Leder

Unge skal ikke tvinges på erhvervsuddannelser, de skal vælge dem af egen fri vilje

Dansk Metal vil sætte et loft over antallet af studenter for at tvinge flere til at vælge erhvervsuddannelser. I stedet bør man fokusere på at uddanne de over 45.000 unge, der hverken er tilknyttet uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet
Ambitionen om at uddanne flere unge til faglærte er rigtig, men en dimensionering, der tvinger unge til at søge erhvervsuddannelserne, er ikke den rigtige løsning, når der er en række initiativer, man kan tage først, som frisætter de unge i stedet for at begrænse dem, skriver Gry Inger Reiter på lederplads.

Ambitionen om at uddanne flere unge til faglærte er rigtig, men en dimensionering, der tvinger unge til at søge erhvervsuddannelserne, er ikke den rigtige løsning, når der er en række initiativer, man kan tage først, som frisætter de unge i stedet for at begrænse dem, skriver Gry Inger Reiter på lederplads.

Søren Bidstrup

27. november 2019

85.000 faglærte. Så mange ventes Danmark at mangle i 2025, ifølge de fremskrivninger DREAM lavede for Danmarks Vækstråd i 2016. Siden omtrent samme store tal kom frem i adskillige analyser for tre-fire år siden, har behovet for at få flere til at vælge erhvervsuddannelser fyldt godt i debatten.

Mandag kom Dansk Metal med et nyt forslag: et loft over antallet af elever på landets almene gymnasier. En såkaldt dimensionering af gymnasierne vil reducere det antal elever, de må optage. Og så vil de unge, der ikke længere er plads til, være tvunget til at tage en erhvervsuddannelse, er logikken.

Fagforbundet mener, at forslaget både vil gavne arbejdsgiverne, som mangler faglærte, og de unge selv. For nedbringer man antallet af unge, der går i gymnasiet, vil færre nyuddannede med lange videregående uddannelser risikere at gå ledige i fremtiden.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Eva Schwanenflügel
  • Alvin Jensen
  • Torben Lindegaard
  • Lillian Larsen
Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Torben Lindegaard og Lillian Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Unge skal ikke tvinges på erhvervsuddannelser, de skal vælge dem af egen fri vilje "

Det gælder så åbenbart ikke for de 45.000 unge i alderen 15-24 år der sidse år hverken var tilknyttet uddannelsesystemet eller arbejdsmarkedet, og som skal tvangs-lyftes over i arbejdsmarkedsuddannelserne.

Måske ville det være bedre, hvis vi kom væk fra denne taxameterfinansiering og i stedet tog udgangspunkt i gymnasiernes udgifter og omkostninger ved at holde skole, som det fornuftigvis engang var, før man begyndte at lave en parodi på 'markedet'.

Birte Pedersen, Lars Løfgren, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Altså er spørgsmålet hvordan man "gelejder", hvilket ikke er helt det samme som "tvinger", de unge med tvivlsomt bogligt talent, over i erhvervsuddannelserne og måske er svaret "notching" eller på godt dansk "tilskyndelse", som måske ikke behøver at have lige så meget med økonomi at gøre som man umiddelbart skulle tro. Eksempelvis kunne filmindustrien og medierne godt give en hjælpende hånd med at sætte det praktiske arbejde i et lidt mere fordelagtigt lys. Omvendt er der ingen grundt til, som regeringen er ude i, at tale om uddannelsessnobberi, bare fordi lægefaget omtales som finere end fx. kontorfaget. For det jo finere at være læge, sådan er det bare. Læge er faktisk noget af det fineste man kan blive og det hænger sammen med at lægefaget stiller store krav, både menneskeligt og intellektuelt. For mange er det nok mere overkommeligt at blive fx. brolægger eller frisør. Men bare rolig, der bliver også brug for brolæggere og jord og betonarbejdere i fremtiden, især hvis det ekstreme vejr fortsætter, hvor hidtil usete vandmasser flytter om på belægninger og hvad har vi, hvorefter der skal regnsikres osv. Så der er mange gode grunde til at blive brolægger, selv om det ikke er ligeså fint som at være læge. Men altså, drop diskussionen om snobberi, det er bare at flytte fokus, for snobberi reelt eller indbildt, det ved vi alle, er kommet for at blive.

