Leder

I Libyen eskalerer kampene på trods af coronakrisen, og situationen skriger på en løsning

Selv om COVID-19 også er kommet til Libyen, er kampene ikke stilnet af. De er taget til. Samtidig har EU lanceret en ny operation for at håndhæve våbenembargoen – spørgsmålet er, hvor store konsekvenser den vil have
En pro-GNA soldat bærer en maske for at beskytte sig mod coronavirus, mens han deltager i kampe udkæmpet nær Tripoli, Libyen. 

En pro-GNA soldat bærer en maske for at beskytte sig mod coronavirus, mens han deltager i kampe udkæmpet nær Tripoli, Libyen. 

Amru Salahuddien

17. april 2020

I flere internationale medier har man kunnet se et billede fra det borgerkrigshærgede Libyen, der opsummerer situationen meget godt. Det forestiller en mand, som sidder i dækning fra en skråning med et maskingevær i hænderne og et mundbind for munden. I Libyen skal man for tiden ikke kun beskytte sig mod de vanlige fjender, men også – som i resten af verden – mod COVID-19.

Men selv om coronavirussen også her har meldt sin ankomst – og på trods af, at de to rivaliserende parter i konflikten ifølge The Telegraph havde aftalt at holde en »humanitær pause« for at tackle pandemien – er konflikten ikke stilnet af. Tværtimod.

De sidste par uger har der været flere rapporteringer om en intensivering i kampene, og eksperter mener ligefrem, at det kan være begyndelsen på en ny og farlig fase.

Wolfram Lacher, som er Libyen-kender ved The German Institute for International and Strategic Affairs har for eksempel udtalt til Financial Times, at begge sider de seneste måneder har bevæbnet sig, og at tusindvis af lejetropper er ankommet. Derfor risikerer den kommende konflikt »at blive mere intens, end krigen har været indtil nu«.

Der har været en række diplomatiske forsøg på at neddrosle konflikten. Senest annoncerede EU den 31. marts iværksættelsen af en ny operation, som skal være med til at håndhæve FN’s ni år gamle våbenembargo mod Libyen.

Operationen har fået navnet Irini – græsk for ’fred’ – men spørgsmålet er, om den kan leve op til navnet og altså få en markant indflydelse på den verserende konflikt, der har varet et år.

Mangeårig ustabilitet

I årevis har landet været præget af ustabilitet. Siden 2011, med Muammar Gaddaffis fald, har forskellige fraktioner kæmpet for en ny form for stabilitet.

I 2014 blev landet splittet mellem to rivaliserende parter, og denne konflikt tog så til i april 2019. Her valgte feltmarskal Khalifa Haftar nemlig at indlede en offensiv mod hovedstaden Tripoli. Målet for ham og den selvudnævnte Libyan National Army (LNA) var at vælte den FN-støttede regering, Government of National Accord (GNA), som har Fayez al-Sarraj i spidsen som premierminister.

Oven i det støttes hver lejr af et internationalt hold, som er opdelt efter interesser. Mens GNA har fået støtte fra Tyrkiet og Qatar, har Haftar fået det fra De Forenede Arabiske Emirater, Egypten, Saudi-Arabien og Rusland.

Desuden har Frankrig og Italien også indtaget hver deres politiske støtteposition: Mens Frankrig bakker op om Haftar på grund af frygt for islamisk terrorisme, støtter Italien GNA grundet migrationsspørgsmålet.

Tilbage i januar tog Haftar og Sarraj til Moskva for potentielt at underskrive en aftale om våbenhvile. Dette blev desuden udlagt som et nederlag for europæerne, som syntes at have mistet kontrollen, mens andre nu tog roret.

Det endte dog med, at kun Sarraj skrev under. Kort tid efter blev der holdt et møde i Berlin, som i alt 16 lande deltog i, men som primært endte i hensigtserklæringer. En direkte udløber af fredsmødet i den tyske hovedstad er Irini-operationen.

En udfordring med den er ifølge flere eksperter, at den primært fokuserer på, hvad der bliver fragtet til havs. Det kommer givetvis til at få en betydning for Tyrkiet, som bruger skibe til at få våben og andet udstyr ind til GNA-regeringen. Men det får næppe den store konsekvens for De Forenede Arabiske Emirater, som kan fortsætte ad andre veje.

Desuden kommer operationen på et tidspunkt, hvor der gennem det seneste stykke tid allerede er blevet fragtet store mængder udstyr ind i Libyen.

Blodig alvor for civilbefolkning 

Måske mere end nogensinde er der brug for en løsning på den konflikt, der er blodig alvor for civilbefolkningen. Det seneste år er flere end 200.000 ifølge IOM (International Organization for Migration, red.) blevet tvunget til at forlade deres hjem.

Libyen er midt i det hele et af de lande, der kan blive særligt hårdt ramt af COVID-19. Sundhedsvæsenets infrastruktur er mildest talt skrøbeligt for slet ikke at tale om den økonomiske situation, som allerede er tvunget i knæ. Oveni kommer, at konflikten har ført til, at vandforsyningen til Tripoli de seneste uger er blevet afskåret, mens hospitaler har været udsat for angreb.

Om EU’s nye operation vil sætte en dæmper på strømmen af våben, vil tiden vise. I mellemtiden er et af de helt store spørgsmål, om virussen vil ende med at tvinge parterne til at indstille kampene. Eller om de vil fortsætte intensiveringen, mens verdens ledere har opmærksomheden stift rettet mod at styre den raserende pandemi.

Serie

I skyggen af COVID-19

Mens verden er optaget af coronapandemiens hærgen, flyver andre ting under radaren. Det skriver Informations korrespondenter om i de kommende dage.

Seneste artikler

  • Hongkongs anholdte demokrativeteraner

    21. april 2020
    I ly af den verdensomspændende sundhedskrise har Beijings repræsentanter i Hongkong øget presset på bystyret og krævet handling mod demokratibevægelsen. I weekenden blev 15 af bevægelsens mest kendte og rutinerede kræfter arresteret
  • Coronakrisen har lagt låg på flygtningekrisen – midlertidigt

    14. april 2020
    Coronakrisen har sat flygtningekrisen på pause. Men når smittetrykket falder, så vil flygtningepresset igen vokse. Og hvordan det håndteres, kan blive afgjort af, om pandemien har givet Europas vælgere større smag for lukkede grænser eller solidaritet
  • I Irak er iranerne kommet for at blive

    7. april 2020
    Under den globale conoraviruskrise fortsætter stedfortræderkrigene om indflydelse i Mellemøsten
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Johnny Christiansen
  • Viggo Okholm
  • David Zennaro
Johnny Christiansen, Viggo Okholm og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Merle Baeré

Irini er en død sild.

Når Frankrig og Italien støtter hver sin aktør, så kan EU aldrig blive enige om noget som helst.

Det er en helt urealistisk tanke, at flådestyrker fra EU lande skulle stoppe tyrkiske skibe på vej til Tripoli - for slet ikke at tale om russiske skibe på vej til Benghazi

Og medens de slås i EUs. ene samsrbejdsland, har det andet, Tyrkiet, sat alle kriminelle mordere, voldtægtsmænd og andre forbrydere på fri fod.

De eneste der er tilbage i fængsler og hemmelige fangelejre er journalister, politikere, undervisere og regeringsmodstandere.

Alt håb er ude, siger advokater, nu arbejder man kun på at undgå dødsstraffe.

Og i medens sover de danske medier

Preben Haagensen, Trond Meiring og Søren Mortensen anbefalede denne kommentar
David Joelsen

@GertRomme Ja medierne sover mens enkelte politiske fanger i EU også bliver glemt. Man er mere optaget af klappende og syngende medborgere.

Anders Mørk, Gert Romme og Søren Mortensen anbefalede denne kommentar

Tragedie-vanvid- ondskab og manglende humane følelser i en syg magtkamp.
Gaddafi skulle jordes det samme en Hussein- har det hjulpet mennesket set i det store perspektiv?