Leder

Hummelgaard tager et skridt ud af udlændingepolitikkens skygge

Med meldingen om, at opholdskravet for dagpenge skal afskaffes, gør beskæftigelsesministeren op med den forrige regerings linje, hvor anstrengelserne efter at signalere, at man ville holde udlændinge væk, overskyggede beskæftigelsespolitikkens egentlige formål
Hummelgaards hovedargument for at afskaffe opholdskravet til dagpenge er, at »den overvejende del af folk, der bliver fanget i det, er etniske danskere, som har været i udlandet for at arbejde.

Hummelgaards hovedargument for at afskaffe opholdskravet til dagpenge er, at »den overvejende del af folk, der bliver fanget i det, er etniske danskere, som har været i udlandet for at arbejde.

Mads Claus Rasmussen

28. august 2019

Mandag meldte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (Socialdemokratiet) ud, at opholdskravet for dagpenge skal fjernes. »Det er vores politik, og det kommer til at ske,« siger han i et interview med Politiken.

Opholdskravet betyder, at du skal have opholdt dig i Danmark, et andet EU-land eller et EØS-land i syv ud af de seneste 12 år for at være berettiget til dagpenge, uanset om du i alle årene har indbetalt til en a-kasse.

Kravet blev vedtaget af VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti og trådte i kraft den 1. januar i år. Argumentet var, at det skulle forhindre udlændinge i at udnytte det danske dagpengesystem.

Men allerede inden kravet blev gennemført, viste en analyse fra Danske A-Kasser, at regeringen havde opfundet en løsning på et problem, der ikke eksisterede.

I den foregående periode fra 2010 til 2017 faldt antallet af dagpengemodtagere fra lande uden for EU nemlig med 36 procent. Samtidig viste en analyse fra Beskæftigelsesministeriet, at 40 procent af de ramte ville være danske statsborgere.

Et løfterigt skridt

Hummelgaards hovedargument for at afskaffe kravet er da også, at »den overvejende del af folk, der bliver fanget i det, er etniske danskere, som har været i udlandet for at arbejde.«

Det er alarmerende, at ministeren fokuserer på etnicitet og ikke på statsborgerskab, men til trods for det fortjener han anerkendelse for hensigtserklæringen.

For selv om Hummelgaard endnu ikke har anvist finansiering til at fjerne kravet eller lovet, hvornår det bliver, og meldingen derfor hører til på hylden med gode intentioner, er det et løfterigt skridt mod det, forståelsespapiret kalder »sund fornuft i udlændingelovgivningen«.

Opholdskravet for dagpenge er nemlig et blandt mange eksempler på, at VLAK-regeringens ønske om at virke stramme på udlændingepolitikken kastede lange skygger ind over en række andre politikområder.

Beskæftigelsesområdet var blandt de områder, der blev udlændingepolitik pr. stedfortræder, og anstrengelserne efter at signalere, at man ville holde udlændinge væk, fik tilsyneladende den liberale regering til at glemme et afgørende formål med dagpengereglerne; at arbejdstagerne skal være trygge og frie til at tage en chance og skifte job – også selv om jobbet er i udlandet.

Det kræver, at man afskaffer fattigdomsydelserne, hvis man ønsker et nybrud, som det beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard lagde op til i sine udtalelser om beskæftigelsespolitikken, skriver Laura Friis Wang i denne leder.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Marianne Stockmarr
  • Steffen Gliese
  • Thomas Tanghus
Eva Schwanenflügel, Marianne Stockmarr, Steffen Gliese og Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anders Vang Nielsen

Tak for mange gode betragtninger, og absolut, det er et skridt i den rigtige retning. Men jeg har alligevel svært ved at få armene op. Et opgør med den udlændingefjendske skygge, der hænger over beskæftigelsespolitikken, kan Hummelgaards løfte om at sløjfe opholdskravet for dagpenge altså langt fra kaldes.

Opholdskravet består for enhver - dansk statsborger eller ej - der enten ikke er forsikret mod arbejdsløshed, eller har mistet retten til dagpenge, og som derfor må ty til kontanthjælp som en sidste udvej. Her gælder det nyligt skærpede krav om ophold i riget/EU/EØS i intet mindre end 9 ud af 10 år! Et enkelt år uden for Europa, og så er det i udgangspunktet på integrationsydelse.

