Leder

Mulig aflysning af rigsretssagen i Senatet vil forholde Trump en eftertragtet frifindelse

Demokraternes partileder Nancy Pelosi bryder med konventionerne ved at afvise at overføre anklageskriftet mod præsident Trump til Senatet. Formålet er at presse republikanerne til at indkalde kronvidner, men risikoen er, at hele processen bryder sammen
Repræsentanternes Hus rejste onsdag tiltale mod Donald Trump for magtmisbrug og obstruktion af Kongressen.

Repræsentanternes Hus rejste onsdag tiltale mod Donald Trump for magtmisbrug og obstruktion af Kongressen.

Debat
21. december 2019

Enhver amerikansk præsident betragter en rigsretssag som et kainsmærke. En skamplet vil for altid været knyttet til hans eftermæle, også hvis Senatet har frifundet ham. Præsident Donald Trump er ingen undtagelse. Han virkede tydeligt rystet, efter Repræsentanternes Hus onsdag rejste tiltale mod ham for magtmisbrug og obstruktion af Kongressen.

I det øjeblik var det eneste lyspunkt for præsidenten, at det demokratiske flertal i Repræsentanternes Hus nu må slippe kontrollen og overlade styringen af retssagen til et senat, hvor republikanerne råder over et flertal på 53 mod 47 demokrater. Trump kunne se frem til snarligt at blive frifundet.

Men så let og smertefrit bliver det ikke for denne præsident.

Torsdag sørgede demokraternes partileder, Nancy Pelosi, for at spolere julestemningen i Det Hvide Hus.

Her bebudede hun, at hun først vil udnævne den gruppe kongresmedlemmer, der vil agere som anklagere i Senatet, efter at den republikanske flertalsleder, Mitch McConnell, har givet garanti for, at retssagen i Senatet vil forløbe efter »rimelige og uvildige principper«.

Ingen tværpolitisk konsensus

Det er første gang i amerikansk historie, at Repræsentanternes Hus stiller betingelser for at starte en rigsretssag mod en præsident i Senatet. I 1868 (Andrew Johnson) og 1998 (Bill Clinton) blev anklageskriftet fremlagt i Senatet uden forsinkelse.

Forskellen mellem disse to tidligere rigsretssager og den verserende er vore dages totale mangel på tværpolitisk konsensus. Sådan var det ikke i 1868 og 1998.

De to partiers syn på Trumps forseelser virker som dag og nat. I Ukraine-sagen beskylder de hinanden for at undergrave forfatningen, magtens tredeling, retsstaten og de demokratiske institutioner. I særdeleshed mener republikanerne, at Trump er blevet forholdt retten til en uvildig rigsretsproces i Repræsentanternes Hus.

Det er korrekt, at det demokratiske flertal har afvist flere af republikanernes krav – eksempelvis at indkalde Joe Biden og hans søn Hunter som vidner. Men de fik lov til at føre andre vidner, og Trump og hans juridiske rådgivere blev inviteret til at stille op i retsudvalget. Det afviste Det Hvide Hus, selv om præsidenten flere gange har ytret ønske om at forsvare sig.

Umiddelbart virker Pelosis argument for at slå koldt vand i blodet, indtil Senatet med et simpelt flertal har vedtaget retlige standarder rimeligt og fornuftigt. Hvilken anklager ville stille en tiltalt for en domstol uden at have fuldt kendskab til de regler, der styrer retsprocessen?

Men hendes egentlige motiv er et andet: Demokraterne stoler ikke på flertalsleder McConnell, der i et tv-interview har bedyret, at han ikke anser sig selv for at være en »uvildig« nævning i den kommende retssag. McConnell tilføjede ovenikøbet, at han vil koordinere forløbet med Det Hvide Hus.

