Leder

Det er for tidligt at afskrive Frie Grønne som et irrelevant parti

Det kan blive svært for Frie Grønne at opbygge troværdighed om partiets kompromisløse linje. Men selv uden at opnå valg kan det komme til at spille en væsentlig rolle for, hvor hård konkurrencen bliver om at fremstå grøn, grønnere, grønnest
I mandags fik Danmark endnu et nyt parti: Frie Grønne. På Blågårds Plads på Nørrebro præsenterede de tre tilbageværende Alternativet-afhoppere i Folketinget deres nye projekt. Her ses partiets formand Sikandar Siddique.

I mandags fik Danmark endnu et nyt parti: Frie Grønne. På Blågårds Plads på Nørrebro præsenterede de tre tilbageværende Alternativet-afhoppere i Folketinget deres nye projekt. Her ses partiets formand Sikandar Siddique.

Anders Rye Skjoldjensen

Debat
11. september 2020

I mandags fik Danmark endnu et nyt parti: Frie Grønne. På Blågårds Plads på Nørrebro præsenterede de tre tilbageværende Alternativet-afhoppere i Folketinget deres nye projekt. Foruden partiets formand Sikandar Siddique og Uffe Elbæk tæller stifterkredsen også den tidligere kulturborgmester i København Niko Grünfeld, der forlod Alternativet efter kritik af at have omdekoreret sit borgmesterkontor for 130.000 kroner og løjet i sit cv.

Som partinavnet antyder, er den grønne dagsorden fortsat i centrum for de fire tidligere alternativister. I de mange interview i ugens løb har Siddique gjort meget ud af at forklare, hvorfor der er behov for et nyt grønt parti:

»Den nye ledelse (i Alternativet, red.) har klart sagt, at de vil drikke kaffe med Mette Frederiksen og søge kompromiset. Vores tilgang er kompromisløs. Når vi taler klimahandling, er vores målestok klimavidenskaben,« sagde han til Politiken og fortsatte: »Derfor kan vi ikke gå ind og rykke kommaer. En langsom sejr er også et nederlag.«

Man må forstå Frie Grønne sådan, at partiet agter at gå imod alle aftaler, der ikke lever op til dets definition af, hvad der er klimavidenskabeligt optimalt. Det placerer sig altså som en form for revolutionært grønt parti yderst på venstrefløjen.

Dette leder tankerne hen på Enhedslistens strategi i årene, fra partiet blev stiftet i 1989 og frem til 1996. Tanken var, at man ville i Folketinget for at få adgang til en platform, hvorfra man kunne agere vagthund og bjæffe ad de andre. Man skulle samtidig bekæmpe enhver aftale, der skabte den mindste forringelse eller legitimerede status quo.

Efter bare to år i Folketinget måtte partiet sande, at dets strategi ikke var meningsfuld i den parlamentariske virkelighed. Partiet forlod strategien og undlod at stemme imod Poul Nyrups finanslov for at redde hans regering. Når det kom til stykket, kunne Enhedslisten ikke »tage mandaterne ud af ligningen«, sådan som Uffe Elbæk som leder for Alternativet senere formulerede det.

Rift om grøn politik

Man kan derfor argumentere for, at Frie Grønnes kompromisløse strategi allerede er afprøvet i dansk politisk historie og er dumpet. Man kan også argumentere for, at det bliver svært at opbygge troværdighed om det dybfølte i det kompromisløse projekt, når de fire stiftere, inklusive formanden, for kun syv måneder siden støttede Rasmus Nordqvists kandidatur til formandsposten i Alternativet. Nordqvist stod nemlig for »kompromisets nødvendighed« og kaldte sig »pragmatisk idealist«.

Endelig er der allerede temmelig mange partier i Danmark, som har store ambitioner på den grønne dagsorden. Foruden Enhedslisten, SF, Alternativet og De Radikale er der to nye grønne partier, som håber på at opnå valg. Veganerpartiet, der vil lukke hele det konventionelle dyrelandbrug i Danmark, er allerede opstillingsberettiget. Derudover er det liberale miljøparti De Grønne i gang med at samle underskrifter.

Man kan derfor sætte spørgsmålstegn ved, om der er et udækket behov for endnu et grønt parti, eller om Sikandar Siddique & Co. blot bringer den grønneste bloks flertal i fare ved at generere stemmespild – og dermed potentielt skader den miljø- og klimakamp, de siger de stiller op for at vinde.

Disse indvendinger til trods er det for tidligt at afskrive Frie Grønne som i bedste fald irrelevant og i værste fald problematisk i forhold til at kunne beholde magten tæt på de grønne partier efter næste valg.

Alle grinede af gøglerpartiet Alternativet, da Uffe Elbæk præsenterede det sammen med Josephine Fock i 2013. Men den gamle kaospilot kan som få skabe begejstring og mobilisere, og partiet bragede ind i Folketinget med ni mandater i 2015.

Elbæk og Siddiques nye kompromisløse linje vil nok tiltale en gruppe af vælgere, der har mistet tålmodigheden med regeringen og dens støttepartier. Hvis denne gruppe er tilstrækkeligt stor – og i øvrigt ikke allerede har afgivet deres vælgererklæring til Veganerpartiet – og Frie Grønne lykkes med at blive opstillingsberettiget, kan partiet meget vel komme til at spille en væsentlig rolle for, hvor hård konkurrencen bliver om at fremstå grøn, grønnere, grønnest.

Selv uden at opnå valg kan Frie Grønnes radikalisme få markant effekt, ligesom Stram Kurs havde ved valget i 2019. Rasmus Paludans radikalisme tvang de højreorienterede partier til at sætte en grænse for den stramme udlændingepolitik. Siddiques radikalisme kan tvinge centrum-venstre til at sætte en grænse for den slappe klimapolitik.

Rettelse: Det fremgik tidligere af denne artikel, at Susanne Zimmer også er medstifter af partiet. Information beklager fejlen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Philip B. Johnsen

Udrydelse af liv på jorden.
Det ‘ER’ kompromisløst.

Det er brug for et oprør i folketinget, kvoten af ligegyldighed i folketinget er opbrugt, de menneskeskabte klimaforandringer, er spejlet i folketingets håndtering af Covid-19, der er ingen plan for livet kan leves, udrydelse af alt liv på jorden er nu under opsejling, tiden er udløbet, forhandlinger i folketinget kørte videre, til tiden til sidst løb ud.

Det er utilgiveligt, at de menneskeskabte klimaforandringer, som en Covid-19 gentagelse, ingen interesse har i folketinget.

Der er ingen kommunikation der omhandlende, hvordan folketinget og sundhedsmyndighederne har tænkt sig, at håndtere en genåbning af samfundet og forhindre en ny pandemi, af samme eller mere farlig karakter end Covid-19.

Det bemærkelsesværdigt da advarslerne har været mange, voldsomt stigende risikoen for pandemier, med voksende global rejselyst, billigere priser på luftfart, menneskeskabte klimaforandringer og befolkningstilvækst, så hvorfor er der intet focus på de store ofre mange mennesker har lidt, samt de omkostninger der følger med en ny kommende pandemi og nye ofre?

Folketinget har ingen berettigelse, hvis folketinget ikke handler på en akut handlingskrævende eksistentiel opgave, som udrydelse af liv på jorden.

Det er kompromisløst.

Frie Grønne der er ingen andre på Tinge, der vil livet for vores børn, så vær kompromisløse!

Mads Troest, Klaus Lundahl Engelholt, Ejvind Larsen og Eva Kjeldsen anbefalede denne kommentar

Ja det bliver ret spændende at se om de Frie Grønne kan skubbe i en grønnere retning. Lad os håbe det!
Jeg mener håbet er der. Men at det er spinkelt. Folketinget med de gamle partier tænker ikke grønt. De færreste kan navngive og artsbestemme bare 5 forskellige uddøende insekt og plantearter. Vil videnskabens fakta hjælpe på dette?

Ole Svendsen, Lars Bækgaard, jens christian jacobsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Malou Lauridsen

Ok vi venter til efter deres julefrokost og de krænkelseshistorier der kommer derefter..

Nike Forsander Lorentsen, Finn Thøgersen, Daniel Jakobsen, Helle Walther, Flemming Olsen og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar

Mon ikke de dybest set vil det samme som Alternativet, blot med en leder der ikke er demokratisk valgt (og dermed forkert)?

Helle Walther, Bent Nørgaard, Mikkel Zess og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Når man læser weekendavisens portræt i dag af partiets stifter og de folk, der nu er ansat, er det Alternativet i ny flaske, og så en gang krudt, kaldet kompromisløshed, hvad det så skal være godt for.
Jeg tror ikke de kommer over spærre grænsen, endsige får de 20.000 underskrifter der skal få dem til at kunne genopstille. Der er grønne partier, Ø SF R og S, samt V, K som alle siger, de vil den grønne omstilling og de 70 %.

Peter Beck-Lauritzen

DER er ved at være for mange "SÆR-INTERESSE-PARTIER" på tinge! Pluralisme ad helvede til, afspejlende individualisme; mig først!
Det ender nok med borgerkrig, mageløst!
Tag dog et "helikopter-view" og koncentrer jer om de store problemstillinger!

Nike Forsander Lorentsen, Torben Bruhn Andersen og Jens Flø anbefalede denne kommentar
Finn Thøgersen

Det eneste sikre på nuværende tidspunkt er vist at Alternativet ikke overlever næste valg

Ole Svendsen, Torben Bruhn Andersen og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar