Leder

Nye afsløringer af svindel i staten kan skubbe velfærdssamfundet over i en tillidskrise

Regering og folketing må håndhæve enkle, let forståelige regler for udbetaling af offentlige midler
Afsløringer om svindel i forsvarsministeriet kommer jævnsides med straffesagen mod Socialstyrelsens tidligere medarbejder Britta Nielsen. I retten har hun forklaret, at man i hendes kontor spøgte med, hvor let det var at svindle. Og svindlen virker da også til at pible frem flere steder i den danske stat i denne tid.

Afsløringer om svindel i forsvarsministeriet kommer jævnsides med straffesagen mod Socialstyrelsens tidligere medarbejder Britta Nielsen. I retten har hun forklaret, at man i hendes kontor spøgte med, hvor let det var at svindle. Og svindlen virker da også til at pible frem flere steder i den danske stat i denne tid.

Phill Magakoe

7. december 2019

Åh, nej, nej, ikke igen! Sådan er det nærliggende at råbe, efter at det endnu en gang er afsløret, hvor sårbar den danske stat er for mandatsvig, bedrageri og bestikkelse.

Fredag offentliggjorde Statsrevisorerne sin skarpe kritik af økonomistyringen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

Som det fremgår af fredagens Information, påtaler Statsrevisorerne, at styrelsen har »forvaltet i strid med gældende regnskabsregler og ikke lever op til helt basale krav om registrering, dokumentation og kontrol af indkøb«. Og:

»Der er således høj risiko for, at der begås fejl, svig og berigelsesforbrydelser.«

Det er samtidig kommet frem, at der er rejst straffesag mod to tidligere medarbejdere fra styrelsen, og at der i en anden sag er indgivet politianmeldelse mod yderligere to medarbejdere.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Scheibelein
  • Morten Lind
  • Bjarne Andersen
  • Ejvind Larsen
  • Carsten Munk
  • Katrine Damm
  • Lise Lotte Rahbek
  • Eva Schwanenflügel
  • Morten Wieth
  • Oluf Husted
  • Cristina Nielsen
John Scheibelein, Morten Lind, Bjarne Andersen, Ejvind Larsen, Carsten Munk, Katrine Damm, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Morten Wieth, Oluf Husted og Cristina Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Egentlig statstillidskrise" ? Ja, mon ikke!

Genindførsel af: "Åbne Skattebøger", som Danmark havde indtil ca. 1959, er den bedste og billigste
metode til at stoppe tillidskrisen, grundet dens stærkt præventive virkning imod skatteunddragelse.

I Norge blev det offentliggjort, i 2017, at Nicklas Bendtner betalte ca. 10 mill. af en indtægt på omkring
det dobbelte, i indkomstskat, velsagtens EU's eneste højtlønnet sportsperson der betaler topskat.

Egon Stich, Bjarne Andersen, Karsten Lundsby, Birte Pedersen, Anne-Marie Krogsbøll, Carsten Wienholtz, Ejvind Larsen, Søren Bro, Kim Houmøller, Katrine Damm, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Men det nutidige danske velfærdssamfund kan ikke hænge sammen uden bred tillid til, at skattemidlerne går til formålet. Det er begrundelsen for, at kommunerne bruger betydelige midler på at kontrollere modtagere af sociale ydelser.

I denne nidkærhed ligger et grotesk misforhold til, hvad storskalasvindlere synes at kunne slippe afsted med."

Netop.

Hvorfor bruges så uforholdsmæssigt mange milliarder på kontrol, straf og sanktion af almindelige mennesker, (et beløb, der langt overstiger eventuelle indtægter fra snydere), og i sit kølvand trækker elendighed og stigmatisering efter sig som et spor af ødelæggelse af tilfældige skæbner, når de virkelige storsvindlere hidtil har haft fuldstændig frit spil?

QUI BONO?

Arne Albatros Olsen, Egon Stich, Bjarne Andersen, Tor Brandt, Flemming Berger, Susanne Kaspersen, Karsten Lundsby, Birte Pedersen, Ole Henriksen, Anne-Marie Krogsbøll, Carsten Wienholtz, Ejvind Larsen, René Arestrup, Martin Rønnow Klarlund, Søren Bro, K Thomsen, Katrine Damm, Jens Erik Starup, Dorte Sørensen, Lars Schmidt og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Det danske samfund findes ikke, hvis vi ikke igen kommer tilbage på fornuftens vej, væk fra liberalismens luftkasteller og sandslotte og dyrkning af falske værdier og falsk bevidsthed.
Det bliver under alle omstændigheder nødvendigt, når vi skal lægge om til at imødegå klimakrisen - og tak for det, for de seneste 25 års hjernedøde amokløb med midler, vi ikke vil have, til mål, vi ikke ønsker, er os ikke værdige.

