Leder

Borgerløn er en god idé – bare ikke i Danmark

I en række lande viser coronakrisen svaghederne, at det traditionelle velfærdssystem ikke slår til, og her kan borgerløn være et effektivt værn mod social elendighed. Men i Danmark er den gamle orden ikke brudt sammen. Ikke endnu i hvert fald
Mange frisører, fysioterapeuter og tatovører er åbnet igen, efter at de har været lukket i omkring en måned under coronakrisen. 

Mange frisører, fysioterapeuter og tatovører er åbnet igen, efter at de har været lukket i omkring en måned under coronakrisen. 

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

27. april 2020

Det ender med borgerløn, erklærede professor og forfatter til bogen Prekariatet, Guy Standing i et interview i lørdagens avis.

Krisen har vist os, at det traditionelle velfærdssystem ikke slår til, at vi alle sammen lever i økonomisk usikkerhed i det 21. århundrede, og at det er meningsløst at forsøge at udpege de værdigt trængende, mener professoren.

Og det har han ret i. Bare ikke i Danmark.

I Spanien, hvor regeringen har konkrete planer om at introducere en form for borgerløn, er den nuværende situation anderledes dramatisk.

800.000 har allerede mistet deres job under krisen, 14 procent af spanierne var ledige i forvejen, ungdomsarbejdsløsheden virker permanent, og ti års brutal nedskæringspolitik har ført til store huller i det sociale sikkerhedsnet. Lægger man dertil et arbejdsmarked med lave lønninger og en udbredt uformel økonomi, har man en situation, hvor velfærdsstatens traditionelle midler vitterligt ikke slår til.

Forudsætninger for den samfundskontrakt, der blev etableret over det meste af Vesten i anden halvdel af det 20. århundrede, er ikke længere til stede. Det sammen kunne man sige om en række andre lande – Italien, USA og sågar Storbritannien – hvor man ikke længere behøver være arbejdsløs for at være fattig.

I de samfund kan borgerløn være et effektivt værn mod økonomisk usikkerhed og social elendighed. Men i Danmark er den gamle orden ikke brudt sammen. Ikke endnu i hvert fald.

En fungerende kontrakt

Helt generelt har vi stadig ordnede forhold på arbejdsmarkedet, noget der minder om fuld beskæftigelse og et ydelsessystem, som værner os mod absolut fattigdom – med integrationsydelsen som den skammelige undtagelse.

Ydelserne kunne være højere, kravene mere lempelige og bureaukratiet mindre vidtgående, men grundlæggende fungerer den sociale kontrakt stadig.

Vi betaler en høj skat, accepterer omfattende omfordeling og holder hånden under de syge, de uheldige og de midlertidigt arbejdsløse. Til gengæld forventer vi, at alle potentielt kan og bør bidrage. Det system har også en opbyggelig, menneskelig dimension.

De fleste har et eksistentielt behov for at føle, at de bidrager aktivt til det store fællesskab – derfor hedder et gammelt socialdemokratisk slagord også, at staten er forpligtet til at stille opgaver til rådighed for borgerne.

Så længe den gamle orden fungerer, er borgerløn løsningen på et problem, der ikke findes. Men den gamle orden er skrøbelig, det skal vi bare kigge ud i verden for at konstatere. Det kræver, at vi tager den sociale kontrakt alvorligt og sikrer reel sikkerhed til alle. Ellers ender det med borgerløn.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ervin Lazar
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Estermarie Mandelquist
Ervin Lazar, Peter Beck-Lauritzen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kære Mathias Sindberg,

Vi har ikke længere ordnede forhold i Danmark og slet ikke om et par måneder.

Ulrik Dahlin's og Advokat Mads Pramming's interviews med og forsvar for "Bitten",
på Frederiksberg, taler om grove systemfejl og u-vilje til opretning.

Moms- og alle skattelove, samt evnen til inddrivelse, er udover sidste salgsdag.

Vi dør af alkohol- og tobaksskader, nok med magthavernes stiltiende viden.

Vi er i den grad en nation, parat til borgerlønnens enkelthed og tryghed.

