Ejvind Larsen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Poulsen

Et godt og illustrativt billede.
Bunkevis af cykler placeret på gaden udenfor stativ, men naturligvis er et enkelt løbehjul nu til stor skade for samtlige i gadebilledet !
Vi taler igen "dem" og "os andre", igen er nogen forarget over moderne tilblivelser, som - fordi det er nyt - naturligvis skal forbydes straks ....bare fordi det er nyt.
Føj !

Morten Hansen

Ud over trafiksikkerheden, så står spørgsmålet om el-løbehjulene som den helt store, grønne klimafidus, hvilket de typisk bliver markedsført som, fortsat noget hen i det uvisse.

For dem der skulle være interesserede i nogle bud på el-løbehjulenes samlede klimaaftryk (dvs. inkl. produktion, livscyklus og ikke mindst den løbende indsamling af dem - der typisk foregår pr. “gammeldags” benzin-/dieselbil), så har amerikanske Matt Chester forsøgt at lave disse beregninger og de ser ikke specielt grønne ud ift. el-løbehjulene:
https://chesterenergyandpolicy.com/2018/06/11/the-electric-scooter-falla...
https://chesterenergyandpolicy.com/2019/01/28/its-a-bird-its-a-lime-its-...

Hans forslag til grønne forbedringer til el-løbehjul er:
- Alvorligt at få sat ind ift. el-løbehjulenes meget korte levetid.
- At få flyttet produktionen af dem tilbage til de lande der bruger dem for at undgå de nuværende, typisk ret CO2-intensive produktionsmetoder i Kina.
- Sørge for at løbehjulsindsamlere, der benytter elektriske biler belønnes.
- Sørge for at løbehjulsopladere, der bruger grøn energi og/eller lader op tæt på løbehjulenes brugsområde, belønnes.

Og så er der især én vigtig ting at holde sig for øje ifm. diskussion om løbehjul som grøn transportform: Hvad erstatter en el-løbehjulstur reelt? Påstanden fra branchen er jo, at løbehjulene erstatter bilkørsel, men er det reelt særligt sandsynligt? Hvor mange lader bilen stå eller dropper at praje en taxa til fordel for et løbehjul? Og hvordan ser det ud i en by som eks. København, hvor taxaer er relativt dyre og parkering ofte enten besværligt eller dyrt?

Hvis el-løbehjulene reelt erstatter en gå- eller cykeltur, så er der jo ikke meget klimagevinst i projektet, med mindre at det eks. er muligheden for en bekvem løbehjulstur til/fra start-/slutdestination, der flytter folk over i den kollektive trafik (i så tilfælde burde der kunne ses en stigning i brug af kollektiv trafik efter indførslen af el-løbehjul) .

Rolf Andersen, Karsten Lundsby, Anders Reinholdt, Erik Fuglsang, Torben Arendal, Lise Lotte Rahbek, Ete Forchhammer , Bjarne Bisgaard Jensen, Rune Mariboe, Thomas Tanghus, Rasmus Knus, Katrine Damm og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Det værste ved el løbehjulene er vel at de medfører endnu mindre motion end ved nærmest alt mulig anden transport.
Gang, løb, cykling- ja såmænd også bustransport som dog fordrer lidt gåtid.
Så for folkesundhedens skyld -forbyd udlejning i byerne.
Overvægten bliver kun større når cyklen fravælges, og det er vel cykler der skal sammenholdes med.
Op på cyklen -med gode bremser - byerne.
Og nup så bilen der hvor det er nødvendigt.
Hvad der købes til privat brug - det skal vi ikke lovgive om - men hvis jeg var teenager forælder ved jeg godt hvad jeg ville sige når sønnike ville købe et el løbehjul.
Anskaf et -uden elmotor.

Hans Aagaard, Hanne Ribens, Karsten Lundsby, Erik Fuglsang, Torben Arendal, Christel Gruner-Olesen, Maj-Britt Kent Hansen, Ete Forchhammer , lone hansen, Rune Mariboe, Katrine Damm og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Marianne Ljungberg

Man kan også bare gå - hvis man kan det - fra Runddelen til Nørreport Station. Der er masser at glo på, solen skinner, vejret er mildt. Søerne blinker. Hvis man har tid.

Henrik Ljungberg, Phd...pensionist hele dagen.

Carsten Svendsen

Nu, hvor de har nyhedens interesse, tror jeg el-løbehjulene benyttes meget som "legetøj" - ikke mindst af voksne(!), som mindes, da de var børn, men har glemt hvor hurtigt de kom sig over div. skrammer, buler og hudafskrabninger på fortovet og på legepladsen. I modsætning til nu, som voksne og skrøbelige i trafikken.

Karsten Lundsby og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Måtte disse opreklamerede, i ordets værste betydning, løbehjul forsvinde samme vej som LA.
Uanset hvad fabrikanterne siger, er ikke alt nyt, godt nyt!

Boe Larsen, Hanne Ribens, Rolf Andersen, Karsten Lundsby, Kim Houmøller, Erik Fuglsang, Lise Lotte Rahbek og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Jørn Vilvig

Ja jeg tør i hvert fald ikke længere cykle i det centrale København om eftermiddagen og aftenen, når legetøjet er på gaden.
Satan opfandt elløbehjulet. En dag han var i usædvanligt dårligt humør.

Hanne Ribens, Rolf Andersen, Ete Forchhammer , Karsten Lundsby, Erik Fuglsang og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Hvis man så i det mindste som fodgænger kunne slippe for fræsende elløbehjul på fortovet samt dem, der kører imod retningen på cykelstien.

Hanne Ribens, Rolf Andersen, Ete Forchhammer , Karsten Lundsby, Erik Fuglsang, Torben Arendal, Christel Gruner-Olesen og Jørn Vilvig anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Har været et halvt sekund fra at køre en sikkert påvirket person på løbehjul, der løb over for rødt. Som billist har man skylden, uanset hvor tosset disse halvhjertet opfører sig.