Leder

Derfor er det stadig svært at skrive Hadersleben under Haderslev på et skilt i Sønderjylland

For 100 år fik sønderjyderne den mulighed selv at vælge, hvilket land de ville tilhøre. Det er enestående og værd at markere. Men når vi i år fejrer Genforeningen, må vi ikke glemme, at al grænsedragning starter med en konflikt
Vester Sottrup ved Sønderborg har hængt kopier af gamle valgplakater op i gaderne, for at markere 100-året for genforeningen af Sønderjylland og Danmark. 

Vester Sottrup ved Sønderborg har hængt kopier af gamle valgplakater op i gaderne, for at markere 100-året for genforeningen af Sønderjylland og Danmark. 

Claus Fisker

10. februar 2020

Mandag, markerer vi 100-året for den folkeafstemning, der genforenede Sønderjylland med Danmark. DR rydder aftenfladen, og DR Syd sender syv timers genforeningsradio, og det er bare mandag. Hele året vil der være fejringer af genforeningsjubilæet.

Det er værd at markere, at sønderjyderne som et af meget få folk i verden fik lov selv at bestemme, hvilket land det ville tilhøre. Men det er også værd at huske, at grænsedragning – også de tilsyneladende fredelige – altid har bund i konflikt.

For nylig ramte vi en anden årsdag. 1. februar var det 25 år siden, at Europarådet vedtog rammekonventionen for beskyttelse af nationale mindretal. Ikke mindst krigene på Balkan havde gjort det tydeligt, at anerkendelse og sikring af mindretalsrettigheder var af afgørende betydning for fred i Europa. Danmark ratificerede konventionen i 1997 og lever i vid udstrækning op til den. Men der er en ikke ubetydelig undtagelse.

I Sønderjylland er det efter snart 25 år stadig ikke kutyme »at vise traditionelle stednavne, gadenavne og andre topografiske betegnelser beregnet for offentligheden også på mindretalssproget«, som det hedder i bekendtgørelsen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Skoubye
  • Anker Heegaard
Christian Skoubye og Anker Heegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Stærke følelser om identiteten på en landsdel der er mere dansk end resten af Danmark skal sgu ikke løses med et EU-direktiv - Hvad fanden bilder i jer ind på Informantion.
Torben K L Jensen
6100 Haderslev.

Torben Lindegaard

@Torben K L Jensen

Det er Europarådet, der har vedtaget rammekonventionen om beskyttelse af national mindretal.
Europarådet har ikke som sådan noget med EU at gøre; men blev grundlagt i 1949 og har i dag 47 medlemslande lige fra San Marino til Rusland.

Christian De Thurah

Hvorfor er det kun byskiltene, man vil have på to sprog? Hvorfor ikke skilte med gadenavne og andre skiltetekster? Hvorfor ikke skrivelser fra det offentlige, undervisningssproget på uddannelsesinstitutioner osv.?

Til dem, der tror, at historiens sår er lægt langs grænsen, kan jeg kun anbefale at se/gense reportagerne fra Margrethes besøg på alderdomshjemmet i Flensborg. Det er muligt, at vi - lige nu - ser grænsen som fredelig. Men historien har en satans evne til at komme igen.

Tyskland i dag er nemlig også Bernd Höcke og FDP.