Et troværdighedsproblem

Det står naturligvis frit for McConnell at gøre det, selv om det virker usømmeligt for en formand for en nævningedomstol at fastlægge de retlige standarder med en tiltalt. Men sagen er, at senatorerne næppe tager stilling til de retlige standarder og en præsidents skyld uden at være påvirket af politiske betragtninger.

I øvrigt har flertalslederen ikke det afgørende ord. Det har et flertal på 51 senatorer, og intet taler for, at alle 53 republikanere er enige om spillereglerne for retssagen. Senatorer fra svingstater risikerer at blive straffet af deres vælgere, hvis Senatet omdannes til en circusdomstol, hvor anerkendte retlige standarder sættes til side til fordel for en hastig og politisk motiveret frifindelse.

Et krav, som et flertal måske kan enes om, er indkaldelse af kronvidner. Det har Trump støttet. Men hans rådgivere og de fleste republikanere frygter, at tidligere sikkerhedsrådgiver John Bolton, stabschef Mick Mulvaney og Trumps stikirenddreng Rudy Giuliani under ed vil bekræfte, at præsidenten brugte USA’s militærhjælp til Ukraine til at afpresse præsident Volodimir Zelenskij.

Umiddelbart synes Trump og hans republikanske allierede at stå med et troværdighedsproblem, hvis de afviser at lade disse personer vidne. Præsidenten påstår, han er uskyldig, så det burde være i hans interesse at blive bekræftet af personlige rådgivere. Dette paradoks er blevet det centrale stridspunkt for det videre forløb.

Pelosi vurderer, at hun kan presse moderate republikaner i Senatet til at indkalde vidner ved at trække tiden ud. Risikoen er, at de bakker op om Trump, og at ingen parter giver sig.

Det kan i værste fald betyde en aflysning af rigsretssagen i Senatet. Uden den forventede frifindelse vil Trump forudsigeligt gå bersærk. Han vil føle sig dybt forurettet, hvilket næppe er en betryggende start på det nye år for USA og for verden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Går det ikke ud på at have rigsretssagen i baghånden efter næste års valg?

Karsten Lundsby og Jeanette Vindbjerg Nissen anbefalede denne kommentar

Som amerikansk politik fungerer handler det alene om hvem der har flertal i senatet. Det gælder uanset hvad anklagen mod præsidenten lyder på, dog med forbehold for præsidentens aktuelle popularitet i befolkningen. Nemt og simpelt. Ohh demokrati.

Hvad er alternativet, hvis Trup mod al forventning afsættes? En kristen fundamentalistisk stokkonservativ stivstikker!

Det bliver ikke sjovere.

Fuld nedsmeltning.

Risiko for at sagen bryder sammen? Måske. Måske er juryens erklærede upartiskhed et større problem. Retsagen over Blackadder, der har skudt oberstens lækre brystfyldige brevdue toner frem, blot er Trump ikke på forhånd dømt skyldig, men uskyldig.
Retsstatens fallit kan blive et søm i vores pressede demokratis ligkiste.

Til Nancy Pelosi og det demokratiske establishment, som i Repræsentanternes HUS lige har drysset hvad der svarer til hele det russiske militære budget på toppen af et i forvejen kæmpe militærbudget, har givet efterretningstjenesterne yderligere beføjelser til at overvåge dem selv og alle andre amerikanere, og sørme også har foræret en mur, til den præsident, som hun på TV påstår, er styret af Putin.

Til skildpadden Mitch McConnell, som har lukket ned for al progression i det amerikanske samfund i en uendelighed. Og til Trumps reaktionære Tv-værtspræsidentskab...

...er der kun med Lou Reed at sige:

"Stick a fork in their ass and turn them over, they're done"

Karsten Lundsby, Lene Krathmann Pedersen, Arne Albatros Olsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Hanne Utoft, Emil Davidsen, Per Torbensen, Jeanette Vindbjerg Nissen, Flemming Berger, Astrid Goplen, Michael Waterstradt, Claus Nielsen og Jane Doe anbefalede denne kommentar

Sørgeligt men sandt: “Democrats picked the weakest impeachment argument possible”. Trump begår alvorlige impeachable offences stort set hver dag – så hvorfor så lige bruge Ukraine-gate. Man må have lov til at undres. Ligner spil for galleriet. https://www.youtube.com/watch?v=mdF_Pl23zO0&t=107s

Jeanette Vindbjerg Nissen

@Astrid Goplen:

Ukraine-sagen mentes at være bedre til formålet, fordi den ikke er så kompliceret som fx Ruslands indblanding i 2016-valget, ikke fordi den som sådan virkede svagere ... Jeg tror ikke, demokraterne havde fantasi til, at Trump ville blokere så grundigt for vidner og dokumenter, at de endte med, hvad kan synes at være en svækket sag.

Og jo, Trump dummer sig gerne (flere gange) dagligt, men impeachable offences er det nu ikke at nedgøre andre og lyve i flæng.

Jeanette Vindbjerg Nissen

Mht Pelosis træk, synes jeg, det er noget nær genialt; risikabelt jovist, men alternativet - et selvynkende- og glorificerende Trump-show i Senatet - var jo uspiseligt. Sammenligninger med tidligere sager er svær, fordi der kun har været to, og alle 3 sager havde/har sine særheder ... og Steffen Gliese har ret: Der er snak om fordelene ved at sylte den helt til efter 2020-valget!

@Janette,
Som det også nævnes i det link jeg lagde ind ovenfor: grunden til Ukrainegate blev brugt, i stedet for noget der ville have langt bedre opbakning fra USAs befolkningen og politikere generelt, er højst sandsynligt at establishment democrats ikke vil vælge en grund til impeachment, der kan støde deres store corporative og pentagon relaterede donere. Jeg giver de morning program hosts i det overstående link ret baseret på, hvad jeg selv oplever, man kan få den amerikanske befolkning til at gå op i og ikke gå op i. Ukrainegate hører til sidstnævnte. Jeg bor i USA og har boet her de sidste godt 20 år. F.eks Trump ejede hoteller i flere lande (Emolument Clause) , military aid til Saudi Arabien som så blev brugt til folkemord i Yemen er jeg ret sikker på ville have fået meget mere opbakning fra USAs befolkning.

The A to Z of Things Trump Could and Should have Been Impeached For by Mhedi Hazan: https://theintercept.com/2019/12/19/a-z-trump-impeachment/?fbclid=IwAR2h...

Astrid Goplen. Amerikanerne er mærkelige. Folkemordet på de oprindelige beboere og social uretfærdighed var ikke noget, der stod højt på the founding fathers to do liste.
De var skrækslagen for udenlandsk indblanding i amerikanske forhold, America for americans. Og de var skrækslagenne for; at en præsident skulle tiltage sig kongeværdighed. Derfor indførte de et system med ligeværdig tredelt magtstruktur.
Impeachment sagen mod Trump bygger de mest bærende principper i den amerikanske forfatning, og er nok den stærkeste sag, der er rejst mod en amerikansk president. Snakken om de svage demokrater er standard afledningsmanøvre i det nuværende forkvaklede politiske spil. At Trumps støtter så lyver, løber fra tidligere udsagn, fortier, fordrejer og obstruerer for at redde Trump er beklageligt, men at det i høj grad lykkes for dem er rent ud sagt uhyggeligt.
Uanset hvilken anklage med hold i, der bliver rettet mod Trump, så vil den ikke blive modbevist, men bekæmpet med afledningsmanøvre.

The founding fathers var for en stor del kyniske kapitalejere, slaveholdere og forretningsmænd, og det har historisk været sådan at den amerikanske forretningsverden og eliten satte dagsordenen for udviklingen i USA. Derfor skal man ikke sentimentalisere, eller gøre sig illusioner, når det kommer til ejerskabet af beslutninger i Guds eget land, hvor impeachmentsagen mod Trump, som er svag på mere end én måde, skygger over de realpolitiske forhold, hvor Republikanere og Demokrater samarbejder om at fastholde The Corporate America, hvilket betyder at folkedemokratiske tilstande er udelukket.

