Leder

Fodbold er kun en arbejdersport, hvis spillerne er solidariske med deres fans

Vi fortæller hinanden, at fodbold er en folkesport, og hylder spillerne som autentiske arbejderklassehelte, men mens krisen brænder for almindelige mennesker i Storbritannien, insisterer spillerne på deres vilde privilegier
Den engelske fodboldspiller Wayne Rooney har kritiseret den britiske regering for at gøre fodboldsspillere til syndebukke i diskussionen om, hvorfor klubberne udbetaler spillerne fuld løn i millionklassen, samtidig med at de søger offentlige penge fra støttepakker til at dække lønnen for andre af klubbernes ansatte.

Den engelske fodboldspiller Wayne Rooney har kritiseret den britiske regering for at gøre fodboldsspillere til syndebukke i diskussionen om, hvorfor klubberne udbetaler spillerne fuld løn i millionklassen, samtidig med at de søger offentlige penge fra støttepakker til at dække lønnen for andre af klubbernes ansatte.

Oli Scarff

Debat
14. april 2020

»Han er en af vores egne,« synger britiske fans om deres helte på banen, men i virkeligheden er der langt fra tilhængere til spillere i professionel fodbold.

Lige nu virker afstanden særligt stor, fordi spillet er sat på pause, og fodbold ikke handler om fodbold. I stedet er sporten blevet genstand for en diskussion om ansvar, moral og samfundssind. Det er ikke en farve, som klæder moderne topfodbold specielt godt.

»Det kradser i halsen,« sagde den konservative politiker Julian Knight i sidste uge.

»Det her viser den vanvittige økonomi i engelsk fodbold og det moralske vakuum i midten af det hele«.

Som sådan er det ikke nyt, at vores fælles, kulturelle fortællinger om det smukke spil har fantastisk lidt at gøre med de faktiske forhold i fodboldverdenen.

For eksempel er fodbold en folkesport drevet af milliardærer. Stjernespillerne er autentiske arbejderklassehelte direkte fra boligblokken, som kører Ferrari og snyder i skat. Og de store slutrunder, som er arrangeret i en hvirvel af studehandler og simpel korruption, samler hele verden i et stort, hjerteligt fællesskab.

Politisk og moralsk er topfodbold en dybt ulogisk kabale, som vi på en eller anden måde får til at gå op alligevel.

Det moralske vakuum i midten af det hele

Når det kradser særligt i halsen på britiske politikere lige nu, skyldes det, at flere klubber har taget imod den offentlige hjælpepakke og lader staten betale 80 procent af de ansattes løn. Undtagen spillerne, som tjener op til tre-fire millioner kroner om ugen – langt mere end hjælpepakken dækker.

Og kan det virkelig passe, at klubberne på én gang tager imod offentlige penge til vaskemandens beskedne løn og udbetaler groteske summer til spillerne? Bør spillerne ikke gå ned i løn, når nu alle andre i samfundet bringer ofre?

Den debat er som nævnt ikke en farve, der klæder fodbold specielt godt.

»Spillerne har kæmpet en hård, sej kamp for at nå toppen af bjerget, og nu bliver de betalt, hvad de fortjener,« erklærede formanden for spillernes forening, Gordon Taylor, og fremhævede deres filantropi.

Så mens millioner er sendt hjem på reduceret løn, og hundredtusinder har mistet deres job, nægter spillerne at gå ned i løn og vise solidaritet med de mennesker, der klapper af dem hver søndag.

Når alting er sat på pause, kigger vi en ekstra gang på alt det, vi normalt bare accepterer. Sådan er det i økonomien, sådan er det i politik, og sådan er det i fodbold. Krisen tvinger os til at forholde os til reglerne i kabalen. 

Og når ingen rent faktisk spiller fodbold, og de grimme rammer står alene uden det smukke spil, er det svært bare at ignorere »det moralske vakuum i midten af det hele«.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anders Sørensen

Def er da INGEN, der betragter (top)fodboldspillere som andet end filmstjerner? At arbejderklassen samles om fodboldkampe har intet med spillernes lønning eller klassemæssige tilhørsforhold at gøre. Tilskuerne lever afsondret fra det, de iagttager. Der er næppe heller nogen, der vil finde det dobbeltmoralsk eller på anden måde underligt, at eksempelvis Ken Loach i film portrætterer de lavere klasser, mens både han og skuespillerne er velbjærgede.

Man kan da håbe på Coronakrisen vender sporten hjem til hvor den kommer fra, klubberne.
Hjem til den tid hvor hver by havde sit lokale hold og kun få spillere "udefra".
Dengang kunne man relaterer sig til det lokale hold.
By the way, Burde de professionelle udøvere ikke selv understøtte "deres" ansatte?
Langt hen af vejen forventer vi da vores arbejdsgivere lønner sine ansatte

Thomas Andersen

Jeg kan nu ikke se hvordan det skal være spillernes problem at deres arbejdsgiver vælger at søge om lønkompensation for at sende andre ansatte hjem.

Det må da en sag mellem pågældende klub, myndighederne og forhåbentlig klubbens fans.

At højtlønnede kollektivt skal tvinges af deres arbejdsgiver eller presses af udenforstående politikere (her var det vist sundhedsministeren der startede det) til at gå ned i løn uden forhandling, er lige så skidt som hvis det var lavtlønnede det gik ud over.

At spillernes forening derovre så er helt tossede, ja det er en anden snak. Læste et sted at de fremhævede at fordi de fik så højt en løn (og derfor betalte meget i skat), så understøttede de jo faktisk sundhedsvæsenet. Derfor ville det jo faktisk gå ud over sundhedsvæsenet, hvis de skulle gå ned i løn. Elsker den slags argumenter :)

Det næste er vel at jo højere løn man får, des flere liv er man med til at redde. Men man vil jo sikkert gerne også betale mindre i skat. Mere mere, mindre mere, mere mindre, et par sko, osv.

Kent Nørregaard

Jamen hvornår er man solidarisk nok? De kan også bare fraskrive sig alt de ejer. De tjener jo alligevel 600.000kr (eller hvad det nu er) den første uge efter ligaerne åbner igen.

Eller også kan man jo bare komme til den konklusion at fodboldspillere ikke har noget udvidet ansvar for andre end dem selv og deres familier.

@Kent Nørregaard.

Eller så har alle mennesker ansvar for hinanden.
Hvilket uundgåeligt leder til, dem med fleste penge betaler mest.

ps.Kent Nørregaard.
Glem ikke fodboldspillerne i første omgang tjente deres penge i kraft af andre.
Hvilket alle i øvrigt gør og derfor indbyrdes afhængige.

Kent Nørregaard

Nils Valla alle tjener deres penge i kraft af andre. Hvad er din pointe?

At fodboldspillere har samme udvidet ansvar (du kalder det), som alle andre.

Kent Nørregaard

Og er det kun fodboldspillere der er rige og betale mere? Der er mange formuende boligejere i Danmark. Burde de sælge deres huse? Der er vel ingen idé i at have værdi stående i mursten? Pensionskasser bugner af penge. Dem kunne staten også konfiskere.

@Kent Nørregaard.

I princippet ja, så kunne vi inddrage alle likvider. Det vel kun et spørgsmål om prioriteringer.
Det eksempelvis ikke sjældent folk går fra hus og hjem pga sygedom, for skaffe pengene til privathospital i udlandet.

Men nej der er ingen der siger det kun er fodboldspillere der skal betale, det i hvertfald ikke mit indtryk.
Mit indtryk er derimod, de engelske fodboldspillere ikke vil være med til betale.

Men hvis nu Coronaen får tilbagefald, efter vi her har åbnet op kan smitten brede sig med hidtil uset kraft og fart, og i værste scenarie kommer staten til inddrage både pensionskasser og banker. :-)

Kent Nørregaard

De engelske fodboldspillere har selv indsamlet penge. Deres pointe var at hvis de gik ned i løn blev skatteindbetalingerne også mindre, hvilket må siges at være en korrekt observation.