Leder

Bæredygtigt Landbrug skal holde sig langt væk fra videnskabelige fejder

Det kan gøre stor skade på både forskningsfriheden og den offentlige debat, som forskere spiller en så central rolle for at kvalificere, at lobbyorganisationen Bæredygtigt Landbrug hiver professor Stiig Markager i retten for hans udtalelser om kvælstof
Jurister vurderer over for Information, at det aktuelle søgsmål mod Stiig Markager »ingen gang har på jord«.

Jurister vurderer over for Information, at det aktuelle søgsmål mod Stiig Markager »ingen gang har på jord«.

Jens Christian Top

3. oktober 2019

Bæredygtigt Landbrug har mistet tålmodigheden. Nu gider interesseorganisationen ikke længere finde sig i professor ved Aarhus Universitet Stiig Markagers udtalelser om kvælstof, der er en essentiel del af landbrugets gødning.

Stiig Markager har flere gange ytret sig kritisk om landbrugets udledninger af kvælstof, som i for store mængder kan skade både vandmiljøer og grundvand, ligesom han var kritiker af den omdiskuterede landbrugspakke, der endte med at koste tidligere miljøminister Eva Kjer Hansen (V) jobbet.

En kritisk videnskabsmand, der beriger den offentlige debat med sine faglige synspunkter, kunne man kalde ham.

Men sådan ser Bæredygtigt Landbrug ikke på det. De har stævnet Stiig Markager og kræver, at han trækker to udsagn om kvælstof tilbage fra et debatindlæg i Berlingske Tidende. Markagers udsagn afviger fra nogle andre miljøforskeres konklusioner, og landbrugsorganisationen mener, at de er  »ærekrænkende«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Espen Bøgh
  • Thomas Tanghus
  • jørgen djørup
  • Ole Henriksen
  • Anker Heegaard
  • Christian Mondrup
  • Karsten Nielsen
  • ingemaje lange
  • Bjarne Jørgensen
  • Ib Christensen
  • Henrik Leffers
  • Bent Gregersen
  • Erik Karlsen
  • Marianne Stockmarr
  • Carsten Munk
  • Rune Stilling
  • David Zennaro
  • Jens Hedegaard Laursen Pind
  • Carsten Mortensen
  • Anders Reinholdt
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • lars søgaard-jensen
  • Søren Kramer
  • Dorte Sørensen
  • Ejvind Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Peter Beck-Lauritzen
Espen Bøgh, Thomas Tanghus, jørgen djørup, Ole Henriksen, Anker Heegaard, Christian Mondrup, Karsten Nielsen, ingemaje lange, Bjarne Jørgensen, Ib Christensen, Henrik Leffers, Bent Gregersen, Erik Karlsen, Marianne Stockmarr, Carsten Munk, Rune Stilling, David Zennaro, Jens Hedegaard Laursen Pind, Carsten Mortensen, Anders Reinholdt, Bjarne Bisgaard Jensen, lars søgaard-jensen, Søren Kramer, Dorte Sørensen, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Regeringer før denne har tilladt brug af stadig mere sprøjtegift, samtidig med en total afvikling af randzonerne til vandløb, der skulle beskytte mod udvaskning af fosfor mm. til vandmiljøet.

De seneste knap 150 år er nedbøren i Danmark steget 20-25 procent, det viser tal fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI og Miljøministeriet.

Udgivet af Miljøministeriet/Naturstyrelsen 2014 udgiver generelt om emnet:
Denne rapport analyserer hovedbudskaberne fra delrapport 2 i den 5. hovedrapport fra FN’s klimapanel IPCC med fokus på, effekter, klimatilpasning og sårbarhed med særligt focus på Danmark.

Fra link:
"Oversvømmelser i Europa vil påvirke flere personer, og materielle tab vil blive to- eller tredoblet inden 2080. Den forøgede ekstremnedbør vil resultere i forøget jorderosion og transport af bl.a. fosfor, som derfor i stigende grad udvaskes til vandmiljøet."
Link: http://orbit.dtu.dk/fedora/objects/orbit:134391/datastreams/file_2eb7957...

Problemet er landbruget og tidligere regeringer i flæng ikke vil forholde sig til fakta, forbrugerne bliver ført bag lyset samtidig med vandmiljøet er blevet forringet.

Fra link.
“Landmænd tilfører gødning til jorden for at fremme deres planters vækst. Gødningen kan være staldgødning eller gylle fra dyrene, kunstgødning eller flydende ammoniak. Gødningen indeholder stoffer, der er vigtige for at planterne kan trives og give et stort udbytte.

Der findes et stof i gødning, som giver store problemer i forhold til grundvandet. Det er kvælstof. Kvælstof findes på flere former i jorden, nitrat (NO3), ammoniak (NH4) og indbygget i organisk stof. Hvis planterne ikke har opbrugt overskuddet af kvælstof, når vækstsæsonen er forbi, vil overskuddet sive med vandet ned gennem jorden - dette vil ske i form af nitrat.

