Leder

Når regeringen forbigår psykiatrien, svigter den en af de samfundsgrupper, som har allermest brug for hjælp

Selvfølgelig kan ét finanslovsforslag ikke rette op på de massive udfordringer, der har hobet sig op i psykiatrien over årtier. Men når regeringen ikke engang forsøger med en enkelt krone, er det et massivt svigt af en af de samfundsgrupper, der har størst behov for en politisk håndsrækning
Socialdemokratiet præsenterede i forårets valgkamp en tiårsplan, der skulle sætte psykiatrien på finansloven. Men da Socialdemokraternes bud på en finanslov blev fremlagt i onsdags, var der ikke en eneste ekstra krone afsat til psykiatrien. 

Socialdemokratiet præsenterede i forårets valgkamp en tiårsplan, der skulle sætte psykiatrien på finansloven. Men da Socialdemokraternes bud på en finanslov blev fremlagt i onsdags, var der ikke en eneste ekstra krone afsat til psykiatrien. 

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

5. oktober 2019

Det skortede ikke på gode intentioner, da Socialdemokratiet i forårets valgkamp præsenterede en tiårsplan for psykiatrien, der skulle give det underprioriterede sundhedsområde et meget nødvendigt løft.

De i alt 11 tiltag omhandlede blandt andet gratis psykologhjælp til børn og unge samt flere sengepladser til sygehusenes overbelagte psykiatriske afdelinger.

Og så skulle psykiatrien på finansloven for at sikre »varige investeringer«. En fornuftig prioritering for en sektor i sundhedsvæsenet, der i mange år har været systematisk underfinansieret.

Men da den socialdemokratiske regering onsdag præsenterede sit bud på en finanslov, blev psykiatrien ikke tildelt en eneste ekstra krone.

Beskyldningen om løftebrud er nærliggende. Den totale forbigåelse af psykiatrien handler dog ikke kun om politikere, der ikke holder, hvad de lover. Men i højere grad om en sårbar patientgruppe på mere end 150.000 danskere, som igen underprioriteres massivt.

Sygdomme i sindet er det største sundhedsproblem herhjemme, opgjort på antal år mennesker lever med dårligere evne til at fungere i deres liv. Større end kræft og hjerte-kar-sygdomme.

Antallet af patienter er steget med mere end 30 procent siden 2010, hvilket især skyldes, at antallet af børn og unge, der kæmper med psykiske lidelser som angst og depression, er eksploderet.

Dertil kommer de hundredtusindvis af danskere, som måske ikke modtager behandling, men som stadig lever med et dårligt mentalt helbred.

Selv om der de seneste ti år er tilført flere midler til psykiatrien, har økonomien slet ikke kunnet følge med den hastigt voksende patientgruppe.

Det er således en fast del af hverdagen på landets psykiatriske afdelinger, at patienter afvises eller udskrives for tidligt, samt at de fysiske rammer og bemandingen er så utilstrækkelig, at det ikke kan lade sig gøre at give den bedst mulige behandling. Det viser undersøgelser fra Lægeforeningen.

Oven i det kommer, at det først er inden for de seneste år, at psykiatrien overhovedet har fået ordentlig politisk opmærksomhed. Udgangspunktet er altså årtiers efterslæb, der har efterladt psykiatrien helt i knæ, og som fagfolk er enige om vil kræve massive investeringer at rette op på.

Udtryk for manglende ligestilling 

Men der er stadig ikke ligestilling mellem psykiatri og somatik, altså fysiske lidelser, lyder det fra Sundhedsstyrelsen. Det er regeringens finanslovsforslag også et udtryk for.

Den manglende ligestilling skyldes formentlig flere forhold. Psykiatrien har ikke lige så stærke interesseorganisationer som eksempelvis Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen, der med tv-shows, indsamlinger og politisk indflydelse sikrer fokus på deres sygdomsområder.

Det hænger blandt andet sammen med, at psykisk syge typisk ikke er blandt de mest ressourcestærke patienter, som kan råbe op om deres behov. Endvidere er det sværere at skabe de hurtige og effektive resultater i psykiatrien, som politikere ellers elsker, fordi behandlingsforløbene ofte er lange og svære.

Men når man som den socialdemokratiske regering forbigår det psykiatriske område fuldstændigt, får det både alvorlige økonomiske og menneskelige konsekvenser.

For det første er den sociale slagside markant. Mange psykisk syge befinder sig i bunden af samfundet, hvilket blandt andet skyldes, at de sværeste psykiatriske patienter slet ikke kan varetage et job, ligesom hjemløse er overrepræsenteret i psykiatrien.

