Leder

Vi er nødt til at acceptere, at videnskab tager tid – også under coronakrisen

WHO har suspenderet alle forsøg med malariamidlet Klorokin, der nåede at blive udråbt som en mirakelkur mod corona. Det viser, hvor afgørende det er, at vi venter på videnskaben, også selv om vi står midt i en akut global krise. Nogle videnskabelige processer kan dog formentlig speedes op – så længe det ikke går ud over kvalitet og sikkerhed
’Det er ikke så overraskende, at Klorokin nåede at få en hovedrolle i kampen mod corona. Den globale sundheds- og økonomiske krise, pandemien har forårsaget, kræver drastisk handling. Her og nu. Derfor kan det være fristende at slække på de langsommelige videnskabelige principper og lade enkelte gode erfaringer trumfe tidskrævende store studier,’ skriver Louise Schou Drivsholm i denne leder.

’Det er ikke så overraskende, at Klorokin nåede at få en hovedrolle i kampen mod corona. Den globale sundheds- og økonomiske krise, pandemien har forårsaget, kræver drastisk handling. Her og nu. Derfor kan det være fristende at slække på de langsommelige videnskabelige principper og lade enkelte gode erfaringer trumfe tidskrævende store studier,’ skriver Louise Schou Drivsholm i denne leder.

Heiko Junge

27. maj 2020

I en periode indtog Donald Trump angiveligt malariamedicinen hydroxyklorokin. Ikke mod malaria, men mod corona. Et mindre fransk studie havde nemlig antydet, at medikamentet – som Trump har kaldt »en gave fra Gud« – havde en effekt på den nye coronavirus.

Håbet om en ny mirakelkur begrænsede sig ikke til den amerikanske præsident. Både i USA, Frankrig og Sverige nåede flere hospitaler at give Klorokin, som det oftest betegnes, til de dårligste COVID-19-patienter.

I Danmark, derimod, indskærpede Lægemiddelstyrelsen allerede den 22. marts reglerne for Klorokin for at begrænse adgangen. Til frustration for flere.

»Det er et spørgsmål om at redde Danmark,« har den praktiserende læge Stig Ekkert eksempelvis udtalt til Berlingske. Han trodsede Lægemiddelstyrelsen og udskrev klorokinrecepter til flere patienter. Som han konstaterede:

»Hvad har vi at miste?«

En del, skulle det senere vise sig.

For da det foreløbigt største studie af Klorokin blev offentliggjort i slutningen af april, var resultatet opsigtsvækkende: Den malariamedicin, som flere lande havde sat deres lid til i kampen mod pandemien, forhøjede dødeligheden hos coronapatienterne. Konklusionen bakkes op i et nyligt studie i det prestigefyldte tidsskrift The Lancet. 

Og i denne uge fik Klorokin så det endelige videnskabelige dødsstød. På et pressemøde i Geneve mandag suspenderede Verdenssundhedsorganisationen WHO alle forsøg med Klorokin på coronapatienter. Det rammer også danske forsøg på Hvidovre Hospital, der nu sættes på pause. 

Selv Donald Trump har stoppet sit forbrug af malariamidlet.

Vent på videnskaben

Men det er ikke så overraskende, at Klorokin nåede at få en hovedrolle i kampen mod corona. Den globale sundheds- og økonomiske krise, pandemien har forårsaget, kræver drastisk handling. Her og nu. Det gælder ikke mindst på behandlingsområdet, hvor en effektiv coronakur – eller vaccine – kan blive det, der skal til, for at realisere den nødvendige normalisering af samfundet.

Derfor kan det være fristende at slække på de langsommelige videnskabelige principper og lade enkelte gode erfaringer trumfe tidskrævende store studier.

For ordentlig videnskab tager tid. Der skal laves kontrollerede forsøg på velinformerede forsøgspersoner, og dataene skal behandles grundigt. Det harmonerer mildest talt dårligt med en krise, der hver dag koster tusindvis af menneskeliv og millioner af kroner.

Men eksemplet med Klorokin viser, hvorfor det er så vigtigt at vente på videnskaben.

