Leder

Tre argumenter imod, at kvinder bærer tørklæde i militæret

En militær uniform er ikke til pynt. Den sætter form på grundlæggende principper for militær ligestilling, der er nødvendig for at skabe den enhedsfølelse og utvetydige loyalitet og autoritet, som militæret både behøver indadtil og udadtil som organ for det statslige voldsmonopol, skriver Niels Ivar Larsen i denne leder, som følges op af tre argumenter for, at det skal være tilladt for kvinder at bære tørklæde i militæret
»At åbne for særkrav fra en gruppe er at åbne for det fra alle eller at åbne for absurde diskussioner om, hvilke særkrav der er autentiske nok til at blive imødekommet,« skriver Niels Ivar Larsen i denne leder.

»At åbne for særkrav fra en gruppe er at åbne for det fra alle eller at åbne for absurde diskussioner om, hvilke særkrav der er autentiske nok til at blive imødekommet,« skriver Niels Ivar Larsen i denne leder.

Henning Bagger

13. februar 2020

Der er grund til at glæde sig over, at unge af indvandrerherkomst søger ind i Danmarks værn. Men så længe de bærer tørklæde, skal de ikke have lov til at være en del af det danske forsvar. Det er der tre grunde til.

1. Enhedsfølelse

For det første må man forstå, at en militær enhed konstitueres ved, at alle er iført samme uniform. ’Uni-form’ indebærer uniformering som utvetydigt aflæselige kendetegn. Ikke kun af symbolske grunde, men også fordi det kan være afgørende i kamp at kunne skelne. Variation i rang kan afspejle sig i varation i uniformer, men princippet må være, at alle af samme rang må iføre sig samme uniform. Militærtjeneste er en socialisering, der skal skabe enhedsfølelse. Det princip er lige så grundlæggende, som at ordrer ikke diskuteres. Derfor går det ikke an at iføre sig to uniformer. En hijab er også en uniform og signalerer andre loyaliteter end de militære, om bæreren tilsigter det eller ej.

2. Ingen særkrav

For det andet skal militæret nok repræsentere hele samfundet og optage alle kampduelige. Anden religiøs og etnisk baggrund eller seksuel observans skal ikke hindre militærtjeneste, men i militære sammenhænge må sådanne forskelles symboler udviskes. At åbne for særkrav fra en gruppe er at åbne for det fra alle eller at åbne for absurde diskussioner om, hvilke særkrav der er autentiske nok til at blive imødekommet. Det principielle kan godt være det pragmatiske. Et militær kan ikke blive et karneval. Princippet om ingen særkrav er det nemmeste og mest retfærdige at håndhæve. Man kan ikke klage over ikke at blive accepteret af samfundet, hvis man kræver særbehandling. At indgå i militæret er at underordne sig.

3. Neutralitet

For det tredje. Et militær skal også repræsentere statsmagten. Sammen med politiet er militæret inkarnationen af det statslige voldsmonopol. En statsmagt bør derfor ikke omgive sig med symboler, der refererer til andet end sig selv og det altfavnende fællesskab, i hvis tjeneste den står. En statsmagt skal udstråle denne universalitet og neutralitet. Dens repræsentanter bør derfor ikke kunne benytte sig af partikulære gruppers symboler.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lisbeth Glud
  • Henrik Brøndum
  • Jens Flø
  • ulrik mortensen
Lisbeth Glud, Henrik Brøndum, Jens Flø og ulrik mortensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

PS: Alene artiklens billede vise, at der i dag er forskellighed. Er de lange fletninger ikke en sikkerhedsrisiko, der kunne bremses af et tørklæde. Osv.....

Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Bjørn Pedersen, Steffen Gliese, John Andersen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Kasper Frausing

1/.
“En hijab er også en uniform og signalerer andre loyaliteter end de militære”

2/
“ Anden religiøs og etnisk baggrund eller seksuel observans skal ikke hindre militærtjeneste, men i militære sammenhænge må sådanne forskelles symboler udviskes. (...) Et militær kan ikke blive et karneval.”(sic)

3/
“ En statsmagt bør derfor ikke omgive sig med symboler, der refererer til andet end sig selv og det altfavnende fællesskab, i hvis tjeneste den står. En statsmagt skal udstråle denne universalitet og neutralitet. ”

Lækker og gennemført totalitær tænkning.
Mon skribenten har set de danske soldater uden tøj? Deres kropudsmykninger?
To ting går igen kan jeg love: kristendom og asatro.

Referer det kristne kors som symbol til statsapparatet selv? Nuvel.
Kan den danske stats militær så nogensinde blive et universalt og neutralt “altfavnende fællesskab”? Næh.

Læg dertil alle tatoveringerne af Mjølner og Thor, og sådan blev vi venner med Captain America, og jeg kan love dig for der er karneval i Varde og Valhalla.

“Andre loyaliteter”!
Det her skriv er så smukt et forsvar for dansk nationalisme, blindhed og bias, og den vestlige verdensordens skrumpende potens.

Vores soldater bærer altså Krucifikset på flag og kød som insignia på Danmarks voldsmonopol, mens tørklædet må forståes som et forstyrrende subversivt element der kan sætte spørgsmåltegn ved ideen om at “vi kommer med fred”

Det. Er. Sjovt. Vanvid.

Som en kuriositet kan nævnes at de fleste muslimer, hinduer og buddhister jeg har mødt har tolket min smukke, i sølv rigt dekorerede om halsen hængende, Mjølner som et..... tada.... kristent kors.

Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@Kasper Frausing
Fint modperspektiv men det blive en smule undergravet af sign opfattelse af at militæret skal projektere at de "kommer med fred". Det formål har jeg kun hørt politikkerne fabulere om når deres gode intentioner skulle sælges. Militære kommer med magtudøvelse og at denne magtudøvelse for en iagttager taget sig ensartet ud er historisk betinget fordelagtigt for det efterlader samme med mindre tvivl. Nøgleordet er ensartet. Ikke religiøst neutralt eller "kulturfrit". Når vi nu synes at sandkassen er det sted vi skal slås mest kan det dog måske være en fordel at have militær repræsentanter der iklæder sig de lokales religiøse symboler med det formål at få dem til at tro at magtudøvelsen ikke er imod denne del af deres identitet. Det vil så være et taktisk element der er kampzone afhængigt.

Steffen Gliese

Det er jo ingen lovmæssighed, at soldater skal ligne noget, der er trådt ud af 1. verdenskrig.
Uniformen er i dag jo mest af alt påkrævet, fordi den indebære specifikke, internationalt aftalte rettigheder og pligter for militæret.

Karsten Lundsby, Rikke Nielsen, Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Kent Nørregaard

Nåårh okaay. Det er altså "militær ligestilling" der afskaffer religionsfriheden. Så deet? Og hvor er den "militære ligestilling" for kønsfordelingen? Mig bekendt er der ingen pligter for kvinder, kun rettigheder. Hvis de vil i militæret har ret til det. Mænd derimod har pligter men ingen rettigheder. De skal selvom de ikke vil.

Og hvor er det da påfaldende ironisk i denne antimuslimske tidsånd at de frigjorte kvinder som rent faktisk vil påtage sig disse pligter bliver afvist. At de står fast på deres religionsfrihed og tager deres ting og går viser lige netop at de er præcist den slag mennesker der har forstået hvad demokrati går ud på.

Et overordenligt idiotisk selvmålrent politisk og menneskeligt. Punkt 3 om neutralitet vidner om at lederens skribent har dårlig forståelse for de floskler denne kaster om sig med: "altfavnende fællesskab" og "neutralitet" og "universalitet" er præcist hvad disse kvinder repræsenterer. I hvilken sammenhæng, Niels Ivar Larsen, bliver altfavnende fællesskab til diskriminerende og afvisende? Det kræver vist en redegørelse. Det forekommer mig at der her er en simpel brist i Niels Ivar Larsens forståelse for det danske sprog.

Militærets ensretning af påklædningen har det vigtige formål, at fjenden inkl. snigskytter ikke kan udpege bestemte soldater (officerer befalingsmænd, kvinder m.v.) Soldater med særlige kendetegn vil være populære mål for fjenden.
Kan kvinder med tørklæde annonymiseres så de ikke skiller sig ud i flokken, er det OK med tørklæde.

Peter Fenger Lund

"PS: Alene artiklens billede vise, at der i dag er forskellighed. Er de lange fletninger ikke en sikkerhedsrisiko, der kunne bremses af et tørklæde. Osv....."

Kære Dorte. På billedet er soldaterne i det der hedder tjenesteuniform. Dette er ikke som de fremgår i kampuniform. Her er langt hår bundet op og gemt væk af to grundelæggende årsager:
1: Sikkerhed, som du selv kom ind på. Langt hår kan være sikkerhedsrisiko, f.eks. kan det komme ind i et gevær under skydning hvor det sætter sig fast, forårsager funktionsfejl i geværet og kan rivet håret ud af hovedet på soldaten.
2: Slørring. Pointen med camuflage er at kunne skjule sig. Flagrende hår (især lyst eller rødt) er mildt sagt problematisk i den sammenhæng. Derfor pakkes hår gerne af vejen i kampuniform.

Karsten Lundsby, Emil Davidsen, Jens Flø og Nikolai Aagaard anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Som gammel militærnægter er jeg ganske naturligt imod hele set-upét.

