Leder

Den skæve smitte med COVID-19 fremhæver social ulighed – også i Danmark

Blandt de yngre efterkommere af indvandrere fra ikkevestlige lande er smitten op mod tre gange så udbredt som blandt de tilsvarende af etnisk dansk herkomst. Det er både et spørgsmål om tillid til myndighederne, boligforhold og arbejdspladser – og det udstiller forskellene i vores samfund
’Overrepræsentationen af smitte blandt borgere med ikkevestlig baggrund afspejler både social ulighed og en tillidskløft,’ skriver David Rehling i denne leder.

’Overrepræsentationen af smitte blandt borgere med ikkevestlig baggrund afspejler både social ulighed og en tillidskløft,’ skriver David Rehling i denne leder.

Ólafur Steinar Gestsson

18. maj 2020

Social skævhed står markant frem, når en sygdoms spredning kaster sin skygge. Det gælder kloden over. I USA er det de i forvejen udsatte grupper, som coronasmitten rammer hårdest: Sorte, latinoer og den indianske urbefolkning.

Om forholdene her i landet kunne Statens Serum Institut i sidste uge oplyse: »Borgere med ikkevestlig baggrund udgør 9 procent af befolkningen, men 18 procent af de COVID-19 smittede.«

Dykker man dybere i tallene, bliver skævheden endnu mere markant: Blandt de yngre efterkommere af indvandrere fra ikkevestlige lande er smitten op mod tre gange så udbredt som blandt de tilsvarende af etnisk dansk herkomst.

Hvorfor denne skævhed? Det søger kyndige at forklare i Berlingske torsdag. Thomas Benfield, der er professor og overlæge ved Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital, giver dette bud:

»Gruppen har sværere ved at isolere sig, de er flere i lejlighederne, og mange af dem arbejder i borgernære job, hvor risikoen for smitte er større.«

Overlæge og professor Morten Sodemann fra Indvandrermedicinsk Klinik ved Odense Universitetshospital følger op med at sige:

»En stor del af forklaringen er deres arbejde og boliger. Etniske minoriteter bor på meget lidt plads og sammen med mange generationer. Samtidig har de job i plejesektoren og andre brancher med direkte borgerkontakt.«

Nogle er mere udsatte

Mattias Tesfaye (S), udlændinge- og integrationsminister, henviser også til gruppens bolig- og arbejdsvilkår. Oveni anfører Tesfaye, at nogle mennesker i gruppen ikke taler så godt dansk og derfor ikke har mulighed for at følge med i de anbefalinger, der kommer fra myndighederne.

Kan der ligge et problem i »manglende respekt« for myndighedernes anvisninger, bliver Tesfaye spurgt, og han svarer, at det tør han ikke gætte på.

Andre i den offentlige debat har ellers klaget over, at indvandrere ikke respekterer myndighedernes forslag, og at der er berøringsangst over for at give bøder til indvandrere, der overskrider forsamlingsforbuddet.

Men det bør man nok – ligesom Tesfaye – afstå fra at gætte på. Til gengæld kan man på baggrund af flere studier godt konkludere, at der er en dyb tillidskløft mellem nogle indvandrere og myndigheder – og som overlæge Thomas Benfield tilføjer kan der dermed generelt »være en skepsis over for myndighedernes anbefalinger«.

Alle kan blive ramt af corona, siger man, og det er sandt. Men nogle er mere udsat end andre.

Mere end 20 procent af NHS’ ansatte er af anden etnisk baggrund, og en endnu større andel står som læger og sygeplejesker i frontlinjen i kampen mod COVID-19. På billedet Samrawit Fisseha på 29 i færd med at gøre rent på et nyopført nødhospital i Manchester.
Læs også

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Det var en sær samling gisninger.
Man KUNNE jo også have talt med nogle af de udsatte selv istedet for at læse Berlingeren, spørge professorer (som ikke tilhører gruppen) og en minister (som heller ikke tilhører gruppen af udsatte.

Rikke Nielsen, Steen K Petersen, jens christian jacobsen, ingemaje lange, Karsten Aaen, Anne-Marie Krogsbøll, Karsten Lundsby, Sven Elming, Mikkel Zess, Eva Schwanenflügel og Brian W. Andersen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

I betragtning af hvad de to overlæger giver af forklaring, undrer sammenligningen til USA mig. Er de sorte og andre minoriteter i USA da mest bosat i multi-generationelle husstande på lidt plads og arbejder de primært i borgernære servicefag? Det amerikanske og danske sygehusvæsen fungerer jo radikalt anderledes, hvor du skal have arbejde for at være dækket, og selv da er der risiko for at du kommer til at betale en del af regningen af egen lomme.

En sammenligning med Italien virker mere oplagt i danske indvandrerminoriteters tilfælde, især overlægernes forklaring om boformer og boligforhold taget i betragtning.

Anne-Marie Krogsbøll og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Thorkel Hyllested

Der er 300.000 i DK, der ikke har dansk som 1. sprog. Af dem ved vi, at 50% foretrækker tolk ved lægebesøg. Et kommende beredskab overfor lignende situationer bør overveje, om ikke sprogindlæringen skal opgraderes overfor gruppen, også voksne der har været i DK længe.
14 dage ind i isolationen, var coronainformationen endnu ikke oversat til noget andet sprog.. Da Sundhedsstyrelsen opdagede problemet, gik de igang med oversættelse fra en ende af. Mette F svarede på et spørgsmål om oversættelse: det må de selv finde ud af. Naturligvis spiller sådan noget som boligforhold en stor rolle, men der kunne gøres meget mere for inklusionen. Og selvfølgelig skal gruppens behov undersøges grundigt, inden man går igang.

Rikke Nielsen, Anne-Marie Krogsbøll og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Altså efterkommere af indvandrere har gået i dansk skole. At de er mere smittede end danskere i samme alder ved jeg ikke hvorfor, men med mindre de er døve ellet blinde må de være lige så oplyste om corona som Maren i kæret.

Hans Aagaard, Kim Houmøller, Jannick Sørensen og Julie Wetterslev anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

@Lise Lotte Rahbek:

Det er muligt, at ministeren ikke tilhører gruppen af udsatte, men han tilhører vel målgruppen: "yngre efterkommere af indvandrere fra ikkevestlige lande". Mattias Tesfaye udgør således et eksempel på, at man ikke nødvendigvis er marginaliseret fordi man har ikkevestlige aner.

Men man kunne da rigtignok ønske sig en mere faktabaseret redegørelse for sagen. Det er vel korrekt, at mange især kvinder i målgruppen har arbejde i plejesektoren. Er disse også overrepræsenteret blandt de smittede ift. personer af vestlig herkomst, som har tilsvarende arbejde i plejesektoren? Og er fattige familier i målgruppen mon mere udsat for smitte end personer af vestlig herkomst, som er fattige? Det kunne være være interessant at få belyst, så man ikke overser udsatte af vestlig herkomst, fordi man fokuserer på udsatte med ikkevestlig baggrund.

Det sagt, må man overvinde berøringsangsten, hvis man vil til bunds i sagen. Det er velkendt, at målgruppen også er overrepræsenteret, hvad angår kriminalitet. Det gælder narko- og bandemiljøer, ofte uden relation til det regulære arbejdsmarked. Denne gruppe udviser åbenlys disrespekt for restriktioner og må forventes at være særlig udsat for smitte. Og mon ikke personer af vestlig herkomst, som er tilknyttet lignende miljøer, også er særlig udsat for smitte?

Indledningsvis nævnes, at borgere med ikkevestlig baggrund ofte er smittet, og at det ISÆR gælder de yngre årgange. Heraf konkluderer jeg, at det kun i ringere grad gælder de ældre årgange, som åbenbart i højere grad overholder restriktionerne og beskytter sig. Selvom nogle har svært ved det sproglige, skal man således slet ikke undervurdere, at relevant information er tilgængelig globalt, og at ansvarsbevidste borgere tager deres forholdsregler.

Der findes dog et segment, også med vestlig baggrund, som er udenfor pædagogisk rækkevidde. En del af dette segment optræder endog som politikere, influencere og kendiser, der forlanger total personlig frihed fremfor restriktioner, som de finder hysteriske og uden berettigelse.

De mest udspekulerede benægtere beskytter sig selv, men deres indflydelse påvirker især yngre borgere til at bryde restriktionerne og risikere smittespredning, idet de argumenterer med, at de ikke er bange for smitte, og at de mere udsatte grupper må beskytte sig selv.

Smitten vil florere indtil vi adresserer og handler på denne problemstilling.

Hvis man tager lidt større briller på, end de værdipolitiske, kan man se, at smittetrykket er højest for kvinder i alderen 40-60 år https://www.sst.dk/da/corona/tal-og-overvaagning.
Det kunne være interessant at vide, hvor medierne og politikerne indsamler deres data fra.
Taget den yngre generation i betragtning, udgør de 0-20 årige til sammenligning kun 6% af de samlet antal af smittede.

Hvorfor denne skævhed? Ja det sker såmænd når man manipulerer med tallene og glemmer, at den yngre befolkningsgruppe ikke nødvendigvis er den med flest smittede tilfælde samlet set. Hvis man i stedet undersøgte smittetilfældene for de 40-60 årige mænd og kvinder (som er dem hvor der er flest smittede), kunne det være at billedet var et andet. For det andet, så er koncentrationen af indvandrere og efterkommere af indvandrere meget større i hovedstadsområdet, end i resten af landet. Derfor burde det heller ikke skabe undren, at de udgør 18% af de samlet tilfælde, da det som sådan passer meget godt med, at der bor flere af anden etnisk herkomst i hovedstadsområdet end i resten af landet. Derfor er det, at de udgør 9% af den samlet befolkning, fuldstændigt ligegyldigt.

Jeppe Lindholm

"fra ikkevestlige"

Man bør nok gå et spadestik dybere. Der er stor forskel på kulture fra ikke vestlige lande. Jeg tænker ikke smittetrykket kulturelt betinget er større blandt sydøst asiater end resten af den etnisk vestlige befolkning.

Steen K Petersen, Hans Aagaard, jens christian jacobsen og jens peter hansen anbefalede denne kommentar
Lars Hansen

"Det er velkendt, at målgruppen også er overrepræsenteret, hvad angår kriminalitet. Det gælder narko- og bandemiljøer, ofte uden relation til det regulære arbejdsmarked. Denne gruppe udviser åbenlys disrespekt for restriktioner og må forventes at være særlig udsat for smitte."

Det er fristende at sige, at hvis disse hårkogte machotyper render rundt og smitter hinanden, så må de selv om det. Men sådan er det selvfølgelig ikke, da de jo bagefter kan smitte videre til andre og mere sårbare grupper.

Hans Aagaard, jens christian jacobsen, Jannick Sørensen og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

@Anna Kondor -

"Det kunne være interessant at vide, hvor medierne og politikerne indsamler deres data fra."

De pågældende data stammer fra denne meget omfattende rapport fra SSI:

https://files.ssi.dk/COVID19-epi-trendogfokus-07052020-4eu7

Det fremgår heraf, at undersøgelsen udspecificerer en lang række forhold, såsom forskelle ift. alder, bopæl og nationalitet.

Hvad David Rehling betegner som "yngre" inkluderer dog, så vidt jeg kan se, hele aldersgruppen 17-64 år og hermed en stor del af tilfældene.

Det fremgår bl.a. at hyppigheden er højest blandt de ældste indvandrere (65+, her kan måske være problemer med komminkationen) og blandt de "midaldrende" (17-64 årige) efterkommere. De sidstnævnte har næppe så store problemer med sproget, men nok i højere grad med respekten, jvf. min tidligere kommentar.

Rapporten udspecificerer, at borgere fra en række mellemøstlige og nordafrikanske lande har høj forekomst, mens østeuropæere, kinesere og syrere har lavere forekomst end etniske danskere. Sådanne forhold har naturligvis betydning, hvis en indsats skal målrettes.

Hans Aagaard og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

@Lars hansen -

"Det er fristende at sige, at hvis disse hårkogte machotyper render rundt og smitter hinanden, så må de selv om det. Men sådan er det selvfølgelig ikke, da de jo bagefter kan smitte videre til andre og mere sårbare grupper."

Jo, det er disse typer nok desværre fuldstændig ligeglade med.

https://www.bt.dk/politik/bander-blaeser-paa-corona-krydser-graensen-som...

Lars Hansen

@Søren Tolsgaard

Der er tale om erhvervsrelaterede rejser. De har også kunder og forretningsforbindelser her i Malmø :-)

torben - nielsen

Jeg vil prøve på at komme med et bud på, hvorfor der er denne forskel.

Jeg tror, at det kan skyldes tilgang til vaccine.

Og her er det vaccinerne: Calmette vaccinen imod tuberkulose, og Salk vaccinen imod polio, jeg tænker på.
Begge vacciner giver udover beskyttelse imod sygdommene, også et forbedret immunforsvar generelt.

Først vil jeg rette opmærksomheden på forskellen mellem Spanien og Portugal.

Her har Spanien været et af de hårdest ramte lande, medens Portugal har været relativt mild ramt, selv om befolkning og levevilkår er meget ens for landene.

Men Portugal har i meget længere tid, haft et større vaccinationsprogram.
Og det kan være det, som har gjort forskellen.

Og så kommer indvandrerne også fra lande, som ikke har de samme vaccinationsprogrammer, som vi har.

Derudover er især WHO’s program for vaccination af polio, i mange lande beskyldt for at gøre befolkningen sterile.

Denne mistro til myndighedernes vaccinationsprogrammer, kan indvandrerne have medbragt hertil landet, og så undladt at vaccinere her i landet.

Dette kan resultere i, at indvandrerne, har et generelt svagere immunforsvar, og dermed er mere udsat for en infektion af corona.

Sören Tolsgaard

Der lyder efterhånden stærkt advarende signaler hinsidan:

Professor i infektionssjukdomar Björn Olsen: RÂTT AV NORGE OCH DANMARK ATT STOPPA SVENSKAR. Hård kritik mot Tegnell: MÂNNISKOR HAR DÔTT I ONÔDAN. Tegnells strategi: HELT FEL.

https://www.expressen.se/tv/nyheter/coronaviruset/bjorn-olsen-ratt-av-no...

Sjukvården inne i ny fas: EXTREMT UTMATTAD PERSONAL

https://www.expressen.se/tv/nyheter/coronaviruset/sjukvarden-inne-i-ny-f...

Måske på tide at forlange stærkere kontrol ved grænseovergangene til Sverige. De bandemedlemmer og caféhængere, der rejser frem og tilbage, kan meget vel være medvirkende til, at epidemien fortsat har fat i Sjælland.

Svenskerne burde lytte til Professor Björn Olsen!

Lars Hansen

Dødeligheden på svenske plejehjem i januar-april ligger kun 10% højere end samme periode sidste år:

https://www.svt.se/nyheter/inrikes/socialstyrelsen-dodstal-pa-aldreboend...

I Norge tvivler de på den sundhedsmæssige virkning af at lukke skoler og børnehaver:

https://www.berlingske.dk/nyheder/nordmaendene-tvivler-drastisk-nedlukni...

Antallet af nye dødsfald i Sverige er godt og vel halveret siden midten af april:

https://www.svt.se/datajournalistik/har-sprider-sig-coronaviruset/

Måske er det tid til at slå lidt koldt vand i blodet. Svenskerne overlever det nok, hvis de må vente et par uger længere end andre på at rejse til udlandet. Indtil videre fraråder det svenske udenrigsministerium alligevel unødvendige udlandsrejser indtil 15. juli.