På Færøerne kunne man, fra 1926-1980'erne kun købe alkohol, ved bevis på gæld-frihed
til staten, altså bør vi straks genindføre: "Åbne Årsopgørelser" for alle, ikke kun firmaer.

Peter Andreas Ebbesen, Anja Knoblauch, Niels Bent Johansen, Jens Ole Mortensen, Carl Chr Søndergård, Steen K Petersen, Ervin Lazar, Christa If Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Liselotte Kragh - Müller, Lotte Graae, Egon Stich, Klaus Lundahl Engelholt, Ib Christensen og Poul Anker Sørensen anbefalede denne kommentar
Poul Anker Sørensen

Kære Mathias Sindberg,

Jeg tror du tager ganske meget fejl !

Peter Andreas Ebbesen, Anja Knoblauch, Martin Sørensen, Kim Øverup, Steffen Gliese, Torbjørn Methmann, Niels Bent Johansen, Steen K Petersen, Christa If Jensen, Liselotte Kragh - Müller, Annette Hjort Knudsen, Søren Andersen, Egon Stich, Pia Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Klaus Lundahl Engelholt, Poul Simonsen, Carsten Svendsen og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

Jeg fornemmer A- og B-holdet i artiklen, C-holdet er helt fraværende.

Peter Andreas Ebbesen, Anja Knoblauch, Kim Øverup, Steffen Gliese, Kenneth Krabat, Torbjørn Methmann, Ebbe Overbye, Jens Ole Mortensen, Steen K Petersen, Ervin Lazar, Christa If Jensen, Liselotte Kragh - Müller, Søren Andersen, Pia Nielsen, Carsten Mortensen, Lise Lotte Rahbek og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Mikael Jensen

Hvor der er en u-vilje imod sociale forbedringer, er der altid en udvej. Når der er en uvidenhed, er der en lang omvej. Men hvorfor skal vi hele tiden kæmpe imod både medierne og politikerne, fordi vi ønsker at forbedre de sociale forhold? Det er et trættende system.

Hvornår viser medierne de sande billeder af samfundets skyggesider, den fattigdom som de formuende forsøger at undertrykke. Hvordan kan det være at hver gang der tales om indkomster, usynliggøres de som ikke kan arbejde?

Hvordan ville I selv have det hvis I var psykisk ødelagt, fysisk lammet, seksuelt krænket, følelsesmæssigt smadret, rippet for alt, hver dag kun ønsker at dø, må kæmpe mod smerter så voldsomme at I ikke kan drømme om det, alt håb kvalt, må leve livet på lavt blus eller må leve med begrænset rørlighed?

Der er så mange, som ikke har fulgt med i, hvad der sker på bunden af samfundet de sidste 20 år. Sådan går det når medierne lukker ned for emnet fattigdom. Hundrede tusinder menneskers liv er smadrede, de er sendt ned i ydmygende fatigdom, socialt blevet trampet på i årtier. Gid fanden havde alle løgnene og mediernes sociale skyklapper.

De sociale nedskæringes negative effekter på det sociale område bliver forvist helt ud til den yderste venstrefløj. Ikke en krone var der til de fattige som ikke havde penge til medicin eller mad, mens regeringen nu vil gøre alt hvad der står i dens magt for erhvervslivet. Politikerne har afstedkommet børnefattigdom, hjemløshed og forkorted levetid. Var det det det hele handlede om? For at dem som havde rigeligt i forvejen skulle få mere?

Demokratiet er afløst af at en lille minoritet på seks procent der styrer folketinget og dermed landet. Hvad i alverden har det med demokrati at gøre. Hvad afstedkommer al den samling af magt i toppen af samfundet? Hvad er konsekvencerne? Ulighed og fattigdom er fjernet fra dagsordenen, hvis de nogensinde havde været på bordet, jeg tvivler. Den kritiske presse er underdrejet. De private medier er talerør for de største virksomheder. Borgerne er spredte. Danmark er lukket ned.

