Leder

Kan Trump fortsætte med sine brølere og blive genvalgt? Ja, det er faktisk muligt

Den amerikanske præsident har under pandemien vist sig at være en dumdristig improvisator og en inkompetent leder. Trods det ligger han stabilt i meningsmålingerne. Men situationen til efteråret kan se anderledes ud
Listen over denne Trumps løgne, fordrejelser, fornærmelser og pure opspind er uendelig lang og efter alt at dømme ligegyldig for hans tilhængere. Selv Trumps mange modstandere synes efterhånden at have resigneret; de hører dem, men lytter og reflekterer ikke længere over konsekvenserne, skriver Martin Burcharth på lederplads.

Listen over denne Trumps løgne, fordrejelser, fornærmelser og pure opspind er uendelig lang og efter alt at dømme ligegyldig for hans tilhængere. Selv Trumps mange modstandere synes efterhånden at have resigneret; de hører dem, men lytter og reflekterer ikke længere over konsekvenserne, skriver Martin Burcharth på lederplads.

Drew Angerer

28. april 2020

Nogle politikere og præsidenter er i besiddelse af en uforklarlig magi. Uagtet hvad de finder på af idiotiske og stupide ting at sige, er en fast del af vælgerskaren betaget af deres karisma – en udstråling, som tiltrækker frem for at frastøde.

Præsident Ronald Reagans kritikere yndede at beskrive hans mystiske evne til at komme sig over tåbelige udtalelser med et teflonskjold, der skulle beskytte ham mod et fald i popularitet.

Præsident Donald Trump er sig vel bevidst, at også han er beskyttet af en teflonskærm. Midt i den republikanske primærvalgkamp i januar 2016 sagde han noget, som de fleste kun grinte af dengang, men som senere har vist sig at være korrekt. »Jeg kan stille mig midt på Femte Avenue i Manhattan og skyde på en eller anden, og jeg ville ikke miste nogen stemmer.«

Listen over denne præsidents løgne, fordrejelser, fornærmelser og pure opspind er uendelig lang og efter alt at dømme ligegyldig for hans tilhængere. Selv Trumps mange modstandere synes efterhånden at have resigneret; de hører dem, men lytter og reflekterer ikke længere over konsekvenserne.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anker Heegaard
  • Christian Skoubye
  • Erik Karlsen
  • Poul Anker Sørensen
  • Svend Erik Sokkelund
  • Poul Anker Juul
Anker Heegaard, Christian Skoubye, Erik Karlsen, Poul Anker Sørensen, Svend Erik Sokkelund og Poul Anker Juul anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niki Dan Berthelsen

Jeg tror også han bliver genvalgt, fordi hans vælgere også er udenfor pædagogisk rækkevidde.

Birte Pedersen, Karsten Lundsby, Gert Romme, Gitte Loeyche, Søren Bro og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

Tja - hvad er alternativet?

Biden har netop udnævnt Larry Summers som økonomisk rådgiver.

Demokraterne gør da også alt hvad de kan for at få ham valgt.

Birte Pedersen, Gert Romme, Søren Mortensen, Flemming Olsen, Christian Skoubye, Niels Østergård og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar

Larry summers var Obamas økonomiske rådgiver da de store banker blev bailed out efter finanskrisen. Dengang Obama faktisk kunne have vist "Yes we can" men i stedet lyttede til vennerne på Wall Street.

Men det er ikke det eneste Larry Summers er kendt for.
Han investerede f.eks. Havards midler i swaps som han blev kraftigt advaret imod af andre økonomer og som førte til kæmpe tab for institutionen og en række nedskæringer. Derimod var der gevinst for vennerne på Wall street.
"Entering into a forward start swap for debt you do not intend to issue up to 20 years in the future sounds like either rank hubris or free money for Wall Street swap desks."

Der var andre sager og hans arrogante måde at fremture på endte til sidst med at han blev smidt ud af Harward. Indtrykket er at han bestemt ikke er ikke nogen rar persolighed at være i nærheden af.

Han har også foreslået at vestlige lande kunne dumpe deres affald i Afrika og udtalt sig nedladende om kvinder så jeg tror egentlig at han matcher Trump temmelig godt.

Biden må jo helt klart have mistet korttidshukommelsen, så lang tid ligger det ikke tilbage at det kan gå i glemmebogen, dertil er det for grelt.

https://www.nakedcapitalism.com/2013/07/why-larry-summers-should-not-be-...

ingemaje lange, Birte Pedersen, Karsten Lundsby, Søren Mortensen, Olaf Tehrani, Christian Skoubye, Niels Østergård og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

https://www.nationalreview.com/2018/08/donald-trumps-actions-contradict-...

Trump er en "kayfabe" præsident (der muligvis selv tror på sin rolle), men i WWF var der flere af wrestler-skuespillerne, hvis karakterer undergik en planlagt, gradvis forandring fra "skurkekarakter" til "good guy". Trump kan forsøge sig med det samme. Dem der kun går op i hvordan magten præsenterer sig selv, skal nok spille med på den nøgne kejsers narrative præmis.

Helle Walther

Så mange tumper er der forhåbentlig ikke fortsat i USA. I første hug kunne han besnære dem, men nu, og bede folk fylde sig med lazer lys og giftig vædske, han er jo gal, den mand og totalt uegnet til embedet. Faktisk burde han straffes for det udsagn.

“Listen over denne præsidents løgne, fordrejelser, fornærmelser og pure opspind er uendelig lang og efter alt at dømme ligegyldig for hans tilhængere”
Er følgende forklaringsmodel, og dens fremtrædende rolle i det amerikanske samfund, helt forsvundet fra det kritiske medies optik: Trumps og amerikanske regeringers samarbejde med de digitale parasitter, tech-industrien, og dens intensive og skrupelløse indhentning af data om og påvirkning af borgernes adfærd. Den amerikanske vælgers virkelighed defineres ved deres nyhedsfeed og ikke de traditionelle nyhedskanaler. Og derfor er Bucharts konklusion på en forkert præmis. Løgnene er ikke ligegyldige for Trumps tilhængere: for dem er løgnen sandheden. Og den altafgørende faktor der måske giver 4 more years. Genopfrisk evt problematikken omkring CA-skandalen med The Great Hack (tilgængelig på Netflix) og Soshana Zuboffs digre værk.

Jeppe Lindholm

Selvfølgelig kan han det. Det blev han jo allerede i 2016. Og desvære bliver han det nok igen, for coronas hærgen i USA er jo kinesernes skyld - Vi taler jo om USA.

Carsten Hansen

Manden har fat i den lange ende med hans "America first". Mange amerikanere er nemlig mere patriotiske/hjernevaskede end Trump selv.
Jeg tror på genvalg men håber jeg tager fejl.