Leder

Fra IS-tilhængere til offentlighedslov: Nick Hækkerup får travlt som justitsminister

Den nytiltrådte justitsminister Nick Hækkerup (S) har sit skrivebord fyldt med sager, der skal løses. Borgernes tillid til retssystemet skal rettes op, sanktioner for ungdomskriminalitet, whistleblowing, IS-tilhængere er presserende sager, og så er der brug for et opgør med offentlighedsloven fra den seneste socialdemokratiske justitsminister i 2013. Listen er lang
Sagerne, den nye justitsminister Nick Hækkerup skal tage sig af, er alenlang, skriver Ulrik Dahlin i denne leder.

Sagerne, den nye justitsminister Nick Hækkerup skal tage sig af, er alenlang, skriver Ulrik Dahlin i denne leder.

Mads Claus Rasmussen

30. juli 2019

Da Nick Hækkerup i år 2000 som 32-årig blev borgmester i Hillerød – i øvrigt som Danmarks yngste borgmester indtil da – blev han bl.a. kendt for at opfordre de kommunalansatte til at tage sig et såkaldt powernap midt på dagen.

Sådan en kort middagslur kunne give dem energi til at være effektiv resten af dagen.

Når Nick Hækkerup nu som 51-årig har indtaget pladsen som landets justitsminister, får han i høj grad brug for et powernap – eller formentlig ganske mange. For opgaver, der skal eller bør løses, står i kø hele vejen fra Slotsholmsgade og hjem til ministerens bolig i Hillerød.

For det første er der spørgsmålet om at genoprette borgernes tillid til retssystemet og retssikkerhed i forhold til staten.

Her er der, som var det sorte perler på en snor, en række møgsager, der har rystet systemet i sin grundvold: Tibetsagen med krænkelser af borgeres grundlovssikrede ret til at demonstrere af hensyn til Danmarks handelsforbindelser med det kinesiske statsdiktatur, Pusherstreetsagen med hemmelige aftaler mellem anklagemyndigheden og politividner, og senest teledatasagen, hvor borgere er blevet dømt i retssystemet på trods af Rigspolitiets viden om manglerne i oplysningerne fra telemasterne.

Nick Hækkerup har for så vidt allerede imponeret ved i løbet af sine allerførste embedsdage at tage skridt til at få endevendt den sidstnævnte møgsag.

For det andet bør justitsministeren få gjort noget ved logningsbekendtgørelsen, som bør ophæves eller som minimum bringes i overensstemmelse med afsagte domme ved EU-domstolen.

Den omfattende registrering af oplysninger om borgere, der ikke er i nærheden af at være mistænkt for kriminalitet eller terror, er et uforholdsmæssigt indgreb i borgernes ret til privatliv. Det kunne en handlekraftig minister ordne på én dag, hvis det skulle være.

For det tredje er der brugen af isolation som disciplinærstraf under afsoning. Under forgængeren i embedet, som sikrede fremgang til sit skrantende parti ved at påtage sig en retspolitisk barsk attitude, steg isolationsanbringelser over 14 dage fra seks tilfælde i 2015 til 674 sidste år.

Nick Hækkerup har ikke samme hensyn at tage, og håbet må derfor være, at han snarest muligt får set på den sag.

For det fjerde er der ungdomskriminalitetsnævnene og ungdomssanktionerne, som ifølge flere jurister kommmer lidt for tæt på strafferetlige sanktioner mod unge helt ned til ti år, uden at de samtidig får de retsgarantier, som findes i domstolssystemet.

For det femte en skærpelse af reglerne om whistleblowing.

For det sjette spørgsmålet om, hvad Danmark kan og bør gøre i forhold til danske IS-tilhængere, der er taget til fange i Irak eller Syrien.

Og så er der opgøret med mørklægningen

Og så er der – selvfølgelig – offentlighedsloven. Med alle sine stramninger blev den i sin nuværende form fremlagt og gennemført af en socialdemokratisk justitsminister i 2013.

Information har næsten plaget sine læsere til døde med artikler, der belyser de drastiske konsekvenser af Morten Bødskovs lovforslag, og det kommer vi givetvis til at fortsætte med.

Desværre. For som tidligere påpeget her i avisen indeholder forståelsespapiret mellem regeringen og støttepartierne intet om en påtrængt ændring af offentlighedsloven, så mørklægningsreglerne kunne ophæves.

Venstre og Socialdemokraterne – de to statsministerpartier de seneste tre årtier – har indgået en pagt med hinanden om ikke at tillade så meget som en kommaændring i loven, uden at begge partier er enige herom. 

Alligevel kan man håbe på, at når regeringen ifølge forståelsespapiret vil arbejde for at styrke tilliden til centraladministrationen, medierne og de politiske beslutningsprocesser og tilmed også forstærke samfundskontrakten gennem et forpligtende samarbejde mellem politikere og medier, så kan den også indse behovet for at ændre loven.

Og ændre den på en måde, så medierne reelt får de arbejdsredskaber tilbage, som loven frarøvede dem. Ligesom man ikke kan tage hammer og sav fra en tømrer og bede hende bygge et træhus alligevel, kan medierne ikke leve op til et ligeværdigt samarbejde, hvis de har hænderne bundet på ryggen.

Kom så, Powernick!

Serie

Den første udfordring

Danmark har fået en ny socialdemokratisk ledet etpartiregering. Historisk har soloregeringer ikke overlevet længe, og denne regering har en række store sager, der skal tages hånd om hurtigt. I denne lederserie skriver Information om de forskellige ministre – og deres første, store udfordring på de forskellige områder.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
  • Bjarne Andersen
  • Henrik Brøndum
  • Hans Larsen
  • Tommy Clausen
  • Marianne Stockmarr
  • Niels Vest-Hansen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Thomas Tanghus
Oluf Husted, Bjarne Andersen, Henrik Brøndum, Hans Larsen, Tommy Clausen, Marianne Stockmarr, Niels Vest-Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen og Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Damm Sørensen

FNs Aarhuskonvention kunne også nævnes som et meget sandsynligt problemfelt for PowerNick. Konventionen forudsætter, at borgere har fri og fuld adgang til domme og afgørelser inden for miljøområdet. I mere end 40 år er det lykkedes forskellige justitsministre at forhindre oprettelsen af denne service for borgere. FN undersøger for tiden denne krænkelse af konventionen.

Oluf Husted, Torben Skov og Erik Winberg anbefalede denne kommentar

Vedrørende reglerne om whistleblowing i ministerierne:

Så hørte jeg, under valgkampene i maj/juni, at ikke alene skulle Statsministeriet og
Udenrigsministeriet have en ordning, her i september (besluttet af Lars Løkke)

Men ALLE ministerier skulle have færdig skrevet deres regler om whistleblowing, før 2. tirs-
dag i oktober, ganske som Justitsministeriet havde sine færdige den 1. marts 2019.

Det bliver spændende, om Lars Løkkes ord stadig gælder i Powernick's Justitsbiks?