Leder

Det er uforsvarligt at lade dansk telesikkerhed rutsje til Rumænien

Regeringen og Folketinget må sikre, at kontrollen med sikkerheden omkring TDC forbliver i Danmark
Flytningen af TDC har skabt politisk postyr. Ordførere for De Radikale, Enhedslisten og Dansk Folkeparti ytrede sig fredag kritisk, og den ansvarlige forsvarsminister, Trine Bramsen (S), er kaldt i samråd.

Flytningen af TDC har skabt politisk postyr. Ordførere for De Radikale, Enhedslisten og Dansk Folkeparti ytrede sig fredag kritisk, og den ansvarlige forsvarsminister, Trine Bramsen (S), er kaldt i samråd.

Nikolai Linares

Debat
20. juli 2019

Afmægtighed. Den følelse gennemstrømmer mange nutidsmennesker. Beslutninger om vores liv er flyttet steder hen, vi ikke kender, og der er ingen at holde ansvarlig.

Dagbladet Politiken oplyste fredag følgende:

»Opgaven med at overvåge tre millioner danskeres mobilnetværk – heriblandt alle statens mobiltelefoner – bliver 31. august flyttet til Rumænien. Det sker for at spare på omkostningerne, når Ericsson overtager driften af TDC’s netværk.«

Denne nyhed skal ses som den seneste fortælling i den sørgmodige historie om, hvordan telekommunikationen er gledet Danmark af hænde. Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab blev sat i verden af finansfyrsten C.F. Tietgen i 1882. I 1896 gjorde Folketinget telefoni til et statsmonopol, drevet ved koncessioner. I 1990’erne hvirvlede ændringer og navneskift. Nyrups S-ledede regering endte med at sælge alt. Store gevinster blev høstet af amerikanske kapitalfonde. Og nu behager TDC altså sine aktionærer ved at flytte sin sikkerhed til Rumænien.

Det er selve kernen i telenetværket, der flytter – nemlig det såkaldte Network Operations Center. Det holder i dag til på Frederiksberg og sikrer, at netværket virker. Men det kan også bruges til at følge ’interessante’ personers færden – ved hjælp af deres mobiltelefon. Og det kan lukke netværket ned.

Politisk postyr

Udflytningen til Rumænien betyder, at det danske Center for Cybersikkerhed ikke længere kan stille krav om at sikkerhedsgodkende nøglepersonale – eller komme på uanmeldt kontrolbesøg. Det stemmer ikke godt med, at TDC’s netværk officielt er udnævnt til kritisk national infrastruktur. Fagfolk udtrykker da også til Politiken betænkelighed ved flytningen. Rumænien er hærget af korruption og svindel.

Forståeligt vækker flytningen politisk postyr. Ordførere for De Radikale, Enhedslisten og Dansk Folkeparti ytrede sig fredag kritisk, og den ansvarlige forsvarsminister, Trine Bramsen (S), er kaldt i samråd.

Ironier myldrer i datasikkerhedens rutsjetur til Rumænien. Driften af TDC’s mobilnetværk varetages i dag af det kinesiske Huawei, som vandt udbuddet i 2013. Huawei var dengang – som i dag – ombølget af vestlige bekymringer om kinesisk efterretningsinfiltration. Da TDC i 2008 begyndte at spare penge ved at udlicitere kontrolopgaven, var vinderen Ericsson, som varetog den – fra Rumænien. Da Huawei overtog opgaven, gennemtvang danske myndigheder, at Huawei undergav sig dansk kontrol – og med operationscenter på Frederiksberg.

En tilsvarende hårdhændet overtalelse bør danske myndigheder nu udsætte TDC og Ericsson for.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Det er jo fuldstændig galimatias !!