Insekt- og svampeangreb kan nedsætte udbyttet og i værste fald ødelægge afgrøderne. Ukrudt konkurrerer med nytteplanterne om næring og plads. For at give afgrøderne de bedste vilkår sprøjtes markerne med plantebeskyttelses-midler også kaldet pesticider. Det er gifte, der hæmmer eller udrydder de skadelige insekter og svampe og begrænser væksten af ukrudtsplanterne uden at skade selve afgrøden. Giftene er opløst sammen med nogle hjælpestoffer, som bl.a. sørger for at pesticiderne trænger ind i planterne.

De aktive stoffer (pesticiderne) og hjælpestofferne i sprøjtemidlerne kan følge med det nedsivende vand og nå ned til grundvandet, hvis der ikke sker en tilstrækkelig nedbrydning. Indtil slutningen af 1980erne anså man ikke sprøjtemidlerne for et problem i forhold til grundvandet. I midten af 80'erne begyndte man at finde pesticider i grundvandet.

Siden er der gjort mange fund og det viser at der ikke kun er tale om lokale forureninger som for eksempel nedgravede dunke. Den almindelige landbrugs- og gartneridrift hvor store arealer sprøjtes er en af årsagen til fundene af pesticider i grundvandet.

Pesticider har også været anvendt til bekæmpelse af ukrudt i skov, parker og på fortove. Denne anvendelse formodes også at have resulteret i en betydelig forurening af vores grundvand. Fx har pesticidet dichlobenil været anvendt til ukrudtsbekæmpelse på sådanne arealer i mange byområder. Nedbrydningsproduktet fra dette pesticid - BAM, er det mest hyppigt fundne nedbrydningsprodukt i dansk grundvand.”
Citat slut.

Link: https://www.geus.dk/udforsk-geologien/laering-om-geologi/viden-om/viden-...

Fam. Tejsner, Flemming Berger, Claus Poulsen, Carsten Wienholtz, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Ib Christensen, Torben Bruhn Andersen, Bent Gregersen, Christian de Coninck Lucas, Steen K Petersen, Søren Kramer og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Jeg tænker det er en rigtig fin pointe i lederen at pege på at interesse organisationer ikke skal blande sig i den videnskabelige fejde. Det adresserer noget af de grundliggende problemer.

Jeg vil desværre tro at hvis Information får dykket længere ned i problemerne vi fx. ser her med Stig Markager eller med Oksekødssagen, så vil de sjældent finde noget der kan trække overskrifter. Endsige noget folk gider læse. Det er nemlig ikke sort/hvidt.

Lad mig give et praktisk eksempel ned i problemerne og som jeg ser det der sker videnskabeligt ud fra de sager der har været oppe.

En interesse eller lobby organisation inden for landbruget ser ind i en virkelighed hvor landbrug optager 65% af landets areal og ikke tjener flere penge end det modtager i eu tilskud. Konkurrencen er modsat mange andre sektorer stort set perfekt. Det er derfor ikke underligt der ikke samlet set tjenes penge, og de skatteyder finansierede støttemidler er som vi ved stort set 100% indlejret i jordpriserne. Dvs. pengene går ikke til landmanden i dag, det går til lavere forbrugerpriser.

Marginal jordene op til åer og vand, fører uforholdsmæssigt meget kvælstof direkte ud i vandmiljøet, fordi den direkte hektar støtte betyder at citronen presses til det yderste. De arealer der burde ligge brak ud fra alle tal, selv ren direkte økonomi uden det fjerneste hensyn til miljø, er opdyrket.

Produktionen af oksekød bruger stort areal, fordi det er grundvilkåret for den type kød, og derfor er der et stort arealbrug som i stedet kunne bruges til skov som så ville nedbringe klimabelastningen. Det er altså kun et lille problem at koen prutter, problemet er at fodder til koen optager plads for skov.

Så er det jo indlysende at du som interesse organisation fx. vil finansiere forskning hvor denne store areal anvendelse tones ned. Her er det bare ikke sort/hvidt.
Det er fint at få standarder, som viser hvad den direkte klimabelastning er for oksekødsproduktion. Tallet er langt mere præcist end hvis den indirekte arealudnyttelse også skulle tælle med, og det betyder at det er godt til at optimere produktionssystemet. Det er godt til benchmarking / sammenligninger. Det er et helt nødvendigt og vigtigt tal.

Det er god forskning og dygtige folk der laver det og det er medvirkende årsag til, at vi i dag i DK - og i særdeleshed fremover - vil få en oksekødsproduktion hvor produktionssystemerne er absolut førende i verden. Så langt så godt.

