Leder

Vil man stoppe Kinas overgreb, er fordømmelser ikke nok

Hvis man for alvor vil stoppe Kinas overgreb i den nordvestlige provins Xinjiang, er mundtlig fordømmelse ikke nok. Indtil videre er det kun USA, som har indført sanktioner mod visse kinesiske virksomheder. Alle, der har erklæret støtte til Xinjiang, burde gå samme vej
Hvis man for alvor vil stoppe Kinas overgreb i den nordvestlige provins Xinjiang, er mundtlig fordømmelse ikke nok. Indtil videre er det kun USA, som har indført sanktioner mod visse kinesiske virksomheder. Alle, der har erklæret støtte til Xinjiang, burde gå samme vej

Danica Novgorodoff

Debat
4. november 2019

Ikke siden Kulturrevolutionen har en lignende undertrykkelseskampagne fejet over Kina som den, der lige nu udspiller sig i den nordvestlige provins Xinjiang.

Under dække af terrorbekæmpelse er en voldsom tvangsassimilering i gang bygget på avanceret overvågning og et netværk af fængsler og såkaldte genopdragelseslejre. Forskere anslår, at op mod to millioner mennesker har været gennem lejrsystemet, siden kampagnen gik i gang i 2017.

I lørdags udgav Information et særtillæg med 25 vidnesbyrd fra mennesker, der enten selv havde oplevet Kinas genopdragelseslejre på egen krop, eller havde mistet nærmeste familie til genopdragelseslejre og fængsler.

De berettede om tvang, tortur, overvågning og en retstilstand, hvor du kan ende år bag tremmer blot på mistanken om at være praktiserende muslim. Også hverdagen uden for lejrene er forandret gennemgribende med kameraer i private hjem og regimetro kinesere, der flytter ind hos lokale familier og indberetter den mindste uregelmæssighed.

I sidste uge udsendte 23 primært vestlige lande – Danmark inklusive – en erklæring i FN-regi, hvor man fordømte kinesernes fremfærd, krævede menneskerettighederne overholdt og adgang for uafhængige observatører.

Straks kom modsvaret i en fællesudtalelse fra 54 andre nationer anført af Hviderusland:

»Stillet over for alvorlige udfordringer fra terrorisme og ekstremisme har Kina igangsat en række antiterrorisme- og afradikaliseringstiltag i Xinjiang, inklusive åbningen af fag- og uddannelsescentre. Nu er sikkerheden genoprettet i Xinjiang, og de fundamentale menneskerettigheder for medlemmer af alle etniske grupper der er sikret,« lød fællesudtalelsen, som er underskrevet af lande som Rusland, Serbien og Pakistan.

Fordømmelse eller lovprisning?

Den diplomatiske dans er en genopførsel af en lignende scene fra juli i år, hvor 22 lande først fordømte Kinas fremfærd, og 37 lande – herunder Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater – derefter priste den.

Dengang var der en del kritik af, at muslimske lande, der ellers ikke er kede af at påberåbe sig et globalt muslimsk fællesskab, når det er politisk bekvemt, godvilligt anerkendte undertrykkelse af millioner af trosfæller.

Det er nemt at himle af de muslimske landes hykleri, men den afgørende brudlinje mellem fordømmelser og lovprisning ligger et andet sted: mellem lande med frie befolkninger og lande med ufrie.

At lande som Rusland, Myanmar og Saudi-Arabien ikke har en finger at sætte på Kinas brud på menneskerettighederne, er ikke underligt, når man tænker på statsapparaternes forhold til de samme rettigheder inden for egne grænser. At frie lande som Danmark, Canada og England tager afstand og kræver forandringer er lykkeligvis også forventeligt, men ulykkeligvis ikke tilstrækkeligt.

Brug for fælles indsats

Som lektor emeritus Clemens Stubbe Østergaard fra Aarhus Universitet sagde i Politiken sidste uge, skal man ikke regne med forandring, så længe fordømmelserne alene består af ord.

»Den slags har tit en feel good-faktor hos dem, der udsteder det. Sådan noget har sjældent den store virkning. En resolution, som ikke indebærer andet end resolutionsteksten kan man sagtens ignorere,« sagde han til avisen.

Kina er en økonomisk og geopolitisk kæmpe, og Kina er ikke bange for at række ud over landets grænser for at lukke munden på kritikere. I dagens avis fortæller flygtninge fra Xinjiang, som er bosat i Europa, hvordan Kina forsøger at få dem til at tie ved at true med at skade deres familie, som er efterladt tilbage.

Indtil videre er det kun USA, der har indført sanktioner mod visse kinesiske virksomheder på grund af forholdene i Xinjiang. Men alle underskrivere af erklæringerne om støtte til Xinjiang burde overveje at gå samme vej.

Solopræstationer fra småstater som Danmark betyder selvsagt intet, men går verdens store frie økonomier sammen, kan det måske gøre en forskel – også selv om det måtte koste på handelsbalancen. Mundtlige fordømmelser pynter kun dem, der udtaler dem, men hjælper ikke dem, der har brug for hjælp.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Beck-Lauritzen

Boykot Kina må udbredes. Kinas ledere respektere intet, absolut intet.

birgitte andersen

Lad dog vær med at køb noget hvorpå der står Made in China på......så rammes også dem der lefler for China.

Ete Forchhammer

Som skrevet andetsted, med mindre USA's sortlistning af 28 kinesiske firmaer er et sædvanligt trumpsk tiltag, vil det være rart som forbruger at vide hvilke firmaer det drejer sig om?
Situationen minder om den med israelske varer, hvor kommer de fra?

Anders Graae, Peter Beck-Lauritzen og birgitte andersen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Mikkel Vuorela

Nej Mikkel, du må ikke bede os om at indføre sanktioner imod Kina.

Så ville Politiets Grundlovsbrud have været forgæves -
for slet ikke at tale om de Pandaer vi har til låns !!