Leder

Lad nordsøolien ligge. S-regeringen skal ikke tillade mere udvinding

Det vil være svigt af klimamålsætninger, hvis S-regeringen og dens parlamentariske flertal går med til, at olie- og gasindvindingen i Nordsøen udvides og forlænges
Medgiften, som man som virksomhed får grundet kompensationsaftalen fra 2003, gjorde det attraktivt for Mærsk-koncernen at sælge hele sin olie- og gasforretning til det franske selskab Total. »Hvis det skift får Mærsk til lobbye for, at olien bliver liggende – så ville udsigten for en ansvarlig dansk energipolitik for alvor være lysnet,« skriver David Rehling i denne leder. 

Medgiften, som man som virksomhed får grundet kompensationsaftalen fra 2003, gjorde det attraktivt for Mærsk-koncernen at sælge hele sin olie- og gasforretning til det franske selskab Total. »Hvis det skift får Mærsk til lobbye for, at olien bliver liggende – så ville udsigten for en ansvarlig dansk energipolitik for alvor være lysnet,« skriver David Rehling i denne leder. 

Claus Bonnerup

19. september 2019

Hvor fast er S-regeringen og dens parlamentariske flertal i sin kurs mod et CO2-neutralt Danmark? Det får vi snart at vide. Regeringen skal nemlig afgøre, om den vil gå med til ny olie- og gasudvinding i Nordsøen, når de nuværende tilladelser udløber i 2046.

Sidste sommer åbnede den daværende VLAK-regering – med tilslutning fra DF, S, SF og R – for den såkaldte ottende udbudsrunde for olie- og gassøgning i Nordsøen. Den udvider indvindingsretten og forlænger den til årene 2046 til 2055. Fire selskaber har ansøgt.

Men meget er sket siden sidste sommer. Folketingsvalget i år blev et klimavalg. Det førte til et flertal, der forpligtede sig på meget vidtgående målsætninger om at standse danske klimapåvirkninger.

Rent hykleri kommer det til at ligne, hvis regeringen uanset sine klimamålsætninger giver olie- og gastilladelser, den ikke er forpligtet til. I tirsdags i denne avis advarede Det Miljøøkonomiske Råd, bedre kendt som vismændene, mod at gøre det. Vismændene fastslog samtidig for første gang, at »der vil være en klimapositiv effekt ved at reducere udbuddet fra den danske del af Nordsøen«. Regeringen bør derfor vente med tilladelser, indtil den »har en gennemarbejdet klimaplan«, sagde miljøvismand Lars Gårn Hansen, der er økonomiprofessor ved Københavns Universitet.

Det har fået Enhedslisten og Alternativet til at kalde klimaminister Dan Jørgensen (S) i samråd i Folketinget. I onsdagens Information sagde Enhedslistens Mai Villadsen:

»Det gør vi for at foreholde ham vismændenes udtalelser og presse på for, at der selvfølgelig kommer et stop for nye olie- og gastilladelser i Nordsøen.

Ifølge undergrundsloven (lov om udnyttelse af Danmarks undergrund og dens råstoffer, red.) skal ministeren forelægge Folketingets energiudvalg en redegørelse for, hvilke tilladelser regeringen agter at udstede. Det har Dan Jørgensen endnu ikke gjort.

Ministerens manglende udmelding bruger SF som begrundelse for, at SF endnu ikke har taget stilling. Det har De Radikale heller ikke.

»Men vi vil se nøje på anbefalingerne fra vismændene,« siger klimaordfører Ida Auken.

Udsigten til ansvarlig dansk energipolitik

Det hober sig op med argumenter for at afvise fortsat udvinding. Den nye boringsperiode skal løbe frem til 2055. Det er fem år efter 2050, som et bredt folketingsflertal har sat som frist til overgangen til et samfund uafhængigt af fossile brændsler. En henvisning til at en stor del af den oppumpede olie og gas vil blive brugt i udlandet kan afvises som et bogholderfif.

