Trump lærte intet af rigsretssagen. Nu udrenser han korruptionsbekæmpere i statsapparatet

»Han skal nok have lært lektien.«
Det var et typisk omkvæd, man kunne høre fra flere republikanske senatorer, efter de frikendte præsident Donald Trump i rigsretssagen i februar. Budskabet var ikke til at misforstå: Trumps republikanske fæller forventede, at han i fremtiden ville holde sig i skindet og undlade at misbruge sin embedsmagt i politisk øjemed.
Det varede nu ikke længe, førend Trump tog hævn og hovederne begyndte at rulle. Oberst Alexander Vindman fra det nationale sikkerhedsråd, der havde været demokraternes vidne i Repræsentanternes Hus, blev sendt tilbage til Pentagon. EU-ambassadør Gordon Sondland, der havde belastet præsidenten i sit vidneudsagn, blev fyret.
Når råddenskab afsløres
I april blev det Michael Atkinsons tur. Som den tilsynsførende inspektør for USA’s seksten efterretningsagenturer var det ham, der sidste år tog en whistleblowers indberetning om Trumps berygtede telefonsamtale med Ukraines præsident for gode varer og – som reglerne foreskriver – lod den gå videre til Kongressen. Han blev fyret på gråt papir.
Mest læste
Information.dk
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
Hvem var det der ikke lærte noget?
Demokraterne, Morten Balling, som vel havde en teoretisk mulighed for at øve selvkritik og reflektere en smule over det topstyrede partis neoliberale kurs, men som, forudsigeligt, ikke kunne bryde de strukturelle lænker?
Hvis man vil kende grænserne for en sådan mand, hvis man vil have en forståelse for hvad der motiverer sådan en mand - så kunne man læse i historiebøgerne.
Caligula og Nero, kommer jeg ofte til at tænke på.
De kom til magten og blev afsat ved intriger. De fjernede konkurrenter ved grov magtudøvelse. De var ikke deres stilling voksen. De søgte at puste sig op ved at være frontmænd for deres egen personkult.
Måske burde republikanere være dem som lærte lektien - så de ikke en anden gang indsætter en kejser, hvor der skulle have være en konsul.