Katrine Damm, Benta Victoria Gunnlögsson, Bjarne Andersen, Mogens Holme, Erik Fuglsang, Birte Pedersen, Per Klüver, Karsten Lundsby, Torben Skov, Espen Bøgh, Lise Lotte Rahbek og birgitte andersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Her er lidt mere om sagen, bl.a. er sikkerhedsekspert John Foley "rystet" :

https://politiken.dk/indland/art7303803/Kontrollen-med-Danmarks-centrale...

(Der er ingen betalingsmur)

Espen Bøgh, Bjarne Andersen, Erik Fuglsang, Karsten Lundsby, lars søgaard-jensen og Lisbeth Glud anbefalede denne kommentar
Daniel Joelsen

Man kunne jo overveje at stoppe overvågningen i stedet? Eller at reducere den kraftigt? Eller at flytte den til Grønland, så der kan skabes jobs deroppe? Så kunne man spare på den dyre køling af servere?

Lidt frit afløb her i agurketiden.

Katrine Damm, Bjarne Andersen, Jeppe Bundgaard, Mogens Holme, Erik Fuglsang, Birte Pedersen, Tue Romanow, John Andersen, Karsten Lundsby, Torben Skov, Anne Mette Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Ib Christensen, Carsten Wienholtz, Søren Kristensen, Erik Winberg, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

I virkeligheden er der ikke noget at være bange for.
Man har nemlig troet, at Bram Stoker (forfatteren til Dracula) var inspireret af den rumænske fyrste Vlad Draculas liv. Nyere forskning har imidlertid vist, at dette næppe var tilfældet. Stoker stødte bare på navnet og brugte det til den roman, han allerede var i gang med. Associationen har dog fortsat stor betydning for rumænsk turisme (kilde: Wikipedia) - og, viser det sig nu, også for hjemlige bekymringer omkring datasikkerhed.

Ib Christensen

Jeg har tidligere forsøgt at advare om hvad den her overvågnings iver har af bagsider.
Men kejserens kvalificerede borgerer har altid travlt med, at hvis de ikke har noget at skjule o.s.v.
Eller tænkte de de fik skattelettelser og grænsevagter i bytte?

Mine landsmænd er sgu nemme ofre for dem der vil narre de mindre kloge. :(

Egon Stich, Katrine Damm, Bjarne Andersen, Birte Pedersen, Karsten Lundsby, Torben Skov, Morten Balling, Anne Mette Jørgensen, Jens Erik Starup og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Tænk hvis rasmus paludan var endt som statsminister. Han ville have haft adgang til al overvågningen foretaget også før han blev minister.
Så kan i sgu være ligeglad med om i mener jeres ærlige mening ikke behøves holdt privat.

Bjarne Andersen, Erik Fuglsang, Lise Lotte Rahbek, Birte Pedersen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

vi, alle os der får oplysninger om vores totale negliserende tilgang til lovgivning, kan enten lægge sig ned og acceptere eller gå på barrikaderne.
I diverse områder regnes vi ikke i det, der kaldes et demokrati. Private og til dels offentlige områder/firmaer kan råde og gøre som de vil medmindre der er lig på bordet.
Politi er underlagt et tyranni, og kærer sig ikke om, at stille mistænklige handlinger til regnskab.
De skal stå ved grænsen og symbolovervågning ved jødiske institutioner og bopæle trods alle kan se at kejserne ikke har tøj på. endvidere skal de beskytte, " ytringsfriheden" for enhver pris. Enhver pris er døde i gaderne, for ytringsfriheden er mere værd end et lig.
Vi sidder i en lille robåd, og de der sidder på borgen er med. Det er helt andre kræfter der styrer den store luksusliner.

Erik Fuglsang, Birte Pedersen, Ib Christensen, Karsten Lundsby, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Sessionslogning er ulovlig ifølge EU og GDPR-forordningen.
Alligevel har fhv Justitsminister Søren Pape Poulsen undladt at stoppe den.
Vi har set et af de mildt sagt frygtelige resultater, da det kom frem for nogle uger siden, at politiets efterforskning har været totalt kompromitteret, og at der nu skal gennemgås over 10.000 domme baseret på information fra teleselskaberne.