Dorte Sørensen, Bjarne Andersen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Ole Henriksen, Anne-Marie Krogsbøll og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

"Nye afsløringer af svindel i staten kan skubbe velfærdssamfundet over i en tillidskrise"

KAN?

Bjarne Andersen, Flemming Berger, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Anne-Marie Krogsbøll og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

hent penge her: https://jyllands-posten.dk/politik/ECE11599296/studie-skattely-i-andre-e...
og sørg så i øvrigt for at også rige mennesker betaler en skat, der svarer til deres indkomst, vær lige så nidkær i kontrollen med virksomheder og millionærer som man er med kontanthjælpsmodtagere, så er der en lille chance for at vi får tilliden tilbage, og i øvrigt penge nok til velfærd.

Bjarne Andersen, Susanne Kaspersen, Katrine Damm, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Birte Pedersen, Anne-Marie Krogsbøll, Carsten Wienholtz og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

'Regering og folketing må håndhæve enkle, let forståelige regler for udbetaling af offentlige midler'

Det er lige præcis i det monstrøse regel-kompleks hunden ligger begravet. Og det gælder ikke kun i forhold til udbetaling af offentlige midler. Det er en problemstilling, der gennemsyrer hele den offentlige administration.

Teknokratiet underminerer demokratiet.

Arne Albatros Olsen, Bjarne Andersen, Steffen Gliese, Susanne Kaspersen, Katrine Damm, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Birte Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Anne-Marie Krogsbøll og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Der er ingen vej uden om kraftig revision af Mørklægningsloven (af nogen utroværdigt kaldet "Offentlighedsloven"), Partistøtteloven (= Lov om statsautoriseret korruption), opgør med VL-klubber, åbne lobbyistregistre, forbud mod dobbeltkasketter, forbud mod alle gaver til folkevalgte og embedsfolk (så er der ingen såkaldte "gråzoner", man kan gemme sig i - det er simpelthen korruption at modtage gaver), og indførelse af karensperioder mellem svingdørskarrierer.

Hvad blev der af Britt Bagers partistøttesag? https://jyllands-posten.dk/politik/ECE11562174/politiet-efterforsker-ven...

Nu er hun ved Gud statsrevisor!

Dorte Sørensen, Egon Stich, Kim Houmøller, Bjarne Andersen, Flemming Berger, Susanne Kaspersen, Søren Bro, Katrine Damm, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar

Man har i mange mange år påberåbt sig at der ingen korruption er i Danmark. Hvornår var det lige det var? Jeg græmmes!

Arne Albatros Olsen, Bjarne Andersen, Steffen Gliese, Kim Houmøller, Susanne Kaspersen, Søren Bro, Anne-Marie Krogsbøll, Katrine Damm, Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Kontrollen skal gå opad, ikke nedad.

Drop cirkus Jobcenter og alle de milliarder dét koster, og sløjf de bonusordninger, der giver kommunerne incitament til at spare på syge og handicappede.

Få fingeren ud fra et vist sted når det gælder om at undersøge styrelser, forvaltninger, ministerier, banker og det hellige erhvervsliv.

Bekæmp skattely med næb og kløer, og lad almindelige mennesker være i fred for overvågningshelvedet !!

"Alt fra spisevaner til Netflix blev overvåget"
https://www.a4nu.dk/artikel/syge-kevin-blev-netflix-overvaaget-af-kommun...

Dorte Sørensen, Arne Albatros Olsen, Bjarne Andersen, Steffen Gliese, Palle Raabjerg, Flemming Berger, Susanne Kaspersen, Søren Bro, Anne-Marie Krogsbøll og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Rent formelt lever vi ikke i en republik.
Men hvis order banan anbringes foran, tegner sagen sig helt andeledes.

Egon Stich, Bjarne Andersen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Katrine Damm

Ja, KAN og sandsynligvis VIL, hvilket vi ikke skal ønske os, fordi yderligere tillidskrise er noget nær det perfekte redskab til at afvikle resten af den universelle velfærd. Skatteborgere vil generelt ikke betale til at svindlere kan fylde lommerne og i nutidens populistiske tendens til at søge simple svar på svære spørgsmål, samt simple og billige løsninger på komplekse problemer, så vil flertallet af vælgere støtte de politikere, der kommer med den løsning som de tror er simplest og samtidigt billigst på den enkelte borgers skattebillet.

