Leder

En lov må lægge loft over omkostninger på kviklån. I dag er de en vej til kvik fallit

Når landsretten accepterer en årlig kviklån-omkostning svarende til en rente på 759,59 procent, er det nødvendigt, at Folketinget griber ind
De syv største udbydere af kviklån udmærker sig ved nærmest prangende indtjeninger. Og blandt de eksotiske ejere kan nævnes firmaet ’4 Finance’, der udbyder kviklånene ’Vivus’ og ’Zaplo’, og som ejes af den russiske milliardær Oleg Bojko.

De syv største udbydere af kviklån udmærker sig ved nærmest prangende indtjeninger. Og blandt de eksotiske ejere kan nævnes firmaet ’4 Finance’, der udbyder kviklånene ’Vivus’ og ’Zaplo’, og som ejes af den russiske milliardær Oleg Bojko.

Joachim Adrian

26. juli 2019

Det haster med et opgør, som Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Enhedslisten lover i den ’politiske forståelse’, som de enedes om forud for dannelsen af S-regeringen.

Teksten varsler, at regeringen vil »fremlægge forslag, der igangsætter et opgør med de kviklån, som fanger mennesker i uoverskuelig gæld«.

»Uoverskuelig« – jovist.

Kviklån kan være en vej til kvik fallit.

I en kendelse fra januar i år nåede Østre Landsret frem til, at en årlig omkostning på 759,59 pct. for et kviklån ikke »væsentligt overstiger det rimelige«.

Når Landsretten kan være så stor i slaget på lovens vegne, er der behov for, at loven laves om.

Hvad får folk til at optage den slags lån? De må enten være letsindige eller desperate.

Det er åbenbart en profil, der passer særligt godt på unge mænd. Dagbladet Politiken kunne i mandags fortælle, at næsten halvdelen af kviklån i 2018 blev optaget af unge mellem 18 og 29 år – og næsten to ud af tre unge lånere var mænd.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lise Lotte Rahbek
  • David Zennaro
  • Thomas Tanghus
  • Henrik Leffers
  • Ervin Lazar
  • Carsten Munk
  • Niels-Simon Larsen
  • Eva Schwanenflügel
Lise Lotte Rahbek, David Zennaro, Thomas Tanghus, Henrik Leffers, Ervin Lazar, Carsten Munk, Niels-Simon Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Staten fejer op i sidste ende. De forgældede bliver klienter i systemet. Vi vil jo ikke have, at folk ligger og dør på gaden. Det er tilladt at lægge snarer og bringe os til fald. Nogle bliver meget rige på den konto.
Når jeg sidder i bussen og ser reklamerne for kviklån, behøver man ikke været æslet i Peter Plyds for at tænke: Det ender galt det der. Et menneske, der er lidt ude af sig selv, kan have svært ved at modstå fristelsen.
Vi bliver nødt til at beskytte det sociale system ved at begrænse de financielle børnelokkere.

Vivi Rindom, Lise Lotte Rahbek, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Dennis Tomsen, Herdis Weins, David Zennaro, Carsten Wienholtz, Erik Fuglsang, Thomas Tanghus, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, Carsten Munk, Torben Bruhn Andersen, Per Torbensen, Ervin Lazar, Michael Waterstradt og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Ejerne bag dette børnelokker system er stenrige russere bosiddende i udlandet. Hvorfor har dette systen fået lov til at eksistere i så mange år?

Lise Lotte Rahbek, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Herdis Weins, Carsten Wienholtz, Thomas Tanghus, Bjarne Bisgaard Jensen, Henrik Leffers, Søren Bro, Torben Bruhn Andersen, Per Torbensen, Ervin Lazar og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

I dag leder de borgerlige efter deres værdigrundlag. En af byggestenene er, at man skal have lov at lokke andre i forfald med noget så åbenlyst fordærveligt som højtforrentede lån. Det sker selvfølgelig samtidig med, at man priser de kristne værdier. Også her burde en regel om, at forureneren (lokkeren) betaler kunne fremføres.

Lise Lotte Rahbek, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Herdis Weins, David Zennaro, Carsten Wienholtz, Thomas Tanghus, Steen K Petersen, Søren Bro og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

Måske skulle man ganske enkelt forbyde privatejet bankvirksomhed.

Else Marie Arevad, Steen K Petersen, Flemming Berger, Niels-Simon Larsen, Eva Schwanenflügel, Egon Stich, Carsten Munk, Søren Bro og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

Østre Landsret må mentalundersøges. Nu er jeg godt klar over, at jura-fornuft ikke er det samme som sund fornuft, men det her er sgu da for mærkeligt.