Myten om, at opholdskravet og integrationsydelsen skulle have til formål at øge arbejdsudbuddet, holder ikke. Det kunne man bl.a. se bekræftet i VLAK-regeringens skattereform fra 2018, der udover at udvide opholdskravet til dagpengene (nu bebudet sløjfet), også ville lade det gælde for folk i ressourceforløb eller fleksjob — altså mennesker, hvis nedsatte arbejdsevne efter en ofte udmagrende visitationsproces, rent faktisk anerkendes af myndighederne. Et kynisk træk af rang, der undergravede argumentet om, at (suk) “det skal kunne betale sig at arbejde”.

Opholdskravet handler om at holde udlændinge væk og underklassen nede. Det gør det stadig, selvom den arbejdsløshedsforsikrede majoritet nu går fri.

Jeg kunne virkelig ønske mig, at den massive, anerkendelsesværdige mobilisering, A-kasserne har præsteret i protest mod opholdskravet for dagpenge, nu blev omsat til solidaritet med den ikke-forsikrede del af befolkningen. Men min bange anelse er, at man i sidste ende betragter disse borgeres uheldige situation som i hvert fald delvist selvforskyldt. Man har jo forsømt at forsikre sig…

Dagpengene bygger på en økonomisk kontrakt, hvor retten til hjælp går gennem indbetalinger til forsikringen. Men velfærdssamfundet bør også bero på en kontrakt af social karakter, hvor vi er fælles om at hjælpe dem, der af forskellige gode grunde ikke er forsikret mod at miste deres arbejde og forsørgelsesgrundlag, til en værdig tilværelse.

Så til A-kassernes ledelser og arbejdsløshedsforsikrede borgere: Kæmp videre, vi er først i mål når opholdskravet og integrationsydelsen sløjfes for alle!

Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Marianne Stockmarr, Steffen Gliese, Viggo Okholm, Lasse Schmidt, Søren Kristensen, Torben K L Jensen, Katrine Damm, Henriette Bøhne, Susanne Kaspersen, Niels G Madsen, Anders Olesen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

En del af tragedien(for dem det går udover) ligge jo i det system,der siger man skal tage alt arbejde uanset om det er støttet eller ej, men der er så fælden at hvis det er støttet med tilskud gælder optræningstiden ikke. Som jeg har forstået det kan man kun få understøttelse efter et års arbejde i en ikke støttet stilling. Vores system med alle mulige tilskud til arbejdsgivere der tager "praktikanter" koster vel mindst lige så meget som hvis alt arbejde tæller til optjening,hvis den arbejdende sørger for at være i en a-kasse.

Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Marianne Stockmarr og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Anders Vang Nielsen, det problem, du rigtigt påpeger, er der jo også ret meget pres på at løse - simpelthen ved at afskaffe integrationsydelsen.
Men der skal selvfølgelig også arbejdes i en anden retning - og kan formodentlig også blive det på EU-niveau, når vi mister englændernes reaktionære modstand - nemlig henimod at forene fagforening og a-kasse igen, samtidig med at vi igen arbejder på, at folk på arbejdsmarkedet ikke let skal kunne smides ud af ordningen, men tværtimod i sidste ende hjælpes til at kunne blive.
Kontanthjælpsmodtagere skal i højere grad være dem, der har behov for forskellige typer af hjælpende indsats. Det var sådan engang, og det var godt.

Anders Vang Nielsen, Eva Schwanenflügel og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Anders Vang Nielsen

Steffen Gliese, helt sikkert, modstanden mod opholdskrav/integrationsydelse mere generelt er der, men jo endnu ikke i et omfang, der har fået bugt med ordningen — det tog først rigtig fart, da opholdskravet også skulle gælde dagpenge, og det vil være rigtig synd, hvis det stopper her. Parlamentarisk set bakker Socialdemokratiet i udgangspunktet stadig op om opholdskrav for folk uden for dagpengesystemet (og står vel i hvert fald fast sålænge ydelseskommissionen arbejder).

Så min pointe er, at den bevægelse der er opstået mod opholdskravet for dagpenge, burde fortsætte kampen i solidaritet med alle ikke-forsikrede, og alt andet lige mere udsatte borgere. Forhåbentlig kan sejren mod opholdskrav for dagpenge tjene til en bredere konsensus om, hvor urimeligt, ineffektivt og administrativt besværligt opholdskravet er - uanset hvem det rammer.