Den absolut simpleste løsning er at gøre pengene utilgængelige for offentligt ansatte og den simpleste måde at gøre dette på, er at lade alle borgere sikre deres egen velfærd igennem indtægt, opsparing, investering og private forsikringer. Det sender en fordel lige i hænderne på selvsamme aktører på højrefløjen, som de seneste årtier har udhulet både velfærden og det offentliges kontrolforanstaltninger. Der er lige nøjagtigt danskere nok, som kan og hvis givet en grund vil tro på at de har evnen til at sikre velfærden for dem selv og deres familie.

Demografisk set er Danmarks to største interessegrupper boligejerne og lønmodtagerne. Ser man på socialøkonomiske klasser, så er det middelklassen, der er den største gruppe i vores samfund. Det er i overlappet imellem disse grupper at vælgermagten til at støtte politiske retninger ligger. Det meste af den privatisering og liberalisering af velfærdsstaten som vi allerede har fået, er baseret på at man med politiske kampagner har hentet støtte til disse forandringer lige i dette krydsfelt af vælgere.

Det er ikke nogen tilfældighed at vi har fået en differentiering imellem velfærd og kernevelfærd, samt at kernevelfærden er den del af velfærden, som politikerne mest søger at bevare og at denne hovedsagligt består af de offentlige ydelser, som bruges mest af denne samlede store vælgergruppe. Uddannelse/SU, ydelser i sundhedsvæsenet, institutionspladser til børn, børnepenge, ældrepleje og tilskud til seniorydelser, osv., selvom ordet kernevelfærd er et diffust begreb uden en fast definition.

Hvad der til gengæld er klart defineret, er et nyt og værre billede af offentlige instanser, hvori Britta-sagen nu er et ord, der udgør en fællesreference i hele befolkningen. En sag mere nu fra Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse vil mere forstærke denne reference end den vil blive set som noget som helst andet. Kommer der 1-3 lignende sager efter denne, så vil disse også blot være forstærkere. Folkets harme er vækket og den kommer først og fremmest fra at det store flertal har fået ondt i deres retsfølelse.

På Christiansborg er denne harme både en forstyrrelse af aktuelle arbejder og en ny mulighed for ellers døde dagsordener. Vi har set dette mønster før. I 2002 ramte Farum-sagen medierne og blev hurtigt omdøbt til Brixtofte-sagen. Mange af de økonomiske og handlingsmæssige håndjern, som fulgte med Strukturreformen i 2007 blev skabt med støtte fra et vælgerflertal bygget på reaktioner fra denne sag. Disse håndjern har primært ramt de mindretal som består af Danmarks socialt og økonomisk svagere minoriteter.

Vi så samme mønster starte igen i 2011 da Özlem Cekic trak kontanthjælpsmodtageren Carina ind i sine fattigdomsdiskussion med Joachim B. Olsen. I dag er Carina-effekten er begreb i sig selv og alle husker Carina-sagen, men at sagen satte sig så solidt i alles bevidsthed skyldes til dels at den blev fulgt af 4 lignende personsager. Ud af disse er det kun Robert som huskes i dag, hvilket har meget at gøre med at han selv er fortsat med at søge medieeksponering.

Hvem husker Tanya? Hun var personligt mere på TV og i aviser end Carina, hvor hun vakte stor harme og nok gjorde lidt mere for at gøre sig fortjent til den, end Carina og Robert. Hendes og de andres sager blev blot forstærkere for reaktionerne på Carina-sagen. Nu er vi 5 politiske reformer senere, som alle bygger på reaktioner over Carina-sagen og disse rammer præcis samme grupper nederst i samfundet som de af Brixtofte-sagen skabte håndjern på kommunerne.

Fælles for disse sager ligger et politisk spil, hvor den borgerlige fløj på ene side og S og RV på den den anden konkurrerer om at tilfredsstille retsfølelsen og dæmpe harmen hos det ovennævnte krydsfelt af vælgere, EL har peget på helt andre løsninger og SF har nølet imellem valget om at støtte deres medsocialister i EL eller deres samarbejdspartnere i S. Over 90% af alle reformer og love som er kommet fra dette, er lavet på forlig imellem S, RV og de borgerlige partier og disse sparker alle nedad i samfundet.

Jeg har ikke den mindste lyst til at se hvad en Britta-effekt kan føre til, har du?

Dorte Sørensen

PS: Hørte at Jacob Ellemann-Jensen nu vil ha' en hurtig arbejdende undersøgelse.I den forbindelse mangler han at nævne, at i de sidste 20 år er det Venstre, der mest har haft ansvaret. Det fortælles ellers flittigt , når noget er gået godt.

Anne-Marie Krogsbøll og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar