Leder

Et definitivt brud mellem USA og Kina kan betyde, at mindre magter tvinges til at vælge lejr

Efter to års handelskrig og midt i en pandemi er relationerne mellem de to supermagter tæt på nulpunktet. Kinas kommunistparti afviser at stå til regnskab for coronaudbruddet, mens USA under Trump har sat kurs mod et definitivt brud med Beijing
»Mindre magter kan føle tvunget til at vælge side i en ikkeideologisk dyst mellem to stormagter om rå magt. Faktisk synes flere og flere lande at nære ny skepsis om Kinas intentioner og distancere sig. Men ingen af dem synes tiltrukket af USA under Trump,« skriver Martin Burcharth i denne leder.

»Mindre magter kan føle tvunget til at vælge side i en ikkeideologisk dyst mellem to stormagter om rå magt. Faktisk synes flere og flere lande at nære ny skepsis om Kinas intentioner og distancere sig. Men ingen af dem synes tiltrukket af USA under Trump,« skriver Martin Burcharth i denne leder.

Stefani Reynolds

Debat
16. maj 2020

Har USA og Kina hovedkulds sat kursen mod en ny kold krig? Flere og flere amerikanske sinologer stiller dette spørgsmål i lyset af de stadigt forværrede relationer mellem Beijing og Washington. Men er det virkelig en nyttig sammenligning?

I de sidste tre år har Donald Trump og Xi Jinping været involveret i en boksekamp på afstand.

Stridsemnerne mellem de to supermagter hober sig op. Der er handelskrigen, Kinas krav om suverænitet over Det Sydkinesiske Hav, det kontroversielle Silkevejsprojekt, Kinas ambitioner om at blive verdens dominerende teknologiske gigant i det 21. århundrede og telekolossen Huaweis ihærdige bestræbelser på at opnå en dominerende stilling på mobiltelefonmarkedet med den nye 5G-teknologi.

Kinas håndtering af coronaudbruddet i Wuhan i december er det seneste stridspunkt, der nu truer med at sende forholdet mellem det kommunistiske styre i Beijing på den ene side og USA, EU-landene, Storbritannien, Australien og mange andre lande ind i en lang nedkølingsperiode.

Præsident Trump har i sinde at gøre Kina til syndebukken for sin egen regerings inkompetente og utilstrækkelige reaktion på spredningen af COVID-19 til USA i valgkampen – en katastrofe for USA’s økonomi sammen med de mange tabte menneskeliv. Hans forhold til Xi har været ambivalent. Den amerikanske leder har skiftevist rost og kritiseret kineseren, ofte uden at omverdenen præcist forstod det bagvedliggende rationale. I januar og februar priste Trump f.eks. Xi for Kinas håndtering af coronaudbruddet.

I et interview med Fox News torsdag syntes Trumps frustration over den fortvivlede situation, han befinder sig i med et stadigt stigende dødstal og 36 millioner ledige, at koge over og fostre en farlig og irrationel vrede. Han truede Kina med at »afbryde alle relationer« og at eliminere de »idiotiske forsyningskæder«, som det globale handelsmønster er bygget op af.

I et instruktivt eksempel på Trumps manglende indsigt i basale økonomiske sammenhænge påstod han endda, at en afbrydelse af samhandlen mellem USA og Kina ville »spare os 500 milliarder dollar«. Det tal skulle svare til USA’s årlige handelsunderskud med Kina; faktisk var det 350 mia. i 2019. Bortset fra det kan et land ikke bare indkassere et beløb svarende til et handelsunderskud, hvis det afbryder sine forbindelser med en handelspartner. Hertil skal føjes, at en omlægning af fremstilling af alle varer og produkter til USA ville betyde højere priser for erhvervslivet og forbrugerne.

Verden er efterhånden blevet vant til præsidentens løse forhold til sandheden og tendens til at overdrive, men det giver mere mening at tolke Trumps usammenhængende udtalelser som symptomatisk for et bilateralt forhold, der selv inden han vandt præsidentvalget i 2016 stod ved en korsvej.

Siden Deng Xiaopings markedsøkonomiske reformer i 1990’erne og Xi’s overtagelse af magten i 2012 har det været uundgåeligt, at Kina i kraft af sin fænomenale økonomiske vækst ville udfordre USA’s stilling som den eneste supermagt efter afslutningen af Den Kolde Krig. Eller omvendt – at USA ville se Kina i præcis den optik, idet de kinesiske ledere naturligvis opfatter USA’s og andre magters bestræbelser på at stække Beijings globale indflydelse som et levn fra en imperialistisk fortid.

I en bestsellerbog i 2017 advarede Graham Allison, professor i statskundskab på Harvard University, mod hvad han kaldte Thukydids fælde. I »Historien om den peloponnesiske krig« skrev den antikke græker, at krigen blev udløst af Spartas frygt for bystaten Athens voksende magt. Med reference til USA’s syn på Kina som en opstigende magt skrev Allison, at »når en stormagt truer med at detronisere en anden, ender det næsten altid i krig«.

Allisons tese er blevet kritiseret. Ikke desto mindre er det værd at bemærke, at der inden for Det Republikanske Parti nu er toneangivende kræfter, som slår til lyd for en oprustning af USA’s militære tilstedeværelse i det vestlige Stillehav som svar på Kinas oprustning.

Men Kina er ikke Sovjetunionen i den forstand, at det kinesiske kommunistparti fører en ideologisk ekspansionistisk politik. Den Kolde Krig førte aldrig til et direkte militært sammenstød mellem USA og USSR, men de to supermagter førte krig mod hinanden gennem stedfortrædere gennem 40 år. Det ser vi ikke i dag.

Ikke desto mindre er det legitimt at frygte, at et definitivt brud mellem USA og Kina kan føre til en opdeling af verden i to lejre på ny. Mindre magter kan føle tvunget til at vælge side i en ikkeideologisk dyst mellem to stormagter om rå magt. Faktisk synes flere og flere lande at nære ny skepsis om Kinas intentioner og distancere sig. Men ingen af dem synes tiltrukket af USA under Trump.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Martin Burcharth

Donald Trump gør absolut ingenting for at skabe alliancer i denne verden.

På sin første fulde arbejdsdag i Det Hvide Hus lagde han de igangværende forhandlinger om "Transatlantic Trade and Investment Partnership", TTIP, i graven - og trak USA ud af det næsten færdigforhandlede "Trans-Pacific Partnership", TPP - som i parantes bemærket heldigvis fortsætter uden USA under navnet "Comprehensive and Progressive Agreement for Trans-Pacific Partnership", CPTPP.

Nato gør han sit bedste for at ødelægge ved at rejse tvivl om Atlantpagtens §5, musketer-eden. Den gælder åbenbart kun, hvis det nødstedte land har et militærbudget på 2% af BNP.

Hvem sagde Røv med Ører ??

Birte Pedersen, Karsten Aaen, Holger Madsen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

@Torben Lindegaard
Er du ked af, at ttip blev lagt i graven, uanset hvem der gjorde det?
Ttip gjorde det muligt for udenlandske virksomheder at sagsøge stater for tabt fortjeneste grundet staternes lovgivning. Altså et de facto virksomhedsvælde.

Kasper Kjær, Birte Pedersen, Mette Overgaard, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Frank Hansen, Ole Svendsen, Mikkel Zess, Torben K L Jensen, Lars Løfgren, Jens Jensen, Carsten Svendsen, John Andersen, Trond Meiring og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Hanne Utoft

Et væsentligt baggrundsperspektiv:
https://www.youtube.com/watch?v=vAfeYMONj9E

Torben Lindegaard

@Jeppe Bundgaard 17. maj, 2020 - 08:29

"Er du ked af, at ttip blev lagt i graven, uanset hvem der gjorde det?"
citat fra læserbrev

YES - Jeg hulkede mig i søvn d. 21.01.2017 !!

Hanne Utoft

"Nato gør han sit bedste for at ødelægge ved at rejse tvivl om Atlantpagtens §5, musketer-eden. Den gælder åbenbart kun, hvis det nødstedte land har et militærbudget på 2% af BNP."

Så Trump-administrationens revitaliserede krav om 2% BNP-bidrag kan lige så vel ses som en afpresningsmetode hvor målet er en forstærkelse af NATO-militarisering af den vestlige hemisfære.

John Andersen, Alvin Jensen, Lars Løfgren og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Om bare 6 måneder kan Trump være væk som USA's præsident, Om senest 4 år og 6 måneder ér han væk. I mellemtiden bør verden på en eller anden uofficiel måde være sat på standby. Først når Trump er væk fra scenen kan der genopbygges en mere normal verdenspolitisk hverdag igen.