Tidligere har danske politikere lovprist de skatteindtægter, som nordsøindvindingen har givet Danmark. Men »som økonomisk argument holder det ikke en meter,« fremhævede ovennævnte vismand Lars Gårn Hansen i juli over for Information. Godt nok har nordsøråstofferne frem til 2018 indbragt statskassen 439 milliarder kroner. Men nu falder indtægterne drastisk. Dels fordi produktionen er blevet mindre. Dels fordi et politisk flertal bestående af den daværenede VLAK-regeringen, DF, S, SF og R så sent som i 2017 gav en klækkelig skatterabat til olie- og gasselskaberne, som dermed slipper billigere end eksempelvis i Norge.

Af Finansministeriets økonomiske redegørelse fra august i år fremgår, at indtægterne fra Nordsøen i 2020 vil udgøre tæt på nul procent af Danmarks samlede BNP.

I et globalt perspektiv gælder det, at klimaforskere påpeger, at hvis Parisaftalens mål om temperaturstigninger under to grader tilnærmelsesvis skal nås, må 80 procent af de allerede kendte reserver af fossile brændstoffer forblive urørt i undergrunden.

En grund til optimisme om statens håndtering af Nordsøens undergrund er, at Mærsk-koncernen ikke længere optræder som lobbyist for indvindingen. Efter at have været med til at presse regering og folketing til en række milliardbegunstigelser i nordsøaftalen fra 2017, meddelte Mærsk, at det ville sælge hele sin olie- og gasforretning til det franske selskab Total. VLAK-regeringen godkendte, at der med i handlen gik samtlige særlige tilladelser givet af skiftende regeringer til Mærsk.

Dyrebarest er kompensationsaftalen fra 2003, der garanterer mod skattestigninger på nordsøudbyttet frem til 2042. Denne medgift gjorde salget så attraktivt, at det gav Mærsk 47 milliarder kr. i kassen. Ironisk nok kaster Mærsk nu milliarder af sin formue ind på vindenergi, bl.a. i Nordsøen.

Hvis det skift får Mærsk til lobbye for, at olien bliver liggende – så ville udsigten for en ansvarlig dansk energipolitik for alvor være lysnet. 

Der vil være en klimamæssig positiv effekt ved at skrue ned for olieudvindingen i den danske del af Nordsøen, mener miljøvismand, professor Lars Gårn Hansen, Københavns Universitet.
Læs også
De samfundsøkonomiske gevinster af olie- og gasproduktionen bliver stadig mindre, fordi produktionen er blevet mindre, og fordi politikerne senest i 2017 gav en stor skatterabat til olie- og gasselskaberne, som dermed slipper billigere end for eksempel i Norge.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Thomas Tanghus
  • Poul Erik Riis
  • Hilbert Larsen
  • Carsten Munk
  • Jes Enevoldsen
  • Ejvind Larsen
  • Hans Larsen
Morten Lind, Thomas Tanghus, Poul Erik Riis, Hilbert Larsen, Carsten Munk, Jes Enevoldsen, Ejvind Larsen og Hans Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vi har som et danskere et kæmpe historisk ansvar for klodens destruktion. Vi kan godt undvære olieindtægterne, så lad og gå forrest og vise, at vi mener det alvorligt. Jeg tror det vil have en kæmpe betydning, hvis Danmark som det første land i verden (mig bekendt) beslutter at stoppe udvindingen af olie. Det kan ikke andet end at inspirere og presse politikere i andre lande. Måske vi så engang i fremtiden når til, at den olie, der skal hives op til produktion af plastik, m.v. bliver kvotefordelt og så kan vi jo se på om det til den tid giver mening at hive noget op igen (men det vil nok være alt for dyrt på det tidspunkt)

Den kortsigtede økonomiske tænkning så vi demonstreret, dengang Brian Mikkelsen som (tidligere?) energiminister opfordrede til at suge op hvad der kunne suges op, brænde det af eller sælge det, for at få værdierne sat ind på vores bankkonti med det samme. Ingen ressource er, som bekendt, så flygtig som penge. Lad dog olien ligge i undergrunden, ikke kun for at skåne klimaet, også for at bevare ressourcerne fremover. I fremtiden kan man sagtens finde på mere intelligent anvendelse af dem, end at brænde dem af.
En satirisk spøg om samme problematik stødte jeg på engang i 50-erne: "I Ægypten fik museerne pladsproblemer med alle de mumier der blev gravet op. Papirfabrikkerne tilbød at hjælpe, de kunne godt bruge bomuldsstrimlerne i deres papirfremstilling. Jernbanerne kom med et endnu mere effektivt forslag: Mumierne kunne brændes direkte af i deres lokomotiver, så slap man endda for at pakke dem ud."
Desværre husker jeg ikke hvor jeg fandt teksten, men sådan tænker de politisk-økonomiske forvaltere af naturressourcerne stadig. Uden at det er en spøg.

