Leder

Samråd om Radio LOUD: Kulturministerens kritikere ligger, som de har redt

Ved onsdagens samråd om udbudsprocessen omkring den nye DAB-kanal Radio LOUD kom kulturministerens kritikere bekymrende tæt på at underminere det armslængdeprincip, de selv har været med til at indføre
Kulturminister Joy Mogensen (S) var kaldt i åbent samråd om udbuddet af en ny digital public service-radiokanal på Christiansborg onsdag den 27. maj 2020.

Kulturminister Joy Mogensen (S) var kaldt i åbent samråd om udbuddet af en ny digital public service-radiokanal på Christiansborg onsdag den 27. maj 2020.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Debat
28. maj 2020

I denne leder stod der oprindeligt: »Man noterer sig, at en af de centrale arkitekter bag den snart tyve år gamle radiolov og ikke mindst de vandtætte skodder mellem Radio- og tv-nævnet og politikerne, var Jens Rohde, der dengang var venstremand og medieordfører«. Dette er ikke korrekt. Nævnet blev indført i loven af 20. december 2000 under den radikale kulturminister Elisabeth Gerner Nielsen, og Jens Rohde stemte i sin daværende egenskab af medieordfører for Venstre imod. I det efterfølgende medieforlig (V, K og DF) og den afledte lovgivning i 2002, som Jens Rohde var deltager i, blev der ikke ændret ved Nævnets status. Information beklager.

Folketingets kulturudvalg havde onsdag kulturminister Joy Mogensen til et to og en halv times langt samråd om Radio LOUD. Vrede ordførere med DF’s Morten Messerschmidt, Venstres Britt Bager og ikke mindst den radikale medieordfører Jens Rohde i spidsen prøvede at tvinge ministeren ud på dybt vand. Ville hun gribe ind over for en offentligt finansieret radiokanal med nul lyttere?

Nej, det giver loven hende ingen mulighed for. Ville hun sikre, at Radio LOUD’s programmer er i fuld overensstemmelse med den ansøgning, som førte til, at LOUD vandt udbuddet? Nej, det giver loven hende ingen mulighed for. Ville hun udlevere eller blot give udvalgsmedlemmerne lejlighed til helt fortroligt at kigge i Radio- og tv-nævnets skriftlige materiale i forbindelse med tildelingen af sendetilladelsen? Nej, nævnet havde nægtet at udlevere materialet med henvisning til lovbestemmelserne om nævnets selvstændighed.

Krav og kritik haglede ned over en lidt presset og lavmælt minister. Hun »delte forundring og forargelse over, hvad LOUD laver i forhold til ansøgningen.« 

Hun erklærede sig »villig til at gå så langt, som jeg kan«. Hun tilbød at iværksætte en advokatundersøgelse. Nej, sagde kritikerne, hellere en slags »parlamentarisk kommission eller udvalg« til undersøgelse af »en af de største medieskandaler i Danmark«, som Jens Rohde udtrykte det.

Kritikere ligger, som de selv har redt

Joy Mogensen var klemt mellem kritikernes krav, sin egen »forargelse og forundring« og en benhård lovgivning, der giver Radio- og tv-nævnet absolut suverænitet.

Loven sikrer simpelthen armslængdeprincippet mellem nævnet og politikerne, og det er den armslængde, som hendes politiske kritikere kom bekymrende tæt på under samrådet.

»Dette var aldrig sket, hvis Radio24syv havde vundet udbuddet,« sagde SF’s medieordfører Jacob Mark.

Det havde han ret i. Man hørte under samrådet ekkoet af Radio24syvs konspirationsteorier omkring det tabte slag. Og det var sælsomt at opleve DF’s Morten Messerschmidt være forarget over en mudret udbudsproces, som hans eget parti og den tidligere regering selv havde iværksat.

Kulturministerens kritikere ligger i virkeligheden, som de selv har redt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Morten Reippuert Knudsen

M.Messerschmidt's (professionel hitler hilsner og bedrager af offentlige midler) eget parti der om nogen var arkitekten bag lukningen af R247 (sammen med den kommende præst der på besynderlig vis er blevet reddet fra det uddannelsesloft hendes eget parti stod bag).