John Andersen, Ole Svendsen og William Winding anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

Apropos ’normal verdenspolitisk hverdag’ kom jeg til at tænke på PH's Ulandsvise.
https://www.youtube.com/watch?v=MScH5Ns9QsQ

Viggo Okholm

Måske ville de tvære en god ide eller en mulighed for at påvirke Kina til den "rigtige" side,hvis vi og andre valgte side i tilfælde af at Trump nu kører det hele i sænk?
Menneskerettigheder i Kina har langt vej igen og deres behandling af muslimer er tragisk, men i alt for mange år har vi danset efter en stor magt mod vest og amerikanernes tragiske valg vise rvel også at deres befolkning snart trænger til nye erkendelser.

Torben K L Jensen

Vi skal vælge side ? Gu skal vi ej - vi skal vælge Kloden.

John Andersen, Flemming Berger, Niels Jakobs, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Mikkel Zess og Ole Svendsen anbefalede denne kommentar
Mikkel Zess

Mange har i tidens løb fortalt verden, at USA er den værste terrornation nogensinde. Én af dem ér:

Major General Smedley Darlington Butler (July 30, 1881 – June 21, 1940), was a United States Marine Corps major general, the highest rank authorized at that time, and at the time of his death the most decorated Marine in U.S. history.

https://en.wikiquote.org/wiki/Smedley_Butler

Verden har aldrig rigtig lyttet. Og USA er sluppet afsted med at udråbe de som gør modstand mod hegemoniet til terrorister, tumper eller værst af alt: kommunister. Det sidste kan sagten være sandt og bliver så nærmest en hædersbetegnelse for folk, som ønsker at vinde det stjålne tilbage til folket.

Jeg tror forøvrigt ikke på, at Biden kan vinde og USA's eliter ser hellere Trump end en halvsocialist ved magten. Historisk har overklassen altid vundet de amerikanske valg. Biden er deres kandidat. Derfor ér "det amerikanske demokrati" en parodi og valget en kommedie.

Jens Kofoed

Oligarkiet slår til igen - https://www.youtube.com/watch?v=JYrCHrj_IEo

Et godt bud vil være, at der inden 10 år vil udbryde borgerkrig i de muslimske områder i Kina.

Gammelt trick.....

Kjeld Jensen

Lige meget, hvordan vi vender det, er Kina ved at overhale USA - undtagen i militær kraft og vilje til at dominere og destruere. Handelskrig med propagandakrige har raset i flere år, mens Kina har bidt ellers velbegrundede svar i sig. Det er slut nu, og det kan godt blive farligt!
Det meste af verden kan se fornuften i en multipolær model af verden. Det ville være fagert, om også europæiske politikere kom med på den.

Niels Jakobs

Virkeligheden, ikke at forglemme mine damer og herrer, er bare den, at vores eneste reelle forsvar af Danmark/Grønland/ Færøerne, i dette øjeblik kontrolleres af denne "Commandering Chief" af alle US- forces, denne Donald ( Duck) Trump...

Så synes man om at skifte parti i vadestedet? ! Tja bumbum- Næh, vel? Vi kan jo se enden af DT tunnelen. Normale tider forude eller ej - Det kan da kun blive bedre!

Mikkel Zess

Jeg er nu noget bekymret for hvad Trump kan finde på i sin sidste valgperiode.

Lars Hansen

Mette Frederiksen har allerede valgt side på Danmarks vegne med sine markante udmeldinger om G5 mobilnettet. Kulturelt og historisk er det også svært at se, at Danmark og Europa i stedet skulle vælge at knytte sig tæt til Kina.

Per Christiansen

Kære Jeppe L “Om bare 6 måneder kan Trump være væk som USA’s præsident, Om senest 4 år og 6 måneder ér han væk. I mellemtiden bør verden på en eller anden uofficiel måde være sat på standby.“
Vil Trump accepterer en valgnederlag eller vil han og hans fine mennesker med våben i hånd ikke bare påstå fake, fup og svindel. Besætte regerings bygninger og ende i en ildkamp med ordensmagten. Ser vi ikke starten på noget fra ligner en civil strid med våben foran os.
En borger krig i USA

Jeppe Lindholm

Thjaaa. Hvem ved Per Christensen. USA er i hvert fald ved at være på glatis. Det begyndte med Ronald Reagans intræden på præsidentscenen. En marionetdukke af den rigeste 1% amerikanere. Siden da har den almindelige amerikaner været degraderet til et arbejdsdyr. At de stemmer på Trump er en panikreaktion. For hvor skal de mennesker ellers gå hen? Rn bogerkrig? Nej. Det vil blive brutalt slået ned. Også med Trump ved roret. Trump er ikke en af deres, selv om han gerne vil lyde sådan (uden deres stemmer, ingen præsident Trump). Han er en af den ene procent.