Som eksempel på hvad der bl.a. går under radaren, kan dette dugfriske interview af Tulsi Gabbard udmærket tjene: https://www.youtube.com/watch?v=616EgM7bheQ

Karsten Lundsby og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar

Og hvis vi lige tjekker Pelosi, som nogle synes er genial og fantastisk sober, så husk på at Pelosi tilbage i 2006 udtalte at det ville være spild af tid at retsforfølge Bush, Cheney, Rumsfeld & Co., som havde løjet for kongressen og FN, ført ulovlige katastrofekrige, kørt ulovlige torturprogrammer (hvilket Pelosi i øvrigt var vidende om, da de fandt sted) forsøgt at vildlede offentligheden og obstruere afdækningen af deres kriminelle handlinger. Hele dette vanvittige kompleks af løgne, magtfuldkommenhed, overgreb og bedrag mente Pelosi ikke ville være umagen værd at retsforfølge nogen for. I sig selv ganske forrykt, men endu mere vanvittigt, når det nuværende grundlag for impeachment af Trump iagttages.

Dorte Sørensen

Hanne Utoft - Har Nancy Pelosi ikke været meget betænkelig over en rigsretssag . Men nu hvor vidnerne er kommet med "ting og sager" - vil det så ikke være mere imod USA ikke at indlede en risretssag.
PS: Republikanerne holdt sig ikke selv tilbage, da de gjald Clintons benægtelser af have haft et forhold til sin praktikant.

Dorte Sørensen, Nancy Pelosi og DNC ville gerne have haft en rigsretssag mod Trump på baggrund af Russiagate, som imidlertid smuldrede med Mueller-undersøgelsen, så nu er det Ukrainegate man forsøger sig med.

Og korrekt; da Bill Clinton i sin tid løj for kongressen og den amerikanske offentligheden, samt forsøgte at obstruere opklaringen af hans seksuelle udskejelser, ville mangen Republikaner gerne have haft en rigsretssag, men Demokraterne mente for det første at sagen manglede principiel substans og for det andet at en rigsretssag kun bør føres når en bred repræsentation i både Demokraterne og Republikanerne står bag (hvilket ikke var tilfældet mod Clinton og såmænd heller ikke er det mod Trump).

Dorte Sørensen

Hanne Utoft - Er Nancy Pelosi ikke en mere "dreven politisk rotte" der godt ved hvor risikabel en rigsretssag kan være - mon det ikke er derfor hun har været ret tilbageholden. Men nu hvor der er kommet ting op hvor Trump skulle ha' gået efter sine egne interesser end efter USA's så kan hun vel ikke lade sagen ligge nu.
Selv om det ser håbløst ud, da Senatets formand har bebudet en hurtig afgørelse i tæt samarbejde med det Hvide Hus.

Dorte Sørensen, Pelosi kunne lade en sag mod Bush, Cheney og Rumsfeld ligge - trods deres illegitime interesseforfølgelse, som stred imod den amerikanske forfatning og indebar at de løj i lange baner både nationalt og internationalt, så naturligvis er hun en 'dreven politisk rotte', som viser hensynsløshed overfor mod den brede amerikanske befolknings interesser - men iht. Trump er det altså ikke korrekt at hun har været tilbageholdende; som jeg netop skrev til dig, var hun også optaget af at få en rigsretssag igang med Trump på grundlag af den smuldrede Russiagate.

Dorte Sørensen

Hanne Toft - jeg erkender , at jeg ikke fulgte så meget med i sagerne om Bush mv. Dengang var jeg mere optaget af, at Danmark burde se på forholdene i Fogh Rasmussens inddragelse af Danmark i Bushs Irak krig.
Men hun har dog stået på bremsen, da hun så at Mueller ikke kunne levere "den rygende pistol" og hun stod også på bremsen i forbindelse med Ukraine sagen.

