Leder

Både Instagram og gamle medier har ansvar for at formidle selvmord ordentligt

Så længe omtale af selvmord ikke indeholder detaljer og eksplicitte beskrivelser af metoder, kan det virke forebyggende frem for opildnende. Det skal medierne være opmærksomme på, når de formidler eller administrerer omtale af selvmord
Nyere forskning viser, at mediedækning faktisk kan være direkte forebyggende, fordi omtale af selvmord kan medvirke til at nedbryde tabuer og dermed ultimativt redde liv – så længe man ikke beskriver detaljer om lokalitet og eksplicitte beskrivelser af metoder, skriver Rasmus Elmelund på lederplads.

Nyere forskning viser, at mediedækning faktisk kan være direkte forebyggende, fordi omtale af selvmord kan medvirke til at nedbryde tabuer og dermed ultimativt redde liv – så længe man ikke beskriver detaljer om lokalitet og eksplicitte beskrivelser af metoder, skriver Rasmus Elmelund på lederplads.

Sarah Hartvigsen Juncker

Debat
19. august 2020

Da influenceren Fie Laursen sidste sommer delte et selvmordsbrev med sine hundredtusinder af følgere på Instagram, var der mange, der var hurtige til at anklage det sociale medie for svigt.

Lederskribenter nævnte den såkaldte »Werther-effekt« og skrev, at selvmord smitter, og at man kun skal omtale selvmord eller selvmordsforsøg, når det er højst nødvendigt.

Instagram burde derfor fjerne alt materiale, der vedrørte selvmord, lød det.

Formanden for SIND, landsforeningen for psykisk sundhed, sagde ligefrem, at »vi ved«, at »al omtale af selvmord virker inspirerende eller smittende«.

Omtale kan redde liv

Helt så let er det dog ikke.

Werther-effekten refererer til den tyske forfatter Goethes klassiske roman Den unge Werthers lidelser fra 1774 og den bølge af selvmord, der skyllede ind over Vesteuropa i tiden efter udgivelsen. Unge mænd lod sig simpelthen inspirere af den tragiske hovedpersons dramatiske handlinger.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her