Det nok mest oplagte skrækeksempel på konsekvenserne ved videnskabelig utålmodighed er præparatet thalidomid. I årene omkring 1960 virkede det umiddelbart til at være et mirakelmiddel til kvalmeplagede gravide. Thalidomid nåede derfor at blive markedsført vidt og bredt, inden det viste sig at give fostrene i de vordende mødres maver alvorlige misdannelser. Tusindvis af børn i knap 50 lande blev ramt.

Den fejl må vi selvfølgelig ikke begå igen. Og det sikres kun ved ikke at tilsidesætte grundlæggende videnskabelige principper. Heller ikke i en krise som denne, hvor tiden er kostbar.

Effektiviser i akutte situationer

Det er dog ikke det samme, som at videnskaben ikke kan og bør effektiviseres i akutte situationer. Da den nye coronavirus blev opdaget i byen Wuhan, gik kinesiske forskere straks i gang med at kortlægge dens genom. Allerede ti dage senere kunne de dele de genetiske data med forskerkolleger i hele verden. Den slags lynhurtige og kollektive vidensdeling er atypisk i et globalt forskningsmiljø, der ellers er præget af konkurrence.

Også når det kommer til udviklingen af den coronavaccine, hele verden i øjeblikket venter håbefuldt på, er der skruet op for forskningstempoet. Det Europæiske Lægemiddelagentur har eksempelvis åbnet op for en mulig nødhastegodkendelse. Og I USA har myndighederne tilladt, at nogle dyreforsøg skippes i vaccineudviklingen.

De videnskabelige smutveje deler dog forskerne. Mens nogle vurderer, de er essentielle for at få en vaccine, som kan redde millioner af liv, på markedet hurtigst muligt, advarer andre mod de sikkerhedsrisici, det kan indebære at afprøve en ufuldstændigt testet vaccine på mennesker.

Der kan være god grund til at forsøge at fremskynde vaccineudviklingen. Normalt tager det mindst et årti at få en ny vaccine klar til brug. Det er indlysende, at det er uholdbart lang tid. Og vaccinen mod den dødelige ebolavirus, som blev udviklet på bare ni måneder, er et godt eksempel på, at det kan lade sig gøre at komprimere forskningsprocesser med succes.

Men selv om det er muligt at skynde på forskningen, er det afgørende, at det ikke bliver på bekostning af den grundighed og sikkerhed, der både er vigtig for folkesundheden og for vores tillid til videnskaben.

Vi samler, sorterer og prioriterer de vigtigste historier om coronavirus. Hver mandag eftermiddag
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Torben K L Jensen
  • Johnny Christiansen
  • Poul Anker Juul
Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Johnny Christiansen og Poul Anker Juul anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mogens Møller

Måske har disse forsøg med Hydroxychlorokin vist, at det har en bivirkningsprofil der gør det problematisk at anvende det til andre formål, f.eks. Malaria.

Anders Sørensen

@Mogens Møller, måske. Eller måske er de pågældende patienter med corona så (hjerte)svækkede, når de begynder behandlingen, at lige præcis klorokin skubber dem ud over kanten. Måske gælder overhovedet ikke det samme i behandling af malaria.

Måske, måske.

Lars Hansen

Personligt vil jeg være ganske skeptisk over for at anvende en vaccine mod COVID-19, som er blevet hastet gennem godkendelses-processen for at "redde Verden". Hvis man er under 70 år gammel og ikke lider af andre sygdomme, er dødeligheden ved COVID-19 jo stort set nul. Så der skal ikke meget til, før de skadelige virkninger af en vaccine overstiger de gavnlige.

Else Marie Arevad

Lars Hansen, selv om du selv er ung eller midaldrende, kan du jo smitte dine forældre, bedsteforældre eller andre, hvis du ikke vil lade dig vaccinere og får Covid-19.

Lars Hansen

@ Else Marie Arevad

Det er rigtigt, men derfor er det da stadig fuldstændig rimeligt at forlange, at en vaccine skal være gennemtestet og sikker at anvende.