Er LOUD en røv og nøgler løsning: ja
Var udbuddet fra V, K , LA of DF utilstrækkeligt: ja
Er vi et retssamfund: ja, heldigvis - på trods af at M.Messerschmidt har forsøgt at underminere det siden han første gang blev valgt til offentlig embede.
Skal vi følge loven: ja - selvfølgelig
Er der noget at komme efter: nej

EOD ud over at smidde bolden tilbage i hovedet på DF, V. LA og K.

...til Jens: Jeg er radikal vælger meget længere end dig (vi er lige gamle og i modsætning til dig har jeg stemt R ved hvert eneste valg siden jeg fik stemmeret) - jeg værdsætter din indsats for mit parti og dit oratoriske tallent, men lad nu være med at gå DF's ærinde! - og fortæl vores formand at han sov i timen da han i efteråret forhandlede med det kongelige social demokrati og deres udvidede vælgerforening. R skulle have gjort mere for at nå EL end de to socialdemokratier. Værdipolitisk har vi mere til fælles med EL og det er på tide at vi igen bekender os til den keynesianske tradition.

Anina Weber, Allan Stampe Kristiansen, Anders Reinholdt, William Winding, Verner Nielsen, Karsten Lundsby, peter juhl petersen, Steffen Gliese, Dorte Sørensen, Per Klüver, Jens Nielsen, Eva Schwanenflügel og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
niels astrup

Men bortset fra det, så har jeg i de seneste dage lyttet lid til LOUD .....for at danne mig mit eget billede....bare for at høre, hvad man sådan får for en kvart milliard.

Jeg har altid ment, at alle medier har en eksistensberettigelse. At også Bild Zeitung og Fox News hørte til i mediebilledet.

Til nu. Radio Louds 0 lyttere er de dæleme ikke kommet sovende til.

Nis Jørgensen, Allan Stampe Kristiansen, Thomas Andersen, Anders Reinholdt, Steffen Gliese, Ole jakob Dueholm Bech, Karsten Lundsby, Niels østergård, Bjarne Bisgaard Jensen og Per Klüver anbefalede denne kommentar
Kristian Spangsbo

Jeg kan kun være bekymret over at financieringen af DR er flyttet over på finansloven. Nu kan politikerne virkelig bestemme over radio og tv...

Anina Weber, Allan Stampe Kristiansen, Carsten Munk, Jens Nielsen, Estermarie Mandelquist, Bjarne Andersen, Jan Nielsen, Mikkel Zess, Malan Helge, Morten Reippuert Knudsen, Torben Bruhn Andersen, Christian Mondrup, Verner Nielsen, Karsten Lundsby, peter juhl petersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hele balladen kan "vi" takke Per Stig Møller for, da han tog en kanal fra DR - så P1 og P2 skulle dele en kanal - og gav den fuldt licens betalt (dengang med et højre beløb end P1 blev drevet for) til det Berlingskehus Radio Møller/24/7.
Per Stig Møller lavede en kontrakt på 8 år så et andet Folketings flertal ikke kunne ændre hans handling.

Tænk hvis DR havde beholdt deres kanal og penge - så havde "vi" ikke haft alt det bøvl i dag.

Derudover var Radionævnet udpeget af den tidligere regering og deres kulturminister. Ja de ligger som de har redt.

Anina Weber, Allan Stampe Kristiansen, Viggo Okholm, Ete Forchhammer , Liselotte Paulsen, Bjarne Sinkjær, Malan Helge, Verner Nielsen, Erik Feenstra, Karsten Lundsby, peter juhl petersen, Carsten Munk, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Ole Henriksen, Eva Schwanenflügel, Kristian Spangsbo og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Christian Mondrup

Dorte Sørensen: jeg deler i et vist omfang din mistro til de daværende blå politikeres motiver til at oprette Radio24/7. Men når det er sagt, oplevede jeg nogle af Radio24/7s produktioner som radiofonisk fornyende. Jeg mener at spore inspiration herfra i dagens P1. I nogle tilfælde hørte jeg en "tilbagevenden" til noget af det bedste klassiske P1 "snakkeradio" med tid til fordybelse. Et eksempel kunne være salig Morten Lindbergs søndag-morgen magasin.

Randi Christiansen, Jan Nielsen, William Winding, Eva Bertram, Steffen Gliese og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Christian Mondrup: Tak for bemærkningen.
Beklager men jeg kan ikke huske salig Morten Lindbergs søndag-morgen magasin. - Derimod kan jeg beklage at P1's Orientering er blevet meget lig P1-morgen. Det var for mig et gode, at de tidligere tog sig til til at vende begivenhederne så de var godt analyseret og belyst før de udsendte det. Det var utroligt godt at bare en udsendelse var blevet vendt og drejet og ikke hurtigheden der talte.

Anina Weber, Jes Jespersen, Liselotte Paulsen, Rasmus Knus, Malan Helge, Steffen Gliese og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar
Christian Mondrup

Morten Lindberg, nok så kendt under sit kunstnernavn "Master Fatman" var vært på sit søndag-morgen magasin "Croque Monsieur". Se https://da.wikipedia.org/wiki/Master_Fatman

Steffen Gliese

Mht. Orientering, så var det engang et dejligt program, der først og fremmest orienterede om verdenssituationen med indlæg fra korrespondenter i alle verdensdele. Det var oplysende, underholdende - og fra Frankrig og Afrikas ofte temmelig idiosynkratisk; men det var velgørende oplysning med en begyndende oversigt over indholdet og ca.-tider for hvert enkelt indslag.
Det varede også i 2 timer og 25 minutter, idet de sidste minutter i den halve klokketime var afsat til nyheder fra Grønland.
Når jeg ser, hvad P1 når i dag i sin programflade, er det utroligt, hvordan man tidligere kunne dække helt anderledes bredt og varieret. Måske fordi DR indtil for ikke så mange år siden faktisk først og fremmest var et kulturelt fremfor en nyhedsmedie.

Anina Weber, Liselotte Paulsen, Rasmus Knus og Malan Helge anbefalede denne kommentar
Flemming Jensen

Medieverden er blevet tom og overfladisk.
Savner radio 24/7, der trods alt satte tingene lidt på spidsen med udfordrende tilgang til samfund, magthavere og vores alle sammens hverdag.
Rigtig god og nødvendig udfordre til et journalistisk døende DR desværre.
DR virker mere som en forlænget arm for politisk korrekthed og selvfed vi alene vide.
Vi er nu tvunget til at lytte til DR og Radio4.
Radio4 minder mest om en eller anden universitetsradio med sjove klokker og robotter som oplæsere.
Det er tragisk.
Endnu mere tragisk er det, at vi nu må slås med Corona, alt imens vores store leder Mette Frederiksen og partikammerater opføre sig som Mao Zedong. Måske har de ødelagt Danmark i mange år frem, jeg håber det på vegne af ungdommen ikke.
Det kunne have været interesant med Radio 24/7s journalistiske vinkel på denne katastrofe.
Demokratiet og vores kultur lider med middelmådighed til følge....

Per Christiansen

Øh hvilken kanal, hørte 24/7 men ikke denne her Laud radio. Findes vel kun fordi DF blev sure på 24/7 over et eller andet.
Kære Flemming S
Mette F opfører sig som Mao? Sikker på at du har taget Morgen pillerne i den rigtige rækkefølge?

Bjarne Sinkjær

Politikerne skal holdes langt væk fra medierne; de kan ikke stå for fristelsen med at lade være med at blande sig. Jens Rhode ringede i sin tid og pressede generaldirektøren fordi DR ikke var venlig nok overfor Danmarks deltagelse i Irak-krigen. DF har råbt om at navngivne DR journalister skulle fyres. DF fik sparet 20 % væk i DR. Da DR så senere sendte noget de ikke kunne lide, meldte DF ud at DR 'nok ikke havde forstået budskabet'. Det er de sager vi kender; der har garanteret været mange flere sager som vi ikke har hørt om. Det skal stå i loven om tildeling af penge til medierne, at det er forbudt for politikere at henvende sig til medier og nævn om indholdet. Politikerne skal sætte rammerne for medier og nævn i brede forlig; resten af tiden skal de bare overholde armlængdeprincippet.