Men det har dog intet at gøre med at religionsfriheden er afskaffet hvis man ikke må bære tørklæde.
Det er helt tilladt at være muslim i militærtjeneste. Der er masser af muslimske piger der ikke går med tørklæde.
Grænserne sætter religionsdyrkere for sig selv. Vil man ikke følge gældende regler så sætter man sig selv udenfor. Hvor stopper retten til at får et job i forhold sin religionsdyrkelse ? Ved et tørklæde, ved en Hijab , ved en burka ? ved en kjortel. Ved en kalot eller ved turban ?.

Man kan arbejde på at ændre regler som f.eks. uniformstegler; Men at kalde det afskaffelse af religionsfriheden fordi nogen selv vælger at dyrke deres religion på en bestemt måde, er forkert.
De må dyrke deres religion andre steder lige så tosset de vil.

Det var jo heller ikke at afskaffe religionsfriheden da man afskaffede revselsesretten, selvom om nogle religiøse mennesker mener at man bør tugte dem man elsker.

Jan Kauffmann, Hanne Ribens, Viggo Okholm, Karsten Lundsby, Jens Flø og Nikolai Aagaard anbefalede denne kommentar

Nu er det nok kun muslimske kvinder der ikke maa saerbehandles.Eller ogsaa er det danske militaer helt anderledes end for eksempel det britiske. Siden 1. verdenskrig har sikh maend vaeret en vigtig del af det britiske militaer og de kaempede i foerste verdenskrig og i hver krig der fulgte ifoert turban i uniformens farver. Men de var og er jo ogsaa maend...

Tre argumenter imod, at kvinder bærer tørklæde i militæret:

1/ at man er højreradikal

2/ at man er højreradikal

3/ at man er højreradikal

Carsten Hansen

Susan Hansen.

Har du overvejet at du dermed mener at alle fra Socialdemokratiet og ud mod højre er højreradikale ?.
Eller var det bare et følelsesudbrud du kom med ?

Carsten Hansen

I min optik bør man slet ikke sætte præmissen op omkring et tørklæde.
Som ateist og SF-vælger finder jeg det rationelt at folk med ansættelse indenfor det offentlige, kommuner, regioner og stat, ikke bør skilte med deres religiøse og politiske præferencer i arbejdstiden.
Jeg skelner ikke 1 sekund mellem de forskellige religioner eller politiske ideologier.
Kan man ikke klare at udføre et job uden at vise sit religiøse eller politiske tilhørsforhold, så bør man finde sig et arbejde der ikke finansieres af skattekroner.

Ovenstående er naturligvis et politisk anliggende og afgøres af landets folkevalgte.
At man kan finde folk i alle partier der mener som ovenstående er jeg overbevist om.
Færrest nok i DF og Nye Borgerlige, hvor mange nok vil mene at det at bære kors er det eneste der skal være lovligt.

Carsten Hansen:
Nu savner jeg lige her et indlæg fra en muslim omkring det her.
Jeg har ytret mig på face book om det og argumenteret og spurgt ind til hvorfor en kvinde her vælger tørklædet før reglen. Jeg har ikke rigtigt fået et rimeligt svar uden dog at blive kaldt noget "forkert"
Vi to hælder til militærnægter siden og vi kan trække på skulderen.
For mig vil de tvære ok at bruge tørklæde,da det ikke skader nogen uanset jeg ikke forstår hendes valg. Men jeg har det da fint med at se så mange kvinder med troen og tørklædet i stort set alle butikker-apoteker m.v. Det har så taget sin tid og jeg tror så ikke det ændrer så meget på vores hver dag.

Carsten Hansen

Viggo Okholm.

Kort svar da jeg er på vej ud af huset.

Jeg skelner som skrevet ikke mellem religioner og mener at folk skal kunne lægge deres religion til side i visse jobs.
Neutralitet bør gælde.

Kristian Jensen

Det er tåbeligt at tage et tørklæde på hvis man skal være soldat, så kan man lige så godt binde reb om halsen og sætte et skilt på ryggen hvor der står, "kom og kværk mig".

Carsten Hansen

Viggo Okholm.

Jeg vil ikke betragte det som katastrofe hvis det tilladt at bære tørklæde indenfor militæret. Men jeg ville betragte det som et skridt den modsatte retning af det jeg ønsker; Nemlig en religiøst neutral offentlig sektor.
Hvad angår det private arbejdsmarkede, så mener jeg at arbejdsgiveren må hav ret til at definere en dresscode. Skulle hun/han ønske en religionsneutral arbejdsplads så skal det gælde for alle religiøse symboler; Der må ikke diskrimineres. Vil arbejdstager ikke indrette sig, så er jobbet uopnåeligt.

PS ; Det kunne nu være sjovt hvis en Pastafari-tilhænger ansat i forsvarets eftertjeneste, blev interviewet i TV, med et dørslag på hovedet.