Leder

Alle republikanske kongresmedlemmer stemmer imod en rigsretssag mod Trump. I Senatet kan piben få en anden lyd

Donald Trump kan drage fordel af republikansk enhed i Repræsentanternes Hus. Ingen af partiets repræsentanter her ville onsdag aften stemme for at rejse tiltale mod præsidenten. Men i Senatet kan en håndfuld republikanske senatorer gøre udfaldet af rigsretssagen mere usikkert
Nancy Pelosi ankommer til Repræsentanternes Hus forud for afstemningen om en rigsretssag mod præsident Donald Trump.

Nancy Pelosi ankommer til Repræsentanternes Hus forud for afstemningen om en rigsretssag mod præsident Donald Trump.

Drew Angerer

19. december 2019

Mindst én ting stod klart inden afstemningen i Repræsentanternes Hus sent onsdag om at rejse tiltale mod præsident Donald Trump for at have misbrugt sit høje embede for egen vindings skyld: Alle republikanske kongresmedlemmer bakker op om deres leder. Og det uagtet det indlysende usømmelige i at have presset et udenlandsk statsoverhoved til at kompromittere Trumps politiske rival Joe Biden forud for præsidentvalgkampen næste år.

Der er flere forskellige forklaringer på den så ukritiske opbakning fra partiet til en præsident, der gennem tre år i embedet har optrådt grænseoverskridende på snart sagt alle fronter.

En er, at det er lykkedes Trump at gøre sig til genstand for en personkult hos en skare af republikanske vælgere – måske 25-30 pct. af vælgerkorpset – der er villige til at sætte alt ind på at forsvare deres præsident.

I dette univers har de republikanske vælgere taget ejerskab over kendsgerninger og sandhed. De beskylder liberale medier og demokrater for gennem årtier at have nedgjort hvide og konservative vælgere – dem, Hillary Clinton i 2016 kaldte »deplorables« (jammerlige).

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Trump er et symptom ikke en årsag. Er det så svært at se?

Hunter og Biden er indlysende korrupte fucks. Hillary var faktisk en crook. På det tidspunkt man kan se det er det muligt at forstå at valget af en business gangster til præsident ikke handler om valgteknik.

Hillary er frikendt af en domstol for lækkede mails. Biden er ikke anklaget. Hunt???? Trump er en skurk, løgner, men han er ej heller dømt endnu, kun anklaget. Mest trist for USA som virker mere og mere forpjusket.

Jeanette Vindbjerg Nissen

Politik er ofte en beskidt affære, og få går fri i forhold til at benytte sig af ufine kneb og studehandler i den verden. Forskellen på Hillary og Biden over for Trump er vel sidstnævntes meget åbenlyse stødende facon og metoder. Eksempel: Havde én af Trumps børn siddet i Burismas bestyrelse, havde Trump pralet med det og gjort det til noget positivt for USA. Og Trump har skabt en bevægelse og et univers, hvori den adfærd glorificeres. Det ønsker demokraterne ikke skal styre landet og den politiske dagsorden, og de har derfor grebet til impeachment-værktøjet i håb om, at det kan ryste nogle ting på plads.

"Ingen står over loven, heller ikke præsidenter". Er det et gyldigt synspunkt? Tja, det afhænger vel af hvor man står i forhold til loven. For meget længe siden, da det næsten hed fjernsyn i stedet for TV, blev et politisk indgreb debatteret i studiet. Til stede var en juraprofessor, som vistnok havde været underviser for den daværende statsminister, og en politiker fra et andet af den sammensatte regerings partier. Der udspandt sig følgende korte men uforglemmelige ordveksling:
Juraprofessoren: - Som eksamensopgave ville det (indgrebet) ikke være takseret til mere end et syvtal. (eller en anden moderat karakter efter den dengang gældende karakterskala).
Politikeren (hvæsende, med ansigtet fortrukket i vrede): - Skulle jura stå over politik? Må jeg da være fri!
Hvorefter juraprofessoren ikke fik mere at sige. Den tidligere statsminister var Poul Schlüter, politikeren i studiet Uffe Ellemann. Det vi hørte her var også en slags bud på en rangorden mellem jura og politik, med stor sandsynlighed det samme som republikanerne vil anlægge ved den kommende rigsretssag. Afgørelsen bliver jo ikke juridisk men politisk, og vil kunne bidrage til at vedligeholde og udbygge den i forvejen stærke polarisering. Og samtidig til at svække respekten for den forældede forfatning med hvad der heraf og lokalt administrativt følger på alle niveauer, som valglove, opstillingskredse mv., men som pga stærke egeninteresser i det bestående umuligt kan ændres.