Leder

Vores uddannelse og forskning har brug for en kulturændring og flere frie midler

Forsknings- og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen har allerede garanteret at tage det nødvendige opgør med uddannelsessystemets præstationskultur. Men der er også brug for et mere substantielt løft af videnskaben med flere midler til den frie forskning
Den nyudnævnte uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen, kaldte ved overdragelsen af sit ministerium præstationskulturen »et af samfundets største problemer«. »Men en kulturændring på uddannelses- og forskningsområdet er ikke nok,« skriver Louise Schou Drivsholm i denne leder

Den nyudnævnte uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen, kaldte ved overdragelsen af sit ministerium præstationskulturen »et af samfundets største problemer«. »Men en kulturændring på uddannelses- og forskningsområdet er ikke nok,« skriver Louise Schou Drivsholm i denne leder

Arthur J. Cammelbeeck/Ritzau Scanpix

Debat
1. august 2019

Den nyudnævnte uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S), lagde stilen for sine politiske ambitioner allerede i tiltrædelsestalen. Bogstaveligt talt. Hendes gave til den afgående minister, Tommy Ahlers (V), var en T-shirt, der var klippet over til en mavebluse.

Tøjgaven var en henvisning til Ahlers’ blottede maveskind under et interview på vej til dronningens nytårstaffel.

»Nogle sagde, jeg skulle give dig en hvid undertrøje, men jeg vil gøre det modsatte. Vi skal nemlig turde blotte os og erkende vores fejl,« lød begrundelsen fra Halsboe-Jørgensen, der ved samme lejlighed kaldte præstationskulturen »et af samfundets største problemer«.

Dermed satte den socialdemokratiske uddannelses- og forskningsminister selv ord på en af sine primære opgaver. Nemlig et opgør med det uddannelsessystem, der presser unge mennesker ud over kanten.

Tommy Ahlers nåede at afskaffe karakterbonussen ved hurtig indskrivning på en uddannelse og udvide retskravet for optagelse på kandidaten, så det er muligt at tage en studiepause efter bacheloren. Ligesom der er bred politisk opbakning til at sløjfe uddannelsesloftet og omprioriteringsbidraget.

Det glimrende arbejde skal Ane Halsboe-Jørgensen fortsætte, hvilket hun også lagde op til under ministeroverdragelsen. Her garanterede hun at »styrke vores uddannelser, de unge skal kunne vælge om, og vi skal stoppe besparelserne og fjerne uddannelsesloftet«.

Brug for flere midler til fri forskning

Men en kulturændring på uddannelses- og forskningsområdet er ikke nok. Der er også brug for substantielt at styrke dansk videnskab. Her har den nye minister indtil videre været noget mindre konkret end på uddannelsesområdet.

Forskningspolitik er kun udfoldet i én passage i regeringens forståelsespapir. Her beskrives en ambition om at »styrke forskningen, værne om forskningsfriheden og sigte mod Barcelona-målet, så de offentlige investeringer i forskning er mindst en pct. af BNP«.

Selv om det endnu blot er en formulering, er det glædeligt, at S-regeringen har en ambition om »mindst« at investere en procent af BNP i forskning. For VLAK-regeringen var den ene procent nærmere et loft, som kun akkurat – og eksempelvis ved at indregne EU-midler – blev indfriet.

Men det kommer til at kræve høj økonomisk prioritering i en regeringsperiode, hvor mange andre dyre ambitioner også er fremlagt, hvis Ane Halsboe-Jørgensen og partikollegaerne skal øge det offentlige forskningsbudget. 

Flere forskningsmidler er en forudsætning, hvis videnskaben skal spille en central rolle i vores rivende samfundsudvikling. Ikke mindst på klimaområdet, hvor kloge hoveder er enige om, at teknologiske og videnskabelige gennembrud bliver afgørende for at nå i mål med Parisaftalen.

Men det er ikke ligegyldigt, hvor pengene kommer fra. Danmark er europamestre i fondsstøttet forskning, viser tal fra 2016. Og myndighedsbetjeningen, hvor forskere udfører opgaver for blandt andet styrelser og ministerier, er også afgørende for universiteternes økonomi.

