Leder

Efter dommer Ginsburgs død kan demokraterne intet stille op. Kampen om højesteret er tabt

I 2016 protesterede demokraterne over, at republikanerne udsatte afstemningen om deres højesteretskandidat til efter valget. Nu vender de argumentet om og siger, det er udemokratisk for Trump og Senatet at indsætte en ny dommer inden valget 3. november
Ruth Bader Ginsburg blev 87 år og var højesteretsdommer i USA. Hun var udpeget af den tidligere præsident Bill Clinton i 1993, og kendt for at fremme ligestillling og kvinderettigheder.

Ruth Bader Ginsburg blev 87 år og var højesteretsdommer i USA. Hun var udpeget af den tidligere præsident Bill Clinton i 1993, og kendt for at fremme ligestillling og kvinderettigheder.

Elizabeth Frantz

22. september 2020

Efter højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburgs død kort før valget af en ny præsident og en ny kongres ligger demokraterne, som de har redt.

Præsidentkandidat Joe Biden og det demokratiske mindretal i Senatet kræver, at præsident Donald Trump og den republikanske flertalsleder, Mitch McConnell, venter med at udvælge og godkende den liberale Ginsburgs afløser – formentlig en kvindelig og konservativ jurist – til efter valget 3. november og helst til efter indsættelsen af et nyt senat 1. januar 2021.

Demokraterne hævder, det ville være »udemokratisk« at indsætte en ny dommer så tæt på et valg. Men det argument holder ikke. Det er ikke alene legitimt, men også i overensstemmelse med forfatningen, at præsidenten og et flertal i Senatet udfylder en ledig plads i højesteret. De er ikke forpligtet til at gøre det før eller efter et valg. Det er dem, der fastsætter tidspunktet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • John Scheibelein
  • Bjarne Jensen
  • Poul Anker Juul
David Zennaro, John Scheibelein, Bjarne Jensen og Poul Anker Juul anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man skal da aldrig give op, der er 42 dage til valget, og meget kan ske i amerikansk politik. Hvem siger hans kandidat ikke har lig i lasten og skal tjekkes grundigt, som den tidligere blev, og ikke alle republikanere er vel så tossede, at de blindt adlyder Trumps mindste vink. Der er to republikanske senatorer, kvinder, der ikke stemmer for det, før efter et valg, og måske vil/ kan to senatorer mere trækkes over, så de ligeså vil vente med nominering til efter valget. Det kan man da arbejde på hos demokraterne.

Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Bjarne Jensen, David Breuer og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

Er USA egentlig et demokrati ?
Jeg mener: Politisk udvalgte dommere ? .. hvad blev der lige af magtens tredeling ?

Når det er magthaverne, der udvælger dommerne er der vel gået noget galt. Hvad siger lovgiverne ;)

Claus Nielsen, Bent Gregersen, Carsten Wienholtz, Torben Arendal, Inger Jensen, P.G. Olsen, David Zennaro, Helle Walther, Torben Bruhn Andersen, Bjarne Jensen og David Breuer anbefalede denne kommentar
Hans Schjørmann

Der er noget jeg ikke helt forstår:
Artiklen sætter fristen til præsidentvalget, men uanset hvem der vinder dette valg, er Trump jo fortsat præsident indtil indsættelsen af en ny sådan. Og denne indsættelse finder jo sted engang i januar.
Er der noget jeg har taget fejl af?

Rolf Andersen, Claus Nielsen, Frank Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Der er to muligheder: enten må en ekstremistorganisation meddele, at de vil skyde enhver, der bliver udpeget inden januar - med den risiko, at lige præcis den melding vil give Trump genvalg.
Eller også må man håbe på demokratisk flertal, så antallet af pladser i højesteret kan udvides.

Eva Schwanenflügel

Faktisk kan der vise sig tre faser, ifølge Niels Bjerre-Poulsen, Lektor, Center for Amerikanske Studier, SDU,
nemlig at :

"Der nominereres en dommer, men at man ikke har høringer før efter valget.

Hvis man så forestiller sig, at Trump har tabt valget, og at Republikanerne har tabt deres flertal i Senatet - eller står til at tabe deres flertal til Januar - så foreligger der en ny situation, og så må Republikanerne spørge sig selv, hvorvidt de - selvom de er på vej ud - vil udnævne en ny dommer.
Det er ikke sikkert, det vil være fordelagtigt, da flere senatorer er på vippen til at tabe deres sæde til en Demokrat.

Her kan Demokraterne true med at udpege to ekstra dommere.
Der står nemlig ikke noget fast dommerantal i Forfatningen.

Hvorvidt Trump vil haste godkendelsen af en dommer igennem, er også spørgsmålet.
Det kan være, han hellere vil lade det være guleroden før valget; at hvis Biden vinder, får Republikanerne ikke deres konservative dommer.
Hvis han allerede har udpeget en dommer før valget, kan han jo ikke bruge det som trumfkort."

Den nye Præsident indsættes ikke før den 20. Januar.
Og før det kommer hele valggyseren, hvor brevstemmerne skal optælles, og der bliver kamp til stregen.
- Muligvis helt op til Højesteret..

Rolf Andersen, David Breuer, Claus Nielsen, Helle Walther, Steffen Gliese og Lars Koch anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

I løbet af de sidste 24 timer kunne det godt se ud som om, spørgsmålet om proceduren er blevet afgjort hos republikanerne, nemlig ved at de r-senatorer, som kunne tænkes at ville være imod en hurtigt udnævnelse har sagt, at de ikke vil stå i vejen for det. Det hjælper ikke, at Mitt Romney ikke vil udtale sig, for der skal to afhoppere til at forhindre en hurtigt udnævnelse.

Der er sådanne, som taler om amerikansk Oplysning, og der er rigtignok mange indsigtsrige mennesker sågar også nogle med social ansvarlighed i USA. De batter bare ikke noget. Den egentlige fejl er nok, at vi forventer et niveau af amerikanerne, som de så godt som aldrig kan leve op til.

Rolf Andersen, David Breuer, Ole Frank, Carsten Wienholtz, Mogens Holme, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Jørgen Matthiasen

Der er foreløbigt to r-senatorer, som har sagt, de ikke vil udpege en ny dommer før efter valget.
Muligvis vil en tredje miste sin plads, da der er tæt løb mellem vedkommende og en demokrat.
Så mangler der pludselig kun en enkelt..

Desuden kan man ikke uden videre indsætte en dommer uden den sædvanlige procedure med høringer.
Hvis det forsøges, kan det være enormt risikabelt for Trumps genvalg, for valget af Højesteretsdommere står højt på listen som væsentlig for vælgerne.

Især måske forstadsfruerne, som i forvejen læner til Biden.
De kan afgøre valget.
- Glem ej heller den pinagtige proces med Brett Kavanaugh..
Hvis Trump vælger en ny kandidat med et ligeså blakket ry, eller endnu værre, én som er imod abort, risikerer han at miste denne vigtigste vælgergruppe.

Rolf Andersen, David Breuer og Jørgen Mathiasen anbefalede denne kommentar
Mikael Velschow-Rasmussen

@Rolf:
Nej - du tager ikke fejl.

Grunden til - at man skelner i strategi mellem før og efter valget - er formodentlig, at udover valget af Præsidenten er også 33 af de 100 senatorer på valg for en 6-års periode. (Man skifter en tredjedel ud hvert andet år; i årene hvor præsidenten bli'r valgt samt midt i præsidentperioden (midtvejsvalget))

Man risikerer, at man har såkaldte lame-duck senatorer siddende tilbage som netop er blevet stemt ud, mens de nye senatorer - ligesom præsidenten - først bliver indsat i Januar ved starten af den nye kongres'(*1*) årlige session.
Man taler om, at disse lame-duck senatorer, så ikke længere med politisk gyldighed kan beslutte noget, da de jo egentlig allerede er blevet stemt hjem.

Dette vil være argumentet set fra demokraternes perspektiv, hvis republikanerne forventeligt vil forsøge at gennemtrumfe en ny højesteretsdommer i lame-duck perioden alligevel.

Republikanerne kan helt gyldigt vælge en ny dommer, hvis Præsidenten når at udpege ham, og senatet når at godkende ham inden valget. Men hvis det sker i perioden herefter, kan man mere tale om, at det ikke har politisk gyldighed. Og dette vil formodentlig være demokraternes argument for måske - hvis de vinder valget d. 3. nov. og får flertal i senatet til - at forsøge at ophæve filibuster-lovgivningen, og ændre på antallet af dommere i højesteretten, og øge dette til 11 eller 13.

Som jeg ser det er Demokraternes eneste desparado-mulighed inden valget, at lægge sag an (senate impeachment) mod enten Præsidenten eller højtstående embedsmænd i Trumps regering (fx. Attorney General W. Barr). Idet dette vil tage præcedens over valget af en højesteretsdommer.

(*1*): Kongressen har 2 kamre; senatet og repræsentanternes hus, i sidstnævnte er det faktisk alle 435 medlemmer der er på valg hvert andet år til en 2-års periode.
De 435 medlemmer er fordelt efter forholdstal for befolkningstal i de enkelte stater, som tælles via en census (optælling af befolkningen) hvert 10'ende år, og de 100 senatorer er jo 2 pr. stat uanset hvor mange mennesker der bor, hvilket er en stor fordel for republikanerne fordi de folkerige stater typisk er demokratiske og de folkefattige typisk er republikanske).

