Leder

Præsident Trump opgiver at forsvare det uforsvarlige og melder afbud til næste tv-debat

Vicepræsident Mike Pence formåede ikke at forsvare sin og Trump-regeringens coronapolitik i tv-debatten onsdag med Kamala Harris, som beskyldte dem for et coverup. Efterfølgende kastede præsidenten håndklædet i ringen og meldte afbud til næste tv-debat med Joe Biden
Det er svært at vide, hvad der foregår i den sygemeldte Trumps hoved. Et kvalificeret gæt går på, at han er kommet til den konklusion, at han næppe bliver genvalgt ved at prøve at forsvare, hvad et flertal af de amerikanske vælgere i meningsmålinger mener er uforsvarligt, skriver USA-korrespondent Martin Burcharth i denne leder.

Det er svært at vide, hvad der foregår i den sygemeldte Trumps hoved. Et kvalificeret gæt går på, at han er kommet til den konklusion, at han næppe bliver genvalgt ved at prøve at forsvare, hvad et flertal af de amerikanske vælgere i meningsmålinger mener er uforsvarligt, skriver USA-korrespondent Martin Burcharth i denne leder.

Jonathan Ernst

Debat
9. oktober 2020

Præsident Donald Trump kastede endnu en bombe ind i valgkampen torsdag, da han i et tv-interview meldte afbud til den næste tv-debat med Joe Biden i Miami den 15. oktober. Den tværpolitiske kommission, der står for arrangementerne, havde ændret formatet til en onlinedebat, fordi præsidenten – der er syg med COVID-19 – stadig kan smitte om syv dage.

Trumps begrundelse var noget af en tynd kop te. At debattere foran en computerskærm er ikke en debat, sagde præsidenten og tilføjede sigende: »Det er latterligt, og så kan de afbryde dig, hvornår de vil.« For Trump er det kun en debat, hvis han har lov til at tale uafbrudt, i munden på sin rival og over hovedet på ordstyreren.

Kommissionen var allerede på vej med nye regler, der skulle undgå en gentagelse af Trumps konstante afbrydelser i den første debat – regler, der ikke huede præsidenten. Han så altså en mulighed for helt at udeblive, da formatet blev lavet om til en onlinedebat. I stedet vil Trump tale på et vælgermøde samme aften i en af svingstaterne. Det, til trods for at han risikerer at udsætte medrejsende i Airforce One og personalet på jorden for smitte.

Det er svært at vide, hvad der foregår i den sygemeldte Trumps hoved. Et kvalificeret gæt går på, at han er kommet til den konklusion, at han næppe bliver genvalgt ved at prøve at forsvare, hvad et flertal af de amerikanske vælgere i meningsmålinger mener er uforsvarligt.

Listen over hans uforsvarlige handlinger bliver længere og længere for hver dag, der går.

Præsident Trump:

  • insisterede på at blive udskrevet fra hospitalet, mens han i høj grad stadig kan smitte.
     
  • afviste at lade Center for Disease Control and Prevention starte kontaktsporing for ham selv og de 34 medarbejdere i Det Hvide Hus, der er testet positiv for COVID-19.
     
  • påstod i en video optaget onsdag i Rosenhaven, at immunstoffet Regeneron, han er blevet behandlet med, er en kur mod sygdommen. Det, til trods for at de kliniske prøver langt fra er færdige.
     
  • fortsætter med at ignorere lokale forordninger om maskepåbud under vælgermøder, selv om kampagnen og Det Hvide Hus er blevet hot spots for virussen.

Den syge præsident tilsidesætter hermed hensynet til andre menneskers helbred.

Kamp om planerne

Vi ved ikke præcist, hvordan Trump har indrettet sig i Det Hvide Hus. Det forlyder, at han arbejder i Det Ovale Kontor, og at stabschef Mark Meadows er iklædt en beskyttelsesdragt, når han møder ham. Størstedelen af dørvogtere, tjenere, kokke og rengøringspersonalet i Det Hvide Hus tilhører minoritetsgrupper, som er blevet ramt langt hårdere af sygdommen end hvide amerikanere. De ser ud til at være blevet, hvad vicepræsidentkandidat Kamala Harris i onsdagens tv-debat med vicepræsident Mike Pence kaldte Trumps »offerlam«.

I debatten veg Pence uden om spørgsmålet, hvordan det kan hænge sammen, at USA har haft flere dødsfald pr. indbygger end andre udviklede lande. Harris hævdede, at Trump og Pence allerede blev underrettet om, hvor smitsom og dødbringende virussen var den 28. januar.

»De vidste det og har siden prøvet at dække over det … og ventede med at handle indtil 13. marts (dagen, Trump anbefalede nogle delstater at lukke ned, red.). Og trods det har de stadig ingen plan,« sagde senator Harris i vel nok debattens mest effektive replik.

Pence tog til genmæle og påstod, at Biden har »plagieret« Trumps plan.

Den væsentligste forskel på de to præsidentkandidaters plan er, at demokraterne vil have forbundsregeringen til at koordinere delstaters indsats mod spredning af corona, mens republikanerne mener, at ansvaret ligger hos lokale myndigheder, og at forbundsstaten ikke har myndighed til at diktere borgernes adfærd. Det er op til folks ansvarsbevidsthed at afgøre, om de vil bære maske og holde afstand til andre.

Men regeringens laissez faire-tilgang har ifølge forskere kostet mange menneskeliv. Og det ved Trump og Pence.

Lige så uforståeligt og uforsvarligt virker det, at præsidenten onsdag afbrød forhandlinger med demokraterne i Repræsentanternes Hus om en ny økonomisk hjælpepakke, der ikke alene vil komme millioner af arbejdsløse og sultne amerikanere til undsætning, men også stimulere USA’s økonomi på et tidspunkt, hvor vækstraten i tredje kvartal er begyndt at falde.