Svend-Erik Runberg

Erhvervsuddannelsernes største problem er usikkerheden omkring praktikpladser. Alt for få virksomheder tager praktikanter. Af de der gør, tilbyder mange kun delpraktik eller virksomheden binder sig kun for én praktikperiode ad gangen. Det er helt forståeligt, at unge uddannelsessøgende ser en erhvervsuddannelse som et usikkert eksperiment. Det er tilsvarende uforståeligt, at brancher råber på arbejdskraft, - gerne udenlandsk, men ikke selv tager ansvar for at uddanne sine fremtidige medarbejdere. Skal der udøves tvang, skal det ikke være overfor de unge, men overfor de ansvarsløse virksomheder og deres organisationer. Praktikpladsgaranti vil løse mange problemer!

Vivi Rindom, Birte Pedersen, Lillian Larsen, Flemming Berger, Lars Løfgren, Hanne Ribens, Mogens Holme, Henning Kjær, Lise Lotte Rahbek, Denise Krogsbøll, Kent Bajer, Ole Henriksen, Steffen Gliese, gert rasmussen, Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Morten Petersen

Som UUvejleder sidder jeg hver dag med unge, hvor individuel vejledning er en del af mit job. Men med den sidste erhvervskolereform og do vejlednings-reform er det kun et tilbud til "ikke uddannelsesparate" unge. I Københavns kommune er det ca 37 % resten af de unge må klare sig selv med hjælp af familie og venner. Siden reformen har erhvervskolerne så "opfundet" den uddannelse der hedder EUS, det er en måde at fange de unge op, som har en studentereksamen men som så har fundet ud af at de hellere vil tage en EUD uddannelse.
At få flere unge til at tage en EUDuddannelse er mega kompliceret. De unge er meget trætte af at høre på at der mangler 70-80.000 faglærte - læse der mangler arbejdskraft! Og nu skal de også tage en EUD for at løse et finansesringproblem omkring Flexpension. Giv dog de unge et reelt valg og mulighed for at tale med en kompetent vejleder som ikke har alle mulige underlæggende dagsordner.

Vivi Rindom, Gert Romme, Flemming Berger, Hanne Ribens, Lise Lotte Rahbek, Kent Bajer, Steffen Gliese og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Det primære problem er, at unge alt for tidligt SKAL tage stilling til hvad de være. Det sker længe før de har en ide om, hvem de er.
Den øvelse handler om at bruge tid på at granske, hvem man er og hvad man tænder på. Man bliver, hvad man laver, men det kræver tid at finde ud af, hvem og hvordan.
Den udfordring kunne man klare ved at indføre tolv års enhedsskole med mulighed for til- og fravalg af teoretiske og praktiske fag samt fleksibel afprøvning af den virkelige verden i kortere eller længere praktikker.
Et andet problem er, at mange unge går i panik, når de skal vælge uddannelse, fordi de har en forestilling om, at de vælger for resten af livet. At det ikke er muligt at vælge om.
Man kan ikke vælge forkert! Det er en vigtig pointe, at der ikke er ret mange, der arbejder med det, som de oprindeligt blev uddannet til. Det vigtigste er ikke, hvilken uddannelse man vælger, så længe man bare tager en.

Gert Romme, Henning Kjær, Kent Bajer, Ole Henriksen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Ib Christoffersen

Så skal der være vejledning i hvor der forventes mangle på arbejdskraft, baseret på statistik. Og garanteret praktikplads. Men så er der også basis for en uddannelse der kan give et komfortabelt voksenliv både økonomisk og udfordringsmæssigt.

Det her er jo i alle hensender en kamp og problematik omkring evner-interesser og samfunds nytte..
Dertil kommer som det nævnes snobberiet og glem så ikke nedslidning og dårlige arbejdsforhold.
Men generelt ligger respekt for håndens arbejde stadig desværre i den lavere ende og de færreste af os kan frasige os ønsket om en god løn.
Men godt der kommer fokus på det og så skal arbejdsgivere sgu have stolen for døren og ikke tror de har retten til bare at skalte og valte med de mennesker de er afhængige af.

Det handler om magt - med Socialdemokratiet i front var der faktisk en lykkelig periode, hvor forholdet mellem arbejdsgivere og -tagere balancerede, fordi det var åbenlyst, at det, der handles på det marked ikke er arbejdskraft, men arbejdet i sig selv, som de to parters betegnelser også tilsiger.
A-kassesystemet, bakket op af et parlamentarisk flertal, sikrede en relativ uafhængighed parterne i mellem, som tvang især dem med magten, arbejdsgiverne, til at være den bedste udgave af sig selv, sikre arbejdsmiljø og relativt god løn.
Uligheden er en direkte konsekvens af den konsekvente beskæring af lønmodtagernes magtmidler, der er foregået siden især 1994, hvor en ellers tilsyneladende progressiv SRM-regering sadlede om og blev neoliberal, hvilket blot betyder at sætte jagten på rigdom over jagten på det gode liv for borgerne som helhed.

Egon Stich, Eva Schwanenflügel, Ole Henriksen og Palle Jensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Ole Bechmann
"Et andet problem er, at mange unge går i panik, når de skal vælge uddannelse, fordi de har en forestilling om, at de vælger for resten af livet. At det ikke er muligt at vælge om.
Man kan ikke vælge forkert! "

Måske ikke. Men der er et begrænset antal SU-klip pr liv, nemlig 70 stk. Derefter er der ikke flere valgmuligheder medmindre man selv kan financiere forsørgelsen under uddannelse.

Eva Schwanenflügel, Herdis Weins og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Fru Frederiksen indførte nyttejob for at få denne aldersgruppe i arbejde eller uddannelse. Det er jo ikke gået særlig godt åbenbart. Begrundelsen holder ikke vand.
Afskaf denne moderne form form for slaveri. Da jeg selv havde fornøjelsen var det fortrinsvis midaldrene, der var røget ud af dagpengesystemet, der blev ramt. Herunder folk over 60 år, handicappede og syge borgere. Altså slet ikke de unge som ifølge Fru Frederiksen skulle opdrages til at stå op om morgenen.

Gert Romme, Lise Lotte Rahbek, Egon Stich, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Herdis Weins og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

Brug det socialdemokratiske forslag om at lave en dobbelt bonus, for et svendebrev og for mester, der gennemføre en færdig udlært "svend/svendinde", meget enkelt bliv færdigudlært inden for en række uddannelser, og få 50.000 kr til dig som færdigudlært og som svend,

jeg ved godt at hele djøfferiet gik i selvsving da mette kom med dette foreslag. og nu rammer samme djøfferi nok også mig .... mens det så er over min forstand hvorfor, at alle SKAL på universitetet i dette her lille kongedømme. det virker som om at det er en plan at alle skal være universitets uddandede og ALLE SKAL bo i storbyen.....

Der er et danmark uden for universiteterne, faktisk ret meget danmark, uden for uni danmark, og der er pænt meget danmark uden for de fire storbyer..... hvorfor må dette danmark ikke ha lov til at leve mens man så igen kan forundres, da det faktisk er DET danmark der gør at STORBY danmark kan leve, det produktive danmark, sørge for ca 63 % af alle eksport indtægter til danmark, og bob bob bob...... hvor er fabrikkerne i københavn......

https://www.dr.dk/nyheder/politik/s-vil-give-50000-kroner-til-alle-der-b...

Erhvervslivet kunne jo tilbyde sine medarbejdere bedre løn- og arbejdsforhold. For måske er i alt fald nogle af de unge så smarte at de overvejer disse som parametre ved studievalget ;)

Torben Ethelfeld

Forslaget ville måske ikke klinge så hult, hvis omtalte arbejdsgiverforeningsafdeling ved navn Dansk Metal, kunne fremvise f.eks. 3.000 ubesatte praktikpladser inden for jernindustrien.

Men det er måske for meget at forlange....