Hov, tøv en kende. Sådan lyder en advarsel fra de økonomiske vismænd i Berlingske tirsdag.
Den kommer, mens politikere fra alle partier undtagen Nye Borgerlige forsøger at færdigforhandle indholdet af en klimalov med et mål om nedbringelse af det danske udslip af klimagasser med 70 procent inden 2030.
Men nej, det er ikke et mål om 70 procents reduktion inden 2030, politikerne skal fokusere på, mener vismændene. Som medlem af De Økonomiske Råds formandskab, den miljøøkonomiske vismand Lars Gårn Hansen, udtrykker det over for tirsdagens P1 morgen: Det vigtigste er målet om, at Danmark skal være klimaneutralt i 2050.
Derfor skal 2050-målet indskrives i klimaloven. Andre mål undervejs hører hjemme i klimaplaner, der skal følge op på loven. Og så kan det da godt være, at det mest fornuftige, rent samfundsøkonomisk, er, at reduktionen i 2030 kun bliver 65 procent. Mener altså vismændene.
Vismænd er nyttige at have. Især når de giver råd om det, de er sat i verden til at have visdom om.
Til det hører ikke de målsætninger, som politikere forpligter sig på. De mål skal vismænd give anvisninger på at nå – både før og efter de er sat. Og sagen er den, at klimakrisen er så fremskreden, at det vil være uforsvarlig politik at give afkald på det strammest mulige mål for nedbringelserne.
Et mål på 70 procent i 2030 er det klogeste
Med det begrænsede tidsrum, der er til rådighed, inden målene skal være opfyldt, vil det være en uacceptabel merbelastning af fremtidens handlemuligheder at risikere at slække 2030-kravet til 65 procents nedbringelse frem for 70 procent.
Det svarer til et yderligere udslip på 82 millioner ton – en pukkel på noget mere end halvandet års udslip. En pukkel, der så skal skæres bort efter 2030 – på vej mod målet om klimaneutralitet i 2050.
Vismændenes argument for at gøre tidsplanen frem mod en klimaneutralitet i 2050 fleksibel er – ifølge Lars Gårn Hansen til P1 – »at det jo godt kan være, at der – efterhånden som vi bevæger os frem mod 2050 – sker en teknisk udvikling, så vi bliver klogere på omkostningerne. Og så kan det jo godt være, at det, man skal gøre for at nå det overordnede mål, ændrer sig hen ad vejen. Og så vil det jo være noget mere fleksibelt at ændre i regeringens klimaplaner frem for at ændre i loven«.
Jo tak. Satsning på, at en nu ukendt teknologi skal redde os i fremtiden, er en forhåbning, der hyppigt har præget miljøpolitik. Uden at det har vist sig at gavne miljøpolitikkens mål.
Det kunstgreb giver klimakrisen os ikke frihed til at forlade os på. Derfor er en politisk lovbinding til det håndgribelige mål 70 procent i 2030 det klogeste. Ja, rent faktisk klimavisdom.
Lige præcis hvor på økonomistudiet....HVOR....lærer de studerende at forstå vejr, klima og alle de andre naturvidenskabelige fænomener? Hvorfor hører vi på dem - åbenlyse amatører som de jo er på miljø og klimaområdet? Hvorfor lader vi dem overhovet komme i nærheden af at frame debatten?
Jeg ville sådan ønske, at et eller andet barn ville råbe - "De har jo ikke noget på".
Nå jov. Det er vist allerede sket. Hun er på vej over Atlanten lige nu.
70 % !! Hvorfor er politikkerne så uambitiøse ? Mindst 100 % må være målet.
100% ?
Som Sebastian Mernild m.fl. flere gange har fortalt i klart og tydeligt sprog, er dette ikke nok til at leve op til målsætningen i Parisaftalen. Bruger vi 1850 som ref. år, hvilket er noget mere retvisende end 1900, som også er anvendt, er den globale gennemsnitlige temp. stigning 1,1 grad. De klimagasser vi lukker ud nu, giver en yderligere stigning på 0,5 grad - selv hvis vi slukker for ALT i morgen.
Vi er altså nu ustoppeligt på vej mod 1,6 grad.
Og er vi holdt op med at udlede ?
Ergo stiger temp. med de forventede yderligere stigninger i udledning, heri indregnet en 70% reduktion, + diverse feed-backmekanismer og metanudledninger fra den tøende permafrost og frigivelse fra havbunden til vel over 2 grader. pt peges på 3,2 grader.
Fremover skal hvid jul fejres på blegede koralrev.
De sidste 20-30 år har økonomerne været alt for styrede i verden, og hvad har vi fået ud af det?
Håber at deres storhedstid er ovre, så de ikke igen skal få held til at stække visioner og klima-/miljøhandling - og andre store tiltag på områder, hvor de ofte ikke er fagligt kompetente.
Det bliver interessant at høre Dan Jørgensens holdning til "advarslen" fra økonomerne i aftenens Deadline på DR2.
Klimaloven kan sammenlignes med færdselsloven, en lov om vores adfærd der skal forhindre at vi forurener naturen til skade for andre mennesker og en selv. Vi skal allerede nu indføje bindende politiske principper i forhold til hvad man ikke må. Hvor svært kan det være? det bliver svært og dyrt for os alle, men det vedrører os alle, lige som det gør i færdselsloven vor vi alle viser hensyn til hinanden. eks. Nedsæt hastigheden på motorvejene til max 100 km/time fra på mandag morgen. Forbyd at fyre med brænde fra Nytår, og så videre. KOM I GANG.
Økonomer tænker....økonomisk. Og det er da meget muligt, at vi, på den lange bane, kan gøre tingene på en økonomisk mere hensigtsmæssig måde, underforstået mindre omkostningsbelastende måde.
Problemet er blot, at det er det forkerte perspektiv at anlægge. For det første har vi ikke tiden. Den løber faktisk fra os. For det andet er det en anakronistisk tankegang, der ikke tager bestik af den verden vi rent faktisk lever i. Produktion, forbrug, arbejdspladser, konkurrence, BNP og alle de andre parametre fra den klassiske økonomiske tænkning er i den grad udfordret af et helt nyt og dybt eksistentielt paradigme.
Det er tilsyneladende endnu ikke kommet helt ind under huden på økonomerne, som, på bedste bogholdermanér, insisterer på at redde cigarkassen ud af den brændende bygning.
Deltag i klimademonstrationerne fredag!
Gå tre skridt tilbage, tag en dyyyb indånding og slå blikket op
https://en.m.wikipedia.org/wiki/Groupthink
Vismændene har jo nu engang aldrig været særligt ansvarlige...
Økonomerne lever i deres egen abstrakte talverden, men det gør politikerne også. Mens man diskuterer om reduktionsmålet for CO2-udledning frem mod 2030 skal være 70 pct. eller lidt mere eller lidt mindre i forhold til 1990-niveauet, er realiteten, at udledningen stiger.
I stedet for lange, handlingslammende diskussioner om procenter og "fremtids fjerne mål" , som man ikke aner, hvordan man skal nå i praksis,
skulle man hellere se at få reduceret udledningerne så meget, man kan, nu og her. Det bliver nok hverken 65 eller 70 pct., hvis man skal dømme efter, hvad der hidtil er sket. Det bliver heller ikke bedre af, at en del af den teknologi, man hidtil har betragtet som "grøn", ved nærmere eftersyn viser sig at være af tvivlsom værdi. Det gælder fx fyring med biomasse og - her på det sidste - elbiler.
Hvordan kan man forvente at det skulle udgå visdom fra en stak kuglerammer !