Rolf Andersen, David Breuer, Carsten Wienholtz, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Mikael Velschow-Rasmussen

Hmm ..

Det skulle selvfølgelig have været:
@Hans (og ikke Rolf)

Apropos @Rolf:
Amerikanerne selv hævder vel, at det er befolkningen der vælger Præsidenten som så vælger dommerne, som derefter skal godkendes af senatet. Og at det hele derfor foregår på demokratisk vis.

Og at der stadig er deling mellem Lovgivende (Kongressen), Dømmende (Højesteret) og Udøvende Magt (Det Hvide Hus og tilhørende institutioner såsom Politiet).

Problemet er bare, at tingene er blevet helt enormt polariseret i USA, og at deres tåbelige regler for valg osv gør, at det meget sjældent er flertallets ønsker der bliver gennemført.
(Jeg kunne her refere til undersøgelsen af 2 forskere fra Princeton, som viser, at USA ikke længere er et demokrati med flertalsbeslutninger der er i tråd med, hvad befolkningen ønsker, men jeg kan ikke lige huske deres navne, så folk må selv slå dem op :-)

Rolf Andersen, David Breuer, Claus Nielsen, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

@Eva Schwanenflügel
Man kan følge sagens udvikling inklusive udskiftningerne i senatet temmelig tæt gennem den engelske presse, og det republikanske parti synes at have taget en beslutning. I stedet for at gribe chancen til at afpolarisere har man blot lagt et nyt lag på konfrontationen.

Det britiske system, som amerikanerne har overtaget, er indrettet på den form i modsætning til det, vi kender fra vores nærmeste omgivelser, og i den anglo-amerikanske verden anser folk det polære for at være rigtigt.

Rolf Andersen, David Breuer, Claus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Finn Thøgersen

For lige at slå fast:

De nuværende senatorer bliver (med forbehold for sygdom osv) siddende til det nye senat kommet til 1. januar, og har i den til fulde beføjelser som hidtil

Præsidenten bliver siddende indtil 20. januar, og har ligeledes fulde beføjelser i den tid

Så juridisk er der intet til huinder for at Trump nominerer sin kandidat på lørdag, godkendelsesprocessen kører i oktober og senatet godkender (eller forkaster) i november el december

En ny rigsretssag kan sikkert startes i Repræsentatnernes Hus, men vil med mindre der er afgørende nyt ifht sidst blive lukket hurtigt og kontant i Senatet

De fleste af de ideer der pt kommer ffra demokraterne er ren desperatoion og spillen for basen, der er tiltag der kan tage lidt tid i Senatets kalender, men ikke noget der rykker med 3 mdr til skæringsdatoen
De kan muligvis udskyde det til efter valget, men derefter er krudtet brugt

Ideen med at udvide antallet af højesteretsdommere kræver at et parti har flertal i begge kamre OG præsidentposten.
Derudover bliver det nok også nødvendigt at ændre reglerne for filibuster, og det vil en række af de "ældre" senatorer nok have svært ved at acceptere

Og konsekvensen af at øge antallet af højesteretsdommere er selvfølgeligt at republikanerne gør det samme næste gang de er ved faddet - du kunne let ende med en højesteret med flere hundrede dommere

Kort og godt:

Demokraterne vil selvfølgeligt hyle og skrige og smide så meget grus i maskineriet som muligt, men med mindre der sker noget helt uventet så får Trump sin 3. dommer inden årets udgang

Frank Hansen, Jørgen Mathiasen og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Sabine Behrmann

Følg nu lidt med - senatet havde republikansk flertal allerede den gang. Det var derfor, Obamas kandidat for Antonin Scalias sæde, Merrick Garland, ikke engang fik en høring i senatet. Mitch McConnell, lederen af senatets flretal, blokerede processen med henvisning til, at man var i et valgår.

I øvrigt er antallet på ni dommere ikke fastskrevet nogen steder.

Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel og David Breuer anbefalede denne kommentar

@Mikael. Du er tilgivet navneforvirringen ;)
.. og så er du tydeligvis temmelig godt orienteret om amerikanske forhold, og - som Sabine ovenfor antyder - kunne en god vej fremover være at sætte antallet af højesteretsdommere op, f.eks. fra de nuværende 9 til 15. Så bliver inertien i højesteret større, og en enkelt præsidents indflydelse derfor mindre.

Hvordan kan man gøre det ?