Leder

Det er et vigtigt signal at sende folkeskoleelever til eksamen i håndværk og design

Når børne- og undervisningsministeren tager eleverne til eksamen i deres praktiske valgfag, viser hun dem, at vi som samfund værdsætter praktiske kompetencer lige så meget som boglige kompetencer
Når man tager eleverne til eksamen i deres praktiske valgfag, viser man dem, at vi som samfund respekterer og værdsætter praktiske kompetencer i lige så høj grad som boglige kompetencer.

Når man tager eleverne til eksamen i deres praktiske valgfag, viser man dem, at vi som samfund respekterer og værdsætter praktiske kompetencer i lige så høj grad som boglige kompetencer.

Mikkel Østergaard

21. november 2019

Håndværk og design, billedkunst, musik og madkundskab bliver nu ligestillet med de boglige fag i grundskolen.

Fra næste skoleår skal alle elever, der afslutter 8. klasse, aflægge en prøve i det obligatoriske praktiske valgfag, de selv har valgt at have på 7. og 8. klassetrin. Karakteren i valgfaget bliver en del af det samlede karaktergennemsnit for folkeskolens afgangseksamen, når eleven forlader skolen efter 9. klasse.

Den praktisk-mundtlige prøve vil ikke alene gælde i folkeskolen, men også på andre prøveafholdende skoler såsom frie grundskoler, efterskoler og ungdomsskoler.

Det har børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) besluttet som et led i bestræbelserne på at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Tiltaget er en del af den nye prøvebekendtgørelse i folkeskolen, som kom onsdag.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Flø
  • Viggo Okholm
  • Carsten Munk
Jens Flø, Viggo Okholm og Carsten Munk anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nej, det er en tåbelig idé at afslutte alle mulige fag med eksamen. Det giver det forkerte indtryk af, hvad livet går ud på.

Esben Lykke, jørgen djørup, Estermarie Mandelquist, Karsten Aaen, Hanne Utoft, Lise Lotte Rahbek, jens peter hansen og Tony Thomsen anbefalede denne kommentar

Hvordan skal et sådant tiltag motivere flere til at tage en erhvervsuddannelse? Det er logik på embedsmandsniveau, men uden hold i virkeligheden. I stedet burde man opprioritere praktiske aktiviteter i hele skoleforløbet, men dette er meget forberedelseskrævende, og derfor er det ikke muligt under de nuværende forhold.

jens peter hansen

For bare 15 år siden var der kun prøver i 9. klasse i dansk, engelsk,matematik, fysik, tysk/fransk. I 2015 kom biologi, historie, geografi og kristendom til og nu ved Gud nogle praktiske fag. Det er ravruskende galop i den gale retning. Hjælp og så synes nogle at det et godt signal. De unge vil ikke stå på stilladserne i regn og kulde også selvom det giver gysser. De vil sidde indendørs i ly og varme ligesom djøfferne. Forstå det nu. Man kunne jo også udtrække nogle bestemte procenter fx 25 % der skulle have en praktisk erhvervsuddannelse, når det nu er det erhvervslivet sukker efter og så er det bare uheldigt for hende der troede hun skulle være jurist at hun blev smed i stedet.

Estermarie Mandelquist og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Det rene fascisme.
Målermændene (og damerne ikke mindst) for fuld udblæsning.
De tager fejl af diktatur og inspiration.

Så nu skal man til at differentiere fag i folkeskolen som adgangsgivende til gymnasiet eller ikke. Tilbage til fortidens real og ikke real klasseskole. Spændende.

Næste fag de skal fjernes fra adgangsgivende eksaminer: Idræt og religion

Præcision - i praktisk udførelse af sløjd/snedkerarbejde er en afgørende indfaldsport til videregang med metalarbejde, mekanikervirksomhed, husbygning, arkitektvirksomhed m.m.

Præcision i *praktisk udførelse* er mere arbejdskrævende end geometrisk tegning eller teoretisk geometri.

Derfor bør folk i de de teoretiske fag som økonomi heller ikke overspringe eller formindske de praktisk arbejdendes økonomiske rettigheder.

Dette er en anden ting man kan lære på et kursus i de praktiske fag.

Det er muligt, at nogle musikere eller kunstnere har svært ved at tilpasse sig sådanne detailkrav, men så må man tage dette til efterretning.

Nej, optagelsessystemtet til ungdomsuddannelserne er IKKE baseret på karaktergennemsnittet fra folkeskolen! I hvert fald ikke, når vi taler om teknisk skole; EUD-uddannelserne; her skal man have 02 i gennemsnit i matematik og 02 i gennemsnit i dansk for at blive optaget - har man ikke det, skal man til en optagelsesprøve.

Gennemsnittet på 02, 4 eller 5?, tror jeg det er? man skal have i gennemsnit i karakter gælder kun for hf, stx, hhx, og htx - altså gymnasie-uddannelserne her i landet!

Og må jeg minde denne lederskribent om, at vi altså er nogen, der har klaret os glimrende uden at kunne save lige, uden at være kreative udi madlavning, uden at kunne strikke, eller uden at kunne spille andet end nogle få noder og akkorder på en guitar - og at man ikke i den danske folkeskole har eksaminer i 8.klasse! Det er simpelthen uhørt, at man har det, mener jeg!

Det er som socialdemokraterne forsøger at indføre den sorte 1950'er skole ad bagdøren (igen).

Og igen dette:

Vi er nogle, bl.a. jeg, der har valgt en akademisk uddannelse på universitet, fordi vores hænder ikke er skruet sammen på en måde, så vi kan andet end måske lige male vores egne vægge... - kort sagt:

Vi, der har ti tommelfingre i symbolsk og overført betydning vælger ofte at gå akademikervejen.

Hvorfor skal vi skældes ud nu?

Jens Holm Møller

Det er en syg tankegang at tro på et eksaminer kan løse problemet. Grisen bliver som bekendt ikke tungere af at blive vejet. Gennem mine 35 år i undervisningsverdenen har jeg måttet høre på nedgørelsen af især de faglige uddannelser. Og det er vel at mærke sket i det land med klodens dygtigste håndværkere. Men det er let at løse problemerne.
1. Garanter lærlinge en praktikplads
2. Drop kravene om at man skal være lige god til alting. Et 4 tal i Dansk er nødvendig for alle for at kunne klare livet i dagens samfund, men vurder det op et dansk der tager udgangspunkt i dagligdagen.
3. stil kravene om gode karakterer i relevante fag som er forskellige fra uddannelser, gerne i form af optagelsesprøver.
4. Oplys bedre om mulighederne for på et tidspunkt når lysten er der at dygtiggøre sig.
5. drop al snak om spildår, sabbatår og andet fordi de unge holder en pause, det de lærer der kan blive guld værd senere.

Flemming Berger, Anne Svendsen, Leo Nygaard og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Karaktergivning er orientering til elever og forældre.
De afgør selv, hvor megen vægt de vil lægge deri.
Jeg har aldrig i mit lange liv brugt karakterer til noget andet.
Ingen minimumkrav til noget som helst for at komme videre.
Efter en samlet uddannelsestid på 21 år plus soldatertid.
Men nu er det åbenbart helt anderledes. Målerfolket har taget magten.
Det hele kommer fra oven i den bedste mening - naturligvis ;-)