Allan S. K. Frederiksen

Trump er ikke tiltalt endnu, huset skal først udnævne nogle ledere som så skal bringe sagsagterne over til senatet og erklære for senatet at de ønsker en rigsretsag startet mod Trump.
Senatet kan så vælge enten at afvise sagen eller starte en rigsretsag.

Det er derfor korrekt når Trump og hans advokater erklærer at Trump ikke er tiltalt!

Pelosi holder sandsynligvis akterne tilbage, fordi de skal bruges til at forhindre nogle af de af DNC uønskede kandidater i at føre kampagne (Michael Bennet, Cory Booker, Amy Klobuchar, Bernie Sanders og Elizabeth Warren), alt tyder nemlig på at de i øjeblikket satser på Joe Biden og Pete Buttigieg.

Med hensyn til anklagerne er de rent politiske og ville begge blive afvist af enhver rigtig domstol.
"Abuse of power" betyder ikke at Trump har brudt loven, blot at han har brugt sine mulige magtmidler på en måde som nogle ikke bryder sig om. Problemet i denne anklage er at samtlige præsidenter kunne tiltales for dette, da det er normen at de udsteder dekreter når de ikke kan få kongressens opbakning og oppositionen mener altid at det er magtmisbrug.
"Obstruction of Congress" er ikke sket, da kongressen ikke har udnyttet deres juridiske muligheder; alt hvad de har gjort er at bede folk om at vidne og bedt om at få dokumenter udleveret. De skulle ved en afvisning have gået rettens vej og fået højesteret til at vurdere om deres krav var berettiget. Det var sådan at Nixon blev tvunget til at udlevere de famøse optagelser, hvorefter han straks valgte at træde tilbage.

Trump har faktisk været en god præsident, som politisk ligger som demokraterne gjorde i 90'erne hvor han jo også var Demokrat. Han har trukket Republikanerne tættere midten, men da demokraterne er trukket længere til venstre er gabet mellem dem blevet større. Det største problem med Trump er hans væsen og offentlige fremtoning. Han er bølle typen vi alle kender, som ønsker at være i centrum og at alle skal holde af ham og dem som ikke gør nedgør han på til tider ondskabsfuld vis, samtidig med at han prøver at skjule det som humor.

Dorte Sørensen, her er Pelosi fra 2014 iht. impeachmentsagen mod Bush & Co samt Clinton-sagen:
https://www.washingtonpost.com/video/politics/pelosi-opportunity-cost-wa...

Anledningen var Republikaneres opfordring til impeachment mod Obama for dennes forfatningsbrud ifm. krigen i Libyen. Jeg håber at du giver dig tid til at høre hendes ord; hun bagatelliserer Clinton's løgne for kongressen og begrunder hendes og Demokraternes vægring mod at føre rigsretssag mod Bush & Co. med at man skulle arbejde politisk på at skabe forandringer (hvilket hun samtidig indrømmer ikke kunne lade sig gøre. Det er én stor rodebutik, Pelosi præsterer, mens hun bævrer og hakker rundt i teksten, mens hun i forblommede vendinger forsøger at balancere de dobbelte standarder. Utroligt at noget reflekteret og retsskaffent menneske kan fæste lid til dén slags.

"Han har trukket Republikanerne tættere midten, men da demokraterne er trukket længere til venstre er gabet mellem dem blevet større."

Demokraterne er bestemt ikke trukket mod venstre; der findes blot kandidater som ønsker en mere progressiv kurs for partiet, herunder Sanders, som også deltog i nomineringskampen i 2016. Biden, som formentligt vinder nomineringen, er fuldstændigt på linje med Clinton, som bestemt er borgerlig af grundobservans.

