Leder

Kæmp for frihed, stå sammen med Hongkong. Medmindre det koster noget

Ingen kapitalistisk virksomhed har lyst til at afskære sig fra over en milliard forbrugere. Det ved den kinesiske regering. Og det udnytter de gang på gang. Senest over for basketballforbundet NBA
Kina har boykottet basketballholdet Houston Rockets (billedet), efter holdets general manager gav udtryk for sin støtte til Hongkongs demokratibevægelse. Blandt andet er merchandise for klubben blevet fjernet fra de kinesiske hylder, og kinesisk stats-tv har aflyst sine planlagte transmissioner af to træningskampe.

Kina har boykottet basketballholdet Houston Rockets (billedet), efter holdets general manager gav udtryk for sin støtte til Hongkongs demokratibevægelse. Blandt andet er merchandise for klubben blevet fjernet fra de kinesiske hylder, og kinesisk stats-tv har aflyst sine planlagte transmissioner af to træningskampe.

Kazuhiro NOGI

Debat
14. oktober 2019

»Kæmp for frihed. Stå sammen med Hongkong.«

To linjer, som enhver tilhænger af demokrati og menneskerettigheder bør kunne erklære sig enig i, har sendt det amerikanske basketballforbund NBA ud i en krise, der umiddelbart kan få to udfald:

Et tab af milliardindtægter fra det lukrative kinesiske marked. Eller et tab af legitimitet på hjemmefronten og i resten af den frie verden. Foreløbig ser resultatet ud til at være lidt af begge dele.

Det hele begyndte fredag i forrige uge, da Daryl Morey, general manager for holdet Houston Rockets, på Twitter gav udtryk for sin støtte til Hongkongs demokratibevægelse.

Morey har siden slettet sit tweet igen og udsendt to nye med en selvkritik a la den som kinesiske embedsmænd praktiserede i Mao-æraen. Det var ikke Moreys intention at krænke nogen, og han har nu haft lejlighed til at »høre og overveje andre perspektiver«, understreger han.

Men skaden er allerede sket.

Merchandise for Houston Rockets – der som den forhenværende stjernespiller Yao Mings hold har været populært blandt kinesiske fans – er blevet fjernet fra butikker i Kina. Kinesisk stats-tv har aflyst sine planlagte transmissioner af to træningskampe. Og techvirksomheden Tencent, der så sent som i slutningen af juli betalte ti milliarder kroner for rettighederne til at streame ligaen på nettet, er fulgt trop.

I et tåkrummende forsøg på damage control har repræsentanter for amerikansk basketball siden prøvet at lægge en dæmper på sagen. Houston Rockets stjernespiller James Harden har sagt undskyld og understreget, at han »elsker alt« ved Kina.

NBA har udsendt en pressemeddelelse på mandarin, hvor de erklærer sig »ekstremt skuffede« over Moreys »upassende« kommentar, og en på engelsk, hvor de nøjes med at kalde det »beklageligt«, at udtalelsen har såret »mange af vores venner og fans i Kina«. Og så er der alle de sportschefer og spillere, der bare nægter at udtale sig.

På den måde illustrerer sagen, at Kinas økonomiske magt har vokset sig større end USA’s kulturelle magt. Forestillingen om den amerikanske underholdningsindustri som en demokratifremmende soft power ligner i stigende grad et fatamorgana. I stedet for den eksport af idealerne om frihed og menneskerettigheder, som mange engang forestillede sig, ser vi en import af et autoritært regimes begrænsninger af ytringsfriheden.

Hollywood, musikere og sportsfolk censurerer sig selv for at få adgang til det kinesiske marked. Ingen kapitalistisk virksomhed har lyst til at afskære sig fra over en milliard forbrugere. Det ved den kinesiske regering. Og det udnytter de gang på gang.

»Hvis Rockets vil beholde deres kinesiske marked, er holdet nødt til at lade være med at krænke det kinesiske folk. Respekt for kunden er et universelt forretningsprincip,« som chefredaktøren for det kinesiske propagandaorgan Global Times har formuleret det.

Profit højere end værdier

Men NBA er ikke en hvilken som helst virksomhed. De kalder sig selv en »værdibaseret organisation«. Og amerikanske basketballspillere har igen og igen markeret sig som forkæmpere for social retfærdighed.

Som da de åbent viste deres sympati med Black Lives Matter-bevægelsen. Eller som da NBA flyttede det årlige All-Star Game fra byen Charlotte i North Carolina på grund af en lov, der begrænsede transkønnedes brug af toiletter. Og så har en række stjernespillere udgjort en konstant front mod Donald Trump.

Samme solidaritet gælder åbenbart ikke Hongkong. Her sætter NBA profit højere end værdier. Man skulle ellers mene, at det var en sag, der fortjente deres opbakning.

Ganske vist har der været tilfælde, hvor nogle af demonstranterne er gået over stregen. Og man kan diskutere, om det strategisk set er smart af hongkongerne at kræve noget, som det kinesiske kommunistparti under ingen omstændigheder vil gå med til.

Deres krav er måske urealistiske. Men de er ikke urimelige. Demonstranterne kræver noget, vi i vores del af verden tager for givet: retten til selv at vælge deres ledere.

Det eneste positive er, at den amerikanske offentlighed, fra venstreorienterede Alexandria Ocasio-Cortez til Texas-senatoren Ted Cruz, siger fra over for NBA’s ageren. Det har tvunget forbundet til at trække i land og melde ud, at man selvfølgelig bakker op om ytringsfriheden.

Men det er en ringe trøst. For den farligste form for censur er den, der aldrig når offentligheden. Det er de ord, der aldrig bliver sagt. De tweets, der aldrig bliver skrevet. Den form for selvcensur bliver der nok ikke mindre af efter NBA-affæren. Snarere tværtimod. 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ete Forchhammer

Hvor og hvornår har underholdningsindustri været demokratifremmende?
Bruger butikker muzak for at skabe bevidste forbrugere?
Hvad skulle populister gøre uden "brød og skuespil for folket"? (brødet kan evt. undlades når det kommer til stykket.. i det mindste en vis tid..)