Det der så sker i processen er at dette nøgletal for direkte arealanvendelse omkring fx. co2e belastning bliver den eneste standard. Jeg tror der sker forskningsblindhed her. Forskerne arbejder så meget med det til hverdag, pga. privat finansiering, de ser alle de positive ting ved at bruge den standard, og ser ikke det større perspektiv. Derfor bliver tallet for direkte arealanvendelse også det tal som der internationalt oftest arbejdes ud fra . Forskere bliver også finansieret af landbrug i andre lande.

Resultatet er en oksekødsrapport hvor et tal der ville være egnet til optimering af produktionssystemet (stalindretning mm.) bliver anvendt i en sammenhæng hvor der sammenlignes med kaffe og kage. Resultatet er en rapport hvor de konklusioner man kommer frem til er gennemført fejlagtige i virkelighedens verden. Det er dybest set kuk-kuk, og fuldstændigt forkerte tal man kommer frem med - og forskerne har bare brugt den standard de bruger til dagligt og som de er enige om at bruge i den gruppe som de sidder i internationalt.

Interesseorganisationen er kommet igennem med deres formål. Det er deres eksistensberettigelse. Mere effektiv produktion, men også et gennemført fejlagtigt billede af virkeligheden.

Den eksterne finansiering at forskningen trækker langsomt standarderne - og forskerne - til den side den eksterne finansiering ønsker. Det er derfor pengene er der, og de penge er der for at påvirke. Det er fint for at gøre det målrettet, anvendbart og innovativt - og pengene bringer oftes også viden med sig som giver fin synergi. Men pga skævheden og forkerte standarder er det dybest set forkerte retninger forskningen tager.

Vores rektorer, dekaner og forskerne selv ser ikke det problem. Det viser Informations interview rigtigt fint. Systemet ser det ikke. Man ser lidt fusk med oksekødsrapporten og en agressiv interesseorganisation der vil presse en forsker. Det er den interessante del af isbjerget.

Nedenunder ligger et opgør med en forskning som ikke er tilstrækkeligt holistisk og derfor eksempelvis arbejder ud fra smalle standarder.

Problemet i dag er, at vi ikke engang kan bare ane konsekvensen af, at forskningen har taget denne drejning. Vi kan se hvor det har ført os hen, men vi kan ikke se hvor vi kunne have været i stedet.

Der er brug for politisk at få sat nogle visioner op for hvad en mere holistisk forskning kan bidrage til. Man kan håbe på at de problemer vi står overfor ift. fx. klima animerer til at der ses på forskningen og finansieringen af forskningen igen.

Philip B. Johnsen, uffe hellum, Ole Henriksen, Claus Poulsen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Politisk focus på fakta kommer der desværre ‘ikke’, årsagen er den politiske kortsigtede pseudo økonomi, uden bæredygtig energi til skabelse det politikere i dag misforstået kalder for økonomis vækst.

Politikere bære ansvaret for denne udviklingen, hvor et stigende antal dygtige forskere bliver udnyttet af lobbyorganisationener for at skabe denne politiske kortsigtede pseudo økonomiske vækst.

Der er er hverken politisk focus på fakta eller politisk focus på formidling, af den ønskede retning for landbruget og det er desværre ikke kun i landbruget, men i hele samfundet, at politiske kortsigtede økonomiske gevinster, mørklægger de underliggende problemer og løsningerne derfor udebliver.

Hvis politikere var ærlige og formidlede de voldsomt forstærkede problemer de menneskeskabte klimaforandringer, kommet til at påføre landbruget, samt den betydning de får for borgerne, så vil dette focus fører til krav til en ny politisk retning for en ‘langsigtet’ bæredygtig landbrugsproduktion.

Det er landbruget der lige nu mærker de største forandringer og ikke mindst i fremtiden kommer til at mærke konsekvenserne af de menneskeskabte klimaforandringer, det er landbruget der burde have politikernes aller største interesse, med nye penge til forskning ‘uden’ bindinger til et forudbestemt ønsket resultat og en politisk ærlig diskutioner om konsekvenserne af de menneskeskabte klimaforandringer, har og får for os alle, som aftagere af fødevare fra landbruget.

Fra Global Sustainable Development Report 2019.

Biodiversity loss.
Animal pollinators, for example, account for up to $577 billion of global crop production worldwide, and contribute to the production of medicines, fibres and biofuels, as well as to the quality of culture and recreation.

According to IPBES estimates, pollinators of 75 per cent of crops are being threatened. The overall biodiversity picture across all global regions is grim.

Globally, local varieties and breeds of domesticated plants and animals are disappearing. Loss of diversity, including genetic diversity, poses a serious risk to
global food security as it undermines the resilience of agricultural systems to pests, pathogens and climate change.

