Leder

Højesteret sætter klare grænser for Trumps mulighed for at undslippe retsforfølgelse

Med et flertal på syv ud af ni dommere tilkendegiver USA’s højesteret, at en præsident ikke kan modsætte sig udlevering af relevante dokumenter i en retlig undersøgelse foretaget af en delstat. Det kan i sidste instans føre til offentliggørelse af præsidentens selvangivelser
Et flertal på syv ud af ni dommere i en højesteret med et konservativt flertal vurderede, at en præsident ikke kan påberåbe sig »absolut immunitet«, og derfor ikke er hævet over loven, når anklagemyndigheden i New York vil undersøge, hvorvidt Trump har brudt delstatens love.

Et flertal på syv ud af ni dommere i en højesteret med et konservativt flertal vurderede, at en præsident ikke kan påberåbe sig »absolut immunitet«, og derfor ikke er hævet over loven, når anklagemyndigheden i New York vil undersøge, hvorvidt Trump har brudt delstatens love.

Jim Watson

11. juli 2020

I månederne inden Donald Trumps tiltrædelse som præsident i 2017 herskede der i brede kredse frygt for hans autoritære tilbøjeligheder. Ville forbundsstatens institutioner være et stærkt nok bolværk i et politisk polariseret USA til at modstå denne udogmatiske politikers åbenlyse foragt for demokratiske normer?

Frygten har vist sig at være reel. Gennem tre og et halvt år har Trump konsekvent søgt at styrke sine beføjelser og gang på gang afvist, at han er underlagt lov og ret på lige fod med andre statsborgere. For ham har delingen af magten med de lovgivende og dømmende organer været en konstant kilde til irritation. Justitsministeriet har tjent som et redskab til at forsvare Trump mod en »politisk heksejagt« og som spydspids i hans forfølgelse af politiske modstandere.

Trods det har USA’s retssystem, der hviler på en 200 år lang tradition, vist sig at være en vigtig komponent i institutionernes forsvar af retsstaten og demokratiet. Det seneste eksempel er Højesterets kendelser torsdag i sagerne om Kongressens og delstaten New Yorks adgang til Trumps og hans koncerns regnskaber og selvangivelser.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anker Heegaard
  • Mads Greve Haaning
  • Ole Svendsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Oluf Husted
Anker Heegaard, Mads Greve Haaning, Ole Svendsen, Eva Schwanenflügel og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Både Joe Biden & Søn, samt Trump skal vise deres selvangivelser, ellers er USA ikke et
demokrati, det gælder også Danmark, lad os få vore "Åbne Årsopgørelser" tilbage, som vi
havde det i 1950'erne, altså for samtlige skatteydere, alene grundet det preventive.

Kim Houmøller, Per Torbensen, Estermarie Mandelquist, Søren Kristensen, Hanne Ribens, Hanne Utoft, Birte Pedersen, Gert Romme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ole Svendsen

YES! :-)
Det var på tide.

Trump må have særdeles gode grunde til at modsætte sig at hans skatteoplysninger bliver offentligt kendte. "The Trump Organisation" er berygtet for at være organiseret og opføre sig på præcis samme måde, som kendes fra kriminelle organisationer, der er berygtet for hvidvask.
Det skulle især være russiske kriminelle, der har hvidvasket penge gennem Trumps imperium.
Læs mere her:
https://www.wired.com/story/if-trump-is-laundering-russian-money-heres-h...

Desuden har Trump, ifølge denne artikel, hævet over enhver tvivl, tjent styrtende på at penge er blevet hvidvasket gennem hans forretningsimperium. Hvorvidt han så har vidst hvad der foregik eller ej, og dermed kan holdes ansvarlig, er en anden sag.
Læs mere her:
https://newrepublic.com/article/143586/trumps-russian-laundromat-trump-t...

Imidlertid burde hans skatte oplysninger, som han nægtede at udlevere til Mueller, kunne give et fingerpej. Måske kan de endda fælde ham. Det er i hvert fald ekstremt påfaldende, at han er den eneste præsident i flere årtier, som har nægtet at lægge sine skatteoplysninger frem frivilligt, og kæmper imod med næb og kløer.

Per Torbensen, Eva Schwanenflügel, Helle Walther, Hanne Ribens, Oluf Husted og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ole Svendsen

3 meget relevante spørgsmål:
Gør dette Trump sårbar overfor afpresning?
I givet fald - fra hvem?
Kan det forklare hans opførsel?

Eva Schwanenflügel, Søren Fosberg og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Ole Svendsen

Kan det forklare hans underdanighed overfor udvalgte personer?

Eva Schwanenflügel, Helle Walther, Søren Fosberg og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Halfdan Illum

Google og læs The Times artiklen om Fred Trump og Donald Trump. Den vandt en pulitzerpris for et nogle år siden. Relativt dybdegående gennemgang af Trumpsernes finansielle metoder og er virkelig god journalistik. Der skal nok være noget at finde i disse papirer.

Ole Svendsen, Eva Schwanenflügel, Chris Ru Brix og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Jeg så helst de kom før et valg, da den mand er farlig for verden, men der kan godt gå lang tid, og måske først efter et valg kommer det frem.

Ole Svendsen, Oluf Husted og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar