Leder

Hvis man ønsker, at danskerne skal få flere børn, skal man også hjælpe dem, som ikke kan selv

I dag er den offentlige hjælp til de mange par, der har svært ved at blive gravide, ret begrænset. Det kan undre, når danskerne gang på gang opfordres til at få flere børn. Derfor bør det offentlige tilbyde flere gratis forsøg med fertilitetsbehandling
Det er ikke, fordi flere gratis forsøg med fertilitetsbehandling vil være løsningen for alle, der kæmper for at få deres første eller andet barn. Nogle vil aldrig lykkes med at blive gravide. Men fertilitetsbehandlingens mange hormoner, sprøjter og uvished er så belastende – måske især for kvinden – at mange formentlig vil sige stop af sig selv, skriver Louise Schou Drivsholm på lederplads.

Det er ikke, fordi flere gratis forsøg med fertilitetsbehandling vil være løsningen for alle, der kæmper for at få deres første eller andet barn. Nogle vil aldrig lykkes med at blive gravide. Men fertilitetsbehandlingens mange hormoner, sprøjter og uvished er så belastende – måske især for kvinden – at mange formentlig vil sige stop af sig selv, skriver Louise Schou Drivsholm på lederplads.

Lise Åserud

Debat
5. august 2020

Danskerne skal få flere børn. Det har været rationalet bag de seneste års talrige oplysningskampagner om fertilitet.

Først bad Mads Steffensen os ’Knalde for Danmark’ i et stort anlagt (og absurd) liveevent på DR1 i bedste sendetid.

Så spurgte Københavns Kommune på plakater i byrummet kvinderne: »Har du talt dine æg i dag?«

Og senest vil politikere i Region Hovedstaden gøre fertilitet til en del af skolernes seksualundervisning for at bevidstgøre unge om »konsekvenserne ved at vente med at få børn til sent i livet«.

Men selv om ambitionen er entydig, er den offentlige hjælp til de mange par, der har svært ved selv at få børnene, begrænset.

Behandling på offentlige fertilitetsklinikker tilbydes i Danmark til enlige kvinder eller par, der typisk har været ufrivilligt barnløse i mere end et år. De får tre til seks forsøg med insemination, og hvis det ikke lykkes, får de tre forsøg med reagensglasbehandling. 

Der er desuden ikke nogen hjælp at hente til reagensglasbehandling på de offentlige fertilitetsklinikker, hvis kvinden eller parret allerede har et barn sammen – medmindre de har nedfrosne æg liggende fra første fertilitetsbehandling.

Ikke løsningen for alle

Mange ender altså med at være overladt til sig selv. Og hvis de ønsker at fortsætte, bliver det i det private til en pris, som hurtigt løber op i mange tusind kroner. Det er langtfra alle, som har økonomi til det. Den uhensigtsmæssige ulighed, vi kender fra sundhedsvæsenet, findes altså også på reproduktionsområdet.

Det er ikke, fordi flere gratis forsøg med fertilitetsbehandling vil være løsningen for alle, der kæmper for at få deres første eller andet barn. Nogle vil aldrig lykkes med at blive gravide. Men fertilitetsbehandlingens mange hormoner, sprøjter og uvished er så belastende – måske især for kvinden – at mange formentlig vil sige stop af sig selv.

Frygten for misbrug af flere gratis fertilitetsbehandlinger er altså ikke et legitimt modargument. Desuden er det overskuelige summer, der er tale om: i gennemsnit 76.000 kroner for hvert barn, behandlingerne resulterer i. Og for det får staten altså også en ny skatteborger, der kan hjælpe med at finansiere fremtidens velfærdssamfund.

Region Hovedstaden arbejder i øjeblikket for at give barnløse flere gratis forsøg med fertilitetsbehandling. Men det kræver, at de andre regioner også bakker op. Det bør de gøre. Ligesom det offentlige også i højere grad bør hjælpe med fertilitetsbehandling til det andet barn. 

For hvis man ønsker flere børnefødsler i Danmark, må man også være villig til at yde den nødvendige hjælp til dem, der har brug for det.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Alana Frederiksson

Færre ville have brug for dyr fertilitetsbehandling hvis nu lægen uopfordret måtte informere om netop fertilitet men det ser vi modstand imod. Af gud ved hvilken grund (ideologi). Oplysning kan aldrig være en dårlig idé. Dem der så føler sig meget såret af at lægen vover at tale om fertilitet kan så sige “det gider jeg ikke tale” og så ellers prøve at finde en måde sig med at der kan være nogen der kan få stor glæde af en uopfordret snak med lægen om reproduktiv sundhed.

Thomas Christensen

Hvor er det dog kortsigtet. Vi har et enormt overbefolkningsproblem, og i vores del af verden betyder et ekstra barn en ekstra klima- og miljøbelastning svarende til mange gange af eksempelvis et afrikansk barns ditto. Det er altså i det store billede enormt positivt hvis vi får færre børn, så der er altså ikke nogen gode grunde til at hjælpe folk med fertilitetsbehandling. Tværtimod burde man helt fjerne muligheden for at gøre det på statens regning, og begynde at trække de langsigtede konsekvenser af den ekstreme overbefolkning frem i debatten. Men det er upopulære synspunkter, så der går nok en rum tid før vi ser politikere og journalister der tør den slags.

Trond Meiring, Maia Aarskov, Ron Levy, Holger Nielsen, Rolf Andersen, Jens Kofoed, Jacob Nielsen, S og L Thorup, Lise Lotte Rahbek, Gitte Loeyche, Ruth Sørensen, Ninna Maria Slott Andersen, Poul Simonsen, Peter Knap, erik pedersen, Hans Larsen, Astrid grunnet og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar
erik pedersen

Helt enig med både Thomas og Søren.
Mvh Hanne Pedersen

Livet har det med at gøre ondt. Noge smerte kan vi lindre, men vi skal passe på ikke på sigt at skabe større problemer.

Holger Nielsen og Ninna Maria Slott Andersen anbefalede denne kommentar
Poul Simonsen

Siden jeg gik i 1. klasse er jordens befolkning mere en tredoblet. Der tales om, at hvis vi i den rige verden skal holde vort materielle forbrug, har vi behov for flere jordkloder.

Hvordan kan myndigheder og andre så reagere så egoistisk, kortsynet og uansvarligt?

Maia Aarskov, Holger Nielsen, Rolf Andersen, erik pedersen, S og L Thorup, Lise Lotte Rahbek, Gitte Loeyche og Ninna Maria Slott Andersen anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

Fertilitetsbehandling er primært en støtte til de mere privilegerede danskere, helt i tråd med den ulighedsskabelse, der har været "den røde tråd" i de sidste tre årtiers socioøkonomiske politik.
Der er rigeligt med eksisterende børn man kunne bevilge mulighed for succes i voksenlivet, til gavn for både dem selv og samfundet:
https://www.ae.dk/emne/boernefattigdom

Holger Nielsen, Ole jakob Dueholm Bech, Jens Kofoed, S og L Thorup og Ninna Maria Slott Andersen anbefalede denne kommentar

Vrøvl

Ninna Maria Slott Andersen

"Retten til, at få børn" -det er så meget i tråd med den identitetspolitiske bølge, selvrealisering og selviscenesættelse på det offentliges regning. "FOMO" -Fear Of Missing Out. -Men hvad med alt det børnene mister, når de bliver placeret i en daginstitution 8-10 timer om dagen?
Hvorfor er 'mor' og 'fars' selvrealiserings- og selviscenesættelsesprojekt vigtigere en et barns liv?

Jeg har nævnt det før - adoption er i min optik et rigtig relevant og værdifuldt alternativ i denne sammenhæng, der er allerede så mange børn, der Er undfanget, som kunne have brug for et kærligt hjem - jvf kloge kommentarer ovenfor om overbefolkning på Jorden.

Igen, accepten af, at man ikke 'kan alt' kan føre dybsindige erkendelser med sig. -Du kan heller ikke blive pilot hvis du er rød-grøn farveblind, -men så kan du så meget andet.

Trond Meiring, Holger Nielsen, Rolf Andersen, Ole jakob Dueholm Bech, erik pedersen, Jacob Nielsen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Thomas Tanghus

I tråd med de øvrige kommentarer, mener jeg, at der er langt vigtigere ting, at bruge ressourcer på i sundhedsvæsenet. Tandpleje og psykiatri f.eks.
Det er ikke - i mine øjne - en menneskeret at få børn.

Lise Lotte Rahbek, Trond Meiring, Carsten Munk, Therese Hagen, Holger Nielsen, Rolf Andersen, Ole jakob Dueholm Bech, Carsten Wienholtz, erik pedersen, Jacob Nielsen, S og L Thorup og Ninna Maria Slott Andersen anbefalede denne kommentar
Jacob Nielsen

Det offentlige bør ikke øge antallet af gratis forsøg. Ej heller bør det offentlige give tilskud til mere end det første barn. Skribenten LSD mener at vi skal give disse tilskud, fordi der ikke bliver født nok børn i Danmark. Men ærlig talt, så er det ikke måden at løse et (dansk) befolkningsunderskud på. For de ekstra børn der vil blive født ved forøget tilskud vil ikke betyde noget i makro sammenhæng (samfundsmæssigt) men kun mikro (familiemæssigt). Med andre ord så batter det ingenting for samfundet hvis der tildeles flere midler til dette område.

Hvis man for alvor vil have at danskerne får flere børn skal man gøre det attraktivt for især de ressourcestærke familier, der kan få børn på en naturlig måde. Det er nemlig idag uhensigtsmæssigt med det 3. barn, og derfor stopper familien “normalt” ved det andet barn, af hensyn til ens arbejdsliv. Barn nr. tre er nemlig alt for ofte en karrierestopper, og det 4. barn eller flere, vil i næsten alle tilfælde betyde èn hjemmegående. Tilskud til disse familier, vil kunne gøre en forskel.

Man HAR altså de første seks (6) forsøg på det offentliges regning! Hvis man kommer til at bruge alle seks med kun én graviditet, så er det virkelig fordi det må være svært.

Alana Frederiksson

For de fleste kvinders vedkommende har vi altså godt 20 år helt gratis fra naturens side. Det burde være muligt for de fleste af os at nå det.