Leder

Om Nick Hækkerup kalder det samtykke eller frivillighed er ikke hip som hap

Når justitsminister Nick Hækkerup (S) svarer pressen, at det for ham »ikke er afgørende«, om man bruger ordet ’frivillighed’ eller ’samtykke’ i den nye lovtekst, så løber han både fra regeringens valgløfte om en samtykkelov, og han negligerer den fundamentalt store forskel på de to nøgleord, skriver Lærke Cramon i dagens leder
»Justitsminister Nick Hækkerup (S) underspiller ordenes betydning, fordi han og regeringen gik til valg på at få en samtykkelov, som han ikke kan få Straffelovrådets opbakning til,« skriver Lærke Cramon i dagens leder.

»Justitsminister Nick Hækkerup (S) underspiller ordenes betydning, fordi han og regeringen gik til valg på at få en samtykkelov, som han ikke kan få Straffelovrådets opbakning til,« skriver Lærke Cramon i dagens leder.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

22. februar 2020

Regeringen fremlægger til foråret et forslag om en ny voldtægtslovgivning. Det meddelte justitsminister Nick Hækkerup (S) i denne uge på et såkaldt doorstep-møde, hvor han fremlagde Straffelovrådets betænkning på området.

Straffelovrådet fik allerede under den forhenværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) til opgave at komme med konkrete forslag til, hvordan der kan udformes en ny frivillighedsbaseret bestemmelse om voldtægt, og nu ligger deres arbejdet færdigt.

Ti af Straffelovrådets 11 medlemmer, som blandt andet tæller professorer, en højesteretsdommer og en politidirektør, anbefaler en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse. Kun ét medlem anbefaler en samtykkebaseret lovgivning.

Justitsminister Nick Hækkerup læner sig op ad flertallet og lægger op til en voldtægtsbestemmelse baseret på frivillighed, som slår fast, at sex skal være frivilligt.

Den del kan man ikke være uenig med ministeren i. Sex skal altid være frivilligt, og er det ikke det, er der tale om en kriminel handling.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Johnny Christiansen
David Zennaro og Johnny Christiansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Lærke Cramon

.... topprofessionelt politi .... hir, hir, hir

.... og så lige på dét retsområde - glem det

Det er jo ikke kun politiet der ikke kan håndtere voldtægtssager. Dommerne anerkender ko ikke begrebet “at fryse” og derfor bliver de ved med at dømme til fordel for voldtægtsmanden. Lærke Cramon er naiv

Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel og Finn Lindberg anbefalede denne kommentar

Det er rystende en justitsminister ikke kan se forskel på frivillighed og samtykke.
Det er en ommer justitsminister. Prøv at tænke dig om!

Peter Gløde, Rolf Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Lærke Cramon, du tager fejl.

Grunden til at den nuværende lovgivning skal revideres, er at den simpelthen ikke er tidssvarende.

Gennem offerundersøgelser er det fastslået, at der finder omkring 6000 tvangssamlejer sted årligt.
Cirka tusind anmeldes.
Ud af dem dømmes under hundrede.

Mange kvinder oplever det som et nyt overgreb at anmelde voldtægten, fordi de bliver mistroet og forhørt indgående om deres optræden, påklædning, kendskab til gerningsmanden, etc, som var de mistænkte.

Overgreb nummer tre sker ved selve retssagen, hvor forsvareren stiller de samme spørgsmål, og hvor det vurderes om der er blevet gjort modstand, eller der har været tale om fysisk vold.

I yderst få tilfælde dømmes en person, med mindre der har været tale om fysisk magtmisbrug, eller kvinden har stærke fysiske mén af voldtægten.

Det er altså en forandring af kriterierne for voldtægt, vi taler om, en ændring der tilgodeser offerets oplevelse, samt en mere empatisk tilgang istedet for mistænkeliggørelse.

Ved samtykkebaseret lovgivning ændrer den fysiske bevisbyrde sig ikke.
Men - den anklagede skal nu selv sandsynliggøre, at der har været tale om samtykke.
Det er således ikke længere nok at sige "jeg troede hun ville", man skal forklare, HVORFOR man troede det.
Og det er den afgørende forskel.

Professor Trine Baumbach, medlem af straffelovsrådet, siger :

"Der, hvor forskellen på frivillighed og samtykke kommer klarest til udtryk, er i forbindelse med passivitet. Altså de samlejer, hvor kvinden har været totalt passiv. Med en samtykkebaseret lovgivning er tilgangen den, at mænd og kvinder ligeværdige. Det vil sige, at både mænd og kvinder, hvis de ønsker at have samleje med en anden, skal være aktive i en eller anden grad.

- Frivillighed har mere karakter af, at den ene efterkommer den andens ønske. Ved en frivillighedsbestemmelse kan man frygte, at manglen på modstand gør, at et samleje bliver anset for at være frivlligt, siger Trine Baumbach til DR Nyheder."

Dykker man ned i rapporten kan man også læse, at Trine Baumbach ikke står alene med opfattelsen af, at passivitet juridisk kan tolkes som et frivilligt seksuelt samvær.

Flertallet på de 10 medlemmer af Straffelovrådet erkender nemlig, at der en forskel, der kan være afgørende i forhold til de sager om voldtægt, hvor den ene part har været passiv.

"Det er flertallets opfattelse, at det ikke kan afvises, at der i visse tilfælde, herunder særligt i passivitetssituationer, kan opstå visse realitetsforskelle alt efter, hvilket begreb der anvendes," står der først, og senere:

"Passivitet vil således kunne være udtryk for et manglende samtykke, mens det er mere åbent, om passivitet er udtryk for ufrivillighed eller frivillighed."

Det er derfor, vi skal have en samtykkebaseret lovgivning.
For som Trine Baumbach siger; det er altså ikke forbudt at spørge om en kvinde er med på den under et samleje.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/professor-gaar-enegang-helt-aerligt-de...

Halfdan Illum, Peter Gløde, Viggo Okholm, Rikke Nielsen, Christina Wetterberg og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne kommentar

@Finn Lindberg,
Det er den samme justitsminister, der mener at øget overvågning er lig med øget frihed og tryghed ;)

Der er 11 medlemmer af straffelovrådet - af dem er 4 kvinder.... måske gemmer der sig en forklaring dér...