Leder

Nu er det som den 9. april 1940: Danmark er i undtagelsestilstand

I forhold til Danmarks besættelse er der en uhyggelig lighed: Den usikkerhed, vi nu befinder os i. En fjende har slået vores hverdag omkuld
Sølvgade i København blev på besættelsens første dag d. 9. april spærret med tilfældige biler, for at det tyske militær kunne kontrollere den indgående trafik.

Sølvgade i København blev på besættelsens første dag d. 9. april spærret med tilfældige biler, for at det tyske militær kunne kontrollere den indgående trafik.

Ritzau Scanpix

8. april 2020

Skærtorsdag er det 80 år siden, at Danmark blev invaderet af en fjende, der satte landet i undtagelsestilstand. Den 9. april 1940 er kommet til at hænge i den folkelige erindring som en forbandelsens dato: Besættelsen. Ingen vidste, hvornår ulykken ville holde op.

Der er uhyggelig lighed med den situation, som Danmark befinder sig i denne april, fire snese år senere. En fjende har slået vores hverdag omkuld; fremtiden er usikker. Ingen ved, hvor mange og hvem, der vil lide og måske ligefrem miste livet.

Forskelle er der selvfølgelig. Dengang var fjenden tydelig og til at få øje på – bortset fra nazimagtens danske medløbere og stikkere. Men dem kunne man søge at gennemskue og holde sig på afstand af.

Nu er fjenden usynlig. Nu er det – gruligt – alle, man skal holde på afstand. Vi kan ikke som i 1940 styrke vores modstand ved at forsamles – til møder, optog, teaterforestillinger og i alsang. Vi må synge hver for sig – med en elektronisk forsanger.

Måske er den mest opmuntrende forskel den, at i april 1940 vidste ingen, om ondet nogensinde ville få en ende. Umiddelbart efter det tyske overfald kunne man gøre sig et håb om, at Frankrig og Storbritannien ville slå Hitler tilbage på de europæiske slagmarker.

Men det håb bristede, da nazisterne i maj-juni 1940 løb Frankrig over ende, og briterne måtte evakuere fra Dunkirk over Kanalen. Derpå fulgte for Europa 12 sorte måneder, indtil Hitler i sit overmod overfaldt Sovjetunionen i juni 1941. De sovjetiske tropper viste sig at kunne holde stand.

Håbet fik for alvor noget at have sig selv i, da Japans angreb på USA’s flådebase Pearl Harbor i december 1941 – og Hitlers nærmest ubegribeligt overmodige krigserklæring mod USA – fik trukket Franklin Roosevelts demokratiske Amerika ind i verdenskrigen. Fra da af handlede det om at vente på De Allieredes sejr – selv om den kom til at trække meget længere ud, end mange havde forventet.

Fortsat uvished 

Her og nu har vi grund til at tro, at undtagelsestilstanden ikke vil komme til at vare så længe som Anden Verdenskrig. Vi har erfaringen fra coronaepidemiens nærmest lignende forgænger, den spanske syge.

Den varede fra efteråret 1917 til december 1920. Altså samlet tre år, hvor sygdommen kom i tre bølger, hvoraf den midterste var den dødeligste. Nu må vi regne os for medicinsk klogere og trøste os med, at vi har langt bedre lægeligt udstyr. Men vi må samtidig indrømme, at COVID-19-virus kan mutere og volde os uforudseelige sorger.

Uanset usikkerheden om fremtiden har vi til fælles med danskere i april 1940, at vi jo på en eller anden måde skal videre med vores tilværelse. De, der har arbejde, skal så vidt gørligt passe det. Og vi skal ordne haver og altankasser og tage os af vores familier, venner og naboer – ja, i det hele taget komme ud af det med andre mennesker.

Vi skal stadig være kærlige, måske blive forelskede, endda gift og få børn. Eller modsat: Erkende, at parforholdet ikke længere går, og at det er bedst at gå fra det. Alt det – plus de daglige ærinder – skal vi tage os af.

