Leder

Republikanerne griber ud efter halmstrå i tv-høring med to troværdige diplomater

Præsidentens tro støtter i Kongressen søgte at skifte emne under den første tv-transmitterede høring med vidner i rigsretsprocessen. USA-ambassadør William Taylors vidnesbyrd var et kup for demokraterne
Republikanernes strategi under den første tv-transmittterede høring i rigsretsprocessen var at skifte emne. Den republikanske næstformand, Devin Nunes, brugte for eksempel det meste af sit indlæg til at udbasunere en for længst aflivet sammensværgelsesteori om Ukraines indblanding i præsidentvalget i 2016.

Republikanernes strategi under den første tv-transmittterede høring i rigsretsprocessen var at skifte emne. Den republikanske næstformand, Devin Nunes, brugte for eksempel det meste af sit indlæg til at udbasunere en for længst aflivet sammensværgelsesteori om Ukraines indblanding i præsidentvalget i 2016.

Joshua Roberts

15. november 2019

Der var noget desperat over de republikanske lovgiveres udlægning af præsident Donald Trumps behandling af Ukraines præsident Volodimir Zelenskij under den første tv-transmitterede høring i Repræsentanternes Hus onsdag. Hvad skal man spille ud med, når modstanderne sidder med de bedste kort på hånden?

Demokraternes vidner, USA’s ambassadør i Ukraine, William Taylor, og viceudenrigsminister George Kent, virkede yderst troværdige. Det var, som om de hørte en næsten glemt fortid til, hvor tjeneste for ens land er en dyd i sig selv, og hvor kendsgerninger aldrig bestrides.

Taylor og Kent undgik at gå i de talrige retoriske fælder, republikanerne lagde ud. De holdt sig strengt til det faktuelle og afviste høfligt at ytre deres mening om andet end de alvorlige konsekvenser af et stop for USA’s bistand til et militært betrængt Ukraine.

De bekræftede, at det er »kritisabelt« for en præsident at afpresse en udenlandsk leder til at finde »politisk snavs« om en rival i en præsidentvalgkamp.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja, puha........skal man sige noget om denne første tv-transmitterede høring i Repræsentanternes Hus, så må det være at kongresmedlemmer, og det gælder republikanere som demokrater, ikke er gode udspørgere, og det gjorde hele sceancen uendeligt kedeligt. Lige indtil det blev republikaneren Jim Jordan tur. Da blev det åbenlyst, at der ikke tages narkotest på kongresmedlemmer....Jordan var tydeligvis på de såkaldte uppers........og alle var glade for at han ikke var den far man aldrig fik.................https://www.youtube.com/watch?v=BmjVYIIlTRI

For at gøre vidnerne troværdige, spurgte demokraterne i en uendelighed til deres tidligere militære eller CIA karrierer, og de var lange og blodige. Dog var det således at George Kent´s butterfly kunne skjule de mange massemord..........

CNN var selvfølgelig med vejen......Skældte ud på republikanerne, roste demokraterne....og hadede Bernie.........

Karsten Lundsby, Astrid Goplen og Søren Kramer anbefalede denne kommentar

Demokrati er for tabere.

Længe leve de gode og ærlige fascistiske bureaukrater. Godt de er på plads til at korrigere de "dumme" vælgere.