Enhver anden republikansk præsident ville have set en kæmpe politisk fordel i en måned før valgdagen at kunne skilte med en redningspakke – ikke mindst i lyset af at Biden har kørt Trump agterud i meningsmålingerne.

Republikanere på genvalg i Senatet er rystede. Vil en selvdestruktiv Trump tage dem med i faldet? Noget tyder på det.

 

Serie

Præsidentvalg 2020 – kampen om USA

Én ting er republikanerne og demokraterne enige om. Præsidentvalget 2020 handler om to radikalt forskellige opfattelser af Amerika.

Og valget vindes af dem, der kan gøre deres vælgere så bange for enten trumpismen eller den radikale venstrefløj, at de stemmer den 3. november. Biden fører i målingerne, men Trump er blevet undervurderet før. Spørgsmålet er, om han kan overraske igen.

Men præsidentvalget er ikke kun meningsmålinger og kapløb om magten. Følg vores valgdækning her.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Talena Brixgaard

Det er godt nok uhyggeligt hvad Trump finder på, men her er en Engelsk version af en endnu mere uhyggelig dokumentation om, hvordan ingen ved, hvordan Trump manipulerer alt og alle.

https://theonvipeband.online/?page_id=1944

Ole Svendsen, Alvin Jensen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar

Det sidste nye jeg har læst, er, at Donald Trump ikke vil deltage i en digital debat med sin modkandidat. Men at han, iflg, Fox News, i stedet vil mødes ansigt til ansigt med Joe Biden den 15. oktober - altså om et par uger.

Og så skal det ske i forskellige delstater, først i Miami, Florida, hvor han mener, at hans bulldozer-attitude kommer til at fungere rigtig godt hs vælgerne.

Et par timer senere meddelte den uforudsigelige Donald Trump, at han er villig til at deltage i debatten, hvis den udskydes 22 oktober samt at næste debat flyttes til 29 oktober, siger Reuters.

Hvad han så vil til morgen, er der vel ingen der ved. - Og formentlig slet ikke Donald Trump.

Ole Svendsen, Erik Karlsen, Alvin Jensen, Claus Nielsen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

ja det er da ret uhyggeligt når nogen afslører noget de ikke ved,
husk man skal være yderst forsigtig med kategoriske udsagn som ; alle, ingen, altid, aldrig, medmindre man med vilje vil være helt blind for nuancer eller udtalelsen har rene propagandaformål,
i stedet bør man skrive ; mange, få, som regel, sjældent, så er der i det mindste en teoretisk mulighed for at det man skriver er korrekt.
i øvrigt har jeg i årevis vidst at USA er gennemsyret af alverdens syge lobbyisme, fra farlige højrekræfter som bruger religion som våben imod sund fornuft, at mange amerikanere elsker våben er i sig selv et bevis, og det samme er den udbredte skepsis overfor statslig social virksomhed.

Alvin Jensen, Ole Svendsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

i øvrigt er amerikansk religiøsitet 99,99% rent hykleri og facade, den gud man dyrker helhjertet i USA er "guldkalven"

Erik Karlsen, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Manden kan mobbe, skændes højlydt, råbe, intimidere, men debattere på alm. kultiveret vis er
ikke en kunstform, som han på nogen måde er i stand eller magter.

Og så kalder han sig tilmed forhandlingens mester !

Ole Svendsen, Alvin Jensen, Claus Nielsen, Lisbeth Glud og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Har lige læst aviserne fra USA, manden er gal, han er nu uvenner med justitsminister og to andre ministre, siger og gør ting, der er værre end før, så hans sindstilstand nu skal undersøges. Om han er utilregnelig som præsident ved et evt. :((genvalg.

Alvin Jensen, Arne Albatros Olsen, Lisbeth Glud og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"Det er svært at vide, hvad der foregår i den sygemeldte Trumps hoved. "

Jeg har de sidste 4 år undret mig over hvad der foregår i Trumps syge hoved.

Arne Albatros Olsen

Når man har maniske opture pga. binyrebark hormon ( steroider), så kommer der
naturligvis osse et par nedture ind i mellem.

Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg håber sgu ikke, at Trump vil mødes med Biden face to face i håbet om at kunne smitte ham med corona??? Det er selvfølgelig ikke sikkert, der kan være mange andre grunde til, at Trump ønsker, de skal mødes face-to-face.

Trump har bare indtil nu vist en umådelig ligegyldighed overfor andre menneskers helbred, så længe det gavner hans personlige egen interesse.

@ Talena Brixgaard 09. oktober, 2020 - 00:37
Den dokumentar er mindblowing...

@ Ole Svendsen @ Talena Brixgaard
Er det denne? :
https://www.dr.dk/drtv/program/fake-news-i-bibelbaeltet_209513

Martin Skovø-Valmont har du selv en alternativ forklaring på Trumps uhørt skandaløse optræden, hans bøllemetoder, hans åbenlyse løgne og bortforklaringer?
Den eneste jeg kan se er, at han med sine angreb på viden, saglighed, de statslige og demokratiske institutioner -herunder demokratiske valg, som han selv overordnet set har ansvaret for - forsøger at destabilisere det amerikanske samfund og underminere tilliden til demokratiet, som det skete i Tyskland i mellemkrigstiden. Men den forklaring er ikke mere, men mindre flatterende for Trump

@Eva Kjeldsen
Ja, det er den samme udsendelse.
Den er også her - i en lettere redigeret version: https://theonvipeband.online/?page_id=1944