Lige nu er borgerne passificerede. Men der kommer en dag hvor al den magtkoncentration giver bagslag. Der kommer en dag hvor reformernes ødelæggelse overfor bunden af samfundet vil få borgerne ud på gaderne igen. Erhvervslivets revolution giver bagslag og vinden vender. Vi glemmer ikke hvad vi har været tvunget igennem med nedskæringer og fattigdom. Hvordan ville vi kunne det?

Politikernes motto er at en lille skefuld til de fattige er bedre end en masse mennesker der demonstrerer foran Christiansborg. Vi husker hvad vi har været igennem og ved hvad vi vil gøre fremover. Information har i årtier fulgt socialvæsenet og jobcentrene som er blevet omdannet til erhvervslivets bastion for inkvisition. Men stadigvæk er det skræmmende så mange som udtaler sig om forhold de ingen kendskab har til.

Peter Andreas Ebbesen, Anja Knoblauch, Brian Nocis Jensen, Steffen Gliese, Martin Rønnow Klarlund, Kenneth Krabat, Torbjørn Methmann, Niels Bent Johansen, Ebbe Overbye, Jens Ole Mortensen, Steen K Petersen, Ervin Lazar, Erik Winberg, Christa If Jensen, Liselotte Kragh - Müller, Lotte Graae, Søren Andersen, Egon Stich, Annette Hjort Knudsen, Pia Nielsen, Carsten Mortensen, Lise Lotte Rahbek, Jakob Trägårdh, Poul Simonsen, Sonja Marie Tandrup Jensen, Carsten Svendsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Agnete La Cour, Mikkel Zess og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Agnete La Cour

Hold da op, Mathias Sindbergs leder (som vi jo må antage er et udtryk for Informations holdning) kunne lige så godt have været en leder i Berlingske, som jeg også abonnerer på, og dårligt nok det. Berlingskes ledere giver udtryk for borgerlige holdninger, men sjældent for uvidenhed. Mathias Sindberg benægter jo stort set, at der er fattigdom i Danmark! Som Mathias Sindberg mener jeg ikke borgerløn vil være løsningen på de udsattes problemer, men af andre årsager: Borgerløn ville blot med tiden give alle modtagere af overførselsindkomster en fælles lav ydelse, bestemt af den til enhver tid siddende regering. Hvilket styringsinstrument! Det er formentligt en af årsagerne til, at højreorienterede regeringer (i USA, Finland, - -) gennem tiderne har anbefalet borgerløn. Derimod ville betingelsesløs kontanthjælp gavne de udsatte og spare disse for konstante ydmygelser. men først og sidst: Information har et forklaringsproblem!

Peter Andreas Ebbesen, Lasse Glavind, Mikael Højgaard, Martin Sørensen, Kim Øverup, Martin Rønnow Klarlund, Steffen Gliese, Kenneth Krabat, Erik Winberg, Christa If Jensen, Jakob Trägårdh, Liselotte Kragh - Müller, Lotte Graae, Egon Stich, Pia Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Poul Simonsen, Carsten Svendsen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Klaus Lundahl Engelholt

Det behøver vel ikke at være enten eller. Kunne man ikke starte med at give folk på overførselsindkomst et valg: Vil du have traditionel overførselsindkomst som hidtil, eller ønsker du ubetinget basisindkomst? Der skal såmænd nok være kunder i butikken til begge ordninger, og så kan man få prøvet konceptet af i virkeligheden.

Peter Andreas Ebbesen, Steffen Gliese, Ebbe Overbye og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

I min optik er borgerløn egocentrisk af natur, og dette passer rigtig dårligt ind i et fællesskab, der er båret af den gensidige solidaritet, at dem, der kan hjælper dem, der ikke kan: Gør du det ikke selv, skal en anden gøre det for dig. I sin egocentricitet er det også nemt nok at kræve, når man behændigt samtidig slipper for at stå til regnskab for, hvor pengene skal komme fra.

Vil det være ok for jer tilhængere af borgerløn, at dem, der betaler gildet, som konsekvens, fik en stigende arbejdsuge fra nu 37 timer til f.eks. 45 timer, for at kunne betale regningen?