De mange eksterne midler kan blive en hæmsko for den frie forskning. Blandt de grelleste eksempler er skandalesager som gyllegate, hvor der blev fiflet med forskere fra Aarhus Universitets resultater for at pynte på daværende fødevareminister Eva Kjer Hansens landbrugspakke.

Men også private fonde som Lundbeckfondens og Novo Nordisk Fondens generøse bidrag til videnskaben risikerer at skabe en bias, hvor det primært er profitable forskningsprojekter til gavn for fondene selv, som får del i fondsmidlerne. Helt i tråd med det instrumentelle ’Fra forskning til faktura’-mantra, som Helge Sander i sin tid formulerede som videnskabsminister.  

Styrk basismidler og offentlige forskningsfonde

Der er flere steder, hvor Ane Halsboe-Jørgensen kan sætte ind for at løfte den frie forskning i Danmark og gøre den mindre økonomisk afhængig af eksterne midler.

Det er oplagt at styrke de offentlige forskningsfonde som Grundforskningsfonden og Danmarks Frie Forskningsfond. Det vil give dem bedre mulighed for at støtte de originale forskningsideer, der kan vise sig at have et stort potentiale.

Endvidere kunne ministeren øge universiteternes basismidler. Basismidlerne er stagneret siden 2015, og de bliver i stadigt højere grad bundet til eksternt finansierede projekter, som sjældent dækker faste udgifter til eksempelvis husleje. Det betyder mindre økonomi til universitetsforskernes egne projekter. 

Det er i sidste ende videnskaben, som skal bidrage med de nye ideer og oversete løsninger, der skal til for at imødekomme mange af vor tids udfordringer. Uanset om de handler om migration, sundhed, økonomi eller klima. Derfor er det afgørende, at Ane Halsboe-Jørgensen styrker dansk forskning og gør den mere fri. 

Serie

Den første udfordring

Danmark har fået en ny socialdemokratisk ledet etpartiregering. Historisk har soloregeringer ikke overlevet længe, og denne regering har en række store sager, der skal tages hånd om hurtigt. I denne lederserie skriver Information om de forskellige ministre – og deres første, store udfordring på de forskellige områder.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bjarne Toft Sørensen

De mange eksternt finansierede projekter giver grundlag for mange tidsbegrænsede stillinger, og vi får en gruppe af forskere, der vandrer fra først en ph.d. stilling til en efterfølgende række af post. doc. stillinger, med begrænsede muligheder for fastansættelse.

Forskningsmæssigt betyder det hos mange udviklingen af almene og generelle kompetencer på et højt niveau, men udviklingen af de kompetencer, der følger med årelang forskning og fordybelse inden for et ret afgrænset forskningfelt, mangler til gengæld. Derfor skal flere forskningsmidler øremærkes til fastansættelse af forskningsmedarbejdere for at tilgodese denne årelange fordybelse inden for en række forskningsfelter.

Morten Lind, Hans Hansen, Ete Forchhammer , Caroline Lillelund og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

Endeligt gode nyheder for universiteterne. Måtte ministeren få finansiel opbakning til sine visionære kursskifte, selvom der også er brug for hjælp til de erhvervsfaglige uddannelser.

Tidsbegrænsede stillinger er ikke kun et problem for forskningen, det er i allerhøjeste grad også et problem for undervisningen af de studerende. De løstansatte har svært ved at indgå i udviklende samarbejder, da de ikke ved om de er stadig er ansatte om 6 måneder. De får ikke pædagogikum. De tør ikke sige deres mening om eksisterende forhold af frygt for ikke at blive genansat. De skal bærer urimeligt undervisningsbyrder. De kan stort set ikke forske, da de skal undervise. Resultat - fagkollegier kan ikke strategisk udvikle undervisningsformer, opbygger uddannelser og selvfølgelig ikke udvikle deres forskningsprofil. Det ansættelsescirkus er kun dårligt og de småpenge det spare i et budget er intet imod det forsknings og undervisnings tab, der finder sted. Og så er det uhyre belastende for forskerne. De dygtige skrider ofte - de gider sgu ikke finde sig i at blive så dårligt behandlet.

Helle Walther

Hun er superdygtig, hende bliver vi glade for på den post. Tommy Adlers var god, men hun rammer også plet.