This unprecedented loss of biodiversity is driven by several interrelated factors: change in land and water use, overexploitation of resources, climate change, pollution and emergence of invasive species.

It is likely that most of the Aichi Biodiversity Targets for the period 2011–2020, adopted at the tenth meeting of the Conference of the Parties to the Convention on Biodiversity, held in Aichi Prefecture, Japan, in October 2010, will be missed, although supporting conservation of biodiversity for future generations is key for sustainable development.

Global Sustainable Development Report 2019:
The Future is Now – Science for Achieving Sustainable Development, (United Nations, New York, 2019).
Link: https://reliefweb.int/sites/reliefweb.int/files/resources/24797GSDR_repo...

Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det betyder vel, at ændringer forudsætter udrensning og standretter på instituterne for statskundskab hhv. økonomi og jura. For det er vel herfra økonomer og politikere har deres ideer om nødvendig vækst etc? Der må gå nogle forskere og undervisere rundt, som bærer ansvaret for rigtig mange ulyksaligheder.

Egon Stich, Carsten Wienholtz, Steen K Petersen, Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Torben Skov
Ja.
De menneskeskabte klimaforandringer er et uomtvisteligt bevis på et historisk hundredårigt bedrag, ledet af økonomer, der understøtter det politisk bedrag af vælgerne.

Der er ‘rigtige’ konsekvenser i den ‘virkelige’ verden, hvor borgerne lever, af den pseudo økonomi der undervises i på universitet.

Den verden økonomer og deres teorier tror på findes ikke!
Der er ‘ikke’ bæredygtig energi til produktion af det politikere fejlagtigt kalde økonomis vækst.

Der er ekstreme konsekvenser af dette bedrag.

Ib Christensen, Carsten Wienholtz, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Blæredygtig Sprøjtecentral er et totalitært foretagende. Når argumenterne slipper op, så ses vi i retten. Altid noget, de ikke sender et tæskehold af unge landmænd fit for fight.
Gu' ved hvad BL's venner i Labil Alliance - personificeret ved Mette Suk - siger til den slags metoder.

Helene Kristensen, Gert Romme og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Søren Kramer du skriver
“Det er fint at få standarder, som viser hvad den direkte klimabelastning er for oksekødsproduktion.

Tallet er langt mere præcist end hvis den indirekte arealudnyttelse også skulle tælle med, og det betyder at det er godt til at optimere produktionssystemet.

Det er godt til benchmarking / sammenligninger.
Det er et helt nødvendigt og vigtigt tal.”
Citat slut.

Nej det er ikke fint!

Uanset hvordan ILUC vægtes kan Indirect Land Use Change (ILUC) ikke vægtes til nul.
ILUC står for omkring halvdelen af en fødevares klimapåvirkning og er udeladt.

Philip B. Johnsen

@Søren Kramer
Det undre mig, at jeg kal læse dette, jeg ærender, at Søren Kramer tidligere har skrevet, at “Danish Crown skulle have stået som eneforfatter til oksekødsrapporten.

Ib Christensen

I det mindste finder de ikke længer sprøjtegift i vores drikke vand, nu politikere sparede testene væk.
Så bæredygtigt Landbrug kommer nok også rendende snart med "hvis vi gør noget forkert, forventer vi myndighederne stopper" os undskyldning.

Godt der skal gøres noget ved tilliden her i landet. Den tillid erhvervslivet tilsyneladende har til at myndigheder her i landet stopper dem, bliver da svigtet totalt.

Helene Kristensen

- og det ender vel som i alle andre retssager BL har kørt, nemlig et forlig som ingen må tale om. Så taber man ikke ansigt.

@Philip
ILUC er ikke halvdelen men ca 4 gange så meget for oksekød. Så det er såmænd endnu værre for oksekød.
Det er jeg den første der skriver helt tilbage ved den første artikel eller en af de første artikler i sagen, og refererede Concito og tallet 188 Kg co2e og sammenlignede med tallet 15 Kg co2e som anvendes i rapporten.
En uge eller to før vores professor forklarer begreberne i er debat indlæg.

Mit indlæg ovenfor forklarer hvorfor brug af direkte arealanvendelse også har sin berertigelse. Så læs igen. Og du behøver ikke tænke på kapitalisme og frihandel imens. Bare et godt råd hvis du vil se noget nyt.

Jeg vil da også gerne tilføje at jeg har skimmet/læst rapporten.
Hvor mange af Informations kommentatorer har gjort det?

Torben - Nielsen

Jeg undrer mig lidt.

Det er normalt at medicinalbranchen betaler for forskning inden for medicin.

Men det er åbenbart problematisk, at landbruget betaler for forskning inden for landbrug.

Er det så kun landbruget, som ikke må betale for forskning inden for landbrug, eller må medicinalbranchen heller ikke betale for forskning i medicin??