Jakob Trägårdh

Jeg er enig i meget af kommentarerne her—dog er jeg også enig i overskriften her. Vi har ikke "brug" for borgerløn her og skal ikke ønske os den indført i det politiske klima der råder her til lands i vores tider. Vi burde derimod få gjort op med meget af de seneste 30 års tilskrivelser, 10.000 tilføjelser til det, der engang var et ret godt socialt sikringssystem.

Peter Andreas Ebbesen, Steffen Gliese, Ebbe Overbye, Peter Beck-Lauritzen og Lotte Graae anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Den uvidenhed om faktiske forhold, som kommer til udtryk i lederen er trist.
Arbejdsløse og syge bliver sendt i 'nytte'job og praktik uden løn og uden rettigheder som statslig virksomhedstøtte. Det er blevet et mere og mere omfattende 'indsats' ikke mod arbejdsløshed, nej, men mod arbejdsløse. De kan ikke sige nej uden at miste deres levegrundlag.
Kald det lige en velfungerende kontrakt, og jeg skal sælge dig en en 'gyldig' kontraktlig andel af Eiffeltårnet.

Lasse Glavind, Anja Knoblauch, Poul Simonsen, Kim Øverup, Martin Rønnow Klarlund, Steffen Gliese, June Beltoft, Torbjørn Methmann, Agnete La Cour, Ebbe Overbye, Oluf Husted, Carl Chr Søndergård, Steen K Petersen, Christa If Jensen, Freddie Vindberg, Trond Meiring, Liselotte Kragh - Müller, Søren Andersen, Egon Stich og Annette Hjort Knudsen anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Min pointe er jo også, at vi har et politisk system, hvori det er muligt at skabe ændringer; at en borgerlig regering handler borgerlig og gennemføre borgerlige reformer, kan jo ikke komme bag på nogle, skulle jeg mene. Men der er nogle, der har stemt på dem. Og det er ligesom grundstenen i vores demokrati. Medmindre I også ønsker den del af det afskaffet?

Hvis man ønsker ikke-borgerlige reformer, så skal man stemme ikke-borgerligt. Og er dette ikke nok for én, må man selv gå ind i politik; gå ind i et parti eller selv danne et parti.

Annette Hjort Knudsen

Hvorfor er borgerløn formuleret som en trussel - "så ender det med borgerløn" - hvis den faktisk løser problemet: at sikre forsørgelse uden nedværdigende skel mellem "værdigt" og "uværdigt" trængende, uden umyndiggørende krav om "at stå til rådighed", og med frihed til at tænke nyt og anderledes, så alle kan få opfyldt deres "eksistentielle behov for at føle, at de bidrager aktivt til det store fællesskab", som det formuleres i lederen?

Hvorfor borgerløn skulle stå i vejen for at bidrage til fællesskabet, har jeg svært ved at se - den sikrer jo lige præcis, at man har tid og råd til at gøre det. Som det så udmærket illustreres af de øvrige kommentarer, så er det helt andre ting, tiden går med i den nuværende økonomiske sikring. I den så højt besungne danske model for økonomisk sikring (af nogen) er det jo lige præcis muligheden for at foretage sig noget meningsfuldt for fællesskabet, der fortabes. Det kunne jo risikere at stå i vejen for rådighedskravet!!

Helle Wisbech, Anja Knoblauch, Freddie Vindberg, Poul Simonsen, Kim Øverup, Martin Rønnow Klarlund, Steffen Gliese, June Beltoft, Torbjørn Methmann, Niels Bent Johansen, Morten Isaksen, Ebbe Overbye, Oluf Husted, Steen K Petersen, Ervin Lazar, Carsten Svendsen, Christa If Jensen, Erik Christensen, Lise Lotte Rahbek og Liselotte Kragh - Müller anbefalede denne kommentar
Martin Karlsson Pedersen

Lederen er garanteret ment som et hurtigt indspark til Standing artiklen, det indtryk for man i hvert fald, og som andre allerede har påpeget, så er der derfor underlige analytiske mangler i baggrunden bag bedømmelsen. Et af de potentielt mest radikale aspekter i hele denne diskussion om borgerløn, UBI og andre variationer, som variere i forhold til "satsen", hvor "ubetinget" ydelsen er etc., og desuagtet alle mulige problemer hermed også, er netop selve adresseringen af magtforholdet mellem kapital og lønarbejde, og retten til at afvise arbejde. Det burde dog også medtænkes i lederen, tænker I ikke?

Steffen Gliese, Morten Isaksen, Oluf Husted, Carsten Svendsen, Christa If Jensen, Erik Christensen, Lise Lotte Rahbek og Annette Hjort Knudsen anbefalede denne kommentar

"staten er forpligtet til at stille opgaver til rådighed for borgerne."

Virkelig til en overenskomsmæssig løn og ordnede arbejdsforhold?

Men det er jo ikke tilfældet. Derfor bør der straks oprettes en JOBGARANTI så alle der vil og kan arbejde får mulighed for at få et job de kan leve af. De der ikke kan arbejde skal have en løn de kan leve af.
Jobgaranti-ordningen skal forhandles gennem fagforeningerne og ikke fastsættes af politikerne ved lov som ydelserne er. Her må jeg indskyde at jeg ikke forstår hvorfor fagforeningerne ikke har været solidariske med dem der er faldet ud - den har virkelig svigtet.

I stedet opfordres vi til at lave frivilligt arbejde og det er jo også smukt men det skaffer altså ikke tag over hovedet. Og stop så alle de nedværdigende arbejd gratis ordninger for arbejdsgiverene.
Nedsæt arbejdstiden og fordel arbejdet. Slut med mere for mindre.

Vi har en grøn omstilling og der er rigeligt at tage fat på.

Fuld beskæftigelse - når 160000 mennesker er faldet helt ud - forklar lige hvordan det hænger sammen.
https://www.avisen.dk/faerre-kontanthjaelpsmodtagere-og-flere-selvforsoe...

Poul Simonsen, Martin Rønnow Klarlund, Steffen Gliese, Niels Bent Johansen, Steen K Petersen, Carsten Svendsen, Christa If Jensen og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Christa If Jensen

Martin har ikke læst lektier. Han har den viden og de holdninger, han også havde ved borgerlønskonferencen på Christiansborg arrangeret af Alternativet i 2018. Martin, det er ok at blive klogere. Vores flexicuritysystem er ved at falde fra hinanden. Der er mere flex end curity, mere krav om fleksibilitet og effektivitet fra arbejdsgiverside, end der er tale om sikkerhed for lønmodtagere. Ligevægten er for længst tippet til fordel for arbejdsgiverne. Fagforeningerne kan så vælge at forhandle for at få de gamle tider tilbage. Fra 1994 4 års dagpenge på 80% af din løn, dog max et beløb, man faktisk kunne leve for. Jobplan ( den gang hed det ikke aktivering) for at hjælpe dig tilbage til arbejdsmarkedet, hvis det ikke var lykkedes for dig i løbet af de to første år. Erhvervsvejledning til de, der var løbet vild i jobsøgningsjunglen. Men det kommer fagforeningerne jo i dag ikke langt med. Konkurrencestatens krav om effektivitet er overtaget også af dem.
Borgerløn kan være en enkel ubureaukratisk måde at give alle borgere en grundlæggende eksistentiel sikkerhed, og lønmodtagere et funddament ved ledighed, hvor de selv kan bygge ovenpå i A-kassernes forsikringssystem. (Det kræver stadig et godt uddannelses- erhvervs- og karriere vejledningssystem med korrekt veluddannet personale til erstatning for jobcentrenes administration af cpr.nrumre.)
Borgerløn vil give "de svage og udsatte borgere" en helt ny identitet. De har samme anstændige udgangspunkt, som alle andre. Og borgere, der er blevet "svage og udsatte" på baggrund af eksistensangst, manglende tro på egen formåen, og/ eller kontrol i et efterhånden umenneskeligt system vil komme i job, måske bare få timer, blive iværksættere, udøve deres kunst i fred eller på anden måde få det meningsfulde liv, der får dem ud af gruppen "svage og udsatte".
Borgeløn skal ikke erstatte sygedagpenge eller hjælpemidler til handicappede. Borgerløn skal ikke erstatte sociale ydelser. Den giver et fundament for sociale ydelser, der kan bygges ovenpå, hvis borgerlønnen i kr. og øre ikke er høj nok for mennesker med særlige behov.
Borgerløn er fri- og mægtiggørende. Den er anerkendelse af dig som aktiv borger i et aktivt fællesskab, og den bør ved sin finansiering modvirke den omsiggribende ulighed, hvor de arbejdsfrie indtægter langt overstiger indtægter ved arbejde.
Stik den, Martin og kom tilbage, når du er blevet klogere. Det gælder forøvrigt også Mette Fredriksen.

Anja Knoblauch, Steen K Petersen, Palle Skov, Poul Simonsen, Kim Øverup, Steffen Gliese, Niels Bent Johansen, Morten Isaksen, Erik Christensen, Lise Lotte Rahbek og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Borgere i Fru Frederiksens Danmark opdager at retten til kontanthjælp og retten til at være syg kun er en illusion. Pludselig befinder man sig på gaden uden bolig fordi kontanthjælpen er stoppet eller reduceret. Man tvinges til at gå på arbejde med en seng på ryggen. Borgere dør mens de afprøves for få timers arbejdsevne.
Borgernes rettigheder må genoprettes. Borgerløn kunne være en løsning.

Steen K Petersen, Poul Simonsen, Kim Øverup, Kim Houmøller, Oluf Husted, Christa If Jensen, Steffen Gliese, Kenneth Krabat, Torbjørn Methmann, Niels Bent Johansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Ligesom med to indlæg fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, må man her igen gøre opmærksom på, at de hylder en arbejdsmarkedsmodel der ikke længere eksisterer. Arbejdsmarkedsområdet er ikke længere en del af velfærdssamfundet i Danmark. Dette ses mest tydeligt af, at 160.000 danskere ikke modtager nogen offentlige ydelser, selvom de hverken har et arbejde, eller er i gang med en uddannelse, og den aktuelle situation gør vel deres forhold endnu mere uholdbar. Hvad med at spørge dem, om borgerløn er en god idé?

Lasse Glavind, Torbjørn Methmann, Steen K Petersen, Poul Simonsen, Freddie Vindberg, Kim Øverup, Ebbe Overbye, Christa If Jensen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Siden d. 1. januar 1994 har den danske velfærd været under langsomt nedbrud. Der er andre mærkedage undervejs, men det er dér, det begynder - fordi dagpengereformen fjernede den helt fundamentale og nødvendige respekt for Arbejdet.

Brian Nocis Jensen, Freddie Vindberg og Christa If Jensen anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

Et af problemerne med UBI er, at den "sælges" på to måder:

Universal Basic Income - en grundydelse til ALLE, rige som fattige, hvor velstående og selvstændigt driftige får et tilskud/fradrag, som de måske ikke lægger mærke til, mens lavtlønsmodtagere og fattige/re får et grundlag at lave indkomst "ovenpå". I lande uden fagforeninger kan dette resultere i en indkomstnedgang, samt at staten kan "styre" de mest nødhjælps-afhængige borgere med størrelsen på BI'en. Størrelsen på BI'en kan tillige anvendes som et migrationsredskab - til at fremme eller forhindre migration.

Unconditional Basic Income - en grundydelse, der gives uden krav om modydelse. Tanken er Guy Standing's - it et (fremtids)samfund, hvor der ikke ER arbejde til alle, og hvor prygleret på de svageste ikke giver mere arbejde eller skaber større incitament til jobskabelse. Det svarer til Kontanthjælp uden modkrav, og har sin berettigelse, når væksten begynder at kløjs i sig selv, eller som global "redningsmekanisme", hvis klodens sammenbrudspunkt forståelsesmæssigt kan nås, FØR det faktiske Tipping Point, så den Evige Vækst reduceres med bevidsthed frem for ved at vi er løbet ud over kanten.

Den første er et magtredskab til styring af befolkningen, til at holde den i fattigdom. Og som vi lige har set, kan et samfund ophobe mange ressourcer til krisetilstande, som ingen kender til. Og fastholde beskatningsUvilje af velstand uanset regeringsfarve.

Den anden er et magtredskab til at hjælpe befolkningen mod personlig undergang, og dermed samfundet mod knaldbragende klasskrig.

1. lidt penge til alle = mere kontrol, og de rigere bliver rigere og de fattigere fattigere.

2. samfundets vilje til at anerkende liv, når den hæmningsløse vækst stopper, som den nødvendigvis MÅ og SKAL.

Niels-Simon Larsen

Vi skal arbejde hen mod det bæredygtige samfund, koste hvad det vil, og heldigvis kommer det til at koste. Spørgsmålet er i hvad, i menneskeliv eller i pengesedler? Kapitalismen er dyr i menneskeliv, men økonomien kan man godt sige er god, forfærdelig god.
I det bæredygtige samfund har pengene mistet deres magi, så der taler vi ikke om penge. Alle får mad at spise og en seng at sove i og resten ordner man i lokalsamfundet. Muligvis hedder det borgerløn, måske bæredygtighedsløn.

Pesten ved de nuværende debatter er, at de hele tiden drejer sig om penge, og hvad der nu kan betale sig. Det er totalt ødelæggende for et bedre liv. Mathias Sindberg’erne skal vi bare lade surmule med næsen nede i deres egen suppetallerken. De giver ikke noget og diskuterer kun ud fra de nuværende forhold uden fantasi til at forestille sig noget andet.

Niels I Meyer sagde i sin tid, at borgerløn var et resultat af det humane ligevægtssamfund. Det mener jeg også nu. Borgerløn og kapitalisme er et umage par, og hvis borgerløn og kapitalisme går hånd i hånd, er der noget, der ikke stemmer. Borgerlønnen, som den menneskekærlige tanke den er, vil trykkes til ukendelighed i et socialdemokratisk samfund, hvor målet er, at de fattige også skal have lov at være med til at ødelægge Jorden.
Hvis vi ikke får et andet sigte med samfundslivet end det nuværende, kan det være ligegyldigt, om der er en ting, der hedder borgerløn.

Steffen Gliese

Begrebet samfundsdividende sniger sig også ind og forekommer mig at have to fordele: 1) værdierne er ubetvivleligt til stede i samfundet, indtjent af alle igennem alle former for aktivitet, lønnet eller ej, 2) udbetalingen af ét stort beløb hel- eller halvårligt gør det muligt for alle at drage maksimal fordel af det - enten som grundlag for langsigtede aktiviteter eller som almindelig opdeling efter et årligt budget.

Niels-Simon Larsen

Efter Alternativets nedsmeltning er der ingen partier til at tale for borgerløn. Jo, Torsten Gejl prøvede at få Mette i tale i Folketingets spørgetid, men fik en kold afvaskning. Aldrig har jeg set en så kærlig og bestemt afvisning. Det var den socialdemokratiske sjæl i fuld ornat, der aflagde bekendelse til arbejdsguden. Arbejdsliderlighed, stress og depression er de adelsmærker alle skal have printet i ansigtet. Alle skal være i arbejde. Vi lever stadig under den protestantiske arbejdsmoral, hvis nogen skulle have glemt det, og de fleste er jo også medlem af folkekirken, så det passer find på den skæve måde.

Christa If Jensen, Anders Reinholdt, Steen K Petersen, Martin Karlsson Pedersen, Oluf Husted, Lise Lotte Rahbek, Kim Øverup, Ebbe Overbye og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men, Niels-Simon Larsen, den protestantiske arbejdsmoral er jo et helt nyt fænomen i Danmark, der aldrig lod sig besnære af Calvin, men derimod gik med Luther og senere Grundtvig i en besyndelse af mennesket som en værdi i sig selv, med et jævn og muntert, virksomt liv på jord.
Det andet har sneget sig ind igennem den voksende USA-begejstring, som nok er en hovedkilde (sammen med en UK-begejstring) til vores systematiske nedbrydelse af jagten på det gode liv i stedet for det forbrugende.