Som under Besættelsen skal vi også give os tid til at tænke på – og forberede – hvad der skal komme efter. Det var, mens tyskerne endnu stod i landet, at Socialdemokratiet – med senere statsminister Jens Otto Krag som en drivende kraft – skrev på programmet ’Fremtidens Danmark’, der formede efterkrigstidens velfærdsstat.

Nu er det vigtigt, at vi planlægger en genopbygning, der sikrer klimalovens mål. Vær forvisset om, at der – som efter Besættelsen – vil være stærke kræfter, der vil tilbage til det, som var førhen.

Endnu en lighed: Som efter den 9. april 1940 er vi afhængige af at kunne følge med i udviklingen gennem sandfærdige beretninger om, hvad der faktisk sker på kampens fronter.

Under Besættelsen måtte danskerne ty til BBC fra London og – nå ja, i al beskedenhed – den illegale undergrundsavis Information for at holde sig nøgternt orienteret. Og hurra, begge disse to medier er her stadig! Plus, lykkeligvis, et stort antal andre, der kommunikerer fri for myndigheders censur.

En beklagelig forskel i forhold til den tidligere undtagelsestilstand må vi allerede nu indstille os på: Den kommer ikke til at ophøre ved udstrømning af jublende og omfavnende folkemængder i gaderne – sådan som også eftertiden har set det udfoldet i tv-serien ’Matador’.

Denne gang kommer befrielsen ikke som en kæmpe jubelfest, men som en møjsommelig, bureaukratisk løsnen, gruppe for gruppe, sektor for sektor.

Men pyt, bare undtagelsestilstanden får en ende

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Alvin Jensen
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Poul Anker Sørensen
  • Carsten Mortensen
Thomas Tanghus, Alvin Jensen, Maj-Britt Kent Hansen, Poul Anker Sørensen og Carsten Mortensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@David Rehling

Tilsyneladende kan Coronavirus genaktiveres, efter patienten er testet negativ -
altså ikke smittet igen; men en genaktivering af en hvilende Coronavirus, så det er vist et åbent spørgsmål, om et menneske opnår immunitet selv efter udstået sygdomsperiode.

Det er så uhyggeligt, som det blive kan.

I hvert fald ifølge Det sydkoreanske Nyhedsbureau, Yonhap News Agency.

https://en.yna.co.kr/view/AEN20200406006751320?section=national/national

"Forskelle er der selvfølgelig. Dengang var fjenden tydelig og til at få øje på – bortset fra nazimagtens danske medløbere og stikkere."

Også var der den danske statsmagt og storkapital, den opportunistiske samarbejdsregering og værnemagerne. Forholdene og frontlinjerne var bestemt uklare og uforudsigelige, herunder tilliden til den politiske magt i Danmark, som jo inden Anden Verdenskrigs udbrud ikke havde været alt for afvisende overfor Nazitysklands totalitarisme.

Historieskrivning er en broget sag; om en del år vil denne Coronakrise i den almene historieskrivning formentligt blive beskrevet som en heroisk kamp, hvor alle stod sammen, og glemt vil det være at regeringsmagterne og storkapitalen benyttede lejligheden til at vinde yderligere overhånd overfor de civile befolkninger og samfund. Det samme gælder jo finanskrisen for godt 10 år siden.

Estermarie Mandelquist, Ejvind Larsen, Flemming Berger, Mikkel Zess og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Ja og DKP var tyskernes medløbere fra august 1939 til juni 1941.

Finn Thøgersen, Bjarne Hosbo Poulsen og Martin Sørensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Det var Dansk Idrætsforbund og de af vore topatleter der ikke havde noget problem med at række armen i vejret også, i hvert fald indtil krigslykken vendte. Fra da af var det mere opportunt at vende sig mod de allierede. Men sådan er der jo så meget. Det er kun naturligt at holde med vinderne, indtil de og forvandler sig til tabere, herefter er det de nye vindere man holder med.

Når det gælder Coronakrigen er forholdene mere enkle; der er kun én fjende og man ønsker sig fromtog naivt at krisen vil sætte en tyk streg under unødvendigheden af konventionel krig. Men mon ikke også det militærindustrielle kompeks bare gerne vil vil have gang i hjulene igen, ligesom alle andre.

Klaus Jespersen

"Der er uhyggelig lighed med den situation, som Danmark befinder sig i denne april, fire snese år senere."

Kære David,
Kan du dokumentere med data, at sammenligningen mellem truslen fra 2. verdenskrig og den nuværende covid-19 krise er rimelig?

Der dør 2 millioner om året af Alzheimer og andre slags demens, en af de mest tragiske og ressourcekrævende sygdomme, der findes.
https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/the-top-10-causes-of-death

Der dør 290.000-650.000 om året af influenza, og 5 millioner bliver alvorligt syge.
https://en.wikipedia.org/wiki/Influenza

81.500 er døde af covid-19 (9. april).
https://www.ecdc.europa.eu/en/geographical-distribution-2019-ncov-cases

Jeg formoder, at din sammenligning er baseret på en forventning om fremtiden og ikke faktiske forhold?

Grunden til, at jeg nævner det er, at denne type indlæg, der puster covid-19 op som trussel, er skyld i de politiske indgreb, som ændrer vores samfund, demokrati og nu vurderes at kunne give ½ milliard nye mennesker i fattigdom. Mange af dem vil sikkert ikke have sundhedssikring.
https://politiken.dk/udland/art7746051/Rapport-Halv-milliard-kan-ende-i-...

Derfor er det meget vigtigt, at denne slags artikler, især ledere i landets aviser, bygger omhyggeligt på balancerede overvejelser og fakta.

Carl Chr Søndergård, Hans Larsen, Estermarie Mandelquist, Erik Karlsen, gert rasmussen og Jens Winther anbefalede denne kommentar
Jørgen Larsen

@Jens Peter Hansen - Hvis man har trang til simple forklaringer på komplekse problemstillinger, så kan man selvfølgelig godt udtrykke det sådan. Man kan mene meget om DKP og jeg er bestemt ikke Deres største fan, men Deres indsats under 2. verdenskrig vil for altid være al respekt og ære værd.

DKP har altid været en haledikkende nikkedukke for det daværende Sovjet. Molotov-Ribbentrop-pagten var bestemt et kæmpeproblem for DKP's troværdighed. Men helt så naiv var deres forestillinger om et aggressivt Storbritannien - vendt mod Sovjetunionen - nu ikke.

Hans Larsen, Hanne Utoft og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Jeg skrev sådan set indlægget som en kommentar til Utoft, som også reducerer problematikken. Det skulle jeg selvfølgelig have understreget. Afhængig af konteksten var de fleste pragmatikkere. Kommunister og Dansksamlingfolk fylder meget i frihedskampen. Store demokrater var vel ingen af dem.

Kent Nørregaard

Kommunister bidrog måske til befrielsen af Danmark men det var ikke deres hensigt at Danmark skulle være fri for udenlandsk indflydelse. Tværtimod.

Vi ved aldrig hvad vi ville fået med en nazistisk sejr og godt for det. Til gengæld ved vi præcist hvad kommunistisk sejr betød. Total underkastelse for den russiske overmagt, massemord, massedeportationer, arvejdslejre, koncentrationslejre, afviklingen af fri presse og fri virksomhed, afviklingen af ejendomsret og hjernevask. Ring any bells? Nååh ja det ligner jo til forveksling nazisternes våde drømme for central- og østeuropa.

Man skulle have brugt atombomberne mod den røde hær inden den kunne voldtage sig igennem Breslau og Berlin men det var åbenbart vigtigere at massemyrde japanske civile.

Klaus Brusgaard

COVID-10 eller SARS-CoV-2 er en livløs partikel som ikke har nogen fjender. Den har succes og spredes alene og fordi antallet af mennesker og menneskets levevis gør det opportunt. At erklære en partikel for en fjende svarer til at erklære UV-strålingen som vi lader os bombardere af på stranden eller for den sagsskyld den CO2 vi selv udleder for fjender.
Det er en almindelig mekanisme i naturen at når en art bliver for hyppig vil en parasit, en bakterie, en svamp eller for den skyld en virus få succes. Ikke fordi det er en fjende blot pga. ubalancen. At erklære en virus som en fjende er nok at tage menneskets placering i verden lidt for højtideligt.

Anina Weber, Hanne Utoft, Morten Olsen, Estermarie Mandelquist, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel og Mogens Ritsholm anbefalede denne kommentar
Mogens Ritsholm

Også jeg har funderet over eventuelle ligheder med det, som Danmark oplevede for 80 år siden.

På mange måder kan det selvfølgelig ikke sammenlignes.

Men for 80 år siden blev vi besat og fik det nazistiske livssyn trukket ned over os. Et livssyn, der ikke tillod tvivl og tøven, selv om det hvilede på åbenbare fejl og var i strid med vores menneskesyn.

Er det lidt det samme med den måde vi håndterer coronakrisen på?

Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut ved hvordan vi skal gøre. Så det er der ingen grund til at debattere. Regering og Folketing følger lydigt trop. Og man siger helt uden tøven, at målet er, at dem, der skal blive syge, skal gøre det på et passende tidspunkt, så patienterne kan ankomme i en lind strøm til sygehusene og krematorierne kan følge med. Minder det om noget 1940-45?

Forsigtigt prøver nogen at sige, at vi måske kunne slå det ned og redde mange menneskeliv. Det bliver straks fejet af bordet af SS (SundhedsSystemet), selv om det er gjort i Sydkorea, Kina, Hong Kong, Malaysia, Taiwan, Vietnam m. fl. For i vores demokrati, kan vi ikke gøre som dem, siger de.

Men de gør jo også sådan i Island, på Færøerne og i Grønland, som netop i dag ikke længere har kendte smittende tilfælde. Det er meget anderledes end os, siger chefideologen fra Statens Serum Institut, der i øvrigt ikke længere er statens. Han siger også, at WHOs forslag om at smitteopspore og isolere er gammeldags tænkning.

Og nu er Norge gået over til en "slå det ned og hold det nede" strategi, hvor de bruger målrettede test, en APP og mange andre tiltag til at holde det nede.

Ligesom efter den 9. april kniber det med reel information. Medierne sætter yngste journalister på sagen, og ikke et eneste dansk medie har rapporteret kursændringen i Norge og en tilsvarende kursændring, der er på vej i Tyskland. I 1940 kneb det også med pressens reelle dækning af det, der skete uden for Danmark, og som vi fik ned over os den 9. april.

SSs førstemand Brostrøm forklarer befolkningen, at det er hensigtsmæssigt, at flere smittes med den danske strategi. Men samtidigt mener han ikke, at det er målet. Men hvad er målet så?

Er det alene, at vi i en passende lind strøm kan komme på sygehusene, som det passer SS. Er det virkeligt vort menneskesyn.

Hvorfor kan vi ikke som Norge banke epidemien ned aktivt, og dermed opnå mulighed for at åbne vort samfund hurtigere og redde menneskeliv. Hvorfor er det helt forkert.

Målet er heller ikke flokimmunitet siger SS. Men det virker ikke troværdigt. For vi accepterer jo ikke forklaringer, der er meningsløse. Diverse læger og eksperter forsøger at forklare os, at målet nok alligevel er flokimmunitet, hvor kun unge og midaldrende smittes - måske 60, måske 80 % af hele befolkningen.

De har slet ikke opdaget, at flokimmunitet på den måde slet ikke vil beskytte de ældre sårbare. For mange ældre omgås fortrinsvis og ofte andre ældre. Så hvis der ikke er 60% af de ældre selv, der har været syge, vil et tilfældigt coronanedslag i denne gruppe udvikle sig epidemisk i gruppen (f.eks et plejehjem eller et bingo arrangement).

Forestil dig en af de forestillinger i cirkusrevyen, hvor 80% er pensionister. Dem er der mange af. Og prøv så at forestille dig, at disse pensionister har undgået corona og derfor ikke er immune. Hvad sker der så, hvis en enkelt tilskuer i udlandet har erhvervet sygdommen?

Det er selvfølgelig gået op for Brostrøm. Men han siger det ikke. Han nøjes med at sige, at det ikke er målet. For SS har overtaget Danmark, som skal styres gennem krisen med en sværm af retningslinier for sektoren selv og alt i vores hverdag. Det ligner vel også det system, som vi fik ned over vore hoveder i 1940.

Netop i dag siger regeringen, at krisen koster over 100 milliarder kroner for Danmark og det vil reducere vort velfærd. 9. april 1940 blev også dyr.

Så meget minder om 1940 på denne dag.

Men lige som dengang kan man ikke i lang tid holde os nede. Vort menneskesyn og vor omtanke skal nok pible frem, hvis ellers vores samfund overhovedet overlever.

jan henrik wegener

Er den tyske besættelse af Danmark stadig en så selvfølgelig historisk ramme? Bør den være det?

Dan D. Jensen

9. april var et bevidst overgreb på en selvstændig og uafhængig stat ! Det er corona virus IKKE - sammenligningen er usmagelig

jens peter hansen, Carl Chr Søndergård, Anina Weber, Torben Lindegaard, Poul Erik Pedersen, Christel Gruner-Olesen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Danmark havde i 1939 tilmed underskrevet en ikke-angrebspagt med Tyskland, fuldstændigt som Rusland havde gjort dette ... og forud for dette gik briternes og franskmændenes fredsaftale med det fascistiske Italien og det nazistiske Tyskland ved Munchën-konferencen i 1938.

Danmarks ikke-angrebspagt med tyskerne, og dét forhold at vi som en ål havde forsøgt at sno os neutralt mellem vore tyske og britiske handelsinteresser, gjorde at tyskerne måtte opfinde argumentet om at briterne og franskmændene truede danske interesser og i øvrigt havde planer om at blokere søvejspassagerne til Østersøen.

Ikke fordi jeg ønsker at diskutere sammenligningen mht undtagelsestilstand, men jeg kan ikke lade lade være at kommentere på at COVID-19 beskrives som en fjende.

I og med at COVID-19 beskrives som en fjende, begynder vi straks at tænke i krigsmetaforer - på hvordan vi kan dræbe, fjerne eller udrydde den hurtigst muligt, så vi kan fortsætte som normalt. Og lige præcis denne tilgang, gør at vi overser den mulige læring der foreligger. Måske kan/skal COVID-19 ikke udryddes og vi skal derfor lære at leve med den eller måske skal vi se på hvordan den opstod samt hvordan den breder sig og ændre levevis, således at den ikke kommer igen.

jens peter hansen

Er det ikke ret ligegyldigt hvad Lars Trier Mogensen måtte mene. Det er rigtigt at regeringen undsagde ekspertisen. Det var nu nærmest også umuligt efter som sundhedsapostlene kom med så mange modsigende forslag til løsning af coronakrisen at ingen jonglør ville være i stand til at gribe alle bolde i luften. Udover det undsagde Søren Brostrøm på tv at han ikke støttede grænse-lukningen. Da han mente det ikke hjap noget, kunne han jo have holdt kæft, noget negativt betyd det jo ikke. Skulle man følge Seruminstituttet var vi alle blevet smittede og vi ville have en situation som i UK og eksperterne gav selvmodsigende signaler, som fx om børnegrupper. Herudover løj myndighederne over for befolkningen når de sagde at beredskabet var i orden og at der ikke var mangel på værnemidler. Noget som først nu er ved at være løst. Kan være at MF er selvrådende, men lige nu er der så mange eksperter der hver har deres dagsorden, som hvis de skulle følges ville skabe et vanvittigt kaos. I Weekendavisen udtaler en koreansk ekspert at det er uforståeligt at afvise mundbind for han mener at dette er yderst effektivt. Herhjemme ryster man på hovedet. Indtil videre er den sociale afstand det der har holdt spredningen nede. Det er ikke de nok så karismatiske sundhedsdirektører.