Leder

Warrens største udfordring: Overtal 150 mio. amerikanere til at opgive privat sygesikring

De 331 millioner amerikanere skal have verdens bedste sundhedsordning og skal ikke betale for det. Omkostningerne vil blive dækket af USA’s rige og de store koncerner, foreslår Elizabeth Warren. Men er amerikanerne rede til at opgive deres private sygesikring?
Elisabeth Warren fremlagde fredag sin plan for sygeforsinkring. Wall Street og forsikringsselskaberne er rystede. Biden kalder planen for talmagi. Det åbne spørgsmål er, hvorvidt Warren kan overbevise tilstrækkelig mange vælgere med privat forsikring. »Hvis hun magter denne sisyfosopgave, vil hun utvivlsomt blive kåret som præsidentkandidat. En anden diskussion er så, om hun kan vinde selve præsidentvalget,« skriver Martin Burcharth i denne leder,

Elisabeth Warren fremlagde fredag sin plan for sygeforsinkring. Wall Street og forsikringsselskaberne er rystede. Biden kalder planen for talmagi. Det åbne spørgsmål er, hvorvidt Warren kan overbevise tilstrækkelig mange vælgere med privat forsikring. »Hvis hun magter denne sisyfosopgave, vil hun utvivlsomt blive kåret som præsidentkandidat. En anden diskussion er så, om hun kan vinde selve præsidentvalget,« skriver Martin Burcharth i denne leder,

Eric Thayer

Debat
5. november 2019

For den midtsøgende Clinton-fløj i Det Demokratiske Parti og demokratiske donorer på Wall Street er der ingen vej uden om den skrækindjagende erkendelse.

Senator Elizabeth Warren fra Massachusetts har nu taget føringen i meningsmålinger i Iowa og New Hampshire – de første delstater til at stemme om, hvem der skal være partiets præsidentkandidat i 2020. De to ældre kandidater, Joe Biden og Bernie Sanders, er sakket agterud, mens den moderate demokrat, 38-årige borgmester Pete Buttigieg, vokser i popularitet, især i Iowa.

Fire måneder inden de første partivalg tegner konturerne sig således nu af et skarpt ideologisk opgør mellem en midterfløj og en radikal reformfløj i Det Demokratiske Parti. Den moderate fløjs fortalere er den falmende Biden og den veltalende Buttigieg, mens de radikale reformister anføres af den intellektuelle populist Warren og den aldrende »socialist« Sanders.

I en vis forstand er denne strid blot en fortsættelse af demokraternes primærvalgkamp i 2015-2016, hvor de to fløje var repræsenteret af Hillary Clinton og Bernie Sanders. Dengang kunne de demokratiske vælgere pege på den kandidat, som lå deres hjerte nær uden at nære overvældende frygt for konsekvenserne. Få troede, at Donald Trump ville blive republikanernes kandidat.

I denne valgkamp lægger vælgerne allermest vægt på at udpege den kandidat, der har størst chance for at besejre Trump. Deres ideologiske tilhørsforhold spiller efter alt at dømme en mindre vigtig rolle. Men et dilemma er det.

På den ene side slår Biden til lyd for at bygge videre på Barack Obamas reformer, mens Buttigieg præsenterer sig som den nye Obama, som i kraft af sin retorik og baggrund kan forene en splittet nation.

På den anden side står Sanders og Warren. De vil kæmpe for dybtgående reformer af et stedse mere ulige samfund; i historisk perspektiv er deres ideer egentlig ikke mere radikale end dem, Franklin D. Roosevelt virkeliggjorde under The New Deal i 1930’erne og ditto Lyndon B. Johnson med The Great Society i 1960’erne.

Men forslag om gennemgribende forandringer kan virke skræmmende på vælgerne. Budbringeren skal i den amerikanske kontekst være overordentlig troværdig. Alt andet lige må man sige, at Warren som erklæret kapitalist, født og opvokset i et republikansk miljø i delstaten Oklahoma, er bedre klædt på til den udfordring end den overbeviste socialist fra Brooklyn, Bernie Sanders.

Warren har indtil nu ført en god valgkamp. Som tidligere Harvard-professor besidder hun et fantastisk pædagogisk talent; hun kan forklare de mest komplekse problemer på en forståelig måde. Men efter at Warren har overhalet Biden og Sanders, vil søgelyset nu blive rettet mod hendes konkrete reformplaner, og den utvivlsomt mest radikale – og for mange vælgere mest skræmmende – er et forslag om at indføre sygesikring for alle amerikanere.

Warren på sisyfosopgave

Warren fremlagde sin plan fredag i sidste uge. Hendes egen præsentation er 21 sider lang, hvortil skal føjes endnu længere ekspertvurderinger.

Planen bygger på et lovforslag, Sanders fremsatte i Senatet i 2017, og som hun dengang stemte for. Den går i korte træk ud på at udvide den gratis sygesikring for alle borgere over 65 – kaldt Medicare – til alle 331 millioner amerikanere. Heraf navnet Medicare for All.

I dag har 150 millioner amerikanere en privat sygesikring. Resten er dækket af Medicare og flere andre programmer, heriblandt Medicaid (for lavindkomster) og krigsveteraners sygesikring. Ca. 30 millioner er uden sygesikring.

Warrens plan vil således primært vække bekymring hos de 150 millioner, der skal udskifte en privat sundhedsforsikring med en ordning, der er finansieret og administreret af den offentlige sektor.

Warren følger i store træk Sanders’ ideer. Den afgørende forskel er de kontroversielle emner: omkostningerne og finansieringen. Sanders’ plan indebærer højere indkomstskat for middelklassen ud over en større beskatning af USA’s rigeste familier og store koncerner.

Warren påstår, hun kan finansiere hele molevitten med en Tobin-skat, en formueskat, en højere selskabsskat og en minimumsskat på indtægter placeret i skattely og uden at øge middelklassens skattetryk. Faktisk skriver hun, at de 150 millioner amerikanere med privat sygesikring vil få lov at beholde den årlige præmiesum, de udbetaler til forsikringsselskaberne.

Wall Street og forsikringsselskaberne er rystede. Biden kalder planen for talmagi. Det åbne spørgsmål er, hvorvidt Warren kan overbevise tilstrækkelig mange vælgere med privat forsikring.

Hvis hun magter denne sisyfosopgave, vil hun utvivlsomt blive kåret som præsidentkandidat. En anden diskussion er så, om hun kan vinde selve præsidentvalget.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Igen: hvorfor har Burchardt et horn i siden på Sanders?. Manden har stor opbakning blandt et stort antal af amerikanere, af alle aldre, køn og etniciteter. Sanders er aldrende. Uforskammet og upræcist. Warren er 69, Biden og Trump er på alder med Sanders. Og Sanders er hverken "socialtist" eller socialtist, men socialdemokrat. Jeg synes det er lige så partisk og dårligt dækning af Sanders som CNN og de andre store medier i USA. Ikke på niveau