Leder

Dygtige studenter søger uddannelser, der giver gode jobs. Det kan man ikke fortænke dem i

Uddannelsesministeren vil lave et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser, hvor karakterer skal betyde mindre, og flere får lyst til at søge velfærdsuddannelserne. Ambitionerne er gode, men de indfries ikke gennem et nyt optagelsessystem
De studerende, der kommer ud af gymnasiet med høje karakterer, klumper sig sammen på få prestigeuddannelser med høje adgangskvotienter.  Det, mener uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), er problematisk. Og ifølge hende skal løsningen findes i et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser.

De studerende, der kommer ud af gymnasiet med høje karakterer, klumper sig sammen på få prestigeuddannelser med høje adgangskvotienter.  Det, mener uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), er problematisk. Og ifølge hende skal løsningen findes i et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser.

Sarah Hartvigsen Juncker

14. februar 2020

De studerende, der kommer ud af gymnasiet med høje karakterer, klumper sig sammen på få prestigeuddannelser med høje adgangskvotienter. Det har vi vidst i årevis, men nye tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser nu, hvor massiv tendensen er.

30 procent af studenterne med et gennemsnit på 9,1 eller derover søgte ind på bare fire uddannelser som deres førsteprioritet i 2019: enten medicin, jura, statskundskab eller psykologi. Blandt samme gruppe var det kun fem procent, der søgte ind på uddannelser til skolelærer, sygeplejerske, pædagog eller socialrådgiver.

Det, mener Uddannelses- og forskningsministeren, er problematisk. Og ifølge Ane Halsboe-Jørgensen (S) skal løsningen findes i et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser.

Ministeren er endnu ikke kommet med et konkret bud på, hvordan et nyt optagelsessystem skal se ud, men hun har sagt, at hun vil gøre op med det store fokus på karakterer. De fylder for meget og presser de unge ud i et hårdt karakterræs.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Søren Kramer
  • Alvin Jensen
  • Torben Lindegaard
  • Eva Schwanenflügel
  • Cristina Nielsen
David Zennaro, Søren Kramer, Alvin Jensen, Torben Lindegaard, Eva Schwanenflügel og Cristina Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er ikke rimeligt at sammenligne medicin, jura, statskundskab og psykologi uddanelserne med uddannelserne til skolelærer, sygeplejerske, pædagog eller socialrådgiver.

Jura, statskundskab og psykologi uddannelserne skal sammenlignes med andre 5 årige universitetsuddannelser.
Udannelsesvalg har altid været præget af mode. I 70erne var rygtet at jurastudiet var nederen og noget alle kunne klare, hvis de gad at lære udenad, psykologer var arbejdsløse, der var overskud af læger, så nogle var tvunget til Sverige for at få job. Dengang var tandlæger nogen der tjente kassen, det gør de måske stadig, det ved jeg ikke.

Personligt har jeg aldrig forstået hvorfor mange finder det attraktivt at arbejde i store organisationer med dybe herakier, Sygehuse og offentlig administration er blevet til fabrikker. Jurister i advokatkontorer har ubegrænset arbejdstid, mens jurister i offentlig tjeneste bliver detailstyret som i gammeldags fabrikker.

Ole Frank, Bjarne Bisgaard Jensen, Anders Reinholdt, Rolf Andersen, Hans Houmøller, Per Torbensen, Alvin Jensen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det er vel også sådan, at de unge, som allerede i gymnasiet ved, at de vil læse f. Eks.. Medicin anstrenger sig for at få et højt gennemsnit. I øvrigt findes der en helt andet løsning på fordeling af studiepladser, nemlig lodtrækning, som evt. Kunne bruges for alle over et vidst minimum f. Eks. 9

David Zennaro, Hans Houmøller og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der er vel ikke andet end lægestudiet, der kan begrunde kombinationen af høje gennemsnit, uddannelse og lukrativ karriere. For de andres vedkommende handler det om hierarkierne i samfundet, hvor middelmådighed og konformt livssyn fører til en magtkoncentration, der i høj grad står i vejen for egentlige udviklende og kreative aktiviteter for den enkelte i samfundets tjeneste.

Jeppe Lindholm, David Zennaro, Ole Frank, Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Houmøller, Herdis Weins, Eva Schwanenflügel, Carsten Svendsen, Hans Houmøller, Lise Lotte Rahbek og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Generelt er karaktergennemsnittet nemlig bedre til at skaffe mønsterbrydere adgang til universitetet end alternative optageformer som kvote 2 og optagelsesprøver.

Fordi mønsterbrydere skal komme nedefra og arbejde sig op - og ikke den anden vej?
Hahaha, nej det er selvfølgelig min spøg. Alle ved jo, at den uddannede klassens børn skal forblive i overklassen og ikke synke ned blandt pøblen, hvor deres netværk er ugyldig kapital.

"Kommende socialrådgivere og lærere kan se frem til et arbejdsliv med bureaukratisk dokumentationsarbejde, politisk overregulering, relativt ringe løn (især sammenlignet med læger og jurister) og relativt lille indflydelse på egen arbejdsdag. "

jeps. Det hænger sammen med at det er den højtuddannede klasse der styrer politik, pengestrømme og bureaukratiets omfang.

Intet ændrer sig. Vi får bare mere af det samme med en anden farvenuance.

Ole Frank, Hanne Utoft, Troels Ken Pedersen, Flemming Berger, Carsten Munk, Rolf Andersen, Søren Cramer Nielsen, Carsten Svendsen, Hans Houmøller og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

"Alle ved jo, at den uddannede klassens børn skal forblive i overklassen og ikke synke ned blandt pøblen"

Javel ja. Nu tilhøre man overklassen når man har en uddannelse.

@Carsten Svendsen - gymnasium, derefter sygeplejerske 3 1/2 år, så medicin 5+ år på universitetet og 3 år i turnus? Det giver overhovedet ingen mening, som et "normal-forløb". Sygeplejerske og læge er to forskellige uddannelser, ikke to dele af samme uddannelse.

At lade tildelingen af uddannelsespladser på videregående uddannelser afgøre ved lodtrækning er lige så naragtigt som at lade folks skattebetaling afgøre ved lodtrækning - eller faktisk mere naragtigt og samfundsmæssigt tåbeligt.

Der er en vis - men ikke særlig hård - korrelation mellem studentereksamensresultater og evnen til at gennemføre en videregående uddannelse. Det gælder uanset om der er tale om medicin, jura, ingeniør, økonomi (længerevarende videregående uddannelser) eller fx lærer og sygeplejerske (korte videregående uddannelser).

Efter min opfattelse ville det være mere retfærdigt og samfundsmæssigt optimalt, om man lempede adgangskravene (generelt lave karakterkrav) og øgede optaget i det omfang, der er studenter, der søger. Og så kombinere med fagrelevante stopprøver efter 1. og 2. semester for at "si" dem fra, der ikke viser sig at have den rette kombination af interesse, intelligens og stamina. Af de tre nødvendige komponenter (interesse, intelligens og stamina) er den sidste langt den mest afgørende, hvilket ofte overrasker mennesker, der ikke selv har en længerevarende videregående uddannelse.

Ole Frank, Herdis Weins og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

@Jens Winther
Grunden til, at jeg synes, at lægeuddannelsen burde være en overbygning til sygeplejerskeuddannelsen er, at sygeplejerskeuddannelsen og lægeuddannelsen ikke to forskellige uddannelser.
Begge uddannelser indeholder samme grundlæggende anatomi-, biokemi- og fysiologi- m.m.- kundskaber.
Hvis lægen er uddannet som sygeplejerske til at starte med er flere turnus overflødige, fordi den lægestuderende ikke behøver have en sygeplejerske som "førerhund", lægen ved, som tidligere sygeplejerske, hvordan et hospital hænger sammen.
Og så er det måske meget godt, at man kun bruger 3 1/2år på at finde ud af, blod, elendighed og død, måske ikke er sagen.
Så er det trods alt bedre, at have brugt 3 1/3 år og så evt. gå i gang med en f.eks. biokemisk uddannelse, i stedet for at blive en dårlig læge.
NB
Efter at have taget en sygeplejerskeuddannelse behøver man ikke 5+ år oven i, for at blive lægekandidat.

Steffen Gliese

Da jeg gik i gymnasiet, ville størstedelen af den helt overvejende sproglige pigeklasse, jeg gik i, være 'noget med mennesker', hvilket for mange af dem var 'sygeplejerske'. Mange af dem lader faktisk også til at være blevet sygeplejersker, mens andre i mødet med gymnasiets større verden ombestemte sig og tog andre uddannelser.
De fleste valgte dog fortrinsvis alment, som de havde planlagt. Det var dog et samfund med nogle andre værdier, hvor der var en relativt stor arbejdsløshed, især for unge, hvor vi ikke var blevet overvæltet af eksotiske luksusprodukter, hvor materiel status i det hele taget var ret nedprioriteret. Hvis vi kan vende tilbage til et sådant fornuftigt samfundssyn, vil man helt sikker både få mere attraktive arbejdspladser, hvor folk bliver behandlet ordentligt og har indflydelse på udøvelsen af egen faglighed, og hvor opgaven ikke defineres som løbende at skære ned på service og kvalitet.

Jeppe Lindholm

Alle former for uddannelse skal give mulighed for at videreuddanne sig. Elektrikere, murere, snedker osv. skal naturligvis kunne videreuddanne sig til ingeniører. Og sygeplejesker skal lige så naturligt kunne videreuddanne sig til læge. For alle gælder naturligvis, at evnerne skal være tilstede. Men ellers ingen begrænsninger.

Og for alle på arbejdsmarkedet bør fremtiden arbejde frem til at køre langt mindre på literen. Der er stærkt behov for et opgør, ja oprør, med den stress kultur der er opbygget på det danske arbejdsmarked pisket i gang af borgerlige regeringer gennem de sidste 20 år.

@Jeppe Lindholm, ingen uddannelser "spærrer" for videreuddannelse (bortset fra begrænsninger fsv. angår muligheden for at tage en kandidatuddannelse "ovenpå" en anden kandidatuddannelse). Du sparker en åben dør ind!

Jeg ved ikke, hvad det er for en "stress kultur, der er opbygget på det danske arbejdsmarked". Det savner evidens, at der skulle være kommet mere stress på arbejdspladserne i de sidste 20 år - og hvordan borgerlige regeringer (hvorfor netop borgerlige) skal have været i stand til at præge kulturen på arbejdspladserne får stå hen i det uvisse. Arbejdet tilrettelægges af ledelsen, ikke af politikerne, og løn og arbejdsvilkår forhandles af arbejdsmarkedets parter (arbejdsgiver- hhv. arbejdstagerorganisationer) eller direkte mellem ledelse og medarbejder.

Er du selv aktiv på arbejdsmarkedet, eller viderebringer du bare løs snak?

@Gliese: "attraktive arbejdspladser, hvor folk bliver behandlet ordentligt og har indflydelse på udøvelsen af egen faglighed, og hvor opgaven ikke defineres som løbende at skære ned på service og kvalitet" - det er mit bestemte indtryk fra mit aktive arbejdsliv med berøringsflader til mange brancher, at det netop er sådan, dagens arbejdspladser kan beskrives. Men du har måske praktisk erfaring fra en anden verden?

@Carsten Svendsen, på både sygeplejerske- og medicin(læge)uddannelsen bliver der undervist i fx anatomi, biokemi og fysiologi - men undervisningen er på vidt forskelligt fagligt niveau. I det omfang der ville være direkte sammenlignelighed eller tæt på sammenlignelighed, ville man kunne få overført merit og ikke være indlagt til "dobbeltundervisning".

En turnus-læge har ikke en sygeplejerske som "førerhund". En turnuslæge oplæres i praktisk lægegerning og i fagspecialer af en afdelings- eller overlæge - ikke af en sygeplejerske.