Leder

Ane Halsboe-Jørgensen bør blive den minister, der gør forskningsfrihed til sin mærkesag

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen har især brugt sit første år på at kæmpe for velfærdsuddannelserne og de studerendes trivsel. Men hun burde i højere grad vende sit blik mod forskningsfriheden. Undersøgelser og mediesager viser, at der er hårdt brug for mere politisk fokus på området
Hverken universitetsloven eller forskningsbevillingerne er mulige at ændre ’overnight’. Men hvis Ane Halsboe-Jørgensen vil blive husket som den minister, der for alvor gjorde noget for forskningsfriheden, bør hun overveje at starte her.

Hverken universitetsloven eller forskningsbevillingerne er mulige at ændre ’overnight’. Men hvis Ane Halsboe-Jørgensen vil blive husket som den minister, der for alvor gjorde noget for forskningsfriheden, bør hun overveje at starte her.

Sarah Hartvigsen Juncker

Debat
10. august 2020

Da Dansk Magisterforening i slutningen af juni udgav en rundspørge om forskningsfriheden på danske universiteter, var resultaterne opsigtsvækkende.

Undersøgelsen dokumenterede et udbredt problem med pres på forskernes uafhængighed, især hos dem, som laver myndighedsbetjening. Her har hver fjerde forsker oplevet et pres på at ændre, udskyde eller tilbageholde resultater.

Det er foruroligende, når man tænker på, hvor afhængige vi som samfund er af troværdig og uvildig viden. Og hvor magtfuld forskning er, ikke mindst i politiske debatter og beslutninger.

Men selv om resultaterne var bekymrende, var her blot tale om yderligere dokumentation af en desværre velkendt problematik i den danske universitetsverden.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her