Leder

Regeringen efterlader sexarbejderne uden rettigheder og sociale forbedringer

Regeringens beslutning om at droppe arbejdet for flere rettigheder til sexarbejdere begrundes med, at der er tale om et socialt problem. Men skrinlægning af den tidligere regerings arbejdsgruppe er et tilbageskridt for sexarbejdere
En forbedring af sexarbejderes vilkår kan naturligvis ikke stå alene. Det skal suppleres med øgede sociale indsatser og exitstrategier, skriver Mette-Line Thorup på lederplads.

En forbedring af sexarbejderes vilkår kan naturligvis ikke stå alene. Det skal suppleres med øgede sociale indsatser og exitstrategier, skriver Mette-Line Thorup på lederplads.

Jonas Skovbjerg Fogh

Debat
6. november 2019

Der er ikke meget at rose den tidligere VLAK-regering for på socialområdet. Men den stod dog for især ét markant tiltag til forbedringer for en ofte udsat gruppe, nemlig sexarbejderne. I januar nedsatte daværende socialminister Mai Mercado (K) således en arbejdsgruppe på tværs af otte ministerier, der skulle drøfte, hvordan man med lovgivning kunne sikre bedre og friere forhold for sexarbejdere.

»Det er hyklerisk, at man i dag skal betale skat, hvis man er prostitueret, men man har ingen rettigheder. Hvis man er udsat for vold eller rigtig mange andre ting, så har man ikke andre steder at gå hen end til politiet. Der er brug for at få forbedret deres grundlag,« sagde Mercado dengang.

Og det er det ord, »hyklerisk«, hun nu bruger til at beskrive sin efterfølger, indenrigs- og socialminister Astrid Krags (S), beslutning om at droppe arbejdsgruppen. Begrundelsen er, at sexarbejde eller »prostitution« ikke skal betragtes som et erhverv med arbejdstagerrettigheder, men derimod som et socialt problem, der skal bekæmpes.

Det er ikke overraskende, at Astrid Krag har den holdning. I debatten om kriminalisering af sexarbejde er den tidligere SF’er gået ind for et forbud. Og hvis man er imod prostitution og ser erhvervet som udtryk for social marginalisering, giver det da heller ikke meget mening at kæmpe for bedre arbejdsforhold på gaden og på massageklinikkerne.

Ikke rimeligt

Krags udmelding er ikke desto mindre inkonsekvent. Hvis regeringen ikke mener, at sexarbejde bør være et lovligt erhverv, som det er i dag, hvor kun rufferi er forbudt, så burde den kriminalisere købesex. Den linje forlod S imidlertid i 2012 til trods for, at et forbud var nedskrevet i det forrige SSFR-regeringsgrundlag.

Og i en portrætbog i 2016 udtalte nuværende statsminister Mette Frederiksen (S):

» … jeg (er) kommet i tvivl med hensyn til købesex. Vi bliver nødt til at lytte til mange af dem, der er i miljøet, som er meget bange for det forbud, fordi det vil føre mange andre ting med sig.«

En forbedring af sexarbejderes vilkår – og vi taler om cirka 2.900 potentielt skattebetalende mennesker, der går på arbejde uden beskyttelse – kan naturligvis ikke stå alene. Det skal suppleres med øgede sociale indsatser og exitstrategier.

Med regeringens beslutning får sexarbejderne ingen af delene. Det er ikke rimeligt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ligeså snart sex kommer ind i en sag så bliver logos skubbet på bagsædet og pathos og ethos slåser om rattet. Håbløs virker tanken oftest at vi kan bryder fri af de gamle primitive lænker og ligestille sexuhyret med alle de andre problematikker samfundet uden større problemer godt kan håndtere mht arbejdsmiljø, retsforhold, strafudmåling og magtforhold. Sex taler stadig direkte til det primitive i os og det tror jeg har lange udsigter til at ændrer sig.