Leder

DBU og regeringen svigter: En boykot af fodbold-VM i Qatar må begynde i omklædningsrummet

I 2022 er Qatar værtsnation for fodbold-VM, som nok bliver det mest velsmurte i mands minde, men som også allerede er en skandale, hvor menneskerettigheder systematisk bliver brudt under forberedelserne. Hverken DBU eller regeringen lader til at ville drage den nødvendige konsekvens
Dusinvis af rapporter har dokumenteret utallige brud på menneskerettighederne i forbindelse med forberedelserne til VM. Arbejderne, som bygger Qatars fodboldstadioner, bliver behandlet som slaver. De får ingen løn, har ingen frihed og bliver frataget deres pas.

Dusinvis af rapporter har dokumenteret utallige brud på menneskerettighederne i forbindelse med forberedelserne til VM. Arbejderne, som bygger Qatars fodboldstadioner, bliver behandlet som slaver. De får ingen løn, har ingen frihed og bliver frataget deres pas.

Kai Pfaffenbach

Debat
27. oktober 2020

At Det Internationale Fodboldforbund (FIFA) forærede fodbold-VM i 2022 til Qatar, en nation, som har gevaldige problemer med at overholde menneskerettighederne, var fra begyndelsen en skandale. Ét er, at Qatar blev værtsnation efter at have bestukket en korrumperet komité, og at landet dermed fik værtskabet på uærlig vis.

Men hvad værre er, så har dusinvis af rapporter dokumenteret utallige brud på menneskerettighederne i forbindelse med forberedelserne til VM. Arbejderne, som bygger Qatars fodboldstadioner, bliver behandlet som slaver. De får ingen løn, de har ingen frihed og bliver frataget deres pas. Visse rapporter vidner sågar om vold og voldtægt.

DBU var ikke en del af den komité, der valgte Qatar som værtsnation, og den danske fodboldunion har taget afstand fra de »kritisable forhold«. Men DBU vil ikke boykotte mesterskabet. Danmark er en lille fisk i det fodboldens økosystem, hvorfor en dansk boykot vil være ubetydelig og med al sandsynlighed få Danmark udelukket fra det fine selskab i FIFA.

Desuden mener man, at det er muligt at skabe forandringer ved at lægge pres på Qatar. Retfærdigvis skal det nævnes, at kritikken ifølge arbejdsorganisationen ILO har ført til visse forbedringer. Men ikke desto mindre dokumenterer rapport på rapport, at det ikke er nok. Det er naivt at tro, at formaninger udefra kan skabe forandringer i autoritære stater. Tænk blot på, at Kina var vært for OL i 2008.

Politisk tøven

Også politikerne tøver. Forleden fortalte De Radikale til DR, at partiet vil »presse regeringen« for at få danske politikere til at boykotte mesterskabet. Kulturministeren mener dog ikke, at man fra politisk hold bør blande sig: DBU og andre idrætsorganisationer må »stå på mål« for egne beslutninger. Men at tro at sporten ikke er politisk, er lige så naivt som at tro, at Qatar kan presses til at gennemføre de fornødne forandringer.

Som det ser ud nu, vil hverken DBU eller regeringen træffe beslutningen om at boykotte VM i 2022 eller arbejde for at få mesterskabet flyttet til en anden nation. Det er et idrætspolitisk svigt.

For tiden blomstrer aktivismen dog blandt sportsfolk, som er begyndt at involvere sig i samfundsmæssige spørgsmål, og disse takter bør det danske landshold følge ved at boykotte VM. Man må derfor håbe, at en sådan aktivisme breder sig i landsholdets omklædningsrum. Hvis der skal komme en protest, skal den øjensynligt komme derfra.

Tænk sig, hvor pinligt det ville være, hvis Danmark først boykotter, fordi andre lande gør det.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Poul Anker Sørensen

DBU, bliv hjemme !

Eva Schwanenflügel, Allan Stampe Kristiansen, Mogens Holme og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar

Jeg mener ikke regeringen skal føre politik igennem et sportshold. De boykottede lege hhv. 1980 og bytteren i 1984 havde ingen effekt overhovedet.

Det internationale samfund må politisk tage hånd om det problem (og mange andre i Mellemøsten, inkl. Israel og Saudi-Arabien).

jens peter hansen

Amnesty opfordrer ikke til boycot. Amnesty var engang verdens samvittighed og forsøgte at hjælpe politisk forfulgte. Nu kører de en kampagne om samtykke til sex skal på skoleskemaet, da fraværet altså skulle være årsagen til sexuel vold og krænkelser. Hvad Qatar der behandler sine arbejdere som slaver har betalt Amnesty for denne underdanige holdning kan man blot gisne om. Måske er det dem der betaler kampagnen for en bedre sexualundervisning. Amnesty har forlængst mistet sin dyd.

Klaus Kristensen, Niels Johannesen, Ulla Nygaard, Torben Bruhn Andersen, Chris Skovgaard og arne tørsleff anbefalede denne kommentar

Typisk dansk letkøbt bedrevidenhed at tale om at boykotte en begivenhed i Qatar. For ikke så mange år siden var der OL i Kina - hvor var boykotterne henne dengang? Og tror man, at der ikke findes underbetaling og uacceptable arbejdsforhold i Brasilien? Bare for at tage et par eksempler fra tiden.

Frederik Groth Nordstrøm, Ulla Nygaard og arne tørsleff anbefalede denne kommentar

Hvis vi kobler politik på sport, må vi være forberedt på at andre gør ligesådan. Var det ikke bedre at zoome ind på Quatar og berette vidt og bredt om forholdene parallelt med sportsbegivenhederne ? Sådan vinder vi både VM og opinionen, såvel lokalt som globalt.

Birte Pedersen, Søren Fosberg og Finn Jakobsen anbefalede denne kommentar
kjeld hougaard

Målet med boykot og sanktioner er at give os en følelse af at gøre ”det helt rigtige”- og, jahhh, det kan vel være det helt rigtige at skabe den følelse?

Hvis ellers der skal være en rød tråd, i form af et boykot, som der i sig selv skal forsøge flytte de boykottet nærmere vores egne synspunkter, burde Quatar boykottes på nationalt plan.
Men jeg bryder mig ikke om den form for tvinge andre til at mene det samme som sig selv.

Derimod bør fodboldspillerne individuelt og helt af sig selv nægte at deltage. DBU kan så imødekomme spillerne ved ikke at straffe dem efterfølgende.

ps Hvem husker ikke Johan Cruyff boykottede den argentinske junta tilbage i 1978.

Anders Sørensen

Det sjove er, at de bedste til at sparke til et oppustet læderobjekt er vigtige i en grad, så vi glemmer, hvad vi egentlig snakker om.

Det, vi snakker om, er, at vi bliver nødt til at se på, vi bliver simpelthen nødt Det er så vigtigt. Der kan ikke forekomme, og det siger jeg, vi kan ikke tillade.

Derfor synes jeg, og det synes jeg også, at du.

MVH.

Frederik Groth Nordstrøm

@Finn Jakobsen: Eller Eurovision i apartheid Israel

FG Nordstrøm: ja.
Det ene problem er hykleriet, hvor Danmark skal føle sig kaldet til at boykotte Qatar, mens menneskerettighedskrænkelser i Kina, Israel og andre steder foregår upåtalt i skyggen af panda-diplomatiet. Det andet probelm er, at vi bør rette skytset imod os selv, førend vi peger fingre af andre. Hvordan er du nu med at nægte mindreårige danskere i at komme til Danmark, fordi deres forældre har gjort sig skyldige i kriminalitet? Hvordan er det med menneskerettigheder for uønskede indvandrere/ afviste asylansøgere? Hvordan er det nu vi sammen med EU-systemet holder flygtningelejre kørende i Grækenland og andre steder med umenneskelige vilkår?

Eva Schwanenflügel

Sjovt nok er vi i Danmark imod slaveri.
Det praktiseres og er dokumenteret i Qatar.

Men selvfølgelig er det ligegyldigt når det handler om sport.
(Ironi)

jens peter hansen

Amnesty må så gå ind for slaveri, mishandling og overgreb, da de ikke anbefaler boycot. Højst bemærkelsesværdigt !

Eva Schwanenflügel

@ jens peter hansen

Jeg er helt sikker på at Amnesty støtter Pirates of the Caribbean med næb og klør.

DØH !!

Søren Kristensen

Et af sportens vigtigste adelstegn er at holde sig fri af politik - i det omfang det er muligt. Derfor var det også forkert af spillerne at de valgte at knæle i parken, ligesom der heller ikke er nogen grund til at blive hjemme fra fx. Qatar. Omvendt kan (og skal) politikere og andre meningsdannere knæle - og gør ved - lige så meget de orker.

jens peter hansen

Er det ikke bemærkelsesværdigt at amnesty går imod boycot mod Qatar ? Hvad har det med en fjernsynsserie gøre Eva Schwanenflugel ?

@ Finn Jakobsen.

Du skriver, "mens menneskerettighedskrænkelser i Kina, Israel og andre steder foregår upåtalt i skyggen af Pandadiplomatiet".

Her burde du måske også have understreget Danmark, på lige fod med Kina og Israel, for vores krænkelser af Grønland

Anders Sørensen

@Søren Kristensen, at holde sig fri af politik "i det omfang, det er muligt", siger jo intet.

Hov, det var ikke muligt? Så holder vi os ikke fri.

Sport søges som regel holdt fri af politik af dem, der forfægter ret til at heile eller på anden måde søger at undertrykke.

At man ikke kan klare, at spillere knæler i sympati med en god sag, skyldes med al sandsynlighed, at man ikke sympatiserer med denne.