Jeanette Vindbjerg Nissen

@Astrid Goplen:

Over halvdelen af befolkningen i USA bakker pt op om, at Trump kommer for en rigsret og fjernes fra embedet, se fx https://www.politico.com/news/2019/12/20/poll-trump-impeachment-088812

Så splittet amerikanerne er vedr Trump, tror jeg ikke, selve sagen har så meget at sige, men du har nok ret i, der bl.a. er skelet til FBI's uheldige rolle i Russia-gate. Hvilken anden sag ser du, som både er impeachable og i stand til at rykke republikanerne?

@Allan S. K. Frederiksen:

Forfatningseksperter er uenige mht sagen om, hvornår Trump teknisk set kan kaldes impeached, og regler om, hvor længe der skal gå, før artiklerne overdrages fra Hus til Senat, eksiterer ikke.

Endelig må huskes på, at en rigsretssag er en politisk proces, ikke en juridisk ditto i traditionel forstand.

PS/NB: At jeg kalder dette Pelosi-træk genialt er ikke det samme som, at jeg synes, at hun er genial i al almindelighed; hun har en lang historik i amerikansk politik, som jeg ikke forholder mig til.

Hanne Utoft. Selv om jeg er ganske enig i dine betragtninger, er det at en præsident lyver, sværger falsk og skaffer sig fordele af sit embede helt forventeligt. Det bør påtales, men er ikke grundlag for afsættelse fra embedet. Hvis det var, ville der ikke være mange politikere og statsledere tilbage her i verden.
Det unikke ved USA uafhængighedserklæring, var et opgør med 1000 års magtfulde indgifte herskerslægter i Europa. Det var et oprør mod kolonitidens militære besættelse og udnyttelse af oversøiske områder til fordel for en lille europæisk elite. Derfor er der som amerikansk leder to ting, man absolut ikke kan gøre nemlig at hæve sig over loven, og dermed opnå kongestatus, og invitere fremmede magter til at blande sig i landets ledelse. Trump har gjort begge dele, derfor resikerer han som den første amerikanske præsident at blive afsat.
Men desværre har du helt ret i, at der ikke er nogen grund til tiljuble det amerikanske samfund.

@Jeanette
Må jeg igenhenvise til det link fra i går jeg lagde op tidligere i denne tråd: “The A to Z of Things Trump Could and Should have Been Impeached For” by Mhedi Hazan i The Intercept. Og det er jo bare et udpluk af Trumps Impeachable offences. Der er helt sikkert flere af de ting Mhedi Hazan nævner, der har meget mere substans og som ville have fået en del mere opbakning fra USA befolkingen (og derved lagt pres på nogle af de repuplikanske politikere til at stemme ja) end Trumps telefonopkald til ledere i Ukraine. Ukainegate kræver jo også at den generelle befolkning differensierer mellem Joe Biden/Hunter Biden såkaldte “soft corruption” og så Trumps Ukrainegate. Det er meget at forlange. Jeg selv ville gerne, at der blev set nærmere på indkomsten på Trump hoteller i Saudiarabien og så den store militær-hjælpe til Saudiarabien.

Astrid Gople. Hvordan vil du fremskaffe beviser uden gennem tidskrævende retssager enda uden garanti for den endelige dom frigiver de nødvendige dokumenter?

@ Peter Knap. Ja, det er desværre ønsketænkning, at der vil blive brugt lige så meget tid,energi og ressourcer på Trumps impeachable offences, af den slags der vil have en større opbakning fra USAs befolkning (inkl fra independents og republikanere) end der nu er blevet brugt på f.eks Russiagate/Ukrainegate. Deri ligger problemet.

Uanset grundlaget for rigsretsagen, er det politisk uklogt af demokraterne at fremture. Sandsynligheden for at Trump ender med den største fjer i hatten er ret stor - og det kan vise sig afgørende ved valget til november næste år.

Det er et forhold een af de skarpeste demokratiske præsidentkandidater - Andrew Yang - har påpeget igen og igen.

Karsten Lundsby, Hanne Utoft og Astrid Goplen anbefalede denne kommentar
Jeanette Vindbjerg Nissen

@René Arestrup:

Trump var endt med den fjer i hatten, hvis Pelosi uden videre havde sendt artiklerne i Senatet.

Andrew Yang kan virke skarpere, fordi han ikke har noget politisk bagland at tage hensyn til - han stiller ikke op for at blive præsident, men for at få taletid; han er en såkaldt 'opinion candidate.'

@Jeanette Vindbjerg Nissen
Jeg er bange for at det kan ske alligevel.

Jeg vil ikke begive mig af med at fortolke Yangs motiver, men du har ret for så vidt, at han nok godt ved, at han næppe bliver demokraternes kandidat.

Uanset, at han er en 'opinion candidate', er han den eneste - sammen med Sanders - der har fremlagt et fuldt og gennemargumenteret politisk program. Og det er under alle omstændigheder befriende med en kandidat, der ikke har solgt ud af sin integritet, men forfægter det, han tror på.

Jeanette Vindbjerg Nissen og Astrid Goplen anbefalede denne kommentar

Sanders har et kæmpe bagland, men magter langt hen ad vejen at være knivskarp - dog har han trukket nogle endorsments tilbage af kandidater, alenebaseret på mediehetzer. Kun på dét punkt, og så på hans ændrede indstillinger til våbenloven, kan Bernie se lidt slingrende ud.

Og du overser Tulsi Gabbard, René Arestrup, som her argumenterer for hvorfor hun stemte blankt til impeachment-afstemningen forleden: https://www.youtube.com/watch?v=ArO00Tcxga8&t=148s

Gabbard er den eneste, som går direkte imod den imperialistiske udenrigspolitik og vil reducere Pentagon's indflydelse på den; lidt a la Yang, som begrænser sig til at agitere for et stop af de enedeløse krige og en langt stærkere kongresinvolvering i udenrigspolitikken.

@Hanne Utoft
Jeg har skam også stor respekt for Gabbard. Blot forekommer det mig, at hun kører en lidt for ensidig kampagne, baseret på udenrigs- og sikkerhedspolitik.

René Arestrup, hun er den eneste som har fokus på udenrigspolitikken, hvilket ofte bevirker at hun må dække dén side af sagen ... og hun har faktisk gode argumenter for dette - lyt 2 min. her: https://www.youtube.com/watch?v=9HCXNvbMnEw

@Hanne Utoft
Kendte budskaber. Meget sympatisk, men stadig, jeg savner at hun også forholder sig mere direkte til en række af de andre temaer, der optager den progressive del af middelklassen og 'blue collar America'.

René Arestrup, jeg er enig i at hun i de fleste debatter havner som repræsentant for debatten af udenrigspolitik og krigsførsel, og dette beror bl.a. på at hun gentagne gange er blevet spurgt om sin samtale med Assad i Syrien - til trods for at hun utallige gange har begrundet den med at man som repræsentant for sit land skal kunne tale med alle, også sine evt. opponenter. Hun har også været omtalt som et 'russian asset' af dele af DNC, hvilket Hillary Clinton igangsatte, grundet Tulsi's stenhårde kritik af den korrupte og kriminelle anvendelse af det amerikanske militær. Hun har iøvrigt en del cross-over støtte.

Der er mulighed for at orientere sig om hendes brede uden- og indenrigspolitikker hér:
https://www.tulsigabbard.org/

De politiske debatter i den amerikanske medieoffentlighed er et studie i gensidig, primitiv bashing, løgne, bedrag og inhabilitet. Tucker Carlson på Fox News demonstrerer her hvordan journalistik reduceres til det rene skænderi, mens genstandsfeltet, ét af Demokraternes juridiske ekspertvidner i impeachment-processen, demonstrerer en total mangel på saglighed og integritet:
https://www.youtube.com/watch?v=1jGd0MCOCnY