Morten Lind, Achim K. Holzmüller og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Jeg husker stadig to gode klimaråd fra en erfaren forsker:

1: Hold op med at hive fosile brændstoffer op af jorden.
2: Hold op med at føde så mange børn.

ad 2) I min levetid er befolkningen ca tre-dobbelt !

Philip B. Johnsen

Imens der ventes på Mette Frederiksen og fornuften.

“MPs in Austria have dealt a blow to the EU's landmark trade deal with South America's economic bloc, by demanding a government veto on the deal.
The draft free trade agreement took 20 years to complete and the EU has described it as its biggest so far.

France and Ireland have already warned they will reject the deal if Brazil does not do more to curb fires in the Amazon rainforest.
Austrian groups say the deal must do more to tackle environment issues.
All but one of Austria's main parties rejected the deal in a parliamentary sub-committee, from the far right to the centre left.

Mercosur includes four South American economies - Brazil, Argentina, Uruguay and Paraguay. A fifth member, Venezuela, is currently suspended.
Without backing from every government in the EU, the Mercosur deal cannot go through.”
Link: https://www.bbc.com/news/world-europe-49753210

EU-Mercosur-aftalen (såkalt frihandel).
1000 nye brande i Amazon skoven startes hver dag.

EU frihandel og brandene i Amazonas, er politisk planlagte og bevist udført med regeringens velsignelse.

Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro har efter EU-Mercosur-aftalen er indgået, fjernet de miljøbeskytnings love, der tidligere gav bøder for påsættelsen af ild til Amazonas for at kunne tjene penge på den ny eksport til EU ved at opdyrke jorden, hvor der før var skov.

Det har fået de af Jair Bolsonaro ønskede konsekvenser opblomstring af påsatte brande, med dette tiltag og mange andre lignende deregulerings tiltag i Brasilien.

Denne deregulering og opfordring til at påsætte brande, er præsidents kamp for ikke bæredygtig økonomisk vækst i samarbejde med EU understøttet af såkalt ‘frihandel’ i EU-Mercosur-aftalen.

Hvad nu Mette Frederiksen Amazonas og nordsøolien brænder?

Der bliver ikke udledt et co2 molekyle mindre, hvis vi slukker nordsøolien. Det er tanketomt flagellanteri i 2019. Vi kan kun køre den grønne omstilling på oliemangel i Utopia

Peder Bahne: Det er nonsens. Så snart der er billigere alternativer til olie stopper salget. Det kan ordnes med en passende afgift på forurening.

Men der er også det svære. Vores nuværende grønne regering fastholder jo at det skal være gratis at forurene.

Philip B. Johnsen

@Peder Bahne
Peder Bahne påstår muligvis, at bæredygtighed ikke er et dansk problem, den side af sagen løses globalt ikke lokalt, men det er naturligvis vigtigt at reducere CO2 udledningen i Danmark, set med globale øjne, hvis verdens største forbrugere og mest CO2 udledende lande målt på den enkelte borger ikke reducere CO2 udledningen, hvem skulle så Peder Bahne?

Heldigvis er der ingen grund til at lytte til amatører, når der er profesionelle, min bager er heldigvis og naturligvis ikke min mekaniker og vise versa.

Global Sustainable Development Report 2019:
The Future is Now – Science for Achieving Sustainable Development, (United Nations, New York, 2019).

Citat fra rapporten:
“Adding to the concern is the fact that recent trends along several dimensions with cross-cutting impacts across the entire 2030 Agenda are not even moving in the right direction.

Four in particular fall into that category:

Rising inequalities.
Climate change.
Biodiversity loss and increasing amounts of waste from human activity that are overwhelming capacities to process them.”
Citat slut.
Link: https://reliefweb.int/sites/reliefweb.int/files/resources/24797GSDR_repo...