Forskningsmiljøer skal ikke risikere at blive ødelagt på grund af liberal symbolpolitik.
Sådan lyder begrundelsen for miljøminister Lea Wermelin (S) og fødevareminister Mogens Jensens (S) beslutning om at droppe konkurrenceudsættelsen af alt myndighedsbetjening på deres ministerområder.
Det var tidligere fødevare- og miljøminister Esben Lunde Larsen (V), som oprindeligt besluttede, at danske universiteter skulle konkurrere om de forskningsopgaver, de løste for hans ministerium.
I dag har Miljø- og Fødevareministeriet forskningsaftaler med Aarhus Universitet, DTU og Københavns Universitet for i alt 730 millioner kroner årligt.
Esben Lunde Larsens beslutning er blevet kritiseret af en række eksperter og har i flere tilfælde allerede haft meget uhensigtsmæssige konsekvenser for den konkurrenceudsatte forskning.
Berlingske har eksempelvis afsløret, hvordan udbuddet fik ledelsen på Aarhus Universitet til at bede forskere om at holde igen med kritik af den omstridte landbrugspakke – tilsyneladende af frygt for at miste de myndighedsopgaver, som universitetet er så økonomisk afhængigt af.
Derudover har Information afdækket, hvordan DTU mistede opgaven med at stå for det såkaldte veterinære beredskab og myndighedsbetjening i alvorlige husdyrsygdomme til Statens Serum Institut og Københavns Universitet efter et forløb, som Rigsrevisionen senere har kritiseret for at have uklare krav og manglende indsigt i de videnskabelige konsekvenser.
Det er derfor glædeligt – og på høje tid – at konkurrenceudsættelsen af den forskning, som Miljø- og Fødevareministeriet i sidste ende baserer politik på, sløjfes.
Det tager årtier at opbygge solide forskningsmiljøer, og de opgaver, som varetages her, kan ikke bare erstattes af andre universiteter, selv om det måske umiddelbart ser sådan ud i en udbudsansøgning.
Endvidere viser Informations nylige afdækning af den såkaldte oksekødsrapport, som interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer betalte for og fik lov at skrive direkte i, hvor fatale konsekvenser det kan få for den uafhængige forskning, hvis universiteterne bliver for afhængige af de eksterne interessenter, som betaler for videnskaben.
Vi har brug for den bedst mulige viden på miljø- og fødevareområdet, hvis vi som samfund skal nå i mål med den essentielle grønne omstilling af alt fra vores landbrug til vores kostmønstre. At droppe konkurrenceudsættelsen af forskning til myndighederne på de to områder er et vigtigt skridt på vejen til at sikre dét.
Hvad med at genoprette Sektorforskningen igen (DMU osv...)- som Helge Sander og Fogh Rasmussen afskaffede. En alternativ løsning kunne være at oprette fasteafdelinger i universitetmiljøerne så et samarbejde og erfaring blev opbygget.
Dorte Sørensen
Godt nok er universiteterne udsultede efterhånden, men ligefrem oprette fasteafdelinger....! ;)
Christian De Thurah
Før Helge Sander og Fogh Rasmussen omlag universiteterne og indlemmede de statslige sektorforsknings og vejlednings institutioner som fx. DMU osv. havde Folketinget og regeringen en sektorforskning der undersøgte ting og sager. Enten bør de igen være HELT selvstændige eller også få en afdeling ved de eksisterende universitetet.
Mit forslag om at lade dem blive i forbindelse med universiteterne, som en selvstændig afdeling med en fast stab, var mere tænkt at det var hurtigere og billigere - når de gl. sektorenheder var blevet nedlagt.
Dorte Sørensen
Jeg er helt enig. Jeg kunne blot ikke stå for fristelsen.
Med venlig hilsen