Leder

Vi skal fastholde von der Leyen på hendes beundring for den danske model

At afvise EU-kommissionsformandens forslag om fælles mindste løn i EU vil være usolidarisk over for Øst- og Sydeuropas lønmodtagere
En total dansk afvisning af von der Leyens forslag – med begrundelse i den danske model – vil være usolidarisk: et svigt af lønmodtagere i de EU-lande, hvor lønsatserne er fortvivlende lave.

En total dansk afvisning af von der Leyens forslag – med begrundelse i den danske model – vil være usolidarisk: et svigt af lønmodtagere i de EU-lande, hvor lønsatserne er fortvivlende lave.

Stefan Boness

19. juli 2019

Blandt de løfter, som Ursula von der Leyen har aflagt forud for sin godkendelse som kommende formand for EU-Kommissionen, er, at hun vil arbejde for en mindsteløn i EU. Det kan vække ubehag i et Danmark, der priser sig af ’den danske model’, hvor det er arbejdsmarkedets parter, der aftaler lønnen.

Derfor er det værd at mærke sig den præcise ordlyd af, hvad von der Leyen sagde i sin tale til EU-Parlamentet. Hun erklærede:

»Det er stadig for svært for hårdtarbejdende familier i Europa at få det til at hænge sammen. Jeg vil sikre, at arbejde betaler sig. I en social markedsøkonomi bør enhver person, der arbejder på fuld tid, tjene en mindsteløn, der opretholder en anstændig tilværelse. Derfor vil vi udarbejde rammer – selvfølgelig med respekt for de forskellige arbejdsmarkeder. Men jeg mener, at den optimale løsning er at have kollektive forhandlinger mellem arbejdsgivere og fagforeninger, fordi de skræddersyr mindstelønnen til den pågældende sektor eller region. Selvfølgelig er jeg klar over, at der er forskellige modeller, men vi må skabe rammerne.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Werner Gass
  • Erik Karlsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Poul Anker Sørensen
  • Peter Beck-Lauritzen
Werner Gass, Erik Karlsen, Eva Schwanenflügel, Poul Anker Sørensen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@David Rehling

Skulle Danmark agere solidarisk med lavløns modtagere i andre EU-lande ?? -
og så på potentiel bekostning af Den danske Model ??

Det kan vi glemme alt om.
De arme politikere, der måtte fremføre argumentet, ville blive kørt helt over af hyldestsange til Den danske Model - og eventuelle præciseringer ville forsvinde totalt i rundhyl.

Al det har du selvfølgelig indset for længst;
men det er måske OK at bruge lederplads på emnet her i agurketiden ??

Steffen Gliese

Når vi taler om den danske model, har vi en tendens til at glemme, at den er udkommet af et Nederlag for den danske arbejderbevægelse.

Egon Stich, Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Den danske model er stort set det, som andre lande også kalder for deres model. Selvfølgelig er der lidt national tilpasning, og går man i dybden med nogle af de større lande, er der desuden en egnsmæssig tilpasning.

Det der egentlig adskiller den danske model fra de fleste andre landes, det er, at Danmark har ret lav konkurrenceevne og høje leveomkostninger, og derfor er lønnen højere i Danmark for at kunne leve. Men i forhold til mange andre lande, får danskerne faktisk mindre for deres højere løn.

Jeg syntes, at man sagtens kan være solidarisk med andre EU-lande. Men vilkårene for solidariteten skal selvfølgelig tilpasses, - både i de lande hvor lønnen er højere end gennemsnittet , og i de lande hvor den er lavere.

Dette vil selvfølgelig også bremse arbejdsgivernes mulighed for at forhandle løn og arbejdsvilkår efter det kommende fastsatte EU-lavlønsniveau. Til gengæld vil det også betyde, at lande med høj løn både må forvente en langsommere lønstigning og en langsommere stigning i priser og leveomkostninger.

v.d. Leider har i en del år administreret den forhadte Hartz IV-reform. Rehling bedes gøre rede for hvor vidt han mener, at det har været til glæde for de tyske lønmodtagere - især dem, der har mindst.

niels astrup

I et nyt interview med Suddeutsche giver Laien den hele armen og sender en Persil-attest til Orban og Pis-regeringen: " „Wir alle müssen lernen, dass volle Rechtsstaatlichkeit immer unser Ziel ist, aber keiner ist perfekt.“"

https://www.tagesspiegel.de/politik/von-der-leyens-aussagen-zur-rechtsst...

Gad vide, hvornår skællene falder af de EU-fascineredes øjne.

Arne Lund, Karsten Lundsby, Steen K Petersen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Johnny Winther Ronnenberg

Det danske svar kunne være at gøre det samme som i Norge at ophøje overenskomsterne til lov, hvilket fagbevægelsen er i mod, men det ville sikre at minimumslønninger er til at leve af. En fælles mindsteløn i EU vil med sikkerhed være lavere end i Danmark og vil føre til lønpres i Danmark.

"Vi skal fastholde von der Leyen på hendes beundring for den danske model" - i håb om ikke at blive udsat for endnu et centralistisk overgreb.

Een befolkning een union een formand. Er det virkelig vejen frem for Europa ?

Steffen Gliese

Alle glemmer den helt grundlæggende præmis: lige om lidt er der ikke et UK (med OS som halehæng) til at gå imod udviklingen af sociale (minimums)rettigheder, som markedsfundamentalisterne med englændernes hjælp hidtil har kunnet sabotere med en vetoret.

Indføres der mindsteløn vil arbejdsgiverne kunne henvise til at de overholder gældende lovgivning på lønområdet når der opstår utilfredshed med lønnen og der opstår strejker. Det er formodentlig derfor at mindstelønnen fungerer som maksimalløn for lavtlønnede de steder hvor den bliver praktiseret bl.a. i Tyskland hvor Leyen kommer fra. Hvem skal forhandle mindstelønnen op?
Hvis arbejderne strejker bryder de loven, der er ikke kun en overenskomstmæssig overtrædelse. Vi er nu sat tilbage til sidst i 1800-tallet hvor strejkeledere kan sættes i fængsel. Svært at forestille sig men muligt.

Steffen Gliese

Pia Nielsen, det, der afgør styrkeforholdet, er organiseringen, og den er stærk i Danmark. I dag er det kontanthjælpen, der bestemmer lønnen for de uorganiserede beskæftigede.

Johnny Winther Ronnenberg

Steffen Gliese
Organisations graden er lang mindre end du forestiller dig specielt på lavtlønsområdet et komtigent ligger mellem 900 og 1000kr og det kan lavt lønnede ikke undvære, så det er der ikkke råd til og det er ufatteligt svært at få en overenskomst på lavtlønsområdet for folk tør ikke gå op mod ledelsen fordi de er afhængige af jobbet. Jeg har prøvet det og det lykkedes over et mere end et trekvart år at få en overenskomst med en retslig instans ind over.