Else Marie Arevad, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, Flemming Berger, Niels-Simon Larsen, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Torben Skov og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

§ 282 For åger straffes den, som udnytter en anden persons betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold til i et aftaleforhold at opnå eller betinge en ydelse, der står i væsentligt misforhold til modydelsen, eller som der ikke skal ydes vederlag for.

Tinne Stubbe Østergaard, Else Marie Arevad, Lise Lotte Rahbek, John Hansen, Niels-Simon Larsen, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Thomas Petersen, Dennis Tomsen, David Zennaro, Erik Fuglsang, Torben Skov og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Ib Christoffersen

Meningen er vel at holde nogle borgere nede...eller at borgerne holder sig selv nede.

Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Tror ikke politikerne har kyniske tanker herom - at mennesker bringer sig selv i forarmelse, vil kun være en byrde for statsbudgettet på sigt. Måske mere en tanke om, at mennesker selv må (lære at) tage ansvar for deres liv. Dog fatter jeg ikke at en rente på 760% ikke er åger, da kriterierne for en person, som får sig selv til at indgå en sådan aftale, må passe perfekt ind i den nuværende lovgivning.

Else Marie Arevad, Lise Lotte Rahbek, Niels-Simon Larsen, Eva Schwanenflügel, Thomas Petersen, Erik Fuglsang, Michael Friis og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Thomas Tanghus

Rikke Nielsen: jeg har også ofte tænkt, at "der er da en åger-paragraf?", uden at få undersøgt det, men hvad du citerer burde da have kunnet afholde Østre Landsret fra en sådan afsindig domsafsigelse.

Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Rikke Nielsen
“Oprindelig er åger det at tage en højere rente af et lån end den, der er tilladt ved lovgivning.

I nyere tid også det at skaffe sig urimelig fordel af et udlån eller en anden retshandel ved at udnytte låntagerens nød, letsindighed eller mangel på erfaring.”

Organiseret kriminalitet med politisk velsignelse eller støtte og beskyttelse er kendetegnet for Mafia.

Det er derfor småpenge, der gives i bøder og bøderne sendes direkte tilbage til almindelige bankkunder i form af f.eks. forhøjet bidragssatser og gebyrer.

Vores ikke bæredygtige økonomisk vækst krævende politikeres partistøtte venner i de systemiske finanskoncerner, de betaler gerne de små bøder vores retssystem uddeler i de mange svindelsager finanssektor er medvirkende til, det er småpenge i forhold til ‘indtægterne’ fra international organiseret kriminalitet udbetalt i resultatløn, bonusordninger og aktieoptioner til de centralt placerede i finanssektoren, som Bjarne Corydon formulerede det i folketingets tidligere samarbejde med Goldman Sachs og brug af skattely i salget, ‘det er den virkelighed vi i Danmark må leve med, sådan fungere det internationale marked.’

Historisk lukrere politikere med gode job efter politisk karriere, hvis politikere centralt placeret, har beskyttet og understøttet dette system.
Årligt udbetales der fra folketinget DKK. 4 milliarder til såkalte konsulentfirmaer, hvorfra rekruttering af tidligere politikere, bliver begunstigede efter udtræden af politik.

Hvis man ønsker at belyste sammenhæng mellem skandalen i Skat og de årligt udbetalte DKK. 4 milliarder til ‘såkalte’ konsulentfirmaer, kan det gøres med ‘udgangspunkt’ i bogen ’Overmod og afmagt - historien om det nye Skat’.

Tak til Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus i offentlig forvaltning ved Aarhus Universitet, og Peter Bjerre Mortensen, professor i offentligt forvaltning ved Aarhus Universitet.

Tinne Stubbe Østergaard, Lise Lotte Rahbek, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen og Thomas Petersen anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

Ågerrenter er usympatiske, og derfor er der en paragraf i straffeloven, som forbyder åger, men der er jo altså også noget, der hedder det personlige ansvar.

Hvis man (som voksent og ansvarligt menneske) synes, at lånevilkårene er urimelige og uacceptable, så takker man slet og ret nej til at låne på de vilkår. Hvis man derimod takker ja, så har det jo altså nogle kedelige konsekvenser for debitor, men beslutningen er altså låntagers.

Philip B. Johnsen

@Erik Fuglsang
Kun psykopater kan ikke forstå fattiges problemer.

