Leder

Amerikanske politikere har hørt demonstranternes budskab. Nu skrider de til handling

Mens George Floyd blev bisat i Houston mandag, vågnede amerikanske politikere op til en ny virkelighed og påbegyndte en reform af politimetoder i delstater og byer. I Kongressen har demokraterne vedtaget et reformforslag. Men kun vedvarende aktivisme vil skabe resultater
»Gennem Amerikas historie er det målbevidste aktivister og sociale massebevægelser, der har bragt meningsfulde forbedringer af befolkningens levevilkår og sikret håndhævelsen af borgernes formelle rettigheder i forfatningen.« skriver Martin Burcharth. Billedet er fra George Floyds bisættelse.

»Gennem Amerikas historie er det målbevidste aktivister og sociale massebevægelser, der har bragt meningsfulde forbedringer af befolkningens levevilkår og sikret håndhævelsen af borgernes formelle rettigheder i forfatningen.« skriver Martin Burcharth. Billedet er fra George Floyds bisættelse.

Godofredo A. Vasquez

Debat
10. juni 2020

Den sorte borgerretsforkæmper Martin Luther King vidste det. Lederen af de mexicanske landarbejdere, Cesar Chavez, vidste det. Den hvide fagforeningsaktivist, Walter Reuther, vidste det.

Gennem Amerikas historie er det målbevidste aktivister og sociale massebevægelser, der har bragt meningsfulde forbedringer af befolkningens levevilkår og sikret håndhævelsen af borgernes formelle rettigheder i forfatningen. Først når det folkelige pres blev utåleligt for den politiske og økonomiske elite, gav lovgivere i Kongressen, i delstaterne og byerne efter og skred til handling.

Sådan blev den amerikanske fagbevægelse til. Sådan organiserede Chavez de udbyttede landarbejdere. Sådan vandt sorte borgere lige rettigheder under to kongreslove vedtaget i 1960’erne.

Efter to ugers masseprotest i amerikanske byer mod en kriminalbetjents strangulering af den sorte mand George Floyd i Minneapolis under mottoet Black Lives Matter er denne historie ved at gentage sig. Politikere i begge partier har lyttet og hørt budskabet. Først nu er de rede til at lægge begrænsninger på politiets næsten uindskrænkede myndighed til at bruge fysisk vold og våbenmagt til at anholde personer mistænkt for at have begået noget ulovligt.

Det har taget fem års aktivisme. Black Lives Matter startede i Ferguson, Missouri i 2015, hvor den sorte teenager, Michael Brown, blev dræbt af en politibetjent, mens han flygtede ned ad en vej. Brown var mistænkt for at være involveret i et røveri i en butik. Politidrabet udløste ugevis med demonstrationer og optøjer i USA. Reformerne kom til Ferguson, men i resten af USA følte politikere ikke samme pres som nu til at gribe ind. De tøvede.

Politibrutalitet er en fast bestanddel af amerikansk historie. I et land hvor der findes flere håndvåben end indbyggere, er det ikke overraskende, at politiet er bevæbnet til tænderne. Politiovergreb mod alle etniske befolkningsgrupper hører til dagens orden, men det er en etableret kendsgerning, at sorte amerikanere er særligt udsatte for chikane, ydmygelser, forfølgelse, anholdelse, hård fysisk medfart og statistisk set løber en højere risiko for at miste livet i politiets varetægt end hvide, latinoer, asiatisk-amerikanere og den oprindelige befolkning.

Når hvide demonstranter har fyldt storbygaderne, er det således ikke kun for at forsvare deres sorte brødre og søstre. De fleste amerikanere har på et tidspunkt oplevet en følelse af afmagt i selskab med en betjent, der ville demonstrere sin ubegrænsede autoritet. De ved, at en forkert bevægelse risikerer at blive misfortolket som fjendtlig og resultere i politiets brug af fysisk tvang.

Nye tiltag

Nu synes hvide og sorte amerikanere stort set forenet i deres krav om at sætte ind mod politibrutalitet. Så i de sidste par dage har politikere i flere delstater og storbyer tager arbejdshandskerne på. I Minneapolis vedtog byrådet en resolution, der lover at udskifte byens politistyrke med en ny enhed af ordenshåndhævere.

I delstaten New York vedtog demokrater og republikanere enstemmigt en lov, der har været lagt på is i de seks år, der er gået, siden en betjent tog kvælertag på den sorte gadesælger Eric Garner i Queens, og han døde. Loven forbyder politiets brug af kvælertag og påbyder for første gang, at journaler om disciplinering af betjente for overskridelse af regulativerne er offentligt tilgængelige.

I Repræsentanternes Hus har demokraterne bragt gamle lovforslag, der aldrig blev stemt om, til live igen og vedtaget flere vigtige ændringer af den føderale straffelov. Lovforslaget vil sænke den meget høje standard for retsforfølgelse af politi ved forbundsdomstole for at have overtrådt en borgers rettigheder under forfatningen. Konkret betyder det, at overgreb mod sorte borgere vil være lettere at bringe for en domstol som diskrimination.

Demokraternes lovforslag vil endvidere oprette et nationalt register over tjenesteforseelser i landets 18.000 politikredse med henblik på at skabe mere gennemsigtighed. Politiet må desuden kun anvende våbenmagt som en sidste mulighed efter at have »deeskaleret« situationen.

Joe Biden, der har historisk nære forbindelser til politiet, støtter forslaget. Præsident Trump og republikanerne risikerer at miste vælgeropbakning fra moderate republikanere, hvis de blokerer initiativet. Politiets fagforeninger er rasende og vil formentlig bruge kampagnebidrag til at lægge pres på republikanerne. Ikke desto mindre er det sandsynligt, at en tyndere version af forslaget kan vinde flertal i Senatet og blive til forbundslov.

Men som vi ved fra amerikansk historie: Det vil kun ske, hvis de fredelige demonstrationer fortsætter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Martin Burcharth

Martin Luther King, Cesar Chavez, Walter Reuther ....

Det er Titaner, som det kan være vanskeligt at leve op til; men det er stærke forbilleder.

Peter Beck-Lauritzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

folket ("Pøbelen") holder sjældent sammen i længere tid i kamp for deres rettigheder, reformer, forandringer osv., - "det kan de ikke finde ud af, for der findes altid een med en anden mening, som enten kommer indefra eller udefra", og som jeg kalder "Rottefængeren med fløjten"!

Det lykkes altid denne person af skille og splitte sammenholdet om fælles forbedringer, i stedet for sammenholdet, og det er i virkeligheden ikke meget der skal til, - blot en lille falsk melodi fra "rottefængerens fløjte" så splittes sammenholdet.

Det er oftest behjertede gode personer der gerne vil noget godt, men ikke evner at fastholde sig selv i sammenholdet, fordi de hellere vil skille sig ud, i troen på det er rigtigere, og så er det også finere at gøre sådan finder de, og vil gerne skille sig ud med særsynspunktet, som de har fået tilbudt af "rottefængeren"!

Det der så en sjælden gang vindes tages derfor også lige så hurtigt tilbage - fra dem, fordi de andre er langt bedre til at forstå sammenholdets uskrevne regler, og at tage hvad der kan tages, og især tage tilbage hvad der er tabt undervejs.

Derfor ser vi også at fattigdommen øges dag for dag i Amerika og rettighederne indskrænkes for borgerne, - jovist skabes der nye arbejdspladser i Amerika, selv i en corona-tid, og jublen på børsen vil ingen ende tage, også selv om den er falsk ligesom "kongetaller"(nye arbejdspladser), der ikke fortæller hele historien, - nemlig bagsiden ved alle disse nye arbejdspladsen, at man ikke kan forsørge en familie med den løn der tilbydes, - så mange i dag har 2 - 3 jobs for blot nogenlunde at kunne forsørge en familie, og forringelserne fortsætter år ud og år ind, som det er sket de mange foregående år.

Peter Beck-Lauritzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Politibrutalitet er en fast bestanddel af amerikansk historie. I et land hvor der findes flere håndvåben end indbyggere, er det ikke overraskende, at politiet er bevæbnet til tænderne."

Det er nu ikke kun en selvfølgelighed, at amerikanske politiorganisationer er væbnede som til en mindre krig.
Det skyldes også den såkaldte "kamp mod terror", der eskalerede efter angrebet mod World Trade Center d. 9. september 2001.

Det var ikke alene på føderalt plan man opgraderede både overvågning og militarisme, fx ved NSA og angrebet mod Irak.
Også i de forskellige delstater blev politiet bevæbnede og trænede, som var befolkningen som helhed potentielt i ledtog med terrororganisationer, eller ihvertfald mistænkeliggjorte nok til at komme i betragtning.

Som altid var det de afroamerikanske indbyggere der var udsatte.
Men også borgere af mellemøstlig herkomst eller udseende kom herefter i søgelyset.

Også hvide var og er udsatte for politiets uberettigede vold og trusler.
Især hvis de bor de forkerte steder.
(Anklagemyndigheden i fx New York har heller ikke det bedste ry. Husk fx danske Malthe Thomsen, der udsattes for en komplet uberettiget anklage om pædofili, han kun slap fra ved hjælp fra sin familie og en dedikeret advokat til tonerne af millioner af kroner).
Officielt menes der at være mere end 200.000 uskyldige indsatte i amerikanske fængsler.

Politiet er en del af det kæmpe problem i USA, der handler om forskelsbehandling alt efter hudfarve og indkomst, og deres fagforeninger er blevet så magtfulde, at selv en borgmester ikke kan røre dem.

Derfor taler mange nu for helt at fjerne politistyrken som den er nu ved at 'defunde' den, dvs tage pengene fra den, og bruge pengene på sociale indsatser.

Det vil dog ikke ændre en tøddel på den tilgrundliggende ulighed.