Derudover dør psykisk syge i gennemsnit 20 år tidligere end resten af befolkningen, blandt andet på grund af afledte helbredsproblemer. Det bidrager altså til den i forvejen alt for store ulighed i sundhed at underprioritere psykiatrien.

Dertil kommer, at en tidlig investering i mental sundhed og psykiatri formentlig sparer samfundet på lang sigt. Psykiske lidelser fører til langtidsledighed og førtidspension og kan i de værste tilfælde tvinge mennesker ud i kriminalitet og misbrug. Det tærer alt sammen på samfundsøkonomien.

Men det absolut vigtigste argument for at opprioritere psykiatrien er almen medmenneskelighed. Det er velfærdssamfundets fornemmeste opgave at hjælpe udsatte borgere.

Undersøgelser viser, at psykisk syge er den patientgruppe, som har det allerværst. Spiseforstyrrelser, angst og depression ødelægger eksempelvis tusindvis af unge menneskers liv og fremtidsdrømme.

Selvfølgelig kan ét finanslovsforslag ikke rette op på de massive udfordringer, der har hobet sig op i psykiatrien over årtier. Men når regeringen ikke engang forsøger med så meget som en enkelt krone, er det at svigte en af de samfundsgrupper, som har allermest brug for hjælp.

Regeringen har ikke afsat en krone mere til psykiatrien på finanslovsforslaget, selv om Socialdemokratiet lovede det modsatte i valgkampen. Det møder kritik fra sundhedsøkonomer og Lægeforeningen, der påpeger, at behovet for ekstra midler er massivt
Læs også
Det politiske år gik for alvor i gang i går, da statsminister Mette Frederiksen holdt sin første åbningstale i Folketinget. I dag præsenterer regeringen sit udspil til en finanslov. 
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Morten Hjerl-Hansen
  • Eva Schwanenflügel
  • Thomas Tanghus
ingemaje lange, Morten Hjerl-Hansen, Eva Schwanenflügel og Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

"Men der er stadig ikke ligestilling mellem psykiatri og somatik, altså fysiske lidelser, lyder det fra Sundhedsstyrelsen. Det er regeringens finanslovsforslag også et udtryk for."

Det er korrekt, at psykisk sygdom er mere synlig og kommer voldsommere til udtryk i de dårligst stillede grupper.
Men det er kun fordi det offentlige er grønthøstet i svær grad.

I bedre stillede grupper har man råd til psykolog, terapi og/eller til privat indlæggelse. Det er heller ikke her man ser folk vandre råbende rundt på gader og stræder, eller skræmme kunderne i supermarkedet.

Den værste forhindring er måske, at psykiske lidelser trods alt stadig er overordentligt tabuiserede, selvom visse nærmest har antaget karakter af folkesygdomme, nemlig stress, angst og depression.

Men i vores individualiserede samfund er det desværre stadig en privatsag at have 'ondt i livet', som det så minimerende hedder.

Morten Hjerl-Hansen

Der er masser af ting vi psykiatribrugere skal holde kæft med. Men Mette Frederiksen er ikke den rette person til at lede Danmark.

En af os.

Psykiatribrugere er en samfundsressurse – brug os.

Der bør være et galehus for hver kommune, hvor stressede psykiatribrugere kan komme ind og få fred, hvile og pleje når behovet er der og tjekke ud, stille og roligt, med ivrig vinken, derefter.

Det koster:

2 psykiatere: 1,5 mio årligt
5 psykiatrisygeplejersker: 2,5 mio årligt
Husleje, senge mv., 15 sengepladser: 500.000
Andet: 1 mio.
I alt, per kommune: 5,5 mio
98 kommuner * 5,5 mio = 539 mio

Alle borgere skal have periodiske breve fra smågalehusene. Samfundets tilstand kræver det. Jeg anbefaler endvidere at alle danskere får en journal.

Psykiatrifonden blamerer sig ved at tilbyde onlineterapi. Testamentér endelig dine penge til fuporganisationen Kræftens Bekæmpelse. Det ville Simon Spies have gjort.

Psykiatribrugeres udadvendte kernekompetencer
Tage en dag ad gangen
Bilateral samtale
Intet andet

Psykiatribrugeres indadvendte kernekompetencer
Strategier
Intet andet

Disse smågalehuse skal altså have en anden funktion: Folkeoplysning om psykiatri via gamle, garvede og glade psykiatribrugere. Hvorfor er gamle, garvede psykiatribrugere egentlig så glade? Fordi lettelsen, når den er der, er en lettelse fra både livets op- og nedture samt det syge sinds op- og nedture. Det kan vi lære meget af på alle mulige måder.

Hvad kan du gøre?

Læs mere:

Psykiatribrugere: Mette Frederiksen er ikke vores statsminister