Leder

Det kommunale kloakvand løber over. Det svineri må høre op

Efterhånden som klimaforandringer medfører mere usædvanlige nedbørsstrømme, bliver det mere påtrængende, at kommunerne får styr på deres spildevand. Det vil også fratage landbrugslobbyen et argument for at svine
Vand fra et rensningsanlæg løber ud i Tingsted Å.

Vand fra et rensningsanlæg løber ud i Tingsted Å.

Per Rasmussen

24. juli 2019

Bvadr! Væmmeligt at tænke på. Når det regner usædvanligt meget, løber de kommunale spildevandssystemer over. Kloakvand vælder ud i vandløb, søer, havneløb og indre farvande. Det er både uhygiejnisk og til fare for dyr og planter.

Udslippene skyldes, at kommunerne ikke har bygget anlæggene med den nødvendige rummelighed. Det er særligt slemt, når klimaændringer gør usædvanligt store regnmængder sædvanlige.

Hvor meget det kommunale spildevand faktisk løber over, ved tilsynsmyndigheden, Miljøstyrelsen, ikke.

Som DR Nyheder tirsdag gjorde opmærksom på, bygger styrelsens vurderinger på vilkårlige indberetninger fra kommuner og på teoretiske beregninger. Ifølge en rapport fra DTU tidligere på året har Miljøstyrelsens beregninger en usikkerhed på mindst 150-200 procent.

Miljøstyrelsen erkender ifølge DR problemet, men henviser til, at der er 5.000 overløbsværker, og at det vil være dyrt at have målere på dem alle sammen.

Jo tak, det egentlige problem er jo ikke den usikre måling, men at det kommunale spildevand jævnt hen løber over. Det er værkernes kapacitet, der skal udvides.

Landbrugets udledninger er en stor udfordring

Desværre er det en kendsgerning i det kommunale liv, at forbedring af spildevandsanlæg ikke er det mest sexede, som de lokale politikere kan finde på at behage deres vælgere med. Idrætsanlæg, parker, fritidsforanstaltninger og velfærd har langt nemmere ved at trække bevillinger.

Men spildevandet er et kommunalt ansvar. Staten bør umisforståeligt minde kommunerne om, hvad det ansvar indebærer. Også for vedligeholdelse og udvidelse.

Pinligt for Danmark er det, at landet bliver ved med at anmode EU om udsættelse af fristen for, at dansk vandmiljø lever op til de fastsatte EU-krav. Danmark har fået rykket sin deadline talrige gange. Fra 2009 til 2015, så til 2021 – og ifølge Berlingske bad VLAK-regeringen i marts EU om at udskyde til 2027.

En stor udfordring er landbrugets udledninger. De er såkaldt ’diffuse kilder’, der kommer fra hele det kemisk påvirkede dyrkningsareal. Modsat de kommunale kloakudslip, der kommer fra punktkilder – steder, der præcis kan konstateres.

Landbrugslobbyen har siden begyndelsen af 1980’erne modarbejdet vandmiljøplaner, og et hyppigt argument har været, at der jo også bliver svinet fra det kommunale spildevand.

Det er ikke et godt argument at dække sig bag. Nok er de kommunale vandbelastninger mindre end landbrugets, men bringes til ophør skal de. Også de.

Det nye læk kommer på et ubelejligt tidspunkt for miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), som netop nu er ved at forhandle en aftale om, hvordan landbrugets udledning af kvælstof skal reguleres
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Dorte Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Niels Duus Nielsen
  • Tommy Clausen
  • Anders Reinholdt
Thomas Tanghus, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Tommy Clausen og Anders Reinholdt anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@David Rehling

Det er mere end pinligt, at Danmark ikke kan leve op til de EU-vandmiljøkrav, som vi selv har været med til at forhandle, og som vi efterfølgende har godkendt.

Tue Romanow, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, Birte Pedersen, Steen K Petersen, Palle Yndal-Olsen, Werner Gass, Tommy Clausen, Ete Forchhammer , Niels Bent Johansen, Anders Reinholdt og Jacob Johansen anbefalede denne kommentar
Anker Heegaard

Netop vandmiljøet var et af de områder, som man frygtede ville blive nedprioriteret, da amterne blev nedlagt og vandmiljøet blev et kommunalt anliggende.
Selvfølgelig bør man have 100% overblik over, hvor meget spildevand der løber ud i det omkringliggende miljø, når der er overløb fra de for små anlæg …. hvordan pokker skal man ellers kunne vide noget om forureningsgraden?
Vandmiljø, og andre områder der er påvirkede af klimaændringer, skal ikke ligge i kommunerne, men være samlet under staten, som har det overordnede ansvar for, hvilke tiltag og beslutninger der indeholdes i den landsdækkende klimapolitik.

Ete Forchhammer , Lars Løfgren, Dorte Sørensen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Henrik Mottlau

Desværre peges der på den forkerte løsning på problemet. At udvide rensningsanlæg for at rense fremtidens uanede regnvandsmængder er spildte penge. Allerede i 60'erne underviste DTU i separatsystemet, hvor kloak- og regnvand afledes i hvert sit rør og regnvandet direkte til recipient.
Kommuner må betale for afledning fra gader og pladser, mens lodsejere med rimelighed pålægges
at aflede regnvand på egen grund til faskiner.

Martin Friis Larsen

Det er helt rigtigt at kapaciteten på rensningsanlæggene IKKE udbygges til at kunne rense på REGNVAND! Eller lave dyre invetsreringer der skal måle på mængden af spildevand. Investeringen sker ved at man laver kloakseparering. Dvs. at Forsyningsselskaberne adskiller spildevand og regnvand (vand fra hustage, p-pladser, veje mm). Dette sker i stor stil landet over og der investeres milliarder af offentlige kroner på dette. Og i de fleste kommuner er der i deres spildevandsplaner planlagt for at komme de sidste udløbsbygværker til livs. Og Forsyningsselskaberne har budgetteret med investeringer i kloakseparering. Men de kommunale forsyningsselskaber er ved indførslen af vandsektorloven styret af benchmarking og
prislofter. Så de kan ikke bare foretage denne investering over night, da det vil betyder væsentlige prisstigninger hos forbrugerne, som Forsyningssekretariatet nok ikke vil godkende : Indtægtsrammen for selskaberne bliver fastsat af Forsyningssekretariatet, som hører under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Men det ville da være relevant at Information går videre i sagen og hører det statsstyrede Forsyningssekretariat om hvor hurtigt kommunerne kan få fjernet de sidste overløbsbygværker indenfor det økonomiske råderum (prisloft) man har givet dem.

Henrik Mottlau

Martin Friis Larsen overser min nævnte faskine-løsning: "eget regnvand forbliver på egen grund for egen regning". Så er finansieringen klaret uden indblanding fra det topstyrende forsyningssekretariat.