Den danske offentlighed må have svar fra myndighederne på, hvad der er sket med Said Mansour, som for halvandet år siden blev udvist til Marokko. Som Information har beskrevet, blev han ifølge marokkanske medier og Mansours datter i Danmark forrige mandag idømt dødsstraf ved en domstol i Casablanca. Hvis det er tilfældet, er det første gang, at en person, som Danmark har udvist, efterfølgende dømmes til døden, og det har naturligvis offentlighedens interesse.
Det er nødvendigt allerede her med et forbehold. Det har nemlig ikke været muligt af få en officiel bekræftelse på dommen fra den marokkanske ambassade i Danmark. Ej heller en forklaring på, om Marokko i givet fald vil eksekvere dødsdommen, omgøre den eller lade Said Mansour sidde fængslet på ubestemt tid med en dødsdom hængende over hovedet. Heller ikke hos danske myndigheder har det været muligt at få af- eller bekræftet, om Said Mansour er blevet dømt eller ej endsige få svar på, om danske myndigheder har været i kontakt med Marokko om sagen.
Ifølge Michael Juul Eriksen, som var advokat for Said Mansour, skulle hans tidligere klient under sin fængsling i Marokko have tilstået meddelagtighed i et terrorangreb i Casablanca tilbage i 2003. Hans familie i Danmark frygter, at denne tilståelse er fremkommet ved tortur, oplyser Michael Juul Eriksen.
Hele sagen rejser endnu en gang spørgsmålet om værdien af en såkaldt diplomatisk forsikring, som Danmark efter meget at dømme har fået fra Marokko forud for udvisningen i januar 2019. Dengang fortalte daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), at hun selv havde været i Marokko for at forhandle om udvisningen. Med ministerens ord var der »fuldstændig styr« på alt, hvad der havde med menneskerettigheder og forpligtelser at gøre. Det er præcis det løfte fra en minister til offentligheden, som danske myndigheder nu skylder at oplyse om.
Boghandleren fra Brønshøj
Sagen om dansk-marokkaneren Said Mansour, der blev kendt som ’boghandleren fra Brønshøj’, har i årevis været fremme i offentligheden. Han er to gange idømt længere fængselsstraffe i Danmark for opfordring til terror, og da Østre Landsret i 2015 derudover fratog ham hans danske statsborgerskab, var det første gang, at det skete for en dansk statsborger på grund af kriminalitet. Østre Landsret bestemte også, at han skulle udvises til Marokko, uden at retten dog forholdt sig til, om det reelt kunne ske. Det ville, mente landsretten, i sidste ende være en asylretlig vurdering – altså et spørgsmål om sikkerhed.
Danmark har to gange tidligere afvist ønsker fra Marokko om udlevering af Said Mansour netop på grund af usikkerhed om, hvad der kunne ske, hvis han blev udleveret til det nordafrikanske land, hvis lovgivning indbefatter dødsstraf, selv om ingen dødsdomme er blevet eksekveret siden 1993. Men selv om Marokko både lovede ikke at idømme dødsstraf og at give Said Mansour en retfærdig rettergang, så blev udleveringen altså afvist fra dansk side i 2008 og 2015.
Indholdet af, hvad danske og marokkanske myndigheder har aftalt omkring udvisningen af Said Mansour, er ikke kendt af offentligheden og heller ikke af Michal Juul Eriksen. De nærmere omstændigheder er nemlig blevet hemmeligholdt af myndighederne.
Men det vides, at Den Europæiske Menneskeretsdomstol i 2019 afviste en klage over udvisningen fra advokaten. Som afdelingsleder Christoffer Badse fra Institut for Menneskerettigheder her i Information har udlagt forløbet, ville en lovning fra Marokko om ikke at eksekvere en dødsdom være tilstrækkeligt til, at Menneskeretsdomstolen ikke gik ind i sagen. Om der er afgivet et sådant løfte eller ej, er indtil videre hemmeligt.
Det fritager dog ikke danske myndigheder for ansvar. For selv om Said Mansour ikke længere er dansk statsborger, har danske myndigheder fortsat ansvar for, at han ikke som følge af udvisningen behandles i strid med menneskerettighederne. Lovligheden af udvisningen af Said Mansour står og falder med, om den diplomatiske forsikring fra Marokko holder vand, som Christoffer Badse har understreget.
Når danske myndigheder nu må bryde deres selvpålagte tavshed omkring Said Mansour, er det altså ikke i første række af hensyn til hans familie her i Danmark. Det er først og fremmest af hensyn til, at offentligheden får vished om, at danske myndigheder ikke har udvist en terrordømt i strid med loven.
Der var nu en lignende sag i 1998, hvor en iraner søgte asyl i Danmark. Hans begrundelse var, at han havde delt De Sataniske Vers ud på gaden i Teheran. Myndighederne, herunder Udenrigsministeriet, mente, at det måtte være en løgn. Ingen kunne være så dum at dele De Sataniske Vers ud, fordi det ville være ensbetydende med en dødsdom. Iraneren blev ekskorteret til Teheran af dansk politi. Ved ankomsten til Teheran overgav politiet alle sagens akter til de iranske myndigheder (stik mod alle regler), herunder iranerens forklaring om De Sataniske Vers. Altså en ren tilståelsessag. Dagen derpå var det eneste, man fandt efter en bilulykke i bjergene, iranerens tandsæt, hvorved han kunne identificeres.
Et sidespring- Hvad gør vi i Danmark hvis vi vil udvise en amerikaner til USA hvis denne har overtrådt loven her evt. med mord .USA har dødsstraf.
Marokkaneren her hører så nok ikke til "Guds" bedste børn, men aftaler bør holdes og ikke skjules.
"Dagen derpå var det eneste, man fandt efter en bilulykke i bjergene, iranerens tandsæt, hvorved han kunne identificeres."
Det ville være smart af de marokkanske myndigheder, om de på lignende vis arrangerede en ulykke eller måske et selvmord fremfor at eksekvere dødsdommen offentligt. Så har Marokko på papiret ikke brudt nogen aftale med Danmark, og vi kan alle fælde en tåre over den mønster-borger, som på tragisk vis er gået bort.
Jeg er SÅ ligeglad med Mansour.
Han, - og hans familie, havde alle muligheder for et godt og sikkert liv i Danmark, efter danske regler.
Mansour ville dog hellere leve efter sit hjemlands regler. Og det fik han lov til!
Jeg synes især, at det interessant, at nogen, som Gert Romme her giver udtryk for, har en så absurd medfølelse overfor mennesker, som har Mansours verdenssyn, at man forarges over mennesker, der er er ligeglad med Mansoor. Jeg er ditto ligeglad med Mansoor -årsagerne ligger ligefor..
Marokko har ikke gennemført dødsstraf siden 1993.
Livstidsstraf har vi såmænd også i Danmark.
Men skulle det ske at dødstraffen blev eksekveret, så har Marokko løbet fra en aftale og Danmark dermed ført bag lyset og desværre brudt sin egen politik på området.
For selvfølgelig udleverer Danmark ikke personer til tortur eller dødsstraf (Eller burde ikke gøre)
At Mansour har forpasset sin chance for et roligt liv i Danmark og byttet det ud med et Marokkansk fængsel, kan kun betragtes som tåbeligt af ham.
# Gert Romme,
Med hensyn til medmenneskelig medfølelse, kan man som du omfavne alle, uanset hvilke ugerninger de har begået. Man kan, som jeg, selektere. I dag tænker jeg på en lille familie, mor og 5årig datter som blev kørt ned på fortovet. Den 5årige døde, moderen overlever forhåbentlig, hvordan kommer familien videre.
3 mennesker er uforskyldt blevet knivdræbt i Frankrig, og desværre osv. osv.
Mansours ulykke er selvforskyldt.Med en smule omtanke kunne han og hans familie have været i en meget gunstigere situation.
- Den mulighed havde ovenstående/førtnævnte ikke!
https://www.information.dk/1998/10/nyhedsoverblik-8
*Iraneren Mohammad Jawad Nikjo, der sammen med sin kone og seks-årige barn blev udvist fra Danmark i sidste uge, er fortsat forsvundet. Advokaten til familiens pårørende i Danmark har nu bedt udenrigsministeriet om at finde ud af, hvad der er sket med ham. Mohammad Jawad Nikjo og familie flygtede til Danmark i 1996, fordi han frygtede for sit liv efter at have været med til at uddele tekster fra den Salman Rushdies De Sataniske Vers. Flygtningenævenet vurderede dog, at hans foreteelse kun ville medføre et par måneders fængsel i Iran, og i sidste uge blev han og familie sendt tilbage til Iran.
Straks efter ankomsten til Irans hovedstad, Teheran, blev familien anholdt, men løsladt 12 timer senere. Men kun tre timer senere blev Mohammad hentet af politiet igen. Siden har han været forsvundet, har hans kone, Panteha, oplyst pr. telefon.