Leder

Om Nick Hækkerup kalder det samtykke eller frivillighed er ikke hip som hap

Når justitsminister Nick Hækkerup (S) svarer pressen, at det for ham »ikke er afgørende«, om man bruger ordet ’frivillighed’ eller ’samtykke’ i den nye lovtekst, så løber han både fra regeringens valgløfte om en samtykkelov, og han negligerer den fundamentalt store forskel på de to nøgleord, skriver Lærke Cramon i dagens leder
»Justitsminister Nick Hækkerup (S) underspiller ordenes betydning, fordi han og regeringen gik til valg på at få en samtykkelov, som han ikke kan få Straffelovrådets opbakning til,« skriver Lærke Cramon i dagens leder.

»Justitsminister Nick Hækkerup (S) underspiller ordenes betydning, fordi han og regeringen gik til valg på at få en samtykkelov, som han ikke kan få Straffelovrådets opbakning til,« skriver Lærke Cramon i dagens leder.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Debat
22. februar 2020

Regeringen fremlægger til foråret et forslag om en ny voldtægtslovgivning. Det meddelte justitsminister Nick Hækkerup (S) i denne uge på et såkaldt doorstep-møde, hvor han fremlagde Straffelovrådets betænkning på området.

Straffelovrådet fik allerede under den forhenværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) til opgave at komme med konkrete forslag til, hvordan der kan udformes en ny frivillighedsbaseret bestemmelse om voldtægt, og nu ligger deres arbejdet færdigt.

Ti af Straffelovrådets 11 medlemmer, som blandt andet tæller professorer, en højesteretsdommer og en politidirektør, anbefaler en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse. Kun ét medlem anbefaler en samtykkebaseret lovgivning.

Justitsminister Nick Hækkerup læner sig op ad flertallet og lægger op til en voldtægtsbestemmelse baseret på frivillighed, som slår fast, at sex skal være frivilligt.

Den del kan man ikke være uenig med ministeren i. Sex skal altid være frivilligt, og er det ikke det, er der tale om en kriminel handling.

Men når Nick Hækkerup ved sit doorstep-møde svarer pressen, at det for ham »ikke er afgørende«, om man bruger ordet ’frivillighed’ eller ’samtykke’ i den nye lovtekst, så løber han både fra regeringens valgløfte om en samtykkelov, og han negligerer den fundamentalt store forskel på de to nøgleord.

Får vi en frivillighedsbaseret voldtægtslov, får vi en lovgivning, som ligger meget tæt op ad den allerede eksisterende. Straffelovens § 216 kriminaliserer allerede sex, som ikke baserer sig på frivillighed. Den rækker endda også dertil, hvor handlinger begået mod en person »i en tilstand eller situation, hvor den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen«, kan straffes som voldtægt.

Det kan for eksempel være situationer, hvor ofret er fuld, sover, eller ’fryser’, som er en af de mest velkendte reaktioner.

Retsstatens princip

Taler vi derimod om en samtykkebaseret lovbestemmelse, taler vi om en lovgivning, som adskiller sig radikalt fra den nuværende. En samtykkelov vil forskubbe bevisbyrden, så det i langt højere grad bliver op til den anklagede part at bevise sin uskyld, hvilket vil øge risikoen for, at uskyldige bliver dømt.

Det er dybt beklageligt, at mange voldtægtsofre ikke får gerningspersonen dømt. Men som retsstat har vi et princip om, at vi hellere vil lade ti skyldige slippe end at se én uskyldig blive dømt, og derfor er samtykkebestemmelsen et meget stort skridt at gå.

Og det bliver derfor afgørende, hvilket ord justitsministeren ender med at bruge i sit lovforslag. Det ved han selvfølgelig godt.

Så når Nick Hækkerup underspiller ordenes betydning, er det, fordi han og regeringen gik til valg på at få en samtykkelov, som han ikke kan få Straffelovrådets opbakning til.

I Straffelovrådets kommissorium fra april 2019 står der, at rådet blev anmodet om at »afgive en betænkning med forslag til (mindst) en ny bestemmelse i straffelovens § 216«.

Rådet havde altså slet ikke mulighed for at anbefale den eksisterende lovgivning. Og det er derfor interessant, at ti ud af 11 af landets mest kompetente mennesker på området anbefaler, at regeringen lægger sig så tæt op ad den eksisterende lov som muligt, efter at have kulegravet de seneste tre års domme på området.

Rådet havde mandat til at anbefale samtykke, men gjorde det ikke, og det bør vi lytte til.

Voldtægtssager er svære at føre og ender ofte med frifindelse. Det er svært at acceptere, og det er derfor også forståeligt, hvis folk tror, løsningen findes i en ændring af § 216.

Men at indføre en samtykkelov er retsprincipielt for stort et skridt at tage. Og en frivillighedsbaseret lov er heller ikke vejen at gå, da den risikerer bare at blive symbolsk.

Det betyder ikke, at der ikke er noget at gøre på voldtægtsområdet. For det er der. Man kan for eksempel begynde at fortolke den nuværende lov mere restriktivt – måske sker det allerede ude i retssalene efter #MeToo og hele samtykkedebatten.

Men det overordnede politiske mål bør ikke være at få så mange dømt som muligt. Vi skal fokusere på at undgå, at voldtægter overhovedet finder sted. Og når de så alligevel sker, skal ofrene kunne regne med at blive mødt af et topprofessionelt politi, som møder dem på en ordentlig måde, indsamler forklaringer og sikrer alle beviserne i tide, så ofrene er langt bedre stillet, hvis sagen kommer for retten.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Lærke Cramon

.... topprofessionelt politi .... hir, hir, hir

.... og så lige på dét retsområde - glem det

Det er jo ikke kun politiet der ikke kan håndtere voldtægtssager. Dommerne anerkender ko ikke begrebet “at fryse” og derfor bliver de ved med at dømme til fordel for voldtægtsmanden. Lærke Cramon er naiv

Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel og Finn Lindberg anbefalede denne kommentar

Det er rystende en justitsminister ikke kan se forskel på frivillighed og samtykke.
Det er en ommer justitsminister. Prøv at tænke dig om!

Peter Gløde, Rolf Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Lærke Cramon, du tager fejl.

Grunden til at den nuværende lovgivning skal revideres, er at den simpelthen ikke er tidssvarende.

Gennem offerundersøgelser er det fastslået, at der finder omkring 6000 tvangssamlejer sted årligt.
Cirka tusind anmeldes.
Ud af dem dømmes under hundrede.

Mange kvinder oplever det som et nyt overgreb at anmelde voldtægten, fordi de bliver mistroet og forhørt indgående om deres optræden, påklædning, kendskab til gerningsmanden, etc, som var de mistænkte.

Overgreb nummer tre sker ved selve retssagen, hvor forsvareren stiller de samme spørgsmål, og hvor det vurderes om der er blevet gjort modstand, eller der har været tale om fysisk vold.

I yderst få tilfælde dømmes en person, med mindre der har været tale om fysisk magtmisbrug, eller kvinden har stærke fysiske mén af voldtægten.

Det er altså en forandring af kriterierne for voldtægt, vi taler om, en ændring der tilgodeser offerets oplevelse, samt en mere empatisk tilgang istedet for mistænkeliggørelse.

Ved samtykkebaseret lovgivning ændrer den fysiske bevisbyrde sig ikke.
Men - den anklagede skal nu selv sandsynliggøre, at der har været tale om samtykke.
Det er således ikke længere nok at sige "jeg troede hun ville", man skal forklare, HVORFOR man troede det.
Og det er den afgørende forskel.

Professor Trine Baumbach, medlem af straffelovsrådet, siger :

"Der, hvor forskellen på frivillighed og samtykke kommer klarest til udtryk, er i forbindelse med passivitet. Altså de samlejer, hvor kvinden har været totalt passiv. Med en samtykkebaseret lovgivning er tilgangen den, at mænd og kvinder ligeværdige. Det vil sige, at både mænd og kvinder, hvis de ønsker at have samleje med en anden, skal være aktive i en eller anden grad.

- Frivillighed har mere karakter af, at den ene efterkommer den andens ønske. Ved en frivillighedsbestemmelse kan man frygte, at manglen på modstand gør, at et samleje bliver anset for at være frivlligt, siger Trine Baumbach til DR Nyheder."

Dykker man ned i rapporten kan man også læse, at Trine Baumbach ikke står alene med opfattelsen af, at passivitet juridisk kan tolkes som et frivilligt seksuelt samvær.

Flertallet på de 10 medlemmer af Straffelovrådet erkender nemlig, at der en forskel, der kan være afgørende i forhold til de sager om voldtægt, hvor den ene part har været passiv.

"Det er flertallets opfattelse, at det ikke kan afvises, at der i visse tilfælde, herunder særligt i passivitetssituationer, kan opstå visse realitetsforskelle alt efter, hvilket begreb der anvendes," står der først, og senere:

"Passivitet vil således kunne være udtryk for et manglende samtykke, mens det er mere åbent, om passivitet er udtryk for ufrivillighed eller frivillighed."

Det er derfor, vi skal have en samtykkebaseret lovgivning.
For som Trine Baumbach siger; det er altså ikke forbudt at spørge om en kvinde er med på den under et samleje.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/professor-gaar-enegang-helt-aerligt-de...

Halfdan Illum, Peter Gløde, Viggo Okholm, Frederikke Nielsen, Christina Wetterberg og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne kommentar

@Finn Lindberg,
Det er den samme justitsminister, der mener at øget overvågning er lig med øget frihed og tryghed ;)

Frederikke Nielsen

Der er 11 medlemmer af straffelovrådet - af dem er 4 kvinder.... måske gemmer der sig en forklaring dér...

niels jørgen hansen

Ja nu kan man også se resultatet af , mit barnebarn der har egen forretning har to små børn. Aldrig været på kant med loven, er blevet dømt for voldtægt der aldrig har været forgået på grund af en kvinde der fandt ud af det var let tjente penge, da det normalt er risiko frit hvis man taber sagen. Der er ingen der undersøger sagen om det er kvinden der er psykisk syg , i denne sag kommer det ikke frem, men det skal det måske ikke når det er hende der er offer. Lige efter den formode voldtægt blev han anholdt og sad 7mdr. i isolation uden at se sine børn ej heller ikke kunne køre sin forretning videre . Han er så blevet overflyttet til en anden afdeling for at blive udredt, så nu er det snart et lille år han ikke har set sine børn. Hvis man er mere intereseret i sagen må man gerne kontakte mig på tlf 40890709 mvh Jørgen Og en morfar der er vred og meget ked at man kan behandle andre menesker sådan.