Leder

Meget tyder på, at USA rammes økonomisk hårdere af corona end Nordeuropa

Er arbejdsløshedsunderstøttelse og stimulusbeløb, som i USA, bedre til at bringe en økonomi igennem recessionen end statens dækning af selskabers lønninger og faste udgifter? Det er et eksperiment, der vil blive studeret af eftertidens økonomer
En næsten mennesketom Times Square i New York, USA. 

En næsten mennesketom Times Square i New York, USA. 

Angela Weiss

4. april 2020

Det er et skelsættende eksperiment, der vil blive studeret af eftertidens økonomer. Hvilken type hjælpepakke skåner de nationale økonomier på hver side af Atlanten for de værste skader af coronapandemien og genopretter dem hurtigst – den amerikanske eller den nordeuropæiske model?

Under den sidste recession i 2008-2009 genvandt USA fodfæstet hurtigere end EU-økonomierne.

Inden for eurozonen hindrede en stram sparepolitik især sydeuropæiske lande i at ty til en ekspansiv finanspolitik. Nødvendige reformer af ufleksible arbejdsmarkeder udeblev. I starten af 2020 var Italien, Spanien og Grækenland, selv Frankrig, endnu ikke kommet sig fuldstændigt. Deres ledighed lå på ti procent og over. De nordeuropæiske økonomier var hurtigere til at komme på benene.

Under præsident Barack Obama bidrog en stimuluspakke og skattelettelser til et hurtigere økonomisk opsving end i EU. Andre statslige tiltag hjalp: Banker på Wall Street blev reddet gennem lån udstedt af forbundsstaten; inden længe kunne de igen låne ud til nyinvesteringer, og privat kapital flokkedes om at investere i nye aktieselskaber.

USA oplevede gennem årtiet et boom i dannelsen af techselskaber. Storkoncerner som Apple og Facebook samt Amazon voksede ind i himlen. I februar var ledigheden i USA 3,5 procent.

Det åbne spørgsmål er nu, hvilken økonomisk politik der vil bringe USA og Europa hurtigst på fode under og efter pandemien. I et indlæg i New York Times gengivet i dagens Information slår de to franske økonomer Emmanuel Saez og Gabriel Zucman ved University of California i Berkeley til lyd for at anvende den model, Danmark, Irland og Storbritannien har valgt til at hjælpe virksomheder og ansatte helskindet gennem den af coronavirussen fremkaldte recession.

Saez og Zucman mener, at en statsbetalt orlov til alle beskæftigede i selskaber – herunder små selvstændige – påvirket af krisen er den rigtige opskrift, fordi disse virksomheder bare kan dreje nøglen om og låse dørene op igen, så snart pandemien er stilnet af. En unævnt forudsætning er naturligvis, at en del af selskabernes faste udgifter dækkes af staten.

Hvis USA fulgte denne model, ville amerikansk økonomi hurtigt kunne rejse sig igen, mener de to økonomer.

Det lyder umiddelbart som en attraktiv idé, men det er politisk urealistisk at forestille sig, at den amerikanske forbundsstat overtager ansvaret for dækningen af flere hundredtusinder virksomheders faste udgifter og lønninger.

Recessionen kan sprede sig i USA

I USA hersker der ikke nær den samme gensidige tillid mellem det private erhvervsliv, politikere og offentligheden som i Nordeuropa; en sådan ordning ville føre til beskyldninger om økonomisk fusk og med sikkerhed til et politisk ramaskrig fra det amerikanske højre og venstre.

Kongressens økonomiske hjælpepakke på 2.000 milliarder dollar er derimod skruet sammen på en politisk realistisk facon. Den blev vedtaget enstemmigt af de to partier. Men det betyder ikke, at den er den rette opskrift til at bringe USA ud af det økonomiske uføre.

Alene arbejdsløshedstallene fra de sidste to uger illustrerer udfordringen. Ti millioner søgte om støtte. Det svarer til seks procent af USA’s arbejdsdygtige befolkning. Servicesektoren er hårdest ramt, men virksomheder i fremstillingsindustrien er også begyndt at mærke følgerne af et faldende forbrug og forstyrrelser af de globale forsyningskæder.

Medmindre sundhedskrisen overvindes meget hurtigt, kan recessionen sprede sig til hele USA’s økonomi og blive så dyb, at en depression står for døren. Men det skræmmende perspektiv er først en mulighed, når hjælpepakken har nået sine modtagere.

De vigtigste komponenter er en forhøjelse af arbejdsløshedsunderstøttelsen med 600 dollar om ugen, et stimulusbeløb til voksne på 1.200 dollar og 500 dollar pr. barn samt 300 milliarder i lån og bidrag til virksomheder med under 500 ansatte og 200 milliarder til større koncerner.

Indtil videre tyder noget på, at arbejdsløshedsstøtten kan holde de fleste ledige oven vande, herunder selvstændige i gig-økonomien. Det er mere usikkert, hvorvidt alle virksomheder vil søge om lån og bidrag eller lukke ned.

I alle tilfælde er der en tradition i USA for, at arbejdsgivere ansætter folk igen. Herfra stammer udtrykket, der bliver brugt om fyringer i denne recession, nemlig »furlough« (orlov). Under en cyklisk recession anvendes normalt ord som »dismiss« eller »lay off«.

Kun tiden vil vise, hvilken genopretningsmodel der er den bedst egnede. En vigtig variabel bliver utvivlsomt, hvorvidt USA rammes hårdere af corona end Nordeuropa. Lige nu tyder meget på det.

Sundhedsarbejdere i beskyttelsesudstyr mod coronasmitte i gang med at fjerne lig fra et hospital i Brooklyn i New York. Coronakrisen har betydet, at alene i sidste uge mistede over 6,5 millioner amerikanere deres arbejde.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vælgerne i det dysfunktionelle land, bør absolut stemme på Sanders, og ikke Joe Bidet, der vil - hvad?
Under primærvalgene blev Sandets kritiseret for, at hans forslag til sundhedsforsikringer ikke var lige så gode som de arbejdsgiverbetalte. Nu ser vi, når folk mister jobbet, så mister de også deres sygeforsikringer - og det er jo netop det, Sanders tager højde for.

kjeld jensen, Jeppe Lindholm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Det amerikanske folk har i årtier været udsat for massiv propaganda og hjernevask. Forhåbentlig er den veluddannede danske befolkning ikke så angste og skræmte så de bliver lige så lette ofre for neo liberalismen som den amerikanske befolkning.

Men det er vi næppe. For i Danmark har vi for længst bevist, at velfærdsstaten er enestående velfungerende. Og det under ALLE forhold.

Kent Nørregaard

DF har for nylig fået over 20% af stemmerne ved et Folketingsvalg og sidste gang kom Paludan næsten ind. Smykkelovgivning og grænsebomme er populære i befolkningen. Hvor uddannede kan dansker lige siges at være? Alt i dansk politik har siden DFs sejrsgang været angstbetonet.

Velfærdsstater var iøvrigt også med i den ulovlige krig mod Irak så de kan skam også være lortelande.

USA kommer hurtigere ud på den anden side end vi gør fordi penge er fri til at flyde i samfundet og grundet dets enorme hjemlige efterspørgsel. Noget vi i Danmark ikke har. Vi er en afhængig småstat der ikke kan styre vores egen skæbne på den anden side af krisen. Det næste stop for os er kollaps på boligmarkedet, butiksdød, udflytning af arbejdspladser og fyringsrunder.

Får vi ikke lige et par artikler om det Information? Eller handler corona-virus kun om lune påske-følelser over urealistiske dommedagsscenarier omkring amerikansk økonomi (som i øvrigt styrer vores økonomi). Skal man være schadenfroh burde man i det mindste være intelligent nok til ikke at være det over noget der rammer end selv værre.