Leder

Der er ingen grund til at smide gamle æg ud

Som det er nu, skal æg udtaget i forbindelse med fertilitetsbehandling destrueres efter fem år. Men det er der hverken sundhedsfaglige eller etiske argumenter for. Derfor bør loven ændres
Tre kvinder har sat fokus på et vigtigt spørgsmål i et nyt borgerforslag, som i skrivende stund har fået 24.291 ud af de krævede 50.000 underskrifter. Det handler om, at æg, som er udtaget i forbindelse med fertilitetsbehandling, i dag skal destrueres efter fem år. De tre medstillere mener, at kvinder skal have ret til at opbevare dem i længere tid, helt indtil de er fyldt 46 år.

Tre kvinder har sat fokus på et vigtigt spørgsmål i et nyt borgerforslag, som i skrivende stund har fået 24.291 ud af de krævede 50.000 underskrifter. Det handler om, at æg, som er udtaget i forbindelse med fertilitetsbehandling, i dag skal destrueres efter fem år. De tre medstillere mener, at kvinder skal have ret til at opbevare dem i længere tid, helt indtil de er fyldt 46 år.

Asger Ladefoged

Debat
26. maj 2020

Flere og flere kvinder og par går i fertilitetsbehandling. Vi har indrettet et samfund, hvor mange kvinder som mænd ønsker at bruge den første del af voksenlivet på uddannelse og karriere. Og jo længere tid man venter, jo sværere er det at blive gravid.

Således har tre kvinder sat fokus på et vigtigt spørgsmål i et nyt borgerforslag, som i skrivende stund har fået 24.291 ud af de krævede 50.000 underskrifter.

Det handler om, at æg, som er udtaget i forbindelse med fertilitetsbehandling, i dag skal destrueres efter fem år. De tre medstillere mener, at kvinder skal have ret til at opbevare dem i længere tid, helt indtil de er fyldt 46 år.

Borgerforslaget vil primært være relevant for den kvinde, der har fundet en partner eller sæddonor og har fået reagensglasbehandling. Det foregår ved, at kvinden får udtaget omkring fem æg. Sandsynligvis bliver tre af dem befrugtet og kan lægges tilbage i livmoderen.

Mange skal bruge alle de befrugtede æg, før kvinden bliver gravid. Men for nogle lykkes det i første eller andet forsøg, og der vil således være æg i overskud. Det er de æg, der i dag skal smides ud efter fem år.

Problemet er, at udtagning af æg ikke er ligetil. Processen indebærer hormonbehandling, og den kan for kvinden både være smertefuld og psykisk belastende. Borgerforslaget tager dermed hul på et principielt vigtigt spørgsmål. 

Ingen sundhedsfaglige argumenter

Tilbage i 2003 var der et lille mindretal i Folketinget og Etisk Råd, der argumenterede for, at overskydende kunstigt befrugtede æg skulle destrueres med det samme. Livet begynder, så snart ægget er befrugtet, mente de, og det var dermed ikke etisk forsvarligt at have det liggende i en fryser.

Det centrale bør dog være, at der ikke er nogen sundhedsfaglige argumenter for, at ægget tager skade af at være nedfrosset i mere end fem år. Og det gør det potentielle barn, der kommer ud af det, altså heller ikke.

Det er dog stadig relevant at diskutere en eller anden form for tidsfrist. Jo ældre kvinden bliver, jo mere kompliceret risikerer fødslen at blive. Det giver derfor god mening at sige, at en kvinde kan have sine nedfrosne æg opbevaret, til hun fylder 46 år. Det er nemlig grænsen for, hvornår man kan modtage fertilitetsbehandling i Danmark.

Det er dyrt

Men i et folketingssvar sidste år skrev sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at han ikke mener, man bør forlænge tidsfristen, så længe en kvinde – eller et par – ønsker at vente med at få børn af sociale årsager. Det vil nemlig føre til øgede offentlige udgifter.

Som det er i dag, har kvinder ret til tre reagensglasbehandlinger betalt af det offentlige. Hertil kommer, at man kan få hjælp til at få sat optøede overskudsæg op i livmoderen. Sundhedsministeren frygter, at der vil komme flere behandlinger med overskudsæg, hvis man kan gemme dem i længere tid. Men det bør ikke være et argument imod. For så længe, at kvinden har ret til at få taget dem ud, bør hun også have ret til at bruge dem, når der ikke er sundhedsfaglige argumenter for at lade være. 

Hertil kommer, som de tre medstillere af forslaget også påpeger, at mænd kan opbevare deres sæd på ubestemt tid. Der er altså ikke ligestilling på området.

Man kan forestille sig, at forskellen skyldes, at de færreste mænd vil have brug for at have en sædprøve liggende i mere end fem år. De vil igennem det meste af deres liv være i stand til at aflægge en ny.

Det er derfor også sandsynligt, at det vil være mere omkostningsfuldt for samfundet, hvis kvinderne her ligestilles med mændene. Sundhedsministeren argumenterer nemlig også for, at det vil føre til øgede omkostninger at skulle opbevare æggene. De ligger under overvågning på såkaldte fryserhoteller, og flere regioner har svært ved at finde fryserplads nok.

Man kan sagtens stille spørgsmål ved, om det er fair, at fællesskabet skal betale for at have æg liggende år ud og år ind. Æg, der måske endda slet ikke når at blive brugt. Vil man af sociale årsager vente lang tid med at bruge dem, kan man derfor argumentere for, at den enkelte må betale for frysepladsen efter fem år.

Men herudover er der ingen etiske eller sundhedsfaglige argumenter imod en forlængelse af opbevaringstiden. Derfor må vi håbe, at borgerforslaget når 50.000 underskrifter og tages op i Folketinget. Og forhåbentlig føre til en lovændring, så flere kvinder kan føle sig fri til at vente med at få børn – uden at skulle gå igennem endnu en smertefuld udtagning af æg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lars Kristensen

Det er da et sølle folketing vi har, når end ikke et eneste af dets medlemmer har mod og menneskehjerte til at fremlægge forslaget en del af befolkningen kommer med og som der tilsyneladende er flertal for i folketinget.

Det kan være der faktisk er modstand imod forslaget, når det endelig kommer i folketinget og det er jo gratis at sige man er for forslaget, så længe det ikke er fremlagt i folketinget.

Det viser fint, når ingen af folketingets medlemmer af egen drift vil fremlægge forslaget på en gruppe af befolkningens, på gruppens egne.

Der går jo intet fra et folketingsmedlem at det fremlægger et forslag for nogle af befolkning og så vil stemme imod det, for det kaldes accept af befolkningens forskellighed fra en selv.

Det vil være et folketingsmedlem der vitterlig vil vedstå sin holdning og samtidig give andre mulighed for at blive hørt end kun en selv. Et rigtigt folkeligt folketingsmedlem. Dem er der desværre ingen af på nuværende tidspunkt lader det til.

Så er det godt at der kommer et nyt parti, som René Gade kommer frem med på fredag, som forhåbentlig vil kunne være et parti der kan ændre på folketingsmedlemmers manglende folkelighed og repræsentation for befolkningen.