Algoritmer bliver også brugt når det gælder ledige.
Sammenkøringer af registre er det rene Wild West.
Pårørende til ledige kontrolleres også uden deres vidende.

https://www.a4nu.dk/artikel/tilsyn-giver-groent-lys-til-profilering-af-l...

Efterhånden som det går op for folk at de til enhver tid er overvågede, selv når de er hos lægen eller indlagt på hospitalet, vil mistilliden vokse.

Det ødelægger vores tillidsbaserede samfund fundamentalt, splitter befolkningen og skaber grobund for konspirationsteorier.

Det hjælper heller ikke på det, at techgiganterne har ublu sugerør nede i alt vi foretager os.

På et eller andet tidspunkt vil folk tage konsekvensen og holde op med at dele ud af sig selv, fordi alt de siger kan blive misbrugt imod dem.

Katrine Damm, Bjarne Andersen, Erik Fuglsang, Lise Lotte Rahbek, Arne Albatros Olsen, Birte Pedersen, Per Klüver, Ib Christensen, Ebbe Overbye og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Leo.. klaveret siger ding dong?
Suk..

Det er nu og her vi skal få fastlagt, hvem der er klar til at tage det fulde ansvar for en eventuel fremtidig misere/skandale som resultat af udflytningen. Når skaden først er sket, er det umuligt.

Vi sælgerlystigt ud af vores vigtige infrastruktur, der ofte har været statsbetalt med skattekroner som staten har opkrævet.

TDC og DONG er blot eksempler herpå, men ofte glemmer man, at med salget til private giver det også den private sektor retten til at agere helt på egne økonomiske principper, der intet har med national sikkerhed at gøre.

Det kan enten være forsyningssikkerhed, borgerdata sikkerhed eller national sikkerhed imod fremmede efterretningstjenester, men også hackere får lettere mulighed for at trænge igennem, hvis ikke det lige er ligesom i "Se og Hør" sagen fra de foregående år, - "man køber sig ind i hjertet af data-administrationen" - uanset hvilket mål man måtte have hermed.

For nogle få år siden var debatten oppe og vende i forbindelse med Edvard Snowdons afsløringer om NSA vidtstrakte dataindsamling overalt på kloden om alle, og hvor især mange amerikanske tech-virksomheder var yderst behjælpelige med dette, - her var debatten om SCS som datahandler for danskernes personlige data var sikkert nok eller om SCS som amerikansk virksomhed også havde været lidt hjælpsomme i den anledning ud fra en national amerikansk forståelse overfor NSA.

Amerikanske NSA arbejder ikke selv med den slags "udliciteringer" på fremmed jord udenfor Amerika, - den tanke er absolut ikke nogen mulighed, for disse data hos NSA er et statsligt anliggende af højeste national sikkerheds prioritet.

Peter Beck-Lauritzen, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
William Kern

Et par hurtige søgninger på bl a Wikipedia stempler Rumænien som det 4. mest korrupte land i EU, og 57 % af borgerne oplyser, at korruptionen påvirker deres hverdag.
I et land, hvor alt kan købes og de fleste kan bestikkes, er det naturligvis ikke muligt at opnå sikkerhed omkring it-systemer.

Se blot til IT systemerne i vores eget land, det efter sigende mindst korupte af alle, hvor en Svend kunne købes for et guldur og et pengebeløb, og en Britta blev offer for sin egen grådighed. Er IT-sikkerheden større i Rumænien? Det vil være stærkt ønskeligt, at en ny dansk regerig, som der knyttes store forhåbninger til, vil træde i karakter og tage initiativer, der sikrer, at telekommunikation, finansverden, infrastruktur og andre helt vitale kerneområder, er på danske hænder eller, i det mindste, kontrolleres af danskerne gennem danske administrative organer under politisk ansvar overfor regering og Folketing.