Leder

Lighed på toppen giver lighed til alle

Flere kvinder på topposterne er en absolut nødvendighed. Det er godt for demokratiet med bedre repræsentation. Det er godt for virksomhederne med en bedre bundlinje. Det er godt for både mænd og kvinder, som får større et større udfoldelsesrum, og det er godt for børn, som spejler sig i verden, når de tænker på, hvad de en dag kan blive
Flere kvinder på topposterne er en absolut nødvendighed. Det er godt for demokratiet med bedre repræsentation. Det er godt for virksomhederne med en bedre bundlinje. Det er godt for både mænd og kvinder, som får større et større udfoldelsesrum, og det er godt for børn, som spejler sig i verden, når de tænker på, hvad de en dag kan blive, skriver 8. marts-redaktionen.

Flere kvinder på topposterne er en absolut nødvendighed. Det er godt for demokratiet med bedre repræsentation. Det er godt for virksomhederne med en bedre bundlinje. Det er godt for både mænd og kvinder, som får større et større udfoldelsesrum, og det er godt for børn, som spejler sig i verden, når de tænker på, hvad de en dag kan blive, skriver 8. marts-redaktionen.

8. marts-redaktionen

Debat
7. marts 2020

I anledning af kvindernes kampdag udgiver Information denne weekend et særtillæg om kvinder i topledelse. Og hvad har det med kvindekamp at gøre, spørger du så. En hel del, faktisk.

For flere kvinder i toppen giver bedre repræsentation og flere forbilleder. Det styrker demokratiet og giver mere lighed.

Uligheden i samfundets top er i dag himmelråbende. Kun 12,8 procent af landets administrerende direktører i den private sektor er ifølge Dansk Industri kvinder, men også i bestyrelseslokaler og det politiske liv er kvinder markant underrepræsenteret.

Hvor Danmark engang var det progressive land, som omverdenen så op til, når det gjaldt ligestilling, har vi siden midten af 1990’erne befundet os i et dødvande, og vi er nu dem, verden griner ad.

World Economic Forum har netop udsendt sin årlige rangliste over, hvor ligestillede verdens lande er, og Danmark er igen røget ned ad listen. Vi ligger på en 14.-plads, mens resten af Norden udgør listens absolutte top. Det parameter, der trækker os længst ned, er danske kvinders repræsentation på de øverste topposter, på direktionsgangene og i bestyrelseslokalerne.

Det er pinligt, at et så veluddannet og økonomisk velstillet land som Danmark har siddet på hænderne, mens omverdenen har forstået nødvendigheden af ligestilling.

Erhvervslivet og de folkevalgte har i årtier kendt til problemet, men troet på, at det udligner sig selv, og på at kvinderne bare – for at bruge tidligere konservative erhvervsminister Lene Espersens udtryk – »skal droppe klynkeriet«.

Men ligestillingen kommer ikke af sig selv. Det gør store omstillinger sjældent.

En sovepude

I særtillægget Moderne Kvinder peger en lang række kilder på øremærket barsel som det mest effektive håndtag til at vende udviklingen. Som det ser ud i dag, tager kvinder cirka 90 procent af barslen, mens mændene nøjes med ti.

Den enorme forskel gør, at det er langt mere karriereindgribende for kvinder at få børn. De går glip af forfremmelser, bliver i mindre grad betragtet som talenter, og de stilles økonomisk dårligere end mænd – særligt senere i livet, når pensionen skal udbetales.

Dertil kommer vores stereotype, kulturelt indlejrede opfattelse af, hvad det vil sige at være mand og kvinde, som i høj grad er formet af barslen og kvindernes større tilstedeværelse i den første del af børnenes liv.

Ved at øremærke en del af barslen til fædrene, gør man aktivt noget for at udligne disse forskelle. Norge, Sverige, Finland og Island har for længst gjort det, og erfaringerne er gode.

Derfor vedtog EU i sommer et direktiv om øremærket barsel, som alle medlemslande skal have implementeret inden 2022. Hvordan det konkret indføres, og hvor mange uger, der for eksempel øremærkes, er op til de enkelte lande at forhandle på plads, men EU lægger op til minimum otte uger.

Det er åbenlyst en god ting, at danske fædre sikres mere tid med deres børn, og at barslen omfordeles mere ligeligt til begge køns fordel.

Men udsigten til implementeringen af EU-direktivet må ikke blive en sovepude. Vi har stadig et folketing, som er berøringsangst over for alt, hvad der handler om ligestilling, og som hellere vil lovgive om affaldssortering, håndtryk og flygtninges værdigenstande end om kvoter og barsel.

En absolut nødvendighed

Kampen er derfor ikke vundet, og den øremærkede barsel kan i øvrigt ikke stå alene.

At kvinder forbigås til de øverste poster og ifølge forskningen betragtes som kolde og magthungrende, hvis de stiler efter toppen, handler nemlig om meget mere end barsel.

Det handler om fordomme – usynlige strukturer forankret i vores kultur – som spænder ben for kvinder og brolægger vejen til toppen med forhindringer, mænd ikke møder.

Det er svært at lovgive sig til en kulturændring. Men til gengæld kan og bør man sikre, at mænd tager mere barsel, at der indføres bestyrelseskvoter, og at virksomheder tvinges til at sætte nogle ambitiøse måltal for, hvor mange mænd og kvinder, der skal være i ledelseslaget.

Hvis det sker, kan man håbe, at kulturen følger med.

Flere kvinder på topposterne er en absolut nødvendighed. Det er godt for demokratiet med bedre repræsentation. Det er godt for virksomhederne med en bedre bundlinje.

Det er godt for både mænd og kvinder, som får større et større udfoldelsesrum, og det er godt for børn, som spejler sig i verden, når de tænker på, hvad de en dag kan blive.

Kvinder i topledelse

Danmark daler ned på verdensranglisten over ligestillede lande. Og det er især manglen på kvinder i de øverste beslutningslag, som trækker Danmark ned på en foreløbig 14.-plads – overgået af både Rwanda og Nicaragua. Vi har nogle af verdens bedst uddannede kvinder, men de når sjældent helt til tops og ind på direktionsgangene eller i bestyrelseslokalerne. Det vil vi gøre noget ved, og derfor dedikerer vi et helt tillæg til at undersøge, hvorfor Danmark halter bagud på ligestillingen i de øverste magtlag, hvor beslutningerne træffes. Vi undersøger myter og fakta, og spørger erhvervslivet, ligestillingsministeren og områdets førende eksperter, hvordan vi endeligt får sparket hul i glasloftet.

Andre artikler i dette tillæg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her