Anders Reinholdt, Torbjørn Methmann, Niels-Simon Larsen og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Mette Frederiksen er ikke socialist.

Frederiksen skal arbejde ud fra, at borgerløn
i en eller anden form, måske bare er sund fornuft.

Helle Wisbech, Steffen Gliese, Steen K Petersen og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Steffen Gliese: Det kan du have ret i, men hvorfor tog vi imod usa-arbejdshysteriet? Vi kunne have fortsat grundtvigretningen med andelsarbejdet (Luther er en spilfordærver). Vi lod os lokke ind i handels-og krigssystemet og er ikke færdige med det endnu. Socialdemokraterne praler oven i købet af det.

Christa If Jensen, Steffen Gliese og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Andreas Lykke Jensen

Man fornemmer lidt, at mathias sindberg er ansat på fast kontrakt på Information, og ikke bare bliver betalt pr artikel.

Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Jeg har sendt dette til Mathias Sindberg.

Kære Mathias Sindberg.
Det er fint, at du engagerer dig i debatten om borgerløn, og tilmed at du advarer mod den. For min skyld må du gerne være imod, og i øvrigt har jeg selv rykket mig, så jeg i dag ikke går i brechen for borgerløn, men vil have noget mere.

Jeg synes, vi alle skal komme ud af de gamle ammmunitionsdepoter og se på, hvad det i virkeligheden drejer sig om, og det er for mig at se: Det bæredygtige samfund. Den dag, vi er der, skal vi også kunne spise os mætte og have et sted at bo. Om vi så får lommepenge eller en anden form for udbetaling er underordnet. Det drejer sig om et liv med mening og ikke uafladelige vredesudbrud eller energifald, som vi altid møder i debatter om borgerløn, kontanthjælp og det at være systemets fange.

Du kunne sagtens trykke dig bedre ud, end du gør i vores debatter. Din horisont burde være videre, for det at advare mod borgerløn er et indirekte forsvar af status quo, som er den socialdemokratiske stat. Vi skal videre, for Danmark er et af de mest ressourceforbrugende lande i verden og dermed ødelæggende. Hvad er alternativet for dig? Lad det fremgå at dine spørgsmål til de personer, du interviewer eller den mening, du viser direkte. Vi er ikke ligeglade med, hvad du skriver.

Du går tydeligvis ind for lappeløsninger, og lapperne er i øjeblikket genstand for stor kritik. Der er ikke politisk flertal for bedre og større lapper, som nok også er din vej, så Quo vadis? Du må jo gå til en af siderne... Som journalist på Inf. har du ret til at have en holdning, husk det.
Vh. Niels-Simon

Niels-Simon Larsen

Det der ligge bag borgerlønsideen er simpelthen dette: Vi skal væk fra det nuværende syn på arbejde og løn, og som er: Du skal arbejde (ligegyldigt om du ødelægger verden med det), og du skal acceptere lønforskelle (ligegyldigt hvor store de er).

Vi skal således underkaste os en moral, der strider mod alle gode principper om hensyntagen og retfærdighed. Hverken arbejderpartierne eller nogen andre beskytter borgerne eller den Jord, vi bor på. Borgerne stemmer på nogle, der lyvagtigt påstår, at de beskytter dem og deres børn. Det passer måske ud fra et snævert perspektiv, men bestemt ikke i det større. Borgerløn, som jeg ikke fokuserer på mere, fortæller dog, at penge ikke er det vigtigste, men det er et forståeligt forhold til arbejde og løn. Hvis man gav befolkningen de rigtige spørgsmål, så ville meget få gå ind for den nuværende katastrofekurs. Hvor ville jeg ønske, at Inf. tog fat i den ende af problematikken. Det ville nok også forhindre, at nogle hele tiden henviste til stalin og andre politiske ugerningsmænd.

Martin Karlsson Pedersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar