Leder

Ane Halsboe-Jørgensen bør blive den minister, der gør forskningsfrihed til sin mærkesag

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen har især brugt sit første år på at kæmpe for velfærdsuddannelserne og de studerendes trivsel. Men hun burde i højere grad vende sit blik mod forskningsfriheden. Undersøgelser og mediesager viser, at der er hårdt brug for mere politisk fokus på området
Hverken universitetsloven eller forskningsbevillingerne er mulige at ændre ’overnight’. Men hvis Ane Halsboe-Jørgensen vil blive husket som den minister, der for alvor gjorde noget for forskningsfriheden, bør hun overveje at starte her.

Hverken universitetsloven eller forskningsbevillingerne er mulige at ændre ’overnight’. Men hvis Ane Halsboe-Jørgensen vil blive husket som den minister, der for alvor gjorde noget for forskningsfriheden, bør hun overveje at starte her.

Sarah Hartvigsen Juncker

Debat
10. august 2020

Da Dansk Magisterforening i slutningen af juni udgav en rundspørge om forskningsfriheden på danske universiteter, var resultaterne opsigtsvækkende.

Undersøgelsen dokumenterede et udbredt problem med pres på forskernes uafhængighed, især hos dem, som laver myndighedsbetjening. Her har hver fjerde forsker oplevet et pres på at ændre, udskyde eller tilbageholde resultater.

Det er foruroligende, når man tænker på, hvor afhængige vi som samfund er af troværdig og uvildig viden. Og hvor magtfuld forskning er, ikke mindst i politiske debatter og beslutninger.

Men selv om resultaterne var bekymrende, var her blot tale om yderligere dokumentation af en desværre velkendt problematik i den danske universitetsverden.

De seneste år har en række undersøgelser og mediesager vist, i hvor høj grad forskere bliver presset af eller er for loyale over for de virksomheder eller myndigheder, som betaler for deres arbejde. Det sker samtidig med, at universiteternes vidensproduktion bliver stadigt mere afhængig af eksterne midler.

Alligevel har området fået begrænset politisk opmærksomhed.

Her, et år inde i sit ministerskab, har uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) brugt det meste af sin tid på at kæmpe for velfærdsuddannelserne og de studerendes trivsel. »Socialdemokratisk forskningspolitik«, som hun selv har kaldt det i et interview med Information

Hun har investeret millioner i pædagoguddannelsen og i pilotprojekter, der skal øge trivslen på uddannelserne. Og så har hun fået afsat flere forskningsmidler til projekter om eksempelvis udsatte børn og unge og værdien af vores velfærdssamfund.

Det er en fin ambition at brede forskningspolitikken ud, så den ikke kun handler om lange videregående uddannelser, talentudvikling og universiteternes konkurrenceevne.

Men når problemet med forskningsfriheden er så veldokumenteret, bør ministeren i højere grad vende sit blik herhen. 

Hun har allerede taget enkelte gode initiativer på området.

I kølvandet på Informations afsløringer om oksekødrapporten, hvor Landbrug & Fødevarer og Danish Crown fik lov at skrive med på en rapport om oksekøds klimabelastning, de havde bestilt på Aarhus Universitet, nedsatte ministeren sidste efterår et udvalg i samarbejde med Danske Universiteter. Formålet var at sikre forskerne bedre mod pres fra eksterne interessenter.

Og i samme periode sendte hun et brev rundt til flere ministre, hvor hun understregede, at offentlige myndigheder skal respektere forskernes uafhængighed.

Men udvalg og breve gør det ikke alene.

Universitetsloven og frie bevillinger

Der er brug for mere grundlæggende forandringer i den videnskabelige verden herhjemme. Både juridisk og økonomisk.

I dag er forskningsfrihed skrevet ind i universitetsloven som noget, »universitetet skal værne om«. Men det bør også formuleres som et politisk ansvar. Ikke mindst i forhold til de mange sager om pres i myndighedsbetjeningen. 

Herudover har universitetsloven gjort de danske universiteter til topstyrede organisationer, hvor forskerne stort set er sat uden for indflydelse. Det har skabt en bred tillidskløft mellem ledelsen og de ansatte, som en anden rundspørge fra Dansk Magisterforening har vist.

Den udbredte mistillid gør det ikke ligefrem lettere for en forsker at gå til sin chef, hvis hun oplever pres på sin forskningsfrihed.

Og usikkerheden skærpes yderligere af det voksende videnskabelige prekariat. I dag er næsten hver anden underviser og forsker på de danske universiteter ansat i en tidsbegrænset stilling, der ofte bliver finansieret af de samme private sponsorer eller myndigheder, som presset måtte komme fra. Det kan sætte forskerne i en svær position i forhold til at sige fra.

Ane Halsboe-Jørgensen burde derfor også tage et kig på den måde, dansk forskning finansieres på.

Der er brug for flere stabile og frie bevillinger, for det er svært at sikre optimale forhold for forskningsfriheden, afhængigheden af eksterne midler bliver for stor.

Her spiller den offentlige finansiering af videnskaben en vigtig rolle. Men da bevillingerne er fastsat til én procent af Danmarks bruttonationalprodukt, som er faldende på grund af coronakrisen, vil de offentlige forskningsmidler i den kommende tid gå samme vej.

Det er selvfølgelig ikke Ane Halsboe-Jørgensens skyld. Men hun kan være med til at sikre, at omfanget af frie midler stiger, ikke falder, mens hun sidder på ministertaburetten. 

Hverken universitetsloven eller forskningsbevillingerne er mulige at ændre overnight. Men hvis Ane Halsboe-Jørgensen vil blive husket som den minister, der for alvor gjorde noget for forskningsfriheden, bør hun overveje at starte her.

For vi er utroligt dårligt stillet som samfund, hvis vi ikke i alle tilfælde kan stole på uvildigheden og korrektheden af den viden, der udgår fra vores universiteter. 

Serie

Etpartiregeringens første år

Det er et år siden, Mette Frederiksens etpartiregering fik magten med løfter om en grønnere retning og en stærkere velfærdsstat. Hvordan er det gået? Og hvordan har de enkelte socialdemokratiske ministre forvaltet magten? Det ser vi på i denne lederserie

Seneste artikler

  • Regeringen vil klinke skårene i folkeskolen og lægger op til kamp mod de frie skoler

    2. september 2020
    Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har stædigt holdt fast i, at et højt timetal i skolen er godt, men de positive erfaringer i coronaskolen ser ud til at have fået ministeren til at bløde op. Når det gælder de muslimske friskoler holder ministeren dog stålsat fast i sin holdning om, at de er noget skidt og skal lukkes
  • Dan Jørgensen skal være minister for den ny verdensorden

    15. august 2020
    Dan Jørgensen skal sikre Danmarks efterlevelse af Parisaftalen ved at præstere 70 procent reduktion af de nationale drivhusgasudledninger i 2030. Det kan kun nås ved en grundlæggende omkalfatring af det herskende økonomiske paradigme og af danskernes værdier og levevis
  • Peter Hummelgaard har store ambitioner – men står også over for store udfordringer

    6. august 2020
    Beskæftigelsesministeren har indvarslet et nyt paradigme. Efter flere år med nedskæringer og uværdig behandling af arbejdsløse skal vi nu som borgere til at forvente os mere af staten. Men ministerens største udfordringer venter stadig forude
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her