“Forestil dig nu, at hele dit liv var ikke alene som den dårlige dag, men endnu værre.

Hele tiden.
Ingen opklaring.
Ingen pauser eller udsigt til at det slutter.

Hvis hele dit liv er lige så dårligt og kaotisk som den ene dag eller uge, du ind imellem har, vil du næppe have overskud til at foretage fornuftige, sunde og velovervejede valg hele tiden."

Citat af Lucy Mangan.

Det er børnene, der er de ‘helt’ uskyldige ofre for organiseret kriminalitet beskyttet politisk, men det vigtigste er at forstå, at finanssektoren ‘er’ politisk beskyttet organiseret kriminalitet og at ‘alle’ borgere bliver ofre for den stigende fattigdom i kølvandet på den samlede ‘ikke’ bæredygtige økonomisk vækst.

Herdis Weins, Steen K Petersen, Niels-Simon Larsen, Ib Christoffersen, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Dennis Tomsen, Kim Houmøller, David Zennaro, Torben Kjeldsen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Thomas Tanghus

Jeg har som ikke jurist forstået, at det er selve formuleringen i Straffelovens §282 omkring udnyttelse af ".... en anden persons betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold ...." der er årsag til, at Østre Landsret frikender for åger i selv de mest Himmelråbende sager.

For at kunne udnytte noget skal man have kendskab hertil -
og det har Kvik-Låns firmaerne ikke.
De spørger selvfølgelig ikke om den slags ting på låneansøgningen.

Vi må have skrevet den lovparagraf om, som David Rehling påpeger.

Thomas Tanghus, Tinne Stubbe Østergaard, Steen K Petersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Torben Lindegaard
Det er tåbeligt at tro, at der kommer retfærdighed i finanssektoren, det vil ikke ske.

Danske Bank er jo så heller ikke blevet en ærlig Danske Bank, efter deres sidste afslørede kriminelle skandale, det er der naturligvis ingen der i virkeligheden forventer, der er jo ingen der bliver fængslet vel?

De ansvarlige politikere og finansfolk har blod på hænderne, men det er ikke rigtigt ulovligt når ingen bliver tiltalt, på samme måde som klimaflygtninge der drukner i Middelhavet og ansvaret og den uønskede regning politisk omdøbes til.

Hvad sker der?
En udskiftning af det danske folk??
Citat Den ekstreme højrefløjs Dansk Folkepartis stifter Pia Kjærsgaard.

Pseudo økonomi og hjernevask det er hvad kunsten handler om, et årelangt gruppepres til indoktrinering, som ‘ikke’ appellerer til personlig dømmekraft eller selvstændig tænkning, ligesom en saglig diskussion af indholdet undgås.

Steen K Petersen, Søren Bro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Når en rente på 759,59% ikke anses for åger, må der være tale om bagvedliggende mafiøse interesser, som phillip antyder.

Under alle omstændigheder i modstrid med enhver anstændighed at udnytte desperate borgeres situation.

Thomas Tanghus, Herdis Weins, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, Kim Houmøller, Ib Christoffersen, Torben Skov, Søren Bro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

Philip B. Johnsen
26. juli, 2019 - 13:21

Jeg ved ikke, om du antyder, at jeg skulle være psykopat?
Jeg kan oplyse, at jeg er tilhænger af ågerparagraffen i straffelovens §282 , og at jeg finder det rigtigt, at straffe den, som udnytter en anden persons betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold til i et aftaleforhold at opnå eller betinge en ydelse, der står i væsentligt misforhold til modydelsen.

Jeg kan også oplyse, at jeg er tilhænger af, at man fastsætter et loft for de samlede låneomkostninger pro anno (ÅOP) i forbindelse med en revision af kreditaftaleloven.

Mit ærinde er at rejse en diskussion af, om ikke også den ALMINDELIGE debitor, ved sine fulde fem, har et ansvar, når pågældende underskriver et gældsbrev?

Min pointe er, at hele kreditvæsenet bryder sammen, hvis vi fratager debitor ansvaret for egne handlinger.

Hvor der er tale om, at kreditor bevidst udnytter debitor, eller hvor kreditor burde indse, at kreditor udnytter debitor, straffes kreditor efter § 282. I alle andre situationer, så er det altså - om du nu kan lide det eller ej - debitors ansvar at overveje, om lånevilkårene er til at leve med. Hvis disse vilkår er uacceptable, skal man afholde sig fra lånet. Ansvaret for den beslutning er debitors.

Hvor ender vi henne, hvis den helt almindelige debitor ikke længere skal holdes ansvarlige for sine handlinger ?

Niels-Simon Larsen

Erik Fuglsang: Selvfølgelig har du en pointe - man er selv ansvarlig for sit liv og sine økonomiske dispositioner.

I et 100% liberalt samfund bliver kan skyllet ud med badevandet, hvis man opfører sig dumt, eller skudt af sin kreditor, hvis man ikke betaler (wild west).
Det har vi fravalgt, og så har vi problemet med tumper og dumper og kriminelle. Gældssanering betyder bare, at staten betaler gælden, fordi det er synd for folk, eller det koster for meget at komme efter dem.

Jeg kan ikke se andet, end at lån skal totalt afskaffes, og staten skal gå foran. USA har lige hævet sit låneloft. Hvad sker der den dag det hele krakker, fordi landene har lånt for mange penge? En af vores guder kommer nok ikke og hjælper os. I Danmark er staten gud og tilgiver nogle af de strandede, og staten er os. Bankerne skal da selv have lov at sidde tilbage med smerten, når de er så grådige efter profit.

I 2008 besluttede USA på bedste socialdemokratiske manér at hjælpe de uansvarlige banker. Nu er de liberalister igen, dvs indtil næste krak.

Jeg kan godt se, at det er noget skidt, at staten spiller julemand over for de uheldige. Der burde stå med store bogstaver: Du bliver fattigere af at gå ind i en bank - glem ikke, at den tjener penge på dig. Mange tror, at bankrådgiveren er en ven. Ha.

Erik Fuglsang

Niels-Simon Larsen
26. juli, 2019 - 19:37

Jeg vil godt lige præcisere, at jeg - i forlængelse af kreditors ansvar i forhold til ikke at udnytte en låntager rejser en diskussion af, om ikke også debitor har et ansvar for sine beslutninger. Det er mit eneste ærinde. Jeg adresserer ikke alle mulige andre temaer om f.eks. gældsatte stater mv..

"Gældssanering betyder bare, at staten betaler gælden, fordi det er synd for folk, eller det koster for meget at komme efter dem", skriver du.
Det er ikke korrekt. Gældssanering involverer ikke statslige midler, jf. nedenstående uddrag fra domstol.dk

"Gældssanering er en ordning, hvor din gæld kan blive slettet eller sat ned. Hvis gælden bliver sat ned, bliver der lavet en afdragsordning (mellem debitor og kreditorerne) for resten af gælden.
Hvad er gældssanering?
Gældssanering er en ordning, hvor du får nedsat en stor og håbløs gæld til et beløb, som du er i stand til at betale. Skifteretten nedsætter din gæld til en procentdel af den oprindelige gæld, og som udgangspunkt omfatter en gældssanering alle dine kreditorer. Betalingen sker som en afdragsordning, hvor du skal betale beløbet med månedlige afdrag over en periode på normalt 5 år. Du skal indsætte det månedlige afdrag på en særlig konto, og én gang om året fordeles beløbet til dine kreditorer i forhold til deres tilgodehavende.

Beløbet, som du skal betale, fastsættes, så du har et bestemt rådighedsbeløb og et beløb til dækning af faste udgifter til f.eks. til husleje, el, vand og varme, bidrag til a-kasse, børnepasning og medicin. Hvis dit rådighedsbeløb og husleje m.v. svarer til dine indtægter, kan skifteretten træffe afgørelse om, at gælden helt bortfalder.

Du kan læse reglerne om gældssanering i konkurslovens kapitel 25-29.

Se evt. nærmere http://www.domstol.dk/saadangoerdu/gaeld/gaeldssanering/Pages/G%C3%A6lds...

Erik Fuglsang

Niels-Simon Larsen
26. juli, 2019 - 19:37

Tilrettet:
Jeg vil godt lige præcisere, at jeg - i forlængelse af kreditors ansvar i forhold til ikke at udnytte en låntager - blot også rejser en diskussion af, om ikke også den almindelige debitor har et ansvar for sine beslutninger. Det er mit eneste ærinde. Jeg adresserer ikke alle mulige andre temaer om f.eks. gældsatte stater mv..

"Gældssanering betyder bare, at staten betaler gælden, fordi det er synd for folk, eller det koster for meget at komme efter dem", skriver du.
Det er ikke korrekt. Gældssanering involverer ikke statslige midler, jf. nedenstående uddrag fra domstol.dk

"Gældssanering er en ordning, hvor din gæld kan blive slettet eller sat ned. Hvis gælden bliver sat ned, bliver der lavet en afdragsordning (mellem debitor og kreditorerne) for resten af gælden.
Hvad er gældssanering?
Gældssanering er en ordning, hvor du får nedsat en stor og håbløs gæld til et beløb, som du er i stand til at betale. Skifteretten nedsætter din gæld til en procentdel af den oprindelige gæld, og som udgangspunkt omfatter en gældssanering alle dine kreditorer. Betalingen sker som en afdragsordning, hvor du skal betale beløbet med månedlige afdrag over en periode på normalt 5 år. Du skal indsætte det månedlige afdrag på en særlig konto, og én gang om året fordeles beløbet til dine kreditorer i forhold til deres tilgodehavende.

Beløbet, som du skal betale, fastsættes, så du har et bestemt rådighedsbeløb og et beløb til dækning af faste udgifter til f.eks. til husleje, el, vand og varme, bidrag til a-kasse, børnepasning og medicin. Hvis dit rådighedsbeløb og husleje m.v. svarer til dine indtægter, kan skifteretten træffe afgørelse om, at gælden helt bortfalder.

Du kan læse reglerne om gældssanering i konkurslovens kapitel 25-29.

Se evt. nærmere http://www.domstol.dk/saadangoerdu/gaeld/gaeldssanering/Pages/G%C3%A6lds...

Else Marie Arevad

Pæne, ordentlige mennesker med penge i banken fatter ikke, at nogen kan være så tåbelig at tage sådan et lån. Men det kan man, hvis man er desperat og ikke ser anden udvej. Er det så svært at forstå?

Erik Fuglsang, Thomas Tanghus, Søren Bro, Randi Christiansen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

Else Marie Arevad
27. juli, 2019 - 00:33
Nej, det er ikke svært at forstå Fr. Arevad, men problematikken forsvinder jo ikke af den grund.

Det er stadig nødvendigt at undersøge, om kreditor har handlet ansvarspådragende, således at vedkommende kan straffes efter §282 i lov om straf, ligesom det er nødvendigt at undersøge, hvilke konsekvenser det skal have for (den desperate eller måske lige så sandsynligt meget letsindige) debitor at sætte sit navnetræk på et gældsbrev.

Niels-Simon Larsen

Erik Fuglsang: Der er vist ingen, der er uenig med dig i, at den almindelige låntager ikke også har et ansvar, men det, vi diskuterer, er, om ikke disse kviklån, to minutters lån, skal forbydes. Det synes du åbenbart ikke så. Det synes jeg, for de hænger så udmærket sammen med en højreorienteret holdning på mangfoldige områder. Jeg ser kivklånene mindre som noget rent teknisk og mere som noget politisk.

Erik Fuglsang

Niels-Simon Larsen
27. juli, 2019 - 14:13

......."det, vi diskuterer, er, om ikke disse kviklån, to minutters lån, skal forbydes. Det synes du åbenbart ikke så...."

Jeg har IKKE taget stilling til, Niels-Simon, om jeg synes, disse kviklån burde forbydes (eller evt. blot reguleres tættere). Både den tekniske og politiske dimension af disse kviklån optager mig.

På den ene side er jeg svoren tilhænger af aftalefrihed. Voksne mnenesker med en fornuftig dømmekraft må, for min skyld, men inden for lovens rammer, aftale, hvad katten de vil. Det, synes jeg egentlig ikke, at staten eller andre skal stikke næsen i.

På den anden side, hvis grådige kreditorer ikke kan nære sig, og hvis letsindige/desperate/bundnaive debitorer ikke kan modstå fristelsen, så kan jeg godt se argumenterne for at forbyde kviklånene. Det gælder så meget mere, hvis mange debitorer ender i en bundløs gæld med eksempelvis afledte effekter i det sociale system, som du selv er inde på i den første tråd.

Inden man evt. forbyder kviklånene, er der imidlertid behov for statistisk set at afdække fakta, herunder hvor stor udlånsvolumen blandt kviklån er, hvor mange nødlidende lån, vi taler om, hvor heftig forrentningen er, hvor utilfreds debitorerne er mv.

Niels-Simon Larsen

Erik Fuglsang: Så er vi noget nær enige, men vi skal sigte efter et samfund, der ikke bygger velstand